Når dagens utopi bliver til morgendagens virkelighed

Nationaløkonomi er en af de mindst innovative og mest tilbagestående videnskaber og gør det svært at forholde sig til de nye virkeligheder. F.eks. at vi befinder os midt i en arbejdsmarkedspolitisk revolution, der på få år vil forandre alle begreber om fuld beskæftigelse. Spørgsmålet er, hvordan 2025-planen adresserer de udfordringer.

Dagens økonomiske og politiske utopi er nem at få øje på: Alternativets gentagne forslag om en 30-timers arbejdsuge. Finansministeriet dokumenterede i sidste uge utopien med et regnestykke, der viste, at forslaget ville dræne statskassen for 130 milliarder kr. Det er dog under halvdelen af, hvad tænketanken Kraka tidligere har analyseret sig frem til – hvilket viser usikkerheden i den slags beregninger*. Men 130 milliarder er dog stadig et anseligt beløb.  Hvis det altså holder.

Spørgsmålet er nemlig, hvad der er mest utopisk? At det vil koste et sted imellem 130 og 270 milliarder kr. at reducere arbejdstiden med 7 timer om ugen, eller at det stort set er gratis, som Alternativet hævder. Med den enorme usikkerhed, der knytter sig til dens slags analyser, afholder vi os klogeligt fra at mægle i den strid, men blot understrege det virkelighedsfjerne i afviste utopier. Historien giver stadig flere eksempler på, at hævdvundne utopier rammer os i nakken som nye virkeligheder.

Hvis nogen for 15-20 år siden havde forudset, hvordan digitalisering og informationsteknologi med Google, smartphones, sociale medier som Facebook m.fl. har revolutioneret vores hverdag og udfordret og ændret de traditionelle konkurrencevilkår og forretningsmodeller, var det sikkert blevet karakteriseret som ren fantasi og utopi. Men virkeligheden er, at fiktion er blevet til faktion. Og vi har kun set begyndelsen. De revolutioner, vi har oplevet de seneste par årtier, vil accelerere og blive langt mere gennemgribende, end vi antagelig i dag har fantasi til at forestille os. Derfor ville de blive placeret i kassen for utopier af enhver, der måtte have mod og evner til at præsentere dem. Det er f.eks., hvad der er sket med ideen om en 30-timers arbejdsuge.

Arbejdsmarkedets utopi og virkelighed

Men realiteten er, at netop arbejds- og jobmarkedet kan forudses at blive ramt af en række utopier, som tvinger politikere, økonomer og virksomhedsledere til at disrupte deres modeller. En af de bøger, der skarpest og mest overbevisende tegner billedet af fremtidens arbejdsmarked, er ”The Rise of the Robots”. Den er skrevet af den amerikanske IT-ekspert Martin Ford og er i Financial Times udnævnt til årets bog i 2015. Med undertitlen ”Technology and the Threat of a Jobless Future” er temaet slået an, og konklusionen er veldokumenteret, klar og meget udfordrende: Takket være den avancerede teknologi med robotter og kunstig intelligens er vi hastigt på vej mod en situation, hvor fuld beskæftigelse, som vi kender den i dag, er en illusion. Vi skal dele jobbene efter helt nye kriterier.

“The Rise of the Robots” udkommer på dansk

Bogen er spækket med eksempler på, hvordan kombinationen af robotteknologi og kunstig intelligens vil overtage en række såvel lavt- som højtuddannede jobs. Begrebet rutinejobs skifter karakter. Et rutinejob er et job, som bedre, mere effektivt og til lavere omkostninger kan varetages af en computer. F.eks. vil alle, der arbejder med store datamængder, med væsentlige økonomiske og sikkerhedsmæssige fordele kunne erstattes af computere. Så både jurister, videnskabsfolk og journalister er ifølge bogen blandt de truede jobarter.

Men den arbejdskraftintensive servicesektor er især et oplagt mål for avanceret teknologi. Et eksempel fra fastfoodsektoren: Et nyt teknologisk system udviklet af virksomheden Momentum Machines i USA er i stand til at producere 360 færdige og meget velsmagende hamburgere i timen.  Systemet vil være finansieret efter et års besparelser i personale. I forvejen er en række af andre processer omkring kundebetjening i kæderne ved at blive automatiseret. Derfor er det ikke utopi at forestille sig, at fastfoodkæder i løbet af relativt få år primært er bemandet af computere og robotter. Den japanske sushikæde Kura med 262 restauranter har allerede næsten fuldautomatiseret såvel tilberedningen som serveringen af maden, inklusive udskrivning af regninger og sikring af betalingen. Det giver ifølge kæden høj ensartet kvalitet til betydeligt lavere lønninger og priser. Ejere og kunder er tilfredse. Men det gælder ikke jobmarkedet.

Det forudses, at store kæder som McDonald’s følger hastigt efter. McDonald’s beskæftiger alene 1,8 millioner mennesker på deres 34.000 restauranter. Men udviklingen rammer også detailkæderne, hvor Amazon er eksemplet på det potentielt fuldt automatiserede stormagasin. Martin Ford estimerer, at omkring 50 pct. af arbejdspladserne i de store kæder vil blive overtaget af ”digitale medarbejdere”. Derfor er budskabet i bogen også meget klart: Den digitale udvikling vil accelerere og betyde et opgør med ideen om fuld beskæftigelse til alle i en normal arbejdsuge. Derfor er vi tvunget til neget hurtigt at nytænke såvel arbejdsmarkedspolitikken som de samfundsøkonomiske modeller. De adresserer langtfra den virkelighed, som med stor hast udfolder sig i disse år. Perspektivet bekræftes i øvrigt af den rapport, som World Economic Forum udsendte i januar i år under titlen ”The Fourth Industrial Revolution”. Her var konklusionen også, at revolutionen vil gøre millioner af jobs overflødige.

Bogen dokumenterer i sine mange analyser, at sammenhængen imellem produktivitet, højere lønninger og forbrug er ved at kollapse. Arbejdskraftens aflønning betyder stadig mindre for produktiviteten. Den bestemmes ikke så meget af, hvor mange der arbejder, men hvordan vi arbejder. Og her er teknologien den nye drivende spiller. En opgørelse baseret på tal fra det amerikanske Bureau of Labor Statistics viser, at siden 1950 er produktiviteten steget med 254 pct., men aflønningen af arbejdskraften med kun 113 pct., og den kløft er under kraftig uddybning.

Borgerløn skal sikre forbruget

Men hvilke konsekvenser har den udvikling? Martin Ford frygter for fremtidens forbrug i en situation, hvor arbejdsmarkedet ikke længere kan sikre en fortsat stigning i de samlede indkomster. Derfor stiller han det provokerende forslag, at vi kan blive tvunget til at indføre en form for borgerløn for at modvirke et dramatisk fald i forbruget. Han erkender det udfordrende i forslaget og de umiddelbart uoverskuelige økonomiske konsekvenser – i hvert fald ud fra de traditionelle opfattelser af økonomiske sammenhænge. Men dem sætter han også bogen igennem store spørgsmålstegn ved.

Hans forslag er også en vigtig pointe i en anden ny bog, der udkom tidligere i år under titlen ”Utopia for Realists” skrevet af den hollandske debattør Rutger Bregman. Den har netop undertitlen ”The case for a Universal Basic income, Open Borders, and a 15-hour Workweek”. På linje med Martin Fords bog bygger Bregman sine forslag på en række økonomiske analyser og tendenser og retter en skarp kritik mod de traditionelle økonomiske modeller for ikke at forholde sig til de drivkræfter og sammenhænge, der former et moderne samfund. Han henviser til banebrydende eksperimenter fra bl.a. Finland og Holland, hvor man undersøger de økonomiske muligheder i basisindkomster til fattige frem for de kendte overførselsindkomster, der knyttes sammen med en række rigide krav, de fleste har svært ved at opfylde.  Forsøgene gør op med tesen om, at en reel borgerløn fratager folk motivationen til at arbejde. Tværtimod er opfattelsen, at vi af den vej udrydder fattigdom og åbner for ny kreativitet.

Om den ide holder stik, er svært at afgøre, eftersom forsøgene endnu er nye. Men budskaber og konklusioner i de to velresearchede bøger viser, at vi bliver nødt til seriøst at forholde os til det utænkelige – det utopiske. Hvis man skal tage de to forfattere seriøst, er en 30-timers arbejdsuge en uundgåelig konsekvens af den digitale udvikling. Så langt giver de Alternativet ret. Hvad prisen er, og hvordan man skal indrette økonomien, så det ender med at blive en samfundsøkonomisk fordel, er et kompliceret regnestykke, som næppe kan rummes af de eksisterende makroøkonomiske modeller. Deres begrænsning er, at de ikke kan forholde sig til de utopier, som antagelig bliver til virkelighed om få år. Modellerne opererer rationelt og pragmatisk, men hvis der er noget, som ikke følger rationelle spor, er det udviklingen det kommende tiår.

Den utopiske nationaløkonomi

Det fører frem til en anden konklusion: Nationaløkonomien er den måske mindst innovative og mest tilbagestående videnskab, al den stund at den igennem mange årtier har forholdt sig til den økonomiske udvikling ud fra samme basale kriterier. Andre fagområder har løbende måttet justere deres modeller i respekt for de store forandringer i verden. Den innovationskraft savnes i nationaløkonomiens verden. Derfor er BNP et stadig mindre anvendeligt værktøj til at forstå og måle et samfunds udvikling efter. Martin Ford nævner i sin bog den ”perfekte storm”, der efter hans opfattelse får størst indflydelse på udviklingen det næste tiår, nemlig kombinationen af klimaforandringerne og digitaliseringen.

Spørgsmålet er, om den udvikling kan omfattes af BNP-systemet. Hidtil har BNP ikke kunnet vurdere de samfundsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne på ressourceforbruget m.v. Nu bliver det spændende at se, om modellerne kan opfange de spilleregler, det digitale arbejdsmarked skal udvikles efter.

Derfor skal man også tage finansministeriets beregninger af Alternativets forslag med et par kilo salt. Men problemet er langt større: Hvis man ikke er i stand til at formulere en klar diagnose, fejler man også med kuren og de understøttende incitamenter. Her der det store spørgsmål, om og i hvilket omfang de nye økonomiske drivkræfter indgår i Danmarks 2025-plan. Hvis ikke de er stærkt integrerede, vil planen være mindst lige så utopisk, som forslaget om en 30-timers arbejdsuge kritiseres for at være.

(*Opdatering 18/8-2016: I klummens indledning er der ved en fejl sket en direkte sammenligning mellem Krakas og Finansministeriets analyser. De måler nemlig effekten af en 30 timers arbejdsuge på forskellige kriterier. Beregningernes forskellighed og størrelse er imidlertid ikke afgørende for såvel indfaldsvinkel som konklusioner. Den form for beregninger er under alle omstændigheder behæftet med betydelig usikkerhed og nærmer sig gætterier. Artiklens hovedbudskab er uantastet og handler om problemerne med at vurdere og sætte tal på radikale omvæltninger samt om behovet for at nytænke løsningerne. Mvh, Erik Rasmussen)

Forrige artikel Politisk sæsonstart: Topskat og lakridskugler Næste artikel Politisk sæsonstart: Enmandshær med en birolle
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.