Meningsfuldhedens parasitter

I en forbundet tidsalder udøves lederskab i en 360 graders social, global og etisk sammenhæng. Derfor må organisationer i stigende grad tage stilling for at forblive relevante i omverdenens øjne. Det indebærer en større samtale om, hvorfor organisationen eksisterer, og hvordan den påvirker folks liv og samfund som helhed.

Mange virksomheder bekender sig til at ville ændre verden til det bedre. Det er blevet fashionabelt for førende organisationer at tude i deres eget horn og vifte med formålsflag fra deres glas- og ståldomiciler. Simon Sineks budskab om at starte med ’hvorfor har sejret ad helvede til i en tid, hvor letfordøjelige og simple opskrifter på succes tilbyder et belejligt trip for fortravlede ledere med begrænset tid til dybere refleksion.  

Dette års World Economic Forum i Davos fokuserede på globalt ansvarligt lederskab. En session om at skabe fortjeneste gennem et højere formål var særligt interessant. Se f.eks. diskussionen mellem de øverste ledere fra Procter & Gamble (P&G), EY, Tata Consultancy Services (TCS), Global Innovation Fund og Chobani. Og spørg herefter dig selv: Hvilke af de disse virksomheder lever og ånder et højere formål? Hvad fortæller ledernes kropssprog og retorik om deres hensigter og engagement i at efterleve et autentisk, nobelt og inkluderende formål? Hvad er forskellen på vidtløftig snak og reel handling?

Ved at tage klar stilling og forsøge at efterleve et højere formål risikerer organisationer at blive udstillet, hvis de ikke lever op til deres løfter – selv for handlinger, der er sket i fortiden. P&G er f.eks. blevet afsløret i at købe palmeolie fra leverandører, der forbindes med udbredt skov- og habitatudryddelse i Indonesien. Ifølge en Amnesty International-rapport fra 2016 er P&G’s underleverandører skyldige i en lang række menneskerettighedskrænkelser, der involverer kønsdiskrimination og udnyttelse af børnearbejdere under farlige forhold.

EY er heller ikke noget dydsmønster. Lækagen af Panama-papirerne afslørede en udbredt brug af offshore-selskaber blandt verdens velhavende og større virksomheder. Verdens fire største konsulentfirmaer – PwC, KPMG, Deloitte og EY – har alle spillet en vigtig rolle i etableringen af denne milliardindustri. At hjælpe andre med ikke at leve op til deres ansvar er big business. Hvordan hænger det sammen med EY’s selvproklamerende formål: ’Building a better working world?’ 

Indiens største private arbejdsgiver, TCS, har også sine udfordringer. I 2016 fandt en amerikansk jury selskabet skyldig i virksomhedsspionage og idømte TCS en bøde på knap 1 mia. dollar for at stjæle information fra Epic Systems.

Smarte slogans og salgstaler

Set i dette lys tager lederne fra P&G, EY og TCS sig dårligt ud. Deres ord forekommer hule og tomme. Beregnende og kyniske. Det er forstillelse og forklar-mig-dejlig i en uskøn tango. Samfundsansvar kan og bør ikke ledes af marketingfolk. Et højere formål er ikke blot et smart slogan eller en forkromet salgstale, der baserer sig på en formodning om, hvad markedet finder sexet, eller hvad der lige nu er den nyeste trend inden for ledelse. Det er på høje tid at kalde det for det, det er, bullshit

Morgendagens virksomheder sætter et højere formål i centrum for deres strategier og bruger det til at drive en bredere samfundsmæssig værdiskabelse. De udfordrer konventionel forretningspraksis ved at være villige til at ofre kortfristede gevinster for langsigtede fordele, som værdier og omdømme skaber. De trives ved at blive troet på, og ikke kun bemærket for at sige de rigtige ting. Lakmusprøven for enhver etisk og moralsk organisation er, hvordan dens mennesker løser eksistentielle dilemmaer, når ingen kigger dem over skulderen. 

I Danmark udstiller Danske Bank og Nordeas involvering i storstilet økonomisk kriminalitet og hvidvaskning af penge fra Moldova og Aserbajdsjan, hvordan den finansielle sektor aldrig helt har forstået, hvad det vil sige at have et formål, der rækker ud over at skabe hurtig, kortsigtet profit – koste hvad det vil. Carlsbergs ry som en notorisk dårlig betaler er et andet eksempel på, hvad det vil sige at skære hjørner og udnytte ens samarbejdspartnere som en udvidet kassekredit. Alle disse eksempler viser, at råddenskaben stikker dybt i erhvervslivet.  

Det fælles gode

Internationalt tales der om at være en ’purpose-driven organisation. Men hvad betyder det i virkeligheden? Ordet organisation stammer fra det græske organon, hvilket betyder instrument eller værktøj. I tråd med den oprindelige græske tænkning blev organon opfattet som et redskab til at hjælpe en persons liv, skabelse og udførelse. Purpose stammer fra det oldfranske ord porpos, et mål eller formål. En ’purpose-driven organisation’ skal således betragtes som et instrument til at hjælpe mennesker til at opfylde deres behov for et formål. Som sådan forpligter den sig til at gøre sig tilgængelig for, at et bredere samfund kan opnå sine ambitioner og drømme.

Det var det, som verdens førende management-tænker Peter Drucker havde i tankerne, da han insisterede på, at virksomheder ikke kan retfærdiggøre sig selv ud fra, om de er dygtige til at drive en forretning. Deres eksistensberettigelse afhænger af, om de er gode for samfundet. Det indbefatter at gøre de rigtige ting og gøre tingene rigtigt, samtidig med at vi løbende stiller os selv et dybere filosofisk spørgsmål: Hvad er rigtigt? At adressere dette eksistentielle spørgsmål er ikke valgfrit, hvis en virksomhed ønsker at efterlade en positiv arv til kommende generationer.

Et højere formål har særligt tre funktioner:

Formål er en hensigtserklæring. Jo mere meningsfuldt et formål er, jo større er dets tiltrækningskraft og evne til at motivere mennesker. At stræbe efter at være nummer et i en industri er ikke et formål. Et formål er et konsistent og varigt løfte til ens interessenter. At tydeliggøre, hvorfor en organisation eksisterer, og hvilken forskel den ønsker at gøre i folks liv, er første skridt på en rejse, der aldrig ender.

Formål former strategi. Et formål giver folk en referenceramme og et filter, hvorigennem de kan træffe strategiske beslutninger. En klar forståelse af formålet og dets underliggende værdier tjener som et moralsk kompas i dagligdagen. Det hjælper folk med at beslutte, om de gør de rigtige ting og guider dem i de dilemmaer og valg, som skal træffes dagligt.  

Formål giver perspektiv. Et formål minder mennesker om, hvorfor de gør ting, ikke hvad de gør. Det binder fortid, nutid og fremtid sammen og galvaniserer den organisatoriske kultur. Ved aktivt at sigte mod at skabe en bedre verden og efterlade en positiv arv er det rettet mod også at imødekomme behovene hos det omkringliggende samfund uden for virksomhedens mure.

En arv til ufødte generationer

Hvordan kan vi forvente, at båden, vi alle sidder i, skifter retning, hvis et flertal af besætningen er snævert fokuseret på at nå frem til maksimalt overskud på kortest mulig tid? Er vi i stand til at anerkende og prioritere kvaliteten af vores arbejde og vores bidrag til samfundet lige så højt som hastighed, vækst og skalerbarhed?

Bæredygtig udvikling er knyttet til målbevidst handling. Det er altid lettere at sige nej end ja, fordi ja sætter ting i gang. For at løse de indbyrdes forbundne udfordringer, som menneskeheden står over for, har vi brug for langt mere bevidste og modne ledere, der forpligter sig til at udvise mod, hensyn og til at dele. Forfatteren James Kerr skriver i bogen Legacy, at sande ledere er forvaltere af fremtiden. De tager ansvar for den arv, der efterlades til ufødte generationer. Det ultimative mål for sådanne transformative ledere er at gøre sig selv overflødige. Hvad venter vi på? Tiden er moden. 

Forrige artikel Hvis motorvejen til Aalborg var ejet af Google Hvis motorvejen til Aalborg var ejet af Google Næste artikel Har du også fået SDG? Har du også fået SDG?
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.