Mure skaber deroute, broer skaber fremgang

Historiens dom er entydig: Mure skaber deroute, broer skaber fremgang. Alligevel blev 2016 murens år. Måske fordi få politiske ledere evner at bygge vor tids store broer.

Måske er der et mønster i forskellen på de valg af tilbagegang, som den vestlige verdens befolkninger det seneste års tid har truffet flere gange, og de tiltag, som deres efterkommere vil hylde som visionære. Og måske kan denne forskel forstås som forskellen mellem at bygge mure og broer.

Vis mig den mur, der har skabt fremgang og velstand. Den er svær, ikke sandt? Selvfølgelig kan der være brug for lappeløsninger og hasteindgreb, men opførsler af mure og andre typer forhindringer bremser, blokerer og nedbryder mulighederne for bevægelse, samvær, samhandel og fremgang.

Omvendt har broer og initiativer af enhver art, som binder mennesker, kulturer og forretningsliv sammen, altid skabt vækst i bruttonationalprodukter. Sådan er det, og sådan har det været i årtusinder.

I disse år erfarer vi i den rige, vestlige del af verden, at hvis vi ikke bygger broer til fremtiden, som alle mennesker kan krydse til et bedre, mere værdigt og rigere liv, så vil de, der ingen udsigt har til at kunne betræde dem, forhindre, at de overhovedet bliver bygget.

Det er ikke nyt, at den skabte vækst er ulige fordelt. Men det er nyt på vore breddegrader, at så mange ikke får del i den. Økonomisk vækst er således ikke længere automatisk og i sig selv en bæredygtig bro til fremtiden, for alt for mange har alt for længe oplevet, at vækst ikke medfører fremgang – eller udsigt til fremgang – for dem selv og deres børn. Tværtimod.

Derfor er mange begyndt at stemme for det opstillede alternativ: afsondring, udsondring, kort sagt mure i enhver forstand.

Vælgervandringerne er således ikke et udtryk for, at vælgerbefolkningerne er blevet tossede. De er stadig rationelle; det er stadig the economy, stupid, der er afgørende for, hvor mange sætter deres politiske kryds.

Flere vælgere vil formentlig også vende murbyggeralternativet ryggen, efterhånden som de erfarer, at det intet tilbyder andet end yderligere deroute. Men inden da kan det i de mørkeste scenarier være blevet lige meget. Læs f.eks. de sydamerikanske nationers økonomiske historie efter Anden Verdenskrig for deprimerende eksempler.

Hjælp til selvhjælp

Bæredygtige velstandsfremmende broer bygges for og til andre. Marshall-hjælpen var selvfølgelig amerikansk hjælp til selvhjælp, men også i højeste grad en generøs gestus og et afgørende bidrag til, at europæerne sammen kunne komme på fode igen efter 1945.

Herefter tog EU’s grundlæggere over for med deres vision at bygge en fælles bro, der skulle gøre op med alle tiders mure af fjendskab og skabe vejen til fremtidig fredelig og velfærdsskabende sameksistens.

I Sydafrika tilgav og insisterede præsident Nelson Mandela frem til sin død på sameksistens mellem tidligere herskere og slaver. Broer til andre, broer til alle andre, hjælp til selvhjælp.

Nogle politiske visioner er ikke bæredygtige samfundsvisioner, men må i stedet forstås som fatamorganaer og fantasier. Herhjemme bobler Alternativet med Uffe Elbæk i spidsen over af den slags velmenende, men desværre usammenhængende feel good-forslag, mens Enhedslistens forestillinger og ideer sagt på en pæn måde for længst har bevist deres ugyldighed. Og på den anden fløj har Dansk Folkeparti overhovedet ingenting at byde på: ingen broer. Kun mure, udsondring, isolation.

Kigger vi ud i verden, lader mange sig besnære af regimer, som i lange perioder har skabt fremgang for alle. I de sidste mange år har f.eks. Singapore virket besnærende. Historien fortæller os dog, at undertrykkende systemer og politistatssamfund ikke holder i længden, og at det kan blive blodigt og grimt til sidst. Singapore er ikke det værste af slagsen, og selvfølgelig kan vi lære meget af deres virksomheds- og optimeringstænkning.

Men de facto enevælde og politistatsmetoder duer ikke i længden, hverken i samfund eller virksomheder, fordi magt korrumperer, fordi udviklingstænkning her får trange kår, og fordi det ligger dybt i den menneskelige natur at ønske frihed.

Kopiering af denne type samfundsmodel kan med andre ord give varme og velstand på den korte og mellemlange bane, men på den lange bane ender det altid med kulde og tab af både økonomisk velstand og den slags værdier, som Bertel Haarders værdikanon netop har hyldet.

Vi har forudsætningerne

Jeg ser desværre ingen sammenhængende bud på bæredygtigt brobyggeri til fremtiden. Men der er inspirationer: Selv om det er omstridt, om FN’s såkaldte millennium-mål fra år 2000 om bl.a. en halvering af antallet af fattige i verden i sig selv gjorde en forskel, eller om deklarationen blot beskrev en positiv udvikling, som var iværksat af det internationale politiske samfund forinden, ændrer det ikke ved, at det var og er visionært at hjælpe andre til omstændigheder, hvor de selv kan skabe fremgang. Økonomisk betinget migration skabes jo ikke af fattigdom, men af manglende udsigt til fremgang.

Vi skal derfor for vores egen skyld stoppe ’os selv nok-bevægelsen’ og – det er vi europæere både på projektplan og diplomatisk ret dygtige til – i stor og lille skala bistå udbygningen af bæredygtige, moderne samfund, dvs. hjælpe andre til at hjælpe dem selv til en position, hvor vi kan være og handle sammen med dem på fredelig vis.

Man kan således sige, at selv om vi mangler de helt store visioner for en bedre verden, så har vi heldigvis forudsætningerne for at føre dem ud i livet.

Helt lavpraktisk kan vi begynde med at bygge infrastruktur. Dagens og fremtidens infrastruktur er selvfølgelig fysisk, men i højere og højere grad også virtuel. Herhjemme skal der bygges broer, så vi alle får fuld adgang til det virtuelle samfund. Det har vores politikere af alle farver et godt blik for, synes jeg.

På den mellemlange bane kunne en af broerne til fremtiden være et tilbud til alle om højere intelligens. Nobelugens tema i Gøteborg i december 2015 var intelligens. Tidligere nobelpristagere og alle de mest indsigtsfulde personer på området var samlet. De diskuterede både augmented, artificial og machine intelligence. De var ikke ganske enige om, hvad der var hvad, hvornår det ville slå igennem, og hvilken betydning det ville få. Men de var alle enige om, at det ville komme, og at det fuldstændig ville ændre stort set alle forståelser af alting, også af de samfund, vi lever i, og den måde, vi mest hensigtsmæssigt indretter dem på. Det kan man bryde sig om eller lade være.

Pointen her er, at de nationer og samfund, der klarer sig i fremtiden, tager denne udvikling til sig og tilbyder den til alle sine borgere.

Broen til det samfund handler med andre ord ikke (kun) om iPads i vuggestuer eller højhastighedsinternetadgang til alle. Kunstig intelligens til alle kan heller ikke stå alene, men vi må prøve at forstå, hvordan bæredygtige og åbne broer som grundvilkår for fremtidens rige og frie samfund kan bygges.

Højkontekstuelle brobyggere

Meget få mennesker formår at forstå, hvor verden er på vej hen, og hvordan vi bygger broerne til fremtiden. Jean Monnet, manden som udtænkte EU, var visionær. EU’s udvidelser mod syd i 1980’erne var det, og det samme gjaldt udvidelsen mod øst i 2004. Ved murens fald var det visionært, at forbundskansler Helmut Kohl og vor egen Uffe Ellemann-Jensen i forskellige sammenhænge greb chancen og overtrumfede den udbredte tøven blandt andre landes statsledere og udenrigsministre.

Mit bud er, at Monnet og måske Kohl og Ellemann-Jensen var og er højkontekstuelle. De kan forstå og forholde sig til meget komplekse sammenhænge, som vi andre ikke kan overskue. Og de forekommer mig alle tre samvittighedsfulde – de bygger broer til og for andre.

Vi bliver nødt til at identificere sådanne højkontekstuelle og samvittighedsfulde personer og bede dem forstå og tegne vor tids broer til en bedre fremtid. Vi andre skal så finde vores plads som projektmedarbejdere eller håndværkere, når broerne konkret skal bygges og benyttes.

Arbejdsdelingen er afgørende vigtig. Hvis den ikke-højkontekstuelle, ikke-samvittighedsfulde bliver sat til at tegne og forstå, ender vi bag mure uden udsigt til fred, frihed og fremgang.

Desværre byder mange personer på den hjemlige og udenlandske politiske scene sig til i denne kategori.

Forrige artikel Den publicistiske rolle genopfundet Næste artikel Drop en ny 2025-plan – den er allerede forældet

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.