Merkel løfter innovationspolitik til et nyt niveau

Forbundskansler Angela Merkels International German Forum giver os en ny model for, hvordan vi kan løse globale problemer i fællesskab.

Forestil dig en verdensleder, der er ambitiøs nok til at definere vanskelige politiske spørgsmål med det formål at sætte en global dagsorden. En leder, der er ydmyg nok til at bede om nye indsigter fra hele planeten i en samskabende proces. Og en leder, der er åben nok til at dele denne nye viden med offentligheden i realtid.

De seneste fire år har Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, faciliteret et bemærkelsesværdigt initiativ. Under titlen The International German Forum har Merkel personligt været vært for en gruppe på omtrent 120 eksperter og professionelle fra hele verden, som hun har inviteret til at informere sig og sin regering om, hvordan de skal forholde sig til komplekse samfundsproblemer. Forummets tilgang og format kan være en ny model for en mere ambitiøs, fælles og effektiv innovationspolitik i global skala.

Det første møde fandt sted i 2013, det andet to år senere, og i februar i år var Angela Merkel for tredje gang vært for The International German Forum. Det er i sin essens en 24-timers-workshop, hvor en deltagerorienteret tilgang anvendes til at adressere komplekse politiske udfordringer.

Sundhed på dagsordenen

I år var udfordringen defineret som en række presserende globale sundhedsspørgsmål: fra kampen mod tropiske sygdomme, over forsøg på at reducere brugen af antibiotika, til de risici og muligheder, som digitaliseringen af sundhedssektoren medfører. Med inputs fra forummet vil den tyske regering anvende de bedste ideer til at skabe en global sundhedsagenda, blandt andet i kraft af Tysklands aktuelle rolle som leder af det netop overståede G20-topmøde.

Mange nationale og internationale aktører, herunder offentlige institutioner, universiteter og virksomheder, arbejder med samme problemstillinger. Det er ikke desto mindre sjældent, at nogle af verdens ypperste eksperter er samlet i ét rum på samme tid, og endnu sjældnere, at de får professionel støtte til at samarbejde om at skabe fælles løsninger. Endelig er det en ekstrem sjældenhed, at de indsigter og ideer, som arbejdet afstedkommer, bliver præsenteret direkte og ufiltreret for en verdensleder, der har kapaciteten og midlerne til at få dem gennemført.

Simpel opskrift

På en måde er det en ganske simpel opskrift, The International German Forum bygger på. Den består af fire nøgleingredienser:

For det første: Identificér en kompleks politisk udfordring, som er vigtig for værten (Tyskland), men som samtidig er en global problemstilling. The International German Forum har bl.a. undersøgt, hvordan man måler og fremmer velfærd, hvordan man driver innovation i erhvervslivet og samfundet, og senest altså hvordan man håndterer de mest presserende globale sundhedsspørgsmål.

For det andet: Invitér de fremmeste eksperter inden for området fra alle kontinenter og på tværs af internationale institutioner, regeringer, universiteter og den private sektor.

For det tredje: Skab et skarpt format, der sikrer en klar indramning af problemerne, systematiseret vidensdeling og tilstrækkelig tid (omtrent tre timer) til rent faktisk at praktisere fælles brainstorming og udformning af nye løsninger på tværs af ekspertgrupperne. For eksempel blev der i år anvendt metoder såsom scenarie- og visionsteknikker, designtænkning og adfærdsøkonomi.

For det fjerde: Formuler en konkret efterspørgsel efter arbejdets resultater ved at afslutte med en personlig samtale mellem deltagerne og værten. Ved International German Forum varer slutsessionen med kansler Merkel omkring 90 minutter, den livestreames og dækkes af nationale og internationale medier.

Den femte ingrediens

Selv om opskriften umiddelbart synes simpel, er der en femte ingrediens, som ikke må undervurderes, og som i sidste ende er det, der gør The International German Forum unikt: Det er deltagernes helt klare oplevelse af, at begivenheden ikke er til pynt eller publicity. Seminaret afholdes med en klar intention om virkelig at indsamle ny viden og med afsæt i kanslerens stærke ønske om at blive udfordret, overrasket og inspireret. Jeg har selv observeret to af sessionerne på helt nært hold. Der opstår en unik fokus og energi i rummet, når eksperterne pitcher deres ideer til en verdensleder, og når denne leder stiller intelligente og nuancerede spørgsmål tilbage. Man får en uomtvistelig følelse af, at hun er oprigtigt interesseret i svarene.

Tænk, hvis flere politiske ledere udviste denne kombination af ambition og ydmyghed. Tænk, hvis vi skabte flere globale fora som dette, hvor vi kan adressere de mange presserende og komplekse problemer, vi står over for i dag. Kansler Merkel har sat standarden og givet os opskriften. Den er hermed din, Lars Løkke Rasmussen, hvis du altså vil have den.

Forrige artikel ”Merkel oder Schulz?” Det tyske valg er meget mere end en afstemning om kansleren Næste artikel Med Pippi på lederjob
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.