Naivitetens tid er forbi

KOMMENTAR: Det er tid til at erkende, at de store skattesager ikke handler om gemene røvere, men om et helt system, hvor finansfolk opererer globalt, men organiserer sig lokalt og dermed er svære at drage til ansvar.

De ting, der gør os mest bange, er ofte dem, vi har sværest ved at forstå.

Vi kan godt blive bange for en lommetyv eller en bankrøver. Men vi ved også, at samfundet har stærke modtræk, og vi har grundlæggende tillid til, at retfærdigheden sejrer og gerningsmanden ender bag tremmer.

Måske er det derfor, vi har en tendens til at tale om tidens store økonomiske skandaler, som om de var simple bankrøverier. Tag for eksempel sagen om de 12,3 mia. kr., som fejlagtigt er blevet udbetalt i udbytteskat fra Danmark i perioden 2012-2015.

I medierne omtales gerningsmændene gerne som ’udbyttesvindlere’, og der har særligt været fokus på en enkelt mand, nemlig den lyssky britiske forretningsmand Sanjay Shah, som mistænkes for at være en af hovedmændene i sagen. En moderne bankrøver. Selv om han fortsat gemmer sig i sit eksil i Dubai, dulmer det vores smerte over at være blevet snydt, at vi ved, hvem og hvor han er.

Men det er på tide at erkende, at vores fokus på enkelte svindlere og bedragere er naivt. 

DET ER DEN LÆRE, VI BØR DRAGE af de store skandaler om hvidvask og svindel med offentlige midler. Fælles for alle sagerne er, at de udelukkende har været mulige, fordi flere mennesker med dybt kendskab til regler og systemer har arbejdet sammen om at udnytte smuthuller.

Forleden kunne en stribe europæiske medier afsløre, at den britiske storbank Barclays spillede en aktiv rolle i at opfinde den metode, der har kostet statskasser i EU svimlende 410 mia. kr. Blandt de aktive medspillere er også investeringsbanken Macquarie, der er hovedaktionær i TDC.

Fælles for sagerne er også, at de, der skulle udføre kontrol, har optrådt ekstremt naivt og lemfældigt. Måske ikke af ond vilje, men fordi de ikke til fulde forstod, hvad de var oppe imod. Det gælder i Danske Bank, og det gælder i sagen om Socialstyrelsen, hvor Rigsrevisionen har advaret om rod i systemerne siden 2006, som Altinget for nylig kunne berette.

Pointen er, at de gemene svindlere ikke kunne have gennemført deres forehavender uden dygtig bistand fra advokater, banker og revisorer, der har viet hele deres karriere til at forstå skattesystemerne bedre end de embedsmænd, der sidder og administrerer dem.

To forskere fra Copenhagen Business School og City University London udgav sidste år en tankevækkende rapport, hvor de kiggede nærmere på den rolle, som verdens fire største revisionshuse, de såkaldte Big Four, spiller i den globale markedsøkonomi. Forskerne konkluderede – ikke så overraskende – at de fire firmaer, Deloitte, PricewaterhouseCoopers (PwC), KPMG og EY (Ernst & Young) tilsammen sidder på så store markedsandele, at de i realiteten fungerer som en slags tilsynsfolk med den globale økonomi.

Men de store firmaer har også en alvorlig indbygget interessekonflikt: De er på samme tid revisorer, rådgivere og konsulenter. De rådgiver altså kunderne om, hvordan de bedst muligt begrænser deres skattebetaling, og bagefter skriver de under på, at alt er foregået efter bogen.

FORSKERNE FANDT FREM TIL, at de fire store konsulenthuse alle havde uforholdsmæssigt mange ansatte i lande, der fungerer som skattely. Og selv om firmaerne opererer på tværs af grænserne, fungerer alle de store selskaber juridisk som et netværk af selvstændige firmaer.

På den måde er deres kompetencer og rådgivning global, mens deres ansvar altid er lokalt.

Med myndighederne forholder det sig omvendt: Her er kompetencen typisk lokal, selv om nationale tilsyn typisk sidder med et ansvar for at overvåge komplicerede transaktioner, der krydser adskillige grænser.

Det er netop det paradoks, der er med til at gøre det så svært for myndighederne at standse omfattende svindel, også i tilfælde, hvor der faktisk bliver slået alarm. På den baggrund anbefalede de to forskere, at EU-landene gennemfører en stribe relativt enkle reguleringer af de globale finanshuse:

  • Split firmaernes roller som revisorer og rådgivere ad.
  • Tving de store firmaer til at registrere sig og afgive regnskab for deres samlede aktiviteter i EU.
  • Kræv, at firmaerne lever op til et sæt fælles EU-regler og har åbenhed om deres indtjening.

Vores skattefinansierede velfærd er ikke under angreb fra maskerede bankrøvere, men fra veluddannede og globalt organiserede rådgivere, der ofte opererer inden for lovens rammer ud fra devisen: Hvad der ikke er forbudt, må per definition være lovligt.

Det er en skræmmende erkendelse, fordi problemet ikke kan løses med et snuptag eller i et enkelt land. Men efter et finansielt annus horribilis må naivitetens tid i EU-landene være forbi.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand Næste artikel Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.