Meningsfuldhedens parasitter

I en forbundet tidsalder udøves lederskab i en 360 graders social, global og etisk sammenhæng. Derfor må organisationer i stigende grad tage stilling for at forblive relevante i omverdenens øjne. Det indebærer en større samtale om, hvorfor organisationen eksisterer, og hvordan den påvirker folks liv og samfund som helhed.

Mange virksomheder bekender sig til at ville ændre verden til det bedre. Det er blevet fashionabelt for førende organisationer at tude i deres eget horn og vifte med formålsflag fra deres glas- og ståldomiciler. Simon Sineks budskab om at starte med ’hvorfor har sejret ad helvede til i en tid, hvor letfordøjelige og simple opskrifter på succes tilbyder et belejligt trip for fortravlede ledere med begrænset tid til dybere refleksion.  

Dette års World Economic Forum i Davos fokuserede på globalt ansvarligt lederskab. En session om at skabe fortjeneste gennem et højere formål var særligt interessant. Se f.eks. diskussionen mellem de øverste ledere fra Procter & Gamble (P&G), EY, Tata Consultancy Services (TCS), Global Innovation Fund og Chobani. Og spørg herefter dig selv: Hvilke af de disse virksomheder lever og ånder et højere formål? Hvad fortæller ledernes kropssprog og retorik om deres hensigter og engagement i at efterleve et autentisk, nobelt og inkluderende formål? Hvad er forskellen på vidtløftig snak og reel handling?

Ved at tage klar stilling og forsøge at efterleve et højere formål risikerer organisationer at blive udstillet, hvis de ikke lever op til deres løfter – selv for handlinger, der er sket i fortiden. P&G er f.eks. blevet afsløret i at købe palmeolie fra leverandører, der forbindes med udbredt skov- og habitatudryddelse i Indonesien. Ifølge en Amnesty International-rapport fra 2016 er P&G’s underleverandører skyldige i en lang række menneskerettighedskrænkelser, der involverer kønsdiskrimination og udnyttelse af børnearbejdere under farlige forhold.

EY er heller ikke noget dydsmønster. Lækagen af Panama-papirerne afslørede en udbredt brug af offshore-selskaber blandt verdens velhavende og større virksomheder. Verdens fire største konsulentfirmaer – PwC, KPMG, Deloitte og EY – har alle spillet en vigtig rolle i etableringen af denne milliardindustri. At hjælpe andre med ikke at leve op til deres ansvar er big business. Hvordan hænger det sammen med EY’s selvproklamerende formål: ’Building a better working world?’ 

Indiens største private arbejdsgiver, TCS, har også sine udfordringer. I 2016 fandt en amerikansk jury selskabet skyldig i virksomhedsspionage og idømte TCS en bøde på knap 1 mia. dollar for at stjæle information fra Epic Systems.

Smarte slogans og salgstaler

Set i dette lys tager lederne fra P&G, EY og TCS sig dårligt ud. Deres ord forekommer hule og tomme. Beregnende og kyniske. Det er forstillelse og forklar-mig-dejlig i en uskøn tango. Samfundsansvar kan og bør ikke ledes af marketingfolk. Et højere formål er ikke blot et smart slogan eller en forkromet salgstale, der baserer sig på en formodning om, hvad markedet finder sexet, eller hvad der lige nu er den nyeste trend inden for ledelse. Det er på høje tid at kalde det for det, det er, bullshit

Morgendagens virksomheder sætter et højere formål i centrum for deres strategier og bruger det til at drive en bredere samfundsmæssig værdiskabelse. De udfordrer konventionel forretningspraksis ved at være villige til at ofre kortfristede gevinster for langsigtede fordele, som værdier og omdømme skaber. De trives ved at blive troet på, og ikke kun bemærket for at sige de rigtige ting. Lakmusprøven for enhver etisk og moralsk organisation er, hvordan dens mennesker løser eksistentielle dilemmaer, når ingen kigger dem over skulderen. 

I Danmark udstiller Danske Bank og Nordeas involvering i storstilet økonomisk kriminalitet og hvidvaskning af penge fra Moldova og Aserbajdsjan, hvordan den finansielle sektor aldrig helt har forstået, hvad det vil sige at have et formål, der rækker ud over at skabe hurtig, kortsigtet profit – koste hvad det vil. Carlsbergs ry som en notorisk dårlig betaler er et andet eksempel på, hvad det vil sige at skære hjørner og udnytte ens samarbejdspartnere som en udvidet kassekredit. Alle disse eksempler viser, at råddenskaben stikker dybt i erhvervslivet.  

Det fælles gode

Internationalt tales der om at være en ’purpose-driven organisation. Men hvad betyder det i virkeligheden? Ordet organisation stammer fra det græske organon, hvilket betyder instrument eller værktøj. I tråd med den oprindelige græske tænkning blev organon opfattet som et redskab til at hjælpe en persons liv, skabelse og udførelse. Purpose stammer fra det oldfranske ord porpos, et mål eller formål. En ’purpose-driven organisation’ skal således betragtes som et instrument til at hjælpe mennesker til at opfylde deres behov for et formål. Som sådan forpligter den sig til at gøre sig tilgængelig for, at et bredere samfund kan opnå sine ambitioner og drømme.

Det var det, som verdens førende management-tænker Peter Drucker havde i tankerne, da han insisterede på, at virksomheder ikke kan retfærdiggøre sig selv ud fra, om de er dygtige til at drive en forretning. Deres eksistensberettigelse afhænger af, om de er gode for samfundet. Det indbefatter at gøre de rigtige ting og gøre tingene rigtigt, samtidig med at vi løbende stiller os selv et dybere filosofisk spørgsmål: Hvad er rigtigt? At adressere dette eksistentielle spørgsmål er ikke valgfrit, hvis en virksomhed ønsker at efterlade en positiv arv til kommende generationer.

Et højere formål har særligt tre funktioner:

Formål er en hensigtserklæring. Jo mere meningsfuldt et formål er, jo større er dets tiltrækningskraft og evne til at motivere mennesker. At stræbe efter at være nummer et i en industri er ikke et formål. Et formål er et konsistent og varigt løfte til ens interessenter. At tydeliggøre, hvorfor en organisation eksisterer, og hvilken forskel den ønsker at gøre i folks liv, er første skridt på en rejse, der aldrig ender.

Formål former strategi. Et formål giver folk en referenceramme og et filter, hvorigennem de kan træffe strategiske beslutninger. En klar forståelse af formålet og dets underliggende værdier tjener som et moralsk kompas i dagligdagen. Det hjælper folk med at beslutte, om de gør de rigtige ting og guider dem i de dilemmaer og valg, som skal træffes dagligt.  

Formål giver perspektiv. Et formål minder mennesker om, hvorfor de gør ting, ikke hvad de gør. Det binder fortid, nutid og fremtid sammen og galvaniserer den organisatoriske kultur. Ved aktivt at sigte mod at skabe en bedre verden og efterlade en positiv arv er det rettet mod også at imødekomme behovene hos det omkringliggende samfund uden for virksomhedens mure.

En arv til ufødte generationer

Hvordan kan vi forvente, at båden, vi alle sidder i, skifter retning, hvis et flertal af besætningen er snævert fokuseret på at nå frem til maksimalt overskud på kortest mulig tid? Er vi i stand til at anerkende og prioritere kvaliteten af vores arbejde og vores bidrag til samfundet lige så højt som hastighed, vækst og skalerbarhed?

Bæredygtig udvikling er knyttet til målbevidst handling. Det er altid lettere at sige nej end ja, fordi ja sætter ting i gang. For at løse de indbyrdes forbundne udfordringer, som menneskeheden står over for, har vi brug for langt mere bevidste og modne ledere, der forpligter sig til at udvise mod, hensyn og til at dele. Forfatteren James Kerr skriver i bogen Legacy, at sande ledere er forvaltere af fremtiden. De tager ansvar for den arv, der efterlades til ufødte generationer. Det ultimative mål for sådanne transformative ledere er at gøre sig selv overflødige. Hvad venter vi på? Tiden er moden. 

Forrige artikel Hvis motorvejen til Aalborg var ejet af Google Hvis motorvejen til Aalborg var ejet af Google Næste artikel Har du også fået SDG? Har du også fået SDG?

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.