Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Af Laura Terkildsen
Foredragsholder og garderobekonsulent

Danskerne er blandt de folkefærd, som køber allermest tøj. Tre gange mere end gennemsnittet i verden, og dermed bidrager vi til at ødelægge biodiversiteten og forurene kloden.

Alligevel er tøj ikke en del af valgkampen, selvom næsten halvdelen af vælgerne mener, at miljø og klima er blandt de tre vigtigste valgtemaer. Men det kan nås endnu.

18. maj bragte Mandag Morgen artiklen 'Modens klimatopmøde anklages for greenwashing' om det nyligt afholdte Copenhagen Fashion Summit, der sætter mode og bæredygtighed på dagsordenen.

Jeg er enig med de kritikere, der beskylder topmødet for at putte grønne etiketter på nye klæder. Det er skønt, at dele af modeindustrien har fået øje på, at de er blandt de absolut mest forurenende og CO2-udslippende industrier på kloden. Det ændrer bare ikke ved branchens grundlæggende problemer.

Vi kan ikke forbruge os til god samvittighed

For det første lever industrien af nye kollektioner, som skal give lyst til at skifte garderoben ud. Tøjet på hylderne i år bliver måske mere økologisk end det, der lå i skabet sidste sæson – men vi bliver stadig nudget til at købe nyt. Og selv økologisk fairtrade-tøj belaster kloden i høj grad.

For det andet: Ved at undlade et grundlæggende opgør med forbrugerismen ledes vi til at tro, at vi kan forbruge os til god miljøsamvittighed eller en ny identitet. Det belaster både vores økologiske og økonomiske budget og vores fysiske og psykiske velvære.

Mode og tøj er et forskningsområde, som er lige så reelt og seriøst som forskning i sundhed, motion og fødevarer, men branchen tager det ikke selv seriøst nok. For klimaets og vores eget velværes skyld bør vi bruge den nyeste viden til at bidrage til et forvandlet shoppemønster og et opgør med det galopperende forbrug, som går ud over os alle.

Derfor er det ærgerligt, at mode og tøj ikke er en del af valgkampen. Ikke fordi kandidaterne kunne være bedre klædt, men fordi de burde tale om en af de lavthængende frugter på klimaområdet: vores overforbrug af tøj. Her kan forbrugernes behov nemlig meget let komme til at passe sammen med ønsket om lavere CO2-udledning – og det kan ovenikøbet ske uden at ødelægge samfundsøkonomien. En win-win-situation kunne man kalde det.

Bæredygtighed kan ikke købes – den bor i skabet

Nu er alting jo ikke politikernes ansvar, så lad os starte selv. Forbrugerne skal først og fremmest gribe i egen barm, og i tilfældet tøj kræver det faktisk ikke de store ofre. Tværtimod kan det spare både tid og besvær, hvis vi lærer os selv at holde igen på tøj-indkøbet.

Tempoet i moden er i dag skruet i vejret med op til otte kollektioner om året, selvom forskning viser, at den reelt kun skifter hvert femte-syvende år. Vi har vænnet os til at købe nyt for at fejre, ”bare fordi” eller som "trøstespisning" for at dulme.

Det kan vi, fordi det meste tøj i dag er alt for billigt i forhold til, hvad det koster at fremstille. Men jo flere hurtige køb, desto større klimabelastning og desto større ødelæggelse af biodiversiteten.

Tøjsalg mellem private boomer også. Det samme gør køb i genbrugsbutikkerne. Men selvom tøjet dermed får et længere liv, vedligeholder det også forbrugerismens eksistensgrundlag – den vanedannende tilfredsstillelse det er at få nyt – og opretholder købemanien.

På genbrugsområdet er der i øvrigt stadig en bid vej at gå. Kun en meget lille del af vores tøjindkøb bliver genanvendt. Resten ryger på forbrændingen. Endelig giver onlinehandel også markant flere fejlkøb, fordi den personlige vejledning forsvinder, når man ikke køber tøj i butikker med uddannet personale.

Klimavenligt tøj er dyrt og for mange ikke et muligt valg. Dertil kommer et komplekst billede, når det gælder, hvad der reelt er bæredygtigt. Selv det bedre valg, en T-shirt af økologisk bomuld, har mange produktionsled bag sig − dyrkning, forarbejdning, farvning, transport, brug, vedligeholdelse og endelig bortskaffelse.

Men der findes en enkel og med garanti bæredygtig strategi, når det kommer til forbrug af tøj, og som mange af eksperterne glemmer: det er at bruge det, man allerede har på nye måder. Langt de fleste mennesker har masser af næsten ubrugt tøj i skabet, som med lidt vejledning kan omdannes til en helt ny garderobe.

Den britiske miljøorganisation WRAP dokumenterede i 2016, at omkring en tredjedel af vores tøj ikke har været ude af skabet i et år, og baseret på mine egne erfaringer som garderobestylist er der ingen grund til at tro, at tallet skulle være lavere i Danmark. 

Tøjindustrien skader biodiversiteten

Det er blevet mainstream for de fleste kandidater til Europa-Parlament og Folketinget at tale om initiativer, der skal modvirke klimaforandringerne. Idéerne til at mindske fly-, kød- og bilindustriens negative klimabidrag står i kø, men modeindustrien kører i høj grad på frihjul.

Det til trods for, at industrien spiller en ikke uvæsentlig rolle for klodens miljø og klima. For den mængde CO2, som hver dansker hvert år udleder via sit tøjforbrug, kunne vi for eksempel hver især køre alene i bil til modeugen i Paris og hjem igen – to gange årligt.

Danskerne køber i gennemsnit 16 kilo tøj om året. Det placerer os i den høje ende af tøjkøbsskalaen – verdensgennemsnittet ligger på fem kilo – men vi er langtfra alene. Ifølge rapporten Pulse of the Fashion Industry, som er udarbejdet af Global Fashion Agenda og Boston Consulting Group, vil forbruget af tøj og sko frem mod 2030 stige med 63 procent sammenlignet med 2015.

Det er godt nyt for den økonomiske vækst, men skidt nyt for jorden. Den seneste FN-rapport om biodiversitet skar for nylig ud i pap, at vi er i fuld gang med en massiv udryddelse af klodens arter.

Her er produktion af tøj en af de helt store syndere. Den traditionelle og intensive bomuldsdyrkning står for brugen af omkring 25 procent af alle insektbekæmpelsesmidler, der sælges på verdensplan. Alene af den grund burde de danske kandidater til begge valg beskæftige sig med tøj.

Nej, vi har ikke bomuldsproduktion i Danmark, og ja, det er komplekst at lovgive om kemikalier og sprøjtegifte. Men der er masser af andre muligheder: kampagner, der gør os opmærksomme på, hvad vores tøj koster kloden, støtte til grønne tøjiværksættere med fokus på at genbrug, reparation og upcycling, økonomiske incitamenter og politiske målsætninger – positive eller negative – der skubber til grøn omstilling af modeindustrien, sådan som man har gjort det på for eksempel bilområdet, eller hvad med at få brandet et troværdigt og gennemskueligt øko-mærke, sådan som det findes på fødevareområdet?

Ingen grund til at frygte for samfundsøkonomien

Mulighederne er mange, og der er ingen grund til at frygte for samfundsøkonomien i den forbindelse.

Vil det give udfordringer for tøjindustrien? Utvivlsomt. Men ligesom bilindustrien skal omstille sig til elbiler, skal tøjindustrien det også.

Det er sandt, at det vil kræve, at modeindustrien ændrer sit fokus fra produktion af nye kollektioner til et fokus på at udbyde ydelser som reparation, forandring og uvildig rådgivning om langtidsholdbare valg og helhedstænkning i garderobeopbygningen. Det er også sandt, at det vil betyde, at nogle mennesker risikerer at miste deres arbejde.

Til gengæld er der rig mulighed for at skabe en lang række jobs, som ovenikøbet har den fordel, at de ikke er med til at underminere vores helbred og miljø.

---

Laura Terkildsen er foredragsholder og garderobekonsulent. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Men hvad skal vi leve af? Men hvad skal vi leve af? Næste artikel Gør Danmark til talenternes stormagt Gør Danmark til talenternes stormagt

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.