Meningsfuldhedens parasitter

I en forbundet tidsalder udøves lederskab i en 360 graders social, global og etisk sammenhæng. Derfor må organisationer i stigende grad tage stilling for at forblive relevante i omverdenens øjne. Det indebærer en større samtale om, hvorfor organisationen eksisterer, og hvordan den påvirker folks liv og samfund som helhed.

Mange virksomheder bekender sig til at ville ændre verden til det bedre. Det er blevet fashionabelt for førende organisationer at tude i deres eget horn og vifte med formålsflag fra deres glas- og ståldomiciler. Simon Sineks budskab om at starte med ’hvorfor har sejret ad helvede til i en tid, hvor letfordøjelige og simple opskrifter på succes tilbyder et belejligt trip for fortravlede ledere med begrænset tid til dybere refleksion.  

Dette års World Economic Forum i Davos fokuserede på globalt ansvarligt lederskab. En session om at skabe fortjeneste gennem et højere formål var særligt interessant. Se f.eks. diskussionen mellem de øverste ledere fra Procter & Gamble (P&G), EY, Tata Consultancy Services (TCS), Global Innovation Fund og Chobani. Og spørg herefter dig selv: Hvilke af de disse virksomheder lever og ånder et højere formål? Hvad fortæller ledernes kropssprog og retorik om deres hensigter og engagement i at efterleve et autentisk, nobelt og inkluderende formål? Hvad er forskellen på vidtløftig snak og reel handling?

Ved at tage klar stilling og forsøge at efterleve et højere formål risikerer organisationer at blive udstillet, hvis de ikke lever op til deres løfter – selv for handlinger, der er sket i fortiden. P&G er f.eks. blevet afsløret i at købe palmeolie fra leverandører, der forbindes med udbredt skov- og habitatudryddelse i Indonesien. Ifølge en Amnesty International-rapport fra 2016 er P&G’s underleverandører skyldige i en lang række menneskerettighedskrænkelser, der involverer kønsdiskrimination og udnyttelse af børnearbejdere under farlige forhold.

EY er heller ikke noget dydsmønster. Lækagen af Panama-papirerne afslørede en udbredt brug af offshore-selskaber blandt verdens velhavende og større virksomheder. Verdens fire største konsulentfirmaer – PwC, KPMG, Deloitte og EY – har alle spillet en vigtig rolle i etableringen af denne milliardindustri. At hjælpe andre med ikke at leve op til deres ansvar er big business. Hvordan hænger det sammen med EY’s selvproklamerende formål: ’Building a better working world?’ 

Indiens største private arbejdsgiver, TCS, har også sine udfordringer. I 2016 fandt en amerikansk jury selskabet skyldig i virksomhedsspionage og idømte TCS en bøde på knap 1 mia. dollar for at stjæle information fra Epic Systems.

Smarte slogans og salgstaler

Set i dette lys tager lederne fra P&G, EY og TCS sig dårligt ud. Deres ord forekommer hule og tomme. Beregnende og kyniske. Det er forstillelse og forklar-mig-dejlig i en uskøn tango. Samfundsansvar kan og bør ikke ledes af marketingfolk. Et højere formål er ikke blot et smart slogan eller en forkromet salgstale, der baserer sig på en formodning om, hvad markedet finder sexet, eller hvad der lige nu er den nyeste trend inden for ledelse. Det er på høje tid at kalde det for det, det er, bullshit

Morgendagens virksomheder sætter et højere formål i centrum for deres strategier og bruger det til at drive en bredere samfundsmæssig værdiskabelse. De udfordrer konventionel forretningspraksis ved at være villige til at ofre kortfristede gevinster for langsigtede fordele, som værdier og omdømme skaber. De trives ved at blive troet på, og ikke kun bemærket for at sige de rigtige ting. Lakmusprøven for enhver etisk og moralsk organisation er, hvordan dens mennesker løser eksistentielle dilemmaer, når ingen kigger dem over skulderen. 

I Danmark udstiller Danske Bank og Nordeas involvering i storstilet økonomisk kriminalitet og hvidvaskning af penge fra Moldova og Aserbajdsjan, hvordan den finansielle sektor aldrig helt har forstået, hvad det vil sige at have et formål, der rækker ud over at skabe hurtig, kortsigtet profit – koste hvad det vil. Carlsbergs ry som en notorisk dårlig betaler er et andet eksempel på, hvad det vil sige at skære hjørner og udnytte ens samarbejdspartnere som en udvidet kassekredit. Alle disse eksempler viser, at råddenskaben stikker dybt i erhvervslivet.  

Det fælles gode

Internationalt tales der om at være en ’purpose-driven organisation. Men hvad betyder det i virkeligheden? Ordet organisation stammer fra det græske organon, hvilket betyder instrument eller værktøj. I tråd med den oprindelige græske tænkning blev organon opfattet som et redskab til at hjælpe en persons liv, skabelse og udførelse. Purpose stammer fra det oldfranske ord porpos, et mål eller formål. En ’purpose-driven organisation’ skal således betragtes som et instrument til at hjælpe mennesker til at opfylde deres behov for et formål. Som sådan forpligter den sig til at gøre sig tilgængelig for, at et bredere samfund kan opnå sine ambitioner og drømme.

Det var det, som verdens førende management-tænker Peter Drucker havde i tankerne, da han insisterede på, at virksomheder ikke kan retfærdiggøre sig selv ud fra, om de er dygtige til at drive en forretning. Deres eksistensberettigelse afhænger af, om de er gode for samfundet. Det indbefatter at gøre de rigtige ting og gøre tingene rigtigt, samtidig med at vi løbende stiller os selv et dybere filosofisk spørgsmål: Hvad er rigtigt? At adressere dette eksistentielle spørgsmål er ikke valgfrit, hvis en virksomhed ønsker at efterlade en positiv arv til kommende generationer.

Et højere formål har særligt tre funktioner:

Formål er en hensigtserklæring. Jo mere meningsfuldt et formål er, jo større er dets tiltrækningskraft og evne til at motivere mennesker. At stræbe efter at være nummer et i en industri er ikke et formål. Et formål er et konsistent og varigt løfte til ens interessenter. At tydeliggøre, hvorfor en organisation eksisterer, og hvilken forskel den ønsker at gøre i folks liv, er første skridt på en rejse, der aldrig ender.

Formål former strategi. Et formål giver folk en referenceramme og et filter, hvorigennem de kan træffe strategiske beslutninger. En klar forståelse af formålet og dets underliggende værdier tjener som et moralsk kompas i dagligdagen. Det hjælper folk med at beslutte, om de gør de rigtige ting og guider dem i de dilemmaer og valg, som skal træffes dagligt.  

Formål giver perspektiv. Et formål minder mennesker om, hvorfor de gør ting, ikke hvad de gør. Det binder fortid, nutid og fremtid sammen og galvaniserer den organisatoriske kultur. Ved aktivt at sigte mod at skabe en bedre verden og efterlade en positiv arv er det rettet mod også at imødekomme behovene hos det omkringliggende samfund uden for virksomhedens mure.

En arv til ufødte generationer

Hvordan kan vi forvente, at båden, vi alle sidder i, skifter retning, hvis et flertal af besætningen er snævert fokuseret på at nå frem til maksimalt overskud på kortest mulig tid? Er vi i stand til at anerkende og prioritere kvaliteten af vores arbejde og vores bidrag til samfundet lige så højt som hastighed, vækst og skalerbarhed?

Bæredygtig udvikling er knyttet til målbevidst handling. Det er altid lettere at sige nej end ja, fordi ja sætter ting i gang. For at løse de indbyrdes forbundne udfordringer, som menneskeheden står over for, har vi brug for langt mere bevidste og modne ledere, der forpligter sig til at udvise mod, hensyn og til at dele. Forfatteren James Kerr skriver i bogen Legacy, at sande ledere er forvaltere af fremtiden. De tager ansvar for den arv, der efterlades til ufødte generationer. Det ultimative mål for sådanne transformative ledere er at gøre sig selv overflødige. Hvad venter vi på? Tiden er moden. 

Forrige artikel Hvis motorvejen til Aalborg var ejet af Google Hvis motorvejen til Aalborg var ejet af Google Næste artikel Har du også fået SDG? Har du også fået SDG?

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.