#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Som mediechef lover jeg...

Hvis man virkelig gerne vil ændre en kultur som leder, tror jeg, man bliver nødt til at begynde med sig selv.

Den seneste uge har flere end 1.600 kvinder i mediebranchen skrevet under på, at de oplever sexisme i en eller anden grad på deres arbejdsplads. Ingen ved, hvilke konkrete oplevelser der ligger bag. Men når så mange har gjort sig den umage at sende en mail med deres navn og en støtteerklæring, så må det være et signal om, at vi har et systemproblem.

Hvis ikke både kvinder og mænd kan udfolde deres fulde potentiale på mediearbejdspladser, får læsere, lyttere og seere heller ikke den bedste journalistik. Så enkelt er det. Det gælder i medieverdenen som i alle andre brancher. Derfor skal der ske noget.

JEG TROR IKKE der findes nogen chef i Danmark, der ønsker at forskelsbehandle mænd og kvinder. Hverken i mediebranchen eller andre steder. Og ingen chefer, jeg kender, mener, at det ene køn skal have mere i løn end det andet, at kvinder bør bedømmes på deres udseende, eller at kvinder ikke bør have magt eller ledende positioner. Så langt, så godt.

Men hvordan kan det være, at vi chefer i medieverdenen alligevel står med arbejdspladser, hvor et stort antal kvinder oplever, at deres køn gør en – negativ – forskel på deres muligheder for lige løn eller for at blive respekteret og taget alvorligt? Hvordan kan alle disse gode viljer avle en kultur, der i årtier accepterer nedgørende bemærkninger om kvinder eller uønskede seksuelle tilnærmelser?

Jeg har stadig til gode at høre en mediechef erkende, at vi selv er en del af problemet. Derfor tror jeg heller ikke på, at der kommer nogen forandring.

Så nu starter jeg med mig selv. 

DET BEGYNDER MED, at jeg erkender, at jeg også er bærer af en kultur, der ikke stiller mænd og kvinder lige. At jeg bevidst og ubevidst bærer nogle forestillinger om køn. At de forestillinger ikke altid er lige hensigtsmæssige, hvis medarbejdere og medchefer af begge køn skal have samme muligheder for at udfolde deres potentiale bedst muligt.

Det gør mig ikke til sexist. Men det betyder, at mine handlinger kan have sexistiske konsekvenser.

Hvis man taler om sexisme som noget, der kun udføres af nogle få, liderlige mænd, så misser vi efter min mening fuldstændig pointen. Det er et kendt forsvar fra brancher med problemer at forsøge at isolere kritikken til at handle om nogle få, brodne kar. Det er en måde at undgå at tage ansvaret på sig. 

DET, DER FØRER TIL lavere løn og færre kvinder i ledelsen, er ikke lumre tilbud ved kopimaskinen.

Det er vores tillærte forestillinger om, at traditionel ’maskulin’ adfærd (koldblodighed, skråsikker tale og konkurrence) er mere kvalificerende for ledere end traditionel ’feminin’ adfærd (empati og evne til at samarbejde og lytte).

Det er beskrivelsen af kvinders udseende og mænds store viden.

Det er forventninger om, at det er kvinden, der rydder op i mødelokalet, skriver referatet eller laver andre trivielle opgaver. Mens mændene tillægges kompetencerne til at tænke de store, strategiske tanker eller lave den kloge analyse.

Det er kvinder, der formulerer sig så prøvende og usikkert, at alle i lokalet går ud fra, at hun ikke har forstand på det, hun taler om. Eller mænd, der tager patent på at udlægge sandheden på en så patroniserende måde, at det lukker for al diskussion eller divergerende opfattelser på mødet.

Det er anerkendelse af mænd med magt (stærke ledere med gennemslagskraft). Og de negative reaktioner på kvinder, der bruger magt (kontrollerende, dominerende, tromlende).

Det er mænd og kvinder, der må gøre sig ekstra ’maskuline’ for at vise, at de er kvalificeret til et lederjob. Og kvinder, der ender med at diskvalificere sig til ledende stillinger ved at gøre sig umage med at indtage en traditionel, pleasende kvinderolle over for chefen og derfor virker som et menneske uden ’nosser’ eller ’hår på brystet’ eller evne til at tænke selv.

MIN PÅSTAND ER, at det også er alle disse mønstre, der – i sit mest ekstreme udtryk – betyder, at nogle få mænd mener, det er okay at optræde grænseoverskridende over for kvinder.

Jeg kan ikke forhindre mig selv i at falde i alle kønsfælderne og have de automatreaktioner, som hele min socialisering i dette samfund har kodet mig med. Men hvis jeg bliver bevidst om dem, har jeg i det mindste mulighed for at handle anderledes.

Tænk, hvis vi kunne gøre det til en fælles opgave – mænd og kvinder – at skærpe opmærksomheden på de mønstre uden at individualisere problemet eller dømme enkeltpersoner, når vi ubevidst kommer til at falde i eller krænke andre.

OG FOR THE RECORD: Ja, jeg har også som helt ung journalist oplevet en chef, der syntes, han gerne måtte tage mig på røven. Ja, jeg har også oplevet ældre, mandlige kolleger, der gav mig tilbud, jeg på ingen måde var interesseret i. Og mest pinligt: Ja, jeg har også oplevet, at kvindelige praktikanter var jaget vildt på en tidligere arbejdsplads, uden at jeg selv greb ind eller gik til chefen med det. Måske fordi den chef, hvis dør stod åben, selv deltog i løjerne.

Men for mig er det slet ikke det, dette opgør handler om. Jeg ønsker ikke hævn eller forsinket retfærdighed. Jeg ønsker forandring.



Tanja Nyrup Madsen

LÆS MERE

Forrige artikel Inflation i partier – deflation i antal medlemmer Inflation i partier – deflation i antal medlemmer Næste artikel  Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling
Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

KOMMENTAR Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige.