Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Af Laura Terkildsen
Foredragsholder og garderobekonsulent

Danskerne er blandt de folkefærd, som køber allermest tøj. Tre gange mere end gennemsnittet i verden, og dermed bidrager vi til at ødelægge biodiversiteten og forurene kloden.

Alligevel er tøj ikke en del af valgkampen, selvom næsten halvdelen af vælgerne mener, at miljø og klima er blandt de tre vigtigste valgtemaer. Men det kan nås endnu.

18. maj bragte Mandag Morgen artiklen 'Modens klimatopmøde anklages for greenwashing' om det nyligt afholdte Copenhagen Fashion Summit, der sætter mode og bæredygtighed på dagsordenen.

Jeg er enig med de kritikere, der beskylder topmødet for at putte grønne etiketter på nye klæder. Det er skønt, at dele af modeindustrien har fået øje på, at de er blandt de absolut mest forurenende og CO2-udslippende industrier på kloden. Det ændrer bare ikke ved branchens grundlæggende problemer.

Vi kan ikke forbruge os til god samvittighed

For det første lever industrien af nye kollektioner, som skal give lyst til at skifte garderoben ud. Tøjet på hylderne i år bliver måske mere økologisk end det, der lå i skabet sidste sæson – men vi bliver stadig nudget til at købe nyt. Og selv økologisk fairtrade-tøj belaster kloden i høj grad.

For det andet: Ved at undlade et grundlæggende opgør med forbrugerismen ledes vi til at tro, at vi kan forbruge os til god miljøsamvittighed eller en ny identitet. Det belaster både vores økologiske og økonomiske budget og vores fysiske og psykiske velvære.

Mode og tøj er et forskningsområde, som er lige så reelt og seriøst som forskning i sundhed, motion og fødevarer, men branchen tager det ikke selv seriøst nok. For klimaets og vores eget velværes skyld bør vi bruge den nyeste viden til at bidrage til et forvandlet shoppemønster og et opgør med det galopperende forbrug, som går ud over os alle.

Derfor er det ærgerligt, at mode og tøj ikke er en del af valgkampen. Ikke fordi kandidaterne kunne være bedre klædt, men fordi de burde tale om en af de lavthængende frugter på klimaområdet: vores overforbrug af tøj. Her kan forbrugernes behov nemlig meget let komme til at passe sammen med ønsket om lavere CO2-udledning – og det kan ovenikøbet ske uden at ødelægge samfundsøkonomien. En win-win-situation kunne man kalde det.

Bæredygtighed kan ikke købes – den bor i skabet

Nu er alting jo ikke politikernes ansvar, så lad os starte selv. Forbrugerne skal først og fremmest gribe i egen barm, og i tilfældet tøj kræver det faktisk ikke de store ofre. Tværtimod kan det spare både tid og besvær, hvis vi lærer os selv at holde igen på tøj-indkøbet.

Tempoet i moden er i dag skruet i vejret med op til otte kollektioner om året, selvom forskning viser, at den reelt kun skifter hvert femte-syvende år. Vi har vænnet os til at købe nyt for at fejre, ”bare fordi” eller som "trøstespisning" for at dulme.

Det kan vi, fordi det meste tøj i dag er alt for billigt i forhold til, hvad det koster at fremstille. Men jo flere hurtige køb, desto større klimabelastning og desto større ødelæggelse af biodiversiteten.

Tøjsalg mellem private boomer også. Det samme gør køb i genbrugsbutikkerne. Men selvom tøjet dermed får et længere liv, vedligeholder det også forbrugerismens eksistensgrundlag – den vanedannende tilfredsstillelse det er at få nyt – og opretholder købemanien.

På genbrugsområdet er der i øvrigt stadig en bid vej at gå. Kun en meget lille del af vores tøjindkøb bliver genanvendt. Resten ryger på forbrændingen. Endelig giver onlinehandel også markant flere fejlkøb, fordi den personlige vejledning forsvinder, når man ikke køber tøj i butikker med uddannet personale.

Klimavenligt tøj er dyrt og for mange ikke et muligt valg. Dertil kommer et komplekst billede, når det gælder, hvad der reelt er bæredygtigt. Selv det bedre valg, en T-shirt af økologisk bomuld, har mange produktionsled bag sig − dyrkning, forarbejdning, farvning, transport, brug, vedligeholdelse og endelig bortskaffelse.

Men der findes en enkel og med garanti bæredygtig strategi, når det kommer til forbrug af tøj, og som mange af eksperterne glemmer: det er at bruge det, man allerede har på nye måder. Langt de fleste mennesker har masser af næsten ubrugt tøj i skabet, som med lidt vejledning kan omdannes til en helt ny garderobe.

Den britiske miljøorganisation WRAP dokumenterede i 2016, at omkring en tredjedel af vores tøj ikke har været ude af skabet i et år, og baseret på mine egne erfaringer som garderobestylist er der ingen grund til at tro, at tallet skulle være lavere i Danmark. 

Tøjindustrien skader biodiversiteten

Det er blevet mainstream for de fleste kandidater til Europa-Parlament og Folketinget at tale om initiativer, der skal modvirke klimaforandringerne. Idéerne til at mindske fly-, kød- og bilindustriens negative klimabidrag står i kø, men modeindustrien kører i høj grad på frihjul.

Det til trods for, at industrien spiller en ikke uvæsentlig rolle for klodens miljø og klima. For den mængde CO2, som hver dansker hvert år udleder via sit tøjforbrug, kunne vi for eksempel hver især køre alene i bil til modeugen i Paris og hjem igen – to gange årligt.

Danskerne køber i gennemsnit 16 kilo tøj om året. Det placerer os i den høje ende af tøjkøbsskalaen – verdensgennemsnittet ligger på fem kilo – men vi er langtfra alene. Ifølge rapporten Pulse of the Fashion Industry, som er udarbejdet af Global Fashion Agenda og Boston Consulting Group, vil forbruget af tøj og sko frem mod 2030 stige med 63 procent sammenlignet med 2015.

Det er godt nyt for den økonomiske vækst, men skidt nyt for jorden. Den seneste FN-rapport om biodiversitet skar for nylig ud i pap, at vi er i fuld gang med en massiv udryddelse af klodens arter.

Her er produktion af tøj en af de helt store syndere. Den traditionelle og intensive bomuldsdyrkning står for brugen af omkring 25 procent af alle insektbekæmpelsesmidler, der sælges på verdensplan. Alene af den grund burde de danske kandidater til begge valg beskæftige sig med tøj.

Nej, vi har ikke bomuldsproduktion i Danmark, og ja, det er komplekst at lovgive om kemikalier og sprøjtegifte. Men der er masser af andre muligheder: kampagner, der gør os opmærksomme på, hvad vores tøj koster kloden, støtte til grønne tøjiværksættere med fokus på at genbrug, reparation og upcycling, økonomiske incitamenter og politiske målsætninger – positive eller negative – der skubber til grøn omstilling af modeindustrien, sådan som man har gjort det på for eksempel bilområdet, eller hvad med at få brandet et troværdigt og gennemskueligt øko-mærke, sådan som det findes på fødevareområdet?

Ingen grund til at frygte for samfundsøkonomien

Mulighederne er mange, og der er ingen grund til at frygte for samfundsøkonomien i den forbindelse.

Vil det give udfordringer for tøjindustrien? Utvivlsomt. Men ligesom bilindustrien skal omstille sig til elbiler, skal tøjindustrien det også.

Det er sandt, at det vil kræve, at modeindustrien ændrer sit fokus fra produktion af nye kollektioner til et fokus på at udbyde ydelser som reparation, forandring og uvildig rådgivning om langtidsholdbare valg og helhedstænkning i garderobeopbygningen. Det er også sandt, at det vil betyde, at nogle mennesker risikerer at miste deres arbejde.

Til gengæld er der rig mulighed for at skabe en lang række jobs, som ovenikøbet har den fordel, at de ikke er med til at underminere vores helbred og miljø.

---

Laura Terkildsen er foredragsholder og garderobekonsulent. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Men hvad skal vi leve af? Men hvad skal vi leve af? Næste artikel Gør Danmark til talenternes stormagt Gør Danmark til talenternes stormagt

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.