Selv om Danmark har akut mangel på kvalificeret arbejdskraft, tager færre og færre danskere en efteruddannelse.

Problemet er for en gangs skyld ikke økonomi, men derimod manglende motivation blandt folk med de korteste uddannelser. For millioner af kroner til efteruddannelse bliver ikke brugt.

Det fremgår af en analyse, som Reformkommissionen har lavet på opfordring af regeringen.

Analysen viser for første gang, at landets virksomheder betaler knap 1.800 kroner i snit per ansat om året til de mange forskellige kompetence- og uddannelsesfonde på det danske arbejdsmarked. Det er de penge, der kunne betale for centrale dele af efteruddannelsen til både ufaglærte og faglærte.

Men mange lønmodtagere bruger ikke deres overenskomstsikrede ret til efteruddannelse, så pengene samler bare støv. Og derfor står der hvert år næsten 1.050 kroner per ansat øremærket til uddannelse, som ikke bliver brugt. Se figur 1.

Jørgen Søndergaard, medlem af Reformkommissionen og forskningsleder ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, opfordrer til, at de mange penge kommer i spil, så flere kan efteruddanne sig. 

”Konstruktionen med kompetencefonde er en god ide. Men den risikerer at komme i miskredit, hvis pengene ikke bliver brugt på efteruddannelse. Det er trods alt medlemmernes penge. De faglige organisationer kan ikke i længden holde til, at de putter medlemmernes penge over i en kasse, hvor de ikke kommer ud igen. Det er svært at skulle forsvare for fagforeningerne. Derfor er jeg også ret optimistisk med hensyn til, at der bliver taget initiativer til at få de her penge ud at arbejde,” siger Jørgen Søndergaard.

Tror du, at det vil ske allerede i de kommende trepartsforhandlinger?

”Det kan jeg godt forestille mig,” siger han.

Paradoksfyldt

Kommissionens analyse viser, at voksen- og efteruddannelserne, der ofte forkortes til VEU, er fulde af paradokser og massive udfordringer. Det drejer sig ikke bare om de mange penge til efteruddannelse, som samler støv.

Det kan for eksempel virke temmelig paradoksalt, at hele syv ud af ti ufaglærte ikke ønsker at deltage i mere uddannelse, selv om de er nogle af de lønmodtagere, som har allerstørst behov for det, og selv om det er gratis for dem.

Det er også paradoksalt, at færre deltager i AMU-kurser. For kommissionen dokumenterer meget klart, at AMU-kurserne har en klar positiv effekt på både lønseddel og jobsikkerhed for hovedparten af de beskæftigede.

Danmark halter også længere og længere efter de øvrige nordiske lande på området, selv om både skiftende regeringer og arbejdsmarkedets parter hele tiden taler om behovet for livslang læring og derfor løbende har udbygget og trimmet VEU-systemet for at få flere voksne til at uddanne sig gennem livet, og selv om danske virksomheder skriger efter faglært arbejdskraft. Se figur 2. 

Eksperternes oversete anbefalinger

Det er nogle af de udfordringer, som regeringen og arbejdsmarkedets parter skal forsøge at få bugt med i de trepartsforhandlinger, som snart går i gang, og som skal være afsluttet senest til august. Embedsmænd har været i gang i et stykke tid med at udveksle papirer, krav og ideer.

En række af Reformkommissionens anbefalinger på VEU-området kommer også til at indgå i trepartsforhandlingerne, bekræfter flere kilder over for Mandag Morgen.

Også dette kan virke paradoksalt. For stort set hele debatten om kommissionens anbefalinger indtil nu har handlet om universiteterne, opgør med 12-talsræset og en kontroversiel omlægning af SU, selv om alle disse mange anbefalinger om universiteterne realistisk set først bliver politisk aktuelle efter næste folketingsvalg.

Til gengæld er kommissionens mange anbefalinger på VEU-området stort set forbigået i tavshed, selv om de bliver nogle af de første, som nu ser ud til at blive ført ud i livet og kommer til at berøre stort set alle på arbejdsmarkedet.

Det drejer sig blandt andet om forslaget om et nyt digitalt overblik over efteruddannelse, en ny praksis for kompetencevurdering og om at flytte mere efteruddannelse ud til virksomhederne.

Milliarder samler støv over en årrække

Hidtil har der været meget hemmelighedskræmmeri om de mange kompetence- og uddannelsesfonde. Det råder kommissionens nye analyse bod på. Den bygger på data fra en stor international survey, som foretages hvert femte år. Dataene er baseret på et spørgeskema og skal derfor tages med et vist forbehold.

Surveyen viser, at der er meget stor forskel på, hvor meget virksomhederne indbetaler til fondene afhængig af de enkelte overenskomster, og hvor meget virksomhederne får retur.

Det er dog svært at give et præcist svar på, hvor mange penge øremærket til uddannelse som på tværs af alle overenskomster samler støv hvert eneste år i fondene i Danmark.

Ser vi alene på de seneste tal for beskæftigelsen i Danmark, var der i februar 2.929.000 personer i job. Langt de fleste er dækket af en overenskomst og har ret til økonomisk støtte fra disse fonde under deres voksen- og efteruddannelse.

Hvis vi antager, at virksomhederne ikke får refusion fra fondene for ”bare” en million lønmodtagere, svarer det til, at godt en milliard kroner øremærket til efteruddannelse ikke bliver brugt om året. Da analysen bygger på data over en årrække, tyder alt på, at det samlede beløb derfor skal regnes i milliarder af kroner.

Et medlem kan også overføre penge fra et år til et andet i typisk op til tre år, hvorefter pengene så ryger ned i den fælles kasse i fondene.

”Uanset hvordan man gør det op, er det mange penge, der er i spil. Når de ikke bliver brugt, ryger de ned i kompetencefondens grundkapital. Det betyder ikke, at fonden ikke længere kan bruge dem. Men det betyder, at der ikke længere er koblet en individuel ret til pengene,” siger Jørgen Søndergaard.

Arbejdsgiverne erkender problemet

Uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening, Jannik Bay, genkender tallene fra kommissionen.

”Når vi ser, at der er et relativt lavt træk på midlerne i nogle af fondene, så er det for os at se tegn på bagvedliggende problemer. Reformkommissionens analyser viser, at 40 procent af medarbejderne ikke ønsker at deltage i efteruddannelse. Så der er barrierer, der forhindrer nogle medarbejdere i at tage en efteruddannelse,” siger han.

Jannik Bay mener, at der kan være flere forklaringer på, hvordan barriererne ser ud.

”Hvis vi skal have fat i de medarbejdere, der er skeptiske over for efteruddannelserne, så skal de opleve, at kurserne kan bruges direkte i deres egen hverdag på arbejdspladsen. Og så må det ikke lugte for meget af traditionel skolebænk,” siger han.

Når millionerne i fondene ikke bruges, er det altså tegn på et mismatch mellem udbudte kurser og behovene i virksomhederne, mener DA-chefen, som også lægger op til en diskussion af den måde, der undervises på.

”Vi skal arbejde langt mere med digitale læringsformer. Piloter kan træne i simulatorer. Tilsvarende kan elektrikeren træne arbejdet med at føre ledninger og opbygge målerskabe i et virtuelt univers. Det skal vi have mere af,” siger han. 

FH: Vi kan lære af de nordiske lande

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, mener, at fondenes ubrugte midler vidner om et strukturelt problem ude i virksomhederne.

”Der er midler til, at flere tager en efteruddannelse. Så vi mener, at virksomhederne snyder sig selv, når de ikke sørger for, at deres medarbejdere kommer på efteruddannelse. Vi skal leve af vores kompetencer, så det skal virksomhederne blive bedre til,” siger Nanna Højlund.

Hun efterlyser mere fokus på uddannelsesplanlægning i den enkelte virksomhed.

”Reformkommissionens analyser viser, at virksomheder i de andre nordiske lande er bedre til at arbejde med uddannelsesplaner end danske virksomheder. Det tror jeg, vi skal lade os inspirere af i Danmark, så vi bliver bedre til at udnytte de muligheder, der er,” siger Nanna Højlund. 

Kommissionen blev klogere

Da Reformkommissionen gik i gang med sit arbejde for knap to år siden, havde den en forventning om, at den ville komme til at køre hen over det nuværende VEU-system med en damptromle. Den troede, at den nu skulle til at anbefale reformer, der fundamentalt ville ændre den eksisterende model.

Men sådan gik det ikke.

For i takt med at kommissionen gravede sig længere og længere ned i tallene og fik talt med flere og flere folk, fandt den ud af, at den skulle bygge videre på det eksisterende system, og ideen om store strukturelle reformer blev droppet.

Kommissionen konkluderer, at den nuværende konstruktion med kompetence- og uddannelsesfonde er helt fin. Det handler mere om at få motiveret ufaglærte og folk med forældede kompetencer til at gå i gang med efteruddannelse for at løse de aktuelle udfordringer med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Se figur 3.

”Det fundamentale problem er, at rigtig mange i målgruppen ikke har lyst til efteruddannelse. Det kan vi ikke løse med strukturelle greb,” siger Jørgen Søndergaard.

Det var også årsagen til, at kommissionen droppede tanken om at anbefale en personlig uddannelseskonto til alle, som ellers kunne sikre en langt mere synlig ret til videre- og efteruddannelse.

Forslaget om personlige uddannelseskonti har flere gange været oppe at vende. Senest har EU-Kommissionen luftet tanker om sådan en ordning. Men Reformkommissionens analyse viste, at det primært vil komme folk med længere uddannelser til gavn fremfor personer med de korteste uddannelser, og derfor gav den ideen dødsstødet.

På samme måde mener kommissionen, at det heller ikke gør så meget, at der er 3.000 forskellige AMU-kurser, og at det kan være en jungle at finde rundt i de mange kursustilbud. Det handler mere om at finde en digital platform, som gør det let for både lønmodtagere og arbejdsgivere at navigere rundt i systemet og søge om tilskud.

Det er derfor, at kommissionen har kastet sin kærlighed på den digitale platform, som PensionDanmark har opfundet, og som administrerer 20 forskellige kompetencefonde. Nu ser den model ud til at skulle foldes ud over hele landet for alle lønmodtagere.  

Ufaglærte tjener på efteruddannelse

Selv om mange føler, at det er bøvlet og besværligt at finde lige præcis den efteruddannelse, der passer med ens behov og ambitioner, er det en god ide at forsøge. For gør man det, venter en belønning.

Uanset om folk er ufaglærte eller faglærte, er det en god forretning at efteruddanne sig. Det fører til en bedre løn, øger jobsikkerheden og giver også folk bedre muligheder for at skifte branche.

Det dokumenterer professor ved Vive, Nicolai Kristensen, der har gennemført en undersøgelse af effekterne ved voksen- og efteruddannelser.

”I diskussionen om uddannelse har vi meget fokus på den amerikanske Nobel-pristager James Heckmans analyser, som viser, at der er størst afkast ved at ”investere” i uddannelser i de helt tidlige år af livet. Men vores undersøgelser viser, at man også kan løfte sine kompetencer som voksen, selv om man er ufaglært. Det er muligt at højne de voksnes kompetencer,” siger Nicolai Kristensen.

Hans undersøgelse viser, at både ufaglærte og faglærte kan løfte deres løn ganske meget ved at tage på efteruddannelse. Det er særligt tankevækkende, fordi efteruddannelserne i langt de fleste tilfælde tælles i dage og ikke i uger eller måneder.

På disse AMU-kurser kan en tømrer for eksempel lære, hvordan man lægger tag, så man undgår brand. Det kursus tager en enkelt dag. Et andet kursus handler om betjening af såkaldte teleskoplæssere og tager fem dage.

Har en kursusdeltager i forvejen taget et af de korte kurser af én til fem dages varighed, kan vedkommende efter afslutning af det nye kursus se frem til en lønstigning på op mod 1.000 kroner om måneden.

”Der er en helt tydelig sammenhæng, så dem, der deltager mest i efteruddannelse, også får mest ud af det. Det er ikke i sig selv overraskende, at der er en sammenhæng, men at den er så tydelig, det, synes jeg, er overraskende,” siger Nicolai Kristensen, der er en af Danmarks mest vidende eksperter inden for netop voksen- og efteruddannelser. Se figur 4. 

Større jobsikkerhed

Efteruddannelse sætter ikke bare spor på bankkontoen. Det giver også mere sikkerhed i jobbet. Her viser effekten sig allerede efter det første kursus. Og, hvad der særligt er værd at lægge mærke til, så er effekten størst for de ufaglærte.

”Ufaglærte får ret meget ud af at deltage på AMU-kurserne. Deres løn stiger, men den største effekt måler vi på beskæftigelsen, der stiger med flere procentpoint,” siger han.

Nicolai Kristensen kan for første gang nogensinde påvise, at det ikke kun er de fagligt stærkeste blandt de faglærte og ufaglærte, der høster de gode effekter af efteruddannelse.

”Man kunne måske tro, at ufaglærte med de bedste almene kompetencer ville få mest ud af et AMU-kursus, men det er ikke tilfældet. Jeg blev faktisk lidt overrasket over at se, at effekten af deltagelse stadig er god selv blandt kursister, der har forholdsvis lave almene kompetencer på et niveau, der svarer til folkeskolens 9. klasse eller lavere,” siger han.

For Nicolai Kristensen at se tyder det på, at AMU-kurserne rammer kursisterne ret præcist på det niveau, hvor de er, og altså også, at de er i stand til at løfte deltagere, der har en svag baggrund målt på almene kompetencer i fag som dansk eller matematik. 

Lettere at skifte branche

Efteruddannelse gør det også lettere for folk at skifte branche, hvis de får behov for det. I en tid, hvor pensionsalderen løbende hæves, og unge kan se frem til at skulle være over 50 år på arbejdsmarkedet, skal man kunne holde til arbejdet i mange år. Er der begyndende tegn på nedslidning, kan det være en god ide med et sporskifte. Ens branche kan også blive presset af digitalisering eller måske af billig import fra lavtlønslande.

”Når vi undersøger, hvordan efteruddannelse præger omstillingen på arbejdsmarkedet, kan vi se, at effekten er meget stor. Er der mindre gode jobmuligheder i en branche, hjælper efteruddannelsen på ens muligheder for at skifte branche,” siger Nicolai Kristensen.