”Merkel oder Schulz?” Det tyske valg er meget mere end en afstemning om kansleren

Med lidt under to måneder til det tyske valg tyder alt på, at Angela Merkel sikrer sig sin fjerde periode som forbundskansler. Der skal dog ikke ske de store vælgervandringer blandt de mindre partier, før Merkels angivelige førsteprioritet, en borgerlige koalition med det liberale FDP, går i vasken.

Fakta

100 pct. af stemmerne!

Tilslutningen og jubelstormen ved den socialdemokratiske partidag i Berlin nåede nærmest Fidel Castroske dimensioner, da Martin Schulz i marts blev valgt til ny SPD-formand og dermed socialdemokratisk spidskandidat til det kommende forbundsdagsvalg den 24. september. Der var ingen tvivl: Endelig havde det tyske centrum-venstre fundet den ledestjerne, der ville kunne afslutte SPD’s politiske ørkenvandring og genvinde kanslerposten, som Gerhard Schröder tabte på marginalerne til Angela Merkel i 2005. 12 opslidende år i en blanding af opposition og juniorpartnertilværelse i forskellige Merkel-regeringer skulle nu udskiftes med den reelle regeringsmagt og nøglerne til det berlinske Kanzleramt.

Den socialdemokratiske eufori er dog sidenhen – som så ofte før – blevet afløst af frustration og begyndende magtesløshed. For ser man på meningsmålingerne her otte uger inden valget, er der ikke meget, der tyder på, at kansler Merkel får behov for at rømme sit kontor inden for nærmeste fremtid. Med op til 40 procents tilslutning ligner hun en klar forhåndsfavorit til sin fjerde regeringsperiode.

Er det tyske valg dermed afgjort på forhånd? Så langt fra. Schulz har stadig en om end lille chance for at udfordre Merkels klassiske ’lad-os-nu-se’-retorik, som hun så ofte har anvendt med succes for at dysse en politisk debat i søvn. Derudover kan valget så langt fra reduceres til et ’præsidentvalg’ mellem Merkel og Schulz. Det bliver de små marginaler snarere end de store vælgervandringer, der bliver afgørende for, hvilke politiske forudsætninger Europas største land skal ledes under de næste fire år.

Har Schulz en chance? I så fald er den ikke stor

Den endnu unge valgkamp har vist, at de tyske socialdemokrater, også med Schulz ved roret, stadig befinder sig i samme fælde, som deres artsfæller i andre europæiske lande. SPD har siden Schröder-dagene haft umådeligt svært ved at finde det rette blandingsforhold i den socialdemokratiske cocktail mellem finanspolitisk ’fornuft’, investeringspolitisk iver, værdipolitisk åbenhed, europæisk solidaritet, retspolitisk fasthed og en stærk social profil.

I et lidt diffust forsøg på at ramme den balance har Schulz bygget sit valgprogram op om begrebet ’social retfærdighed’. Men det konkrete indhold af kampagnen er stadig uklart for de tyske vælgere. Retfærdighed for hvem? For den aktive arbejdsstyrke, der aldrig har været større, men beklager manglende lønfremgang? For det stigende antal børn, der vokser op i fattige kår? For kommende og nuværende ældre, der ikke kan leve af deres folkepension? For dem alle på én gang? Spørgsmålene er mange, men svarene blæser i vinden.

SPD har prøvet at konkretisere budskaberne, men de er endnu ikke brændt igennem. Dertil hører også, at socialdemokraterne ikke har magtet at tage markant afstand fra de socialpolitiske konsekvenser, som Schröder-tidens arbejdsmarkedsreformer, såsom den famøse Harz-IV-reform, har haft for særligt den nedre middelklasse. Schulz’ forsøg på en vestreorienteret kampagne er dermed ikke for alvor troværdig.

En samling midaldrende vesttyske mænd

Mens kampagneindholdet stadig fremstår uklart, er SPD’s generelle udstråling mere end tydelig – hvilket dog ikke nødvendigvis er en fordel. SPD fremstår som et parti ført an af midaldrende, middeltunge, middelskaldede vesttyske mænd. Selv om der er en del fremtrædende kvinder i vigtige positioner, spiller hverken de eller yngre kandidater markante roller, når det kommer til det øverste ledelseslag. Så på trods af at Schulz, der som bekendt er tidligere medlem af og formand for Europaparlamentet, i foråret blev ’brandet’ som det friske ansigt, der kunne ryste godt op i tysk politik, har han sidenhen vist sig at passe godt ind i den velordnede, berlinske politikhverdag.

Hvor præsidenterne Macron og Trump eksempelvis udstråler et outsider-image, fremstår Schulz allerede foruroligende meget som ’en-af-dem’; altså som en del af et tungt og traditionelt partiapparat, der ikke er i stand til at levere nytænkende budskaber og valgkampsformer, der vækker glød og begejstring hos vælgerne. Efter forårets opsving er de socialdemokratiske meningsmålinger, og dermed tyskernes opbakning til Schulz, igen på et for SPD deprimerende og alt for velkendt niveau.

Meningsmålinger med stort spændingspotentiale

For ser man bort fra den stormfulde tid efter flygtninge- og migrationskrisens højdepunkt i 2015-2016, har tyske meningsmålinger i mange år været præget af en nærmest kedsommelig stabilitet.

I en tid, hvor store politiske omvæltninger har ramt Europa og Vesten, er det værd at holde sig for øje, at de aktuelle meningsmålinger minder utrolig meget om valgresultatet fra 2013.

Merkels kristendemokratiske CDU opnår sammen med det bayerske søsterparti CSU godt 38-40 pct., mens SPD er fanget på et niveau omkring 23-25 pct. Derudover ligger 4 mindre partier stabilt over den relativt høje spærregrænse på 5 pct., der giver mandater til Forbundsdagen. Det yderste venstrefløjsparti Die Linke (8-10 pct.) og centrumvenstrepartiet de Grønne (7-9 pct.), der begge allerede sidder i parlamentet; det markedsliberale FDP (8-9 pct.) og det nationalkonservative Alternative für Deutschland (AfD) (7-9 pct.), der prøver at komme ind.

Lykkes det, vil Forbundsdagen huse seks partigrupper, hvilket vil give en helt ny parlamentarisk situation. Selv om det kunne lugte af politisk nybrud, må man dog ikke glemme, at både FDP (4,8 pct.) og AfD (4,7 pct.) ved valget for fire år siden begge endte ganske tæt på spærregrænsen. Begge var dermed kun mellem 100.000-200.000 stemmer fra at få mandater i Forbundsdagen. Var dette sket, havde den parlamentariske situation allerede i 2013 været lig den, vi kan forvente efter valget i september.

Dette er også et af flere tegn på, hvor meget marginalerne og de små partiers endelige resultater kan komme til at betyde for den endelige regeringssammensætning, der altså er meget mere end et spørgsmål om Merkel vs. Schulz.

Mindretalsregering er usandsynlig

Det tyske valgsystem er, som det danske, parlamentarisk. Flertalsregeringer, oftest bestående af koalitioner af to eller flere partier, vælger kansleren. Mindretalsregeringer er ikke forfatningsmæssigt umulige, men usandsynlige, da en regering skal kunne mønstre et flertal for sig – i modsætning til f.eks. i Danmark, hvor den ikke må have et flertal imod sig. Alt dette har stor indflydelse på de koalitionsmuligheder, Merkel eller Schulz vil stå med efter valget, muligheder, der endnu er meget svære at forudse. Valgresultatet fra 2013 giver her et glimrende indblik i nogle af de uforudsete dynamikker, vi også i efteråret kan blive vidner til.

For det første var det i 2013 overraskende, men ikke uforudset, at FDP røg ud af Forbundsdagen, og at AfD var så tæt på at komme ind. Effekten af deres resultat tæt på spærregrænsen havde dog stor betydning for koalitionsmulighederne i Forbundsdagen, idet godt 10 pct. af vælgernes stemmer på borgerlige partier ikke blev belønnet med et tilsvarende antal mandater.

Dette førte for det andet til, at Forbundsdagen fik et mandatmæssigt flertal til venstre for midten – selv om flest tyskere havde stemt på højreorienterede partier. Venstrefløjsflertallet blev dog ikke brugt parlamentarisk, da SPD nægtede – og fortsat nægter – et regeringssamarbejde med det Europa- og NATO-kritiske parti Die Linke. Dermed var vejen til den ’store koalition’ mellem CDU/CSU og SPD banet. Men her er det værd at huske, at blot få hundredetusinde stemmer havde kunnet ændre hele den parlamentariske sammensætning. Det kan også blive tilfældet denne gang.

Lav valgdeltagelse kan blive afgørende

For det tredje var valgdeltagelsen, ligesom i 2009, på godt 71,5 pct. historisk lav. Forskellige undersøgelser har igennem de seneste år forsøgt at belyse, hvem der blev siddende i sofaen. Profilen er ikke helt entydig, men den peger især på, at det var skuffede socialdemokrater, hjemløse konservative og folk, der er generelt er skeptiske i forhold til det demokratiske system som sådan.

Ikke overraskende var valgdeltagelsen særligt lav i de tidligere østtyske delstater, hvor det højrenationale AfD også nyder sin proportionalt set største tilslutning. Hvor de etablerede partier tidligere stort set ignorerede den faldende valgdeltagelse, har AfD’s seneste vækst animeret dem til at forholde sig mere til, hvordan ’tabte vælgere’ igen kan mobileres og manøvreres uden om AfD’s ventende arme.

Om opskriften er fundet, er dog meget tvivlsomt, men gruppen af tidligere ’ikke-vælgere’ danner et usikkerhedsmoment i meningsmålingerne, og deres valglyst og præferencer kan komme til at spille en væsentlig rolle for det endelige valgresultat.

Marginaler afgør Merkels magtoptioner

Skulle meningsmålingerne holde vand, vil Merkel sidde med den bedste hånd og flere magtoptioner. Ingen af dem bliver dog nemme. Efter valget i 2013 forsøgte Merkel først at forhandle med de Grønne. Om der var tale om et helhjertet forsøg, er uvist; modstanden mod de urbane og værdiprogressive Grønne i CDU/CSU’s stærkt kristent konservative bagland er nemlig håndgribelig. Alligevel kan det ikke udelukkes, at Merkel igen vil forsøge sig med de Grønne efter valget, skulle mandaterne række til det. De to partier har primært grundet en mere midtersøgende kurs fra den grønne partitop langsomt nærmet sig hinanden og indgår aktuelt i regeringssamarbejder i flere delstater.

Dette til trods vil Merkels prioritet nok være en gentagelse af den borgerlige koalition med det liberale FDP, som senest sad ved regeringsmagten 2009-2013. Selv om de ideologiske skillelinjer ikke er voldsomme, kan FDP blive en meget ubehagelig regeringspartner. Det liberale parti, der har været et af de mest regeringsbærende i Forbundsrepublikkens historie, afgik næsten ved døden efter sidste omgang som Merkels juniorpartner. Partiets nye stærke mand, Christian Lindner, vil utvivlsomt være garant for, at prisen for en liberal regeringsdeltagelse bliver høj, og samtidig sørge for at lave nok politisk larm til, at FDP ikke igen glemmes af vælgerne.

Hvis hverken FDP eller de Grønne er store nok individuelt, kan de måske sammen hives med om bord i en trepartiregering. Forsøget med en sådan kombination gøres for tiden på delstatsniveau syd for den danske grænse i Slesvig-Holsten. Men kløften mellem de miljøbevidste Grønne og det markedsliberalistiske FDP, der i årtier har set hinanden som indbyrdes ideologiske modsætninger, vil være meget sværere at slå en stabil bro over på forbundsniveau.

Kan Schulz lave en Schröder?

Og hvad så med den nuværende ’store koalition’ mellem CDU/CSU og SPD? Det kan ikke udelukkes, at den fortsætter, men særligt SPD vil være mere end kritisk over for igen at ende som juniorpartner og levere brændstof til Merkels regeringsmotor. Mislykkes det igen for socialdemokraterne at vinde kanslerposten, vil de have behov for at finde deres egne ben at stå på frem mod valget i 2021, hvor Merkel med al sandsynlighed ikke genopstiller.

I en ganske udsigtsløs situation er Schulz’ eneste trøst måske, at valgkampe altid kan overraske. Netop forgængeren Gerhard Schröder kan her tjene som socialdemokratisk forbillede, der i 2005-valgkampen på kun 8 uger reducerede CDU/CSU’s forspring på næsten 20 pct. i meningsmålingerne til 1 pct. på selve valgnatten. Ligesom Schröder vil Schulz ikke give op, før sidste afstemningslokale lukker.

Med til historien fra 2005 hører dog også, at det, Schröders utrolige slutspurt til trods, ikke rakte til en socialdemokratisk kansler. Marginalerne var dengang på Merkels side. Meget tyder på, at de også vil være det denne gang.

Forrige artikel Fortsat stort uudnyttet lederpotentiale i kvinder Næste artikel Merkel løfter innovationspolitik til et nyt niveau

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.