Mistillidens mange ansigter

Den stigende mistillid i samfundet skyldes et sammensurium af problemer og udfordringer, som kræver analyse og refleksion, inden vi farer frem med såkaldte løsninger.

Et tidligere blogindlæg fra min hånd, offentliggjort den 27. juni, handlede om mistillid i det danske samfund – men også i en bredere sammenhæng. Jeg nævnte forskellige eksempler, herunder de finansielle virksomheder, SKAT, folkeskolen, EU, de store it-systemer m.m.

Man kan sige: Det er jo en forholdsvis simpel sag at fremhæve og kritisere forskellige områder, hvor det er oplagt og synligt for enhver, at der mangler tillid. Men som nogle efterfølgende har sagt: Hvad er løsningen? Kom med løsninger!

Det forstår jeg, men inden man stiller dette spørgsmål alt for insisterende, skal man tænke sig om. Dette er ikke ét problem, for hvilket der gives én løsning. Det er et såkaldt mess. Det er et sammensurium af udfordringer, problemer og spørgsmål. Et sådant mess kan ikke løses. Det skal snarere opløses. Det skal ses i sammenhænge. Det skal forstås i forskellige kontekster. Måske er ét af vore problemer, at vi altid tror, at der med det samme er en løsning, som vi lige kan tage ned fra hylden. Det er der ikke.

Ingen nemme løsninger

Selvfølgelig er der ikke én løsning på spørgsmålet om f.eks. den stærkt reducerede tillid til banker og andre finansielle virksomheder. Der er tale om mange faktorer og om meget komplicerede sammenhænge. Det samme gælder de øvrige eksempler, jeg nævnte. De, der hurtigt og tilsyneladende ret ureflekteret spørger om løsninger, har muligvis ikke forstået, hvor kompliceret dette er. De ser ikke, at vi først må drøfte, analysere og reflektere over tingenes tilstand, inden vi farer frem med såkaldte løsninger.

Verden er fyldt med svar på spørgsmål, som ikke (længere) findes, og mange af de spørgsmål, der stilles, er der ingen umiddelbare svar på. Der er masser af umiddelbare svar på, hvad vi skal gøre for at komme videre, komme forbi mistilliden, men mange af de svar, jeg kender, er som at kurere en sygdom med det, der har forårsaget den. Og det gør bare ondt værre. Jeg kender ikke løsningen på mistilliden til det finansielle system. Jeg forsøger at forstå lidt af problemet og fænomenet. Jeg kender ikke løsningen på mistillidsproblemet i EU. Jeg har ikke én løsning for SKAT.

Det er altid let at kræve løsninger. Men man skal jo forstå problemet, inden man kan begynde at tale om løsninger, og jeg kan ikke hævde, at jeg forstår de mekanismer og sammenhænge, der på ret få år har undermineret den tillid, der i mange år har været karakteristisk for det danske samfund, herunder også tillid til bankerne, skattevæsenet, politikerne, folkeskolen og meget andet. Det er, som om tilliden på rekordfart er sivet ud og har efterladt et tomrum af tvivl, frustration, usikkerhed og skepsis, som til sidst kulminerer med en egentlig og meget tydelig mistillid.

Banker – ikke bare private virksomheder

Når det f.eks. handler om bankerne, er jeg tilbøjelig til at sige, at der skal mere og kraftigere regulering og lovgivning til. Men lige så klart er det, at dette i meget høj grad også drejer sig om interne forhold i de enkelte finansielle virksomheder.

Nogle siger til mig: ”Banker er private virksomheder; de skal tjene så mange penge som muligt til deres aktionærer.”

Men det er en alt for simpel betragtning. Det er rigtigt, at banker og andre finansielle virksomheder i Danmark og i mange andre lande er private virksomheder med aktionærer, bestyrelser, direktioner m.m. Men det er ikke rigtigt, at disse virksomheder bare kan sammenlignes med alle andre private virksomheder, f.eks. et svineslagteri eller en detailhandelsvirksomhed. Det er netop ikke rigtigt. Tvært imod. Og forklaringen er, at de finansielle virksomheder spiller helt særlige og betydningsfulde roller i både de nationale samfund og i verdenssamfundet. Derfor gælder der – og skal der gælde – helt særlige regler for disse virksomheder, og inden for de grænser, som reglerne udstikker, kan virksomhederne så operere som private virksomheder. Der gælder også særlige regler for en elektriker. En elektriker kan ikke gøre, som han eller hun vil, kan ikke installere og forbinde maskiner, elektriske systemer, nettet og andet, som det passer den pågældende. Der er regler og begrænsninger. Det er der på utallige områder. Og det skal der være.

Tilliden til de finansielle virksomheder har bl.a. at gøre med, hvad der motiverer de mennesker og ledelsesorganer i virksomhederne, der træffer de egentlige og overordnede strategiske beslutninger. Vi ser i øjeblikket en straffesag omkring Roskilde Bank, hvor vi som almindelige borgere får et indblik i vanvittige dispositioner. Jeg siger og mener: vanvigtige beslutninger, der bunder i kombinationer af uansvarlighed, inkompetence, skruppelløshed og grådighed. Vi læser i medierne om Nordea: ikke bare i forbindelse med Panama-dokumenterne, men også tidligere har der været groteske historier i pressen om bankens øverste ledelse (bestyrelse og direktion) og dens uansvarlige og egennyttige dispositioner og adfærd. Alt dette er dog nok for intet at regne, i forhold til hvad der sker i de rigtig store udenlandske virksomheder i f.eks. USA, Indien, Brasilien, Rusland m.fl.

Kun via kontrol kan tilliden gro

Tilbage under finanskrisen fik offentligheden nogle glimtvise indblik også i de helt store finansvirksomheders dispositioner – og det, vi så, kan kun give anledning til meget store bekymringer for, hvad der foregår lige netop i dette øjeblik rundt omkring i bankernes daglige ledelser og bestyrelser. Men det vil vi ikke få at se, før den næste finanskrise rammer verden, og der igen vælter lig ud af skabene.

Læren af finanskrisen var jo bl.a., at finansielle virksomheder ledes af ganske almindelige og skrøbelige mennesker, der besidder en lige så voldsom grådighed, som så mange andre af os. Tillid i denne sammenhæng kan formentlig kun genetableres, dels ved at de finansielle virksomheder gennem selvdisciplin, transparens og gennemsigtighed dokumenterer over for omverdenen, at de opfører sig ansvarligt og ordentligt; dels ved at lovgiverne regulerer og kontrollerer banker og andre finansielle virksomheder, således at der – uanset hvad ledelserne synes og er motiveret af – er ganske bestemte regler og grænser for, hvilke ydelser bankerne kan tilbyde, og hvilke dispositioner de kan træffe. Og at der kontrolleres og følges op på dette. Dvs. at disse regler og grænser håndhæves effektivt.

Sådan har det i øvrigt været tidligere. I særlig grad før Ronald Reagan- og Margaret Thatcher-årene op igennem 1980’erne var der meget snævre grænser for, hvilke typer af dispositioner og forretninger finansielle virksomheder kunne engagere sig i. Sådan skal det efter min opfattelse være igen, såfremt tilliden skal genetableres. Der skal reguleres, kontrolleres og følges op. Men det er selvfølgelig ikke det eneste, der er behov for. Dette er jo dybest set ikke tillid, men en slags mistillid. Men ud af en form for enighed om, at kontrol og regulering er nødvendig, kan der gro en ny tillid, en tillid til systemerne og deres måde at fungere på.

Ingen solidaritet, så snart det koster

Kritikken hagler i disse uger og måneder ned over de europæiske politikere; jeg er overrasket over, hvor stærke ord der bruges, men samtidig kan jeg og alle andre se, dels hvor der ingen beslutninger træffes, dels hvor ringe nogle af de trufne beslutninger er. EU er et fabelagtigt bureaukrati så stift og stort, at det er svært at træffe beslutninger og endnu sværere at implementere dem. Der er så mange og modstridende interesser, at alt går i stå, så snart der skal træffes blot lidt vanskelige beslutninger.

Det er ikke svært at træffe populære og udgiftskrævende beslutninger i sådanne store bureaukratier, så længe man kan sende regninger ud til nationalstaterne uden alt for store problemer. Men så snart fællesskabet koster, så snart der kræves reelle solidariske beslutninger, betalinger og handlinger, kniber det gevaldigt, og så går det hele i stå.

Det ser vi med flygtningesituationen i Europa; her er der behov for, ikke at modtage penge fra EU, men at give penge til fællesskabet, og så bliver solidariteten noget, man kun taler om på møder og i medierne, men som i virkeligheden ikke findes.

Både luftigt og knivskarpt

Tillid er noget af det mest luftige, der findes, og dog er det et knivskarpt begreb og fænomen. Tillid vokser ud af adfærd, samvær, relationer. Tillid er, tillid eksisterer, men det er vanskeligt at få fat i den, at fange og definere den. Jeg har tillid, eller jeg har ikke tillid. Jeg er tryg, eller jeg er utryg.

Danskernes mistillid til danske politikere vokser jo bl.a. ud af fortløbende historier i medierne om politikernes gerninger og ugerninger. Vi ser og læser om politikerne og deres adfærd, alkoholforbrug, dispositioner, privatliv, løgnehistorier – alle ser og hører; alle ved af; rygter og historier kolporteres; der er ingen grænser for, hvad vi ved om statsministeren, Prins Henrik (for nu at tage ham med) og Helle Thorning-Schmidt og hendes mand osv.

Prøv at tænke på, hvad vi ved om stakkels Bill Clinton og hans cigarer og studentermedhjælper. Tænk på, hvor mange slyngler og skurke som f.eks. italienske Silvio Berlusconi, russiske Vladimir Putin, ukrainske ledere og ministre, danske pampere og inkompetente sogne-, kommunal-, regions- og folketingspolitikere og embedsmænd og -kvinder, som vi selv kender, har haft tæt på, og hvor vi ved af, hvordan de er, hvad de bedriver og er motiveret af, og hvordan de selv scorer lidt hist og pist.

Det er klart: Når mennesker er skrøbelige, og når de elektroniske medier og kommunikationsmuligheder gør det svært at skjule selv den mindste sms-besked, e-mail, rødvins- eller fadølsregning, og når medierne kappes om at offentliggøre alt, hvad der bare lugter en smule og ikke gider fortælle om alt det ordentlige, pæne, rosværdige m.m., ja, så må det gå galt. Og det gør det.

Hvem betalte for Havels underbukser?

Var der nogensinde nogen, der læste om, at Vaclav Havel købte underbukser og fadøl for penge fra partikassen? Var der nogensinde nogen, der tog Anker Jørgensen i at fifle med tal og bilag? Kendte man til alle J.O. Krags udskejelser? Ja, det gjorde man, og han kan være lykkelig for, at han ikke lever i dag, for så var det gået fuldstændig galt.

Hvor går grænserne for, hvad pressen skal skrive om? Og hvordan står det til med de enkelte politikeres egen integritet, værdighed, kompetence m.m.? Meget af dette vedrører medierne, men det vedrører sandt for dyden også den enkelte politikers egen moral.

Jeg værdsætter, at pressen holder øje med politikerne. Gjorde de ikke det, gik det for alvor galt. Nu går det galt, men i en vis form for offentlighed, for selvfølgelig ved den tænksomme godt, at der er meget, rigtig meget, der ikke vises på TV og ikke står i Ekstra Bladet. Jeg værdsætter den frie presse; jeg ikke bare værdsætter, jeg kan ikke forestille mig et liv uden ytringsfrihed, forsamlingsfrihed m.m. Men igen: Den tænksomme ved godt, at der er grænser, at der er begrænsninger, og at vi til stadighed skal passe på, værne om m.m.

Den tænksomme ved også, at meget af dette kan forsvinde: Tilliden, frihederne og solidariteten kan let og hurtigt sive ud. Efterhånden som grådigheden og det ikke-solidariske tager over, når der sættes spørgsmålstegn ved frihedsrettighederne og menneskerettighederne – og det sker både tæt på vort land og i vort eget land – så forsvinder tilliden, frihederne, den meget værdifulde solidaritet og det enkelte menneskes rettigheder, og så er vi på vej ud på et skråplan, som kan have uoverskuelige konsekvenser. Vi skal virkelig passe på. Det hele forekommer så selvfølgeligt, og man kan sige med sikkerhed: Det er det ikke. Det er ikke selvfølgeligt; Det er skrøbeligt.

Danmark og de nordiske lande har endnu meget at lære og forbedre, men i sammenligning med stort set alle andre lande i verden, er vi kommet umådelig langt. Det forpligter. Det forpligter os på vort eget, det forpligter os til at tage vare på og ansvar for vort eget, men det forpligter os også over for den øvrige verden. Blandt andet derfor er FN’s 17 verdensmål, målene for en bæredygtig global udvikling, af særlig forpligtelse for Danmark.

Verdensmålene er en invitation til globalt medansvar.

Forrige artikel Politisk sæsonstart: Løkke er klar med indrømmelser Næste artikel Politisk sæsonstart: Topskat og lakridskugler
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.