Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Af Laura Terkildsen
Foredragsholder og garderobekonsulent

Danskerne er blandt de folkefærd, som køber allermest tøj. Tre gange mere end gennemsnittet i verden, og dermed bidrager vi til at ødelægge biodiversiteten og forurene kloden.

Alligevel er tøj ikke en del af valgkampen, selvom næsten halvdelen af vælgerne mener, at miljø og klima er blandt de tre vigtigste valgtemaer. Men det kan nås endnu.

18. maj bragte Mandag Morgen artiklen 'Modens klimatopmøde anklages for greenwashing' om det nyligt afholdte Copenhagen Fashion Summit, der sætter mode og bæredygtighed på dagsordenen.

Jeg er enig med de kritikere, der beskylder topmødet for at putte grønne etiketter på nye klæder. Det er skønt, at dele af modeindustrien har fået øje på, at de er blandt de absolut mest forurenende og CO2-udslippende industrier på kloden. Det ændrer bare ikke ved branchens grundlæggende problemer.

Vi kan ikke forbruge os til god samvittighed

For det første lever industrien af nye kollektioner, som skal give lyst til at skifte garderoben ud. Tøjet på hylderne i år bliver måske mere økologisk end det, der lå i skabet sidste sæson – men vi bliver stadig nudget til at købe nyt. Og selv økologisk fairtrade-tøj belaster kloden i høj grad.

For det andet: Ved at undlade et grundlæggende opgør med forbrugerismen ledes vi til at tro, at vi kan forbruge os til god miljøsamvittighed eller en ny identitet. Det belaster både vores økologiske og økonomiske budget og vores fysiske og psykiske velvære.

Mode og tøj er et forskningsområde, som er lige så reelt og seriøst som forskning i sundhed, motion og fødevarer, men branchen tager det ikke selv seriøst nok. For klimaets og vores eget velværes skyld bør vi bruge den nyeste viden til at bidrage til et forvandlet shoppemønster og et opgør med det galopperende forbrug, som går ud over os alle.

Derfor er det ærgerligt, at mode og tøj ikke er en del af valgkampen. Ikke fordi kandidaterne kunne være bedre klædt, men fordi de burde tale om en af de lavthængende frugter på klimaområdet: vores overforbrug af tøj. Her kan forbrugernes behov nemlig meget let komme til at passe sammen med ønsket om lavere CO2-udledning – og det kan ovenikøbet ske uden at ødelægge samfundsøkonomien. En win-win-situation kunne man kalde det.

Bæredygtighed kan ikke købes – den bor i skabet

Nu er alting jo ikke politikernes ansvar, så lad os starte selv. Forbrugerne skal først og fremmest gribe i egen barm, og i tilfældet tøj kræver det faktisk ikke de store ofre. Tværtimod kan det spare både tid og besvær, hvis vi lærer os selv at holde igen på tøj-indkøbet.

Tempoet i moden er i dag skruet i vejret med op til otte kollektioner om året, selvom forskning viser, at den reelt kun skifter hvert femte-syvende år. Vi har vænnet os til at købe nyt for at fejre, ”bare fordi” eller som "trøstespisning" for at dulme.

Det kan vi, fordi det meste tøj i dag er alt for billigt i forhold til, hvad det koster at fremstille. Men jo flere hurtige køb, desto større klimabelastning og desto større ødelæggelse af biodiversiteten.

Tøjsalg mellem private boomer også. Det samme gør køb i genbrugsbutikkerne. Men selvom tøjet dermed får et længere liv, vedligeholder det også forbrugerismens eksistensgrundlag – den vanedannende tilfredsstillelse det er at få nyt – og opretholder købemanien.

På genbrugsområdet er der i øvrigt stadig en bid vej at gå. Kun en meget lille del af vores tøjindkøb bliver genanvendt. Resten ryger på forbrændingen. Endelig giver onlinehandel også markant flere fejlkøb, fordi den personlige vejledning forsvinder, når man ikke køber tøj i butikker med uddannet personale.

Klimavenligt tøj er dyrt og for mange ikke et muligt valg. Dertil kommer et komplekst billede, når det gælder, hvad der reelt er bæredygtigt. Selv det bedre valg, en T-shirt af økologisk bomuld, har mange produktionsled bag sig − dyrkning, forarbejdning, farvning, transport, brug, vedligeholdelse og endelig bortskaffelse.

Men der findes en enkel og med garanti bæredygtig strategi, når det kommer til forbrug af tøj, og som mange af eksperterne glemmer: det er at bruge det, man allerede har på nye måder. Langt de fleste mennesker har masser af næsten ubrugt tøj i skabet, som med lidt vejledning kan omdannes til en helt ny garderobe.

Den britiske miljøorganisation WRAP dokumenterede i 2016, at omkring en tredjedel af vores tøj ikke har været ude af skabet i et år, og baseret på mine egne erfaringer som garderobestylist er der ingen grund til at tro, at tallet skulle være lavere i Danmark. 

Tøjindustrien skader biodiversiteten

Det er blevet mainstream for de fleste kandidater til Europa-Parlament og Folketinget at tale om initiativer, der skal modvirke klimaforandringerne. Idéerne til at mindske fly-, kød- og bilindustriens negative klimabidrag står i kø, men modeindustrien kører i høj grad på frihjul.

Det til trods for, at industrien spiller en ikke uvæsentlig rolle for klodens miljø og klima. For den mængde CO2, som hver dansker hvert år udleder via sit tøjforbrug, kunne vi for eksempel hver især køre alene i bil til modeugen i Paris og hjem igen – to gange årligt.

Danskerne køber i gennemsnit 16 kilo tøj om året. Det placerer os i den høje ende af tøjkøbsskalaen – verdensgennemsnittet ligger på fem kilo – men vi er langtfra alene. Ifølge rapporten Pulse of the Fashion Industry, som er udarbejdet af Global Fashion Agenda og Boston Consulting Group, vil forbruget af tøj og sko frem mod 2030 stige med 63 procent sammenlignet med 2015.

Det er godt nyt for den økonomiske vækst, men skidt nyt for jorden. Den seneste FN-rapport om biodiversitet skar for nylig ud i pap, at vi er i fuld gang med en massiv udryddelse af klodens arter.

Her er produktion af tøj en af de helt store syndere. Den traditionelle og intensive bomuldsdyrkning står for brugen af omkring 25 procent af alle insektbekæmpelsesmidler, der sælges på verdensplan. Alene af den grund burde de danske kandidater til begge valg beskæftige sig med tøj.

Nej, vi har ikke bomuldsproduktion i Danmark, og ja, det er komplekst at lovgive om kemikalier og sprøjtegifte. Men der er masser af andre muligheder: kampagner, der gør os opmærksomme på, hvad vores tøj koster kloden, støtte til grønne tøjiværksættere med fokus på at genbrug, reparation og upcycling, økonomiske incitamenter og politiske målsætninger – positive eller negative – der skubber til grøn omstilling af modeindustrien, sådan som man har gjort det på for eksempel bilområdet, eller hvad med at få brandet et troværdigt og gennemskueligt øko-mærke, sådan som det findes på fødevareområdet?

Ingen grund til at frygte for samfundsøkonomien

Mulighederne er mange, og der er ingen grund til at frygte for samfundsøkonomien i den forbindelse.

Vil det give udfordringer for tøjindustrien? Utvivlsomt. Men ligesom bilindustrien skal omstille sig til elbiler, skal tøjindustrien det også.

Det er sandt, at det vil kræve, at modeindustrien ændrer sit fokus fra produktion af nye kollektioner til et fokus på at udbyde ydelser som reparation, forandring og uvildig rådgivning om langtidsholdbare valg og helhedstænkning i garderobeopbygningen. Det er også sandt, at det vil betyde, at nogle mennesker risikerer at miste deres arbejde.

Til gengæld er der rig mulighed for at skabe en lang række jobs, som ovenikøbet har den fordel, at de ikke er med til at underminere vores helbred og miljø.

---

Laura Terkildsen er foredragsholder og garderobekonsulent. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Men hvad skal vi leve af? Men hvad skal vi leve af? Næste artikel Gør Danmark til talenternes stormagt Gør Danmark til talenternes stormagt

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.