Misvisende vækstbegreb har sat os i gæld til kloden

Vi skal tale om, definere og måle vækst på nye måder, der tager højde for det aftryk, væksten reelt sætter på kloden. Virksomhedernes regnskaber er direkte misvisende i forhold til vækstens reelle omkostninger, og bl.a. derfor har vi i realiteten fulgt en forkert kurs.

Konstant økonomisk vækst synes at være et implicit løfte i selve det kapitalistiske system. Ja, det forholder sig vel sådan, at mange ytrer sig, som om vi nærmest har krav på konstant økonomisk vækst. Det er selvfølgelig muligt, at nye banebrydende forskningsresultater, nye opdagelser, teknologiske fremskridt m.m. – ny bæredygtig innovation og teknologi – kan give os fortsat økonomisk vækst langt ud over, hvad vi kan se og opnå med den kendte teknologi. Men det er langtfra sikkert.

Vi ved, at den industrielle udvikling har givet os helt enorme fremskridt på f.eks. det sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige område. Vi ved, at denne udvikling har kostet og har haft nærmest katastrofale virkninger og konsekvenser for kloden. Konsekvenser så alvorlige, at mange forskere i fuld alvor nu taler om en risiko for klodens udslettelse. Det gør f.eks. de verdenskendte forskere F. Capra og P. L. Luisi i bogen ”The Systems View of Life”.

[quote align="left" author=""]Det er et blindspor, der er forbundet med irreversible negative miljømæssige konsekvenser, at holde fast på det økonomiske ræsonnement, der ligger bag det dominerende politiske og erhvervsmæssige udsagn: Vi skal tilbage på vækstsporet.[/quote]

Vi ved, at de erhvervsmæssige dispositioner, der ligger til grund for den hidtidige teknologiske udvikling og de dermed forbundne miljømæssige og sundhedsmæssige katastrofer, har været økonomisk fornuftige og givtige for de virksomheder, der har været involveret. Men vi ved også, at hvis virksomhederne havde indkalkuleret alle de ofre, alle de omkostninger, der på både kort og langt sigt var forbundet med deres forretningsmæssige dispositioner, så havde de disponeret anderledes.

Altså: Virksomhedernes regnskabsmæssige opgørelser af deres omkostninger er højst utilstrækkelige og misvisende. Derfor har den fejlkurs, som vi i realiteten har fulgt på en række områder, været begrundet i utilstrækkelige kalkulationer og dermed på en forkert forståelse af begrebet vækst. Vi skal tale om, definere og måle vækst på nye måder.

Vi skal være helt anderledes påpasselige med at måle alle de konsekvenser, både de positive og negative, der er forbundet med en given produktion. Og vi skal selvfølgelig også være åbne for, at der findes andre dimensioner end den økonomiske, hvori det er relevant og forbundet med livskvalitet at udvikle sig.

[quote align="right" author=""]Naivitet? Ja. Bæredygtighed? Ja. Langsigtet ledelse i en kortsigtet verden? Ja. Ledelsesparadigmet ikke bare skal forandres, men er allerede under forandring.[/quote]

Lykke, livskvalitet, sundhed, dannelse kunne nævnes som sådanne dimensioner, som vi også bør tale om, arbejde med, definere nøjere og måle, når vi taler om vækst. Det er et blindspor, der er forbundet med irreversible negative miljømæssige konsekvenser, at holde fast på det økonomiske ræsonnement, der ligger bag det dominerende politiske og erhvervsmæssige udsagn: ”Vi skal tilbage på vækstsporet.” Nej, vi skal finde et bredere og mere nuanceret vækstspor, og vi skal opgøre både ofrene – omkostningerne – og indtægterne – fordelene – på måder, der medtager meget mere, end de nuværende snævre nationale, kommunale og virksomhedsmæssige regnskabs- og BNP-opgørelser kommer i nærheden af.

Forandringen er i gang

Man kunne også sige, at vi, dvs. erhvervslivet, de offentlige virksomheder og forbrugerne, i virkeligheden har oparbejdet en stor gæld til kloden – altså helheden – fordi vi i så mange år har givet sorteper videre til den store og udefinerlige helhed og ladet, som om helheden – altså kloden – kunne tage imod og tåle alle vores aktiviteter og processer.

Naivitet? Ja. Bæredygtighed? Ja. Langsigtet ledelse i en kortsigtet verden? Ja. Ledelsesparadigmet ikke bare skal forandres, men er allerede under forandring. Når en stor dansk virksomhed i sine investerings- og andre kalkuler begynder at operere med en pris for CO2-udledning – og når virksomheder i Danmark og mange andre lande for længst, af egen drift og initiativ, er begyndt at tage et socialt og samfundsmæssigt/miljømæssigt ansvar – så er det selvfølgelig ikke et reelt og holdbart argument, at danske virksomheder intet kan gøre, fordi vi så bliver løbet over ende i den globale konkurrence.

Vi er i en global konkurrence, det er rigtigt, men der er intet, der tyder på, at denne konkurrence og de konkurrenceopfattelser, der gør sig gældende rundt omkring i verden, alle er så snævert økonomiske og kortsigtede, som vi undertiden lader som om. Må jeg minde om, at bæredygtighed, mere helhedsansvar, begynder med den enkelte: det enkelte individ, forbrugeren, politikeren, virksomhedslederen, og herefter den enkelte virksomhed, organisation m.m.

Tænk på, hvad der i disse år sker i Kina. Her foregår alt det, der er beskrevet ovenfor, i et meget hastigt tempo, ja, i så høj fart, at selv kinesiske ledere taler om et kollektivt selvmord – i Kina. De folkelige krav om fortsat og betydelig økonomisk vækst kolliderer med de ødelæggende og dødbringende virkninger, som denne vækst har for miljøet i bredeste forstand, hvilket placerer den kinesiske regering i nogle meget vanskelige dilemmaer.

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fremtidens handel er omnidimensional Næste artikel Ældreforsørgerbyrden aflyst

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, da passivitet i stigende grad også opfattes som implicit stillingtagen, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.