”Merkel oder Schulz?” Det tyske valg er meget mere end en afstemning om kansleren

Med lidt under to måneder til det tyske valg tyder alt på, at Angela Merkel sikrer sig sin fjerde periode som forbundskansler. Der skal dog ikke ske de store vælgervandringer blandt de mindre partier, før Merkels angivelige førsteprioritet, en borgerlige koalition med det liberale FDP, går i vasken.

Fakta

100 pct. af stemmerne!

Tilslutningen og jubelstormen ved den socialdemokratiske partidag i Berlin nåede nærmest Fidel Castroske dimensioner, da Martin Schulz i marts blev valgt til ny SPD-formand og dermed socialdemokratisk spidskandidat til det kommende forbundsdagsvalg den 24. september. Der var ingen tvivl: Endelig havde det tyske centrum-venstre fundet den ledestjerne, der ville kunne afslutte SPD’s politiske ørkenvandring og genvinde kanslerposten, som Gerhard Schröder tabte på marginalerne til Angela Merkel i 2005. 12 opslidende år i en blanding af opposition og juniorpartnertilværelse i forskellige Merkel-regeringer skulle nu udskiftes med den reelle regeringsmagt og nøglerne til det berlinske Kanzleramt.

Den socialdemokratiske eufori er dog sidenhen – som så ofte før – blevet afløst af frustration og begyndende magtesløshed. For ser man på meningsmålingerne her otte uger inden valget, er der ikke meget, der tyder på, at kansler Merkel får behov for at rømme sit kontor inden for nærmeste fremtid. Med op til 40 procents tilslutning ligner hun en klar forhåndsfavorit til sin fjerde regeringsperiode.

Er det tyske valg dermed afgjort på forhånd? Så langt fra. Schulz har stadig en om end lille chance for at udfordre Merkels klassiske ’lad-os-nu-se’-retorik, som hun så ofte har anvendt med succes for at dysse en politisk debat i søvn. Derudover kan valget så langt fra reduceres til et ’præsidentvalg’ mellem Merkel og Schulz. Det bliver de små marginaler snarere end de store vælgervandringer, der bliver afgørende for, hvilke politiske forudsætninger Europas største land skal ledes under de næste fire år.

Har Schulz en chance? I så fald er den ikke stor

Den endnu unge valgkamp har vist, at de tyske socialdemokrater, også med Schulz ved roret, stadig befinder sig i samme fælde, som deres artsfæller i andre europæiske lande. SPD har siden Schröder-dagene haft umådeligt svært ved at finde det rette blandingsforhold i den socialdemokratiske cocktail mellem finanspolitisk ’fornuft’, investeringspolitisk iver, værdipolitisk åbenhed, europæisk solidaritet, retspolitisk fasthed og en stærk social profil.

I et lidt diffust forsøg på at ramme den balance har Schulz bygget sit valgprogram op om begrebet ’social retfærdighed’. Men det konkrete indhold af kampagnen er stadig uklart for de tyske vælgere. Retfærdighed for hvem? For den aktive arbejdsstyrke, der aldrig har været større, men beklager manglende lønfremgang? For det stigende antal børn, der vokser op i fattige kår? For kommende og nuværende ældre, der ikke kan leve af deres folkepension? For dem alle på én gang? Spørgsmålene er mange, men svarene blæser i vinden.

SPD har prøvet at konkretisere budskaberne, men de er endnu ikke brændt igennem. Dertil hører også, at socialdemokraterne ikke har magtet at tage markant afstand fra de socialpolitiske konsekvenser, som Schröder-tidens arbejdsmarkedsreformer, såsom den famøse Harz-IV-reform, har haft for særligt den nedre middelklasse. Schulz’ forsøg på en vestreorienteret kampagne er dermed ikke for alvor troværdig.

En samling midaldrende vesttyske mænd

Mens kampagneindholdet stadig fremstår uklart, er SPD’s generelle udstråling mere end tydelig – hvilket dog ikke nødvendigvis er en fordel. SPD fremstår som et parti ført an af midaldrende, middeltunge, middelskaldede vesttyske mænd. Selv om der er en del fremtrædende kvinder i vigtige positioner, spiller hverken de eller yngre kandidater markante roller, når det kommer til det øverste ledelseslag. Så på trods af at Schulz, der som bekendt er tidligere medlem af og formand for Europaparlamentet, i foråret blev ’brandet’ som det friske ansigt, der kunne ryste godt op i tysk politik, har han sidenhen vist sig at passe godt ind i den velordnede, berlinske politikhverdag.

Hvor præsidenterne Macron og Trump eksempelvis udstråler et outsider-image, fremstår Schulz allerede foruroligende meget som ’en-af-dem’; altså som en del af et tungt og traditionelt partiapparat, der ikke er i stand til at levere nytænkende budskaber og valgkampsformer, der vækker glød og begejstring hos vælgerne. Efter forårets opsving er de socialdemokratiske meningsmålinger, og dermed tyskernes opbakning til Schulz, igen på et for SPD deprimerende og alt for velkendt niveau.

Meningsmålinger med stort spændingspotentiale

For ser man bort fra den stormfulde tid efter flygtninge- og migrationskrisens højdepunkt i 2015-2016, har tyske meningsmålinger i mange år været præget af en nærmest kedsommelig stabilitet.

I en tid, hvor store politiske omvæltninger har ramt Europa og Vesten, er det værd at holde sig for øje, at de aktuelle meningsmålinger minder utrolig meget om valgresultatet fra 2013.

Merkels kristendemokratiske CDU opnår sammen med det bayerske søsterparti CSU godt 38-40 pct., mens SPD er fanget på et niveau omkring 23-25 pct. Derudover ligger 4 mindre partier stabilt over den relativt høje spærregrænse på 5 pct., der giver mandater til Forbundsdagen. Det yderste venstrefløjsparti Die Linke (8-10 pct.) og centrumvenstrepartiet de Grønne (7-9 pct.), der begge allerede sidder i parlamentet; det markedsliberale FDP (8-9 pct.) og det nationalkonservative Alternative für Deutschland (AfD) (7-9 pct.), der prøver at komme ind.

Lykkes det, vil Forbundsdagen huse seks partigrupper, hvilket vil give en helt ny parlamentarisk situation. Selv om det kunne lugte af politisk nybrud, må man dog ikke glemme, at både FDP (4,8 pct.) og AfD (4,7 pct.) ved valget for fire år siden begge endte ganske tæt på spærregrænsen. Begge var dermed kun mellem 100.000-200.000 stemmer fra at få mandater i Forbundsdagen. Var dette sket, havde den parlamentariske situation allerede i 2013 været lig den, vi kan forvente efter valget i september.

Dette er også et af flere tegn på, hvor meget marginalerne og de små partiers endelige resultater kan komme til at betyde for den endelige regeringssammensætning, der altså er meget mere end et spørgsmål om Merkel vs. Schulz.

Mindretalsregering er usandsynlig

Det tyske valgsystem er, som det danske, parlamentarisk. Flertalsregeringer, oftest bestående af koalitioner af to eller flere partier, vælger kansleren. Mindretalsregeringer er ikke forfatningsmæssigt umulige, men usandsynlige, da en regering skal kunne mønstre et flertal for sig – i modsætning til f.eks. i Danmark, hvor den ikke må have et flertal imod sig. Alt dette har stor indflydelse på de koalitionsmuligheder, Merkel eller Schulz vil stå med efter valget, muligheder, der endnu er meget svære at forudse. Valgresultatet fra 2013 giver her et glimrende indblik i nogle af de uforudsete dynamikker, vi også i efteråret kan blive vidner til.

For det første var det i 2013 overraskende, men ikke uforudset, at FDP røg ud af Forbundsdagen, og at AfD var så tæt på at komme ind. Effekten af deres resultat tæt på spærregrænsen havde dog stor betydning for koalitionsmulighederne i Forbundsdagen, idet godt 10 pct. af vælgernes stemmer på borgerlige partier ikke blev belønnet med et tilsvarende antal mandater.

Dette førte for det andet til, at Forbundsdagen fik et mandatmæssigt flertal til venstre for midten – selv om flest tyskere havde stemt på højreorienterede partier. Venstrefløjsflertallet blev dog ikke brugt parlamentarisk, da SPD nægtede – og fortsat nægter – et regeringssamarbejde med det Europa- og NATO-kritiske parti Die Linke. Dermed var vejen til den ’store koalition’ mellem CDU/CSU og SPD banet. Men her er det værd at huske, at blot få hundredetusinde stemmer havde kunnet ændre hele den parlamentariske sammensætning. Det kan også blive tilfældet denne gang.

Lav valgdeltagelse kan blive afgørende

For det tredje var valgdeltagelsen, ligesom i 2009, på godt 71,5 pct. historisk lav. Forskellige undersøgelser har igennem de seneste år forsøgt at belyse, hvem der blev siddende i sofaen. Profilen er ikke helt entydig, men den peger især på, at det var skuffede socialdemokrater, hjemløse konservative og folk, der er generelt er skeptiske i forhold til det demokratiske system som sådan.

Ikke overraskende var valgdeltagelsen særligt lav i de tidligere østtyske delstater, hvor det højrenationale AfD også nyder sin proportionalt set største tilslutning. Hvor de etablerede partier tidligere stort set ignorerede den faldende valgdeltagelse, har AfD’s seneste vækst animeret dem til at forholde sig mere til, hvordan ’tabte vælgere’ igen kan mobileres og manøvreres uden om AfD’s ventende arme.

Om opskriften er fundet, er dog meget tvivlsomt, men gruppen af tidligere ’ikke-vælgere’ danner et usikkerhedsmoment i meningsmålingerne, og deres valglyst og præferencer kan komme til at spille en væsentlig rolle for det endelige valgresultat.

Marginaler afgør Merkels magtoptioner

Skulle meningsmålingerne holde vand, vil Merkel sidde med den bedste hånd og flere magtoptioner. Ingen af dem bliver dog nemme. Efter valget i 2013 forsøgte Merkel først at forhandle med de Grønne. Om der var tale om et helhjertet forsøg, er uvist; modstanden mod de urbane og værdiprogressive Grønne i CDU/CSU’s stærkt kristent konservative bagland er nemlig håndgribelig. Alligevel kan det ikke udelukkes, at Merkel igen vil forsøge sig med de Grønne efter valget, skulle mandaterne række til det. De to partier har primært grundet en mere midtersøgende kurs fra den grønne partitop langsomt nærmet sig hinanden og indgår aktuelt i regeringssamarbejder i flere delstater.

Dette til trods vil Merkels prioritet nok være en gentagelse af den borgerlige koalition med det liberale FDP, som senest sad ved regeringsmagten 2009-2013. Selv om de ideologiske skillelinjer ikke er voldsomme, kan FDP blive en meget ubehagelig regeringspartner. Det liberale parti, der har været et af de mest regeringsbærende i Forbundsrepublikkens historie, afgik næsten ved døden efter sidste omgang som Merkels juniorpartner. Partiets nye stærke mand, Christian Lindner, vil utvivlsomt være garant for, at prisen for en liberal regeringsdeltagelse bliver høj, og samtidig sørge for at lave nok politisk larm til, at FDP ikke igen glemmes af vælgerne.

Hvis hverken FDP eller de Grønne er store nok individuelt, kan de måske sammen hives med om bord i en trepartiregering. Forsøget med en sådan kombination gøres for tiden på delstatsniveau syd for den danske grænse i Slesvig-Holsten. Men kløften mellem de miljøbevidste Grønne og det markedsliberalistiske FDP, der i årtier har set hinanden som indbyrdes ideologiske modsætninger, vil være meget sværere at slå en stabil bro over på forbundsniveau.

Kan Schulz lave en Schröder?

Og hvad så med den nuværende ’store koalition’ mellem CDU/CSU og SPD? Det kan ikke udelukkes, at den fortsætter, men særligt SPD vil være mere end kritisk over for igen at ende som juniorpartner og levere brændstof til Merkels regeringsmotor. Mislykkes det igen for socialdemokraterne at vinde kanslerposten, vil de have behov for at finde deres egne ben at stå på frem mod valget i 2021, hvor Merkel med al sandsynlighed ikke genopstiller.

I en ganske udsigtsløs situation er Schulz’ eneste trøst måske, at valgkampe altid kan overraske. Netop forgængeren Gerhard Schröder kan her tjene som socialdemokratisk forbillede, der i 2005-valgkampen på kun 8 uger reducerede CDU/CSU’s forspring på næsten 20 pct. i meningsmålingerne til 1 pct. på selve valgnatten. Ligesom Schröder vil Schulz ikke give op, før sidste afstemningslokale lukker.

Med til historien fra 2005 hører dog også, at det, Schröders utrolige slutspurt til trods, ikke rakte til en socialdemokratisk kansler. Marginalerne var dengang på Merkels side. Meget tyder på, at de også vil være det denne gang.

Forrige artikel Fortsat stort uudnyttet lederpotentiale i kvinder Næste artikel Merkel løfter innovationspolitik til et nyt niveau

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.