Naivitetens tid er forbi

KOMMENTAR: Det er tid til at erkende, at de store skattesager ikke handler om gemene røvere, men om et helt system, hvor finansfolk opererer globalt, men organiserer sig lokalt og dermed er svære at drage til ansvar.

De ting, der gør os mest bange, er ofte dem, vi har sværest ved at forstå.

Vi kan godt blive bange for en lommetyv eller en bankrøver. Men vi ved også, at samfundet har stærke modtræk, og vi har grundlæggende tillid til, at retfærdigheden sejrer og gerningsmanden ender bag tremmer.

Måske er det derfor, vi har en tendens til at tale om tidens store økonomiske skandaler, som om de var simple bankrøverier. Tag for eksempel sagen om de 12,3 mia. kr., som fejlagtigt er blevet udbetalt i udbytteskat fra Danmark i perioden 2012-2015.

I medierne omtales gerningsmændene gerne som ’udbyttesvindlere’, og der har særligt været fokus på en enkelt mand, nemlig den lyssky britiske forretningsmand Sanjay Shah, som mistænkes for at være en af hovedmændene i sagen. En moderne bankrøver. Selv om han fortsat gemmer sig i sit eksil i Dubai, dulmer det vores smerte over at være blevet snydt, at vi ved, hvem og hvor han er.

Men det er på tide at erkende, at vores fokus på enkelte svindlere og bedragere er naivt. 

DET ER DEN LÆRE, VI BØR DRAGE af de store skandaler om hvidvask og svindel med offentlige midler. Fælles for alle sagerne er, at de udelukkende har været mulige, fordi flere mennesker med dybt kendskab til regler og systemer har arbejdet sammen om at udnytte smuthuller.

Forleden kunne en stribe europæiske medier afsløre, at den britiske storbank Barclays spillede en aktiv rolle i at opfinde den metode, der har kostet statskasser i EU svimlende 410 mia. kr. Blandt de aktive medspillere er også investeringsbanken Macquarie, der er hovedaktionær i TDC.

Fælles for sagerne er også, at de, der skulle udføre kontrol, har optrådt ekstremt naivt og lemfældigt. Måske ikke af ond vilje, men fordi de ikke til fulde forstod, hvad de var oppe imod. Det gælder i Danske Bank, og det gælder i sagen om Socialstyrelsen, hvor Rigsrevisionen har advaret om rod i systemerne siden 2006, som Altinget for nylig kunne berette.

Pointen er, at de gemene svindlere ikke kunne have gennemført deres forehavender uden dygtig bistand fra advokater, banker og revisorer, der har viet hele deres karriere til at forstå skattesystemerne bedre end de embedsmænd, der sidder og administrerer dem.

To forskere fra Copenhagen Business School og City University London udgav sidste år en tankevækkende rapport, hvor de kiggede nærmere på den rolle, som verdens fire største revisionshuse, de såkaldte Big Four, spiller i den globale markedsøkonomi. Forskerne konkluderede – ikke så overraskende – at de fire firmaer, Deloitte, PricewaterhouseCoopers (PwC), KPMG og EY (Ernst & Young) tilsammen sidder på så store markedsandele, at de i realiteten fungerer som en slags tilsynsfolk med den globale økonomi.

Men de store firmaer har også en alvorlig indbygget interessekonflikt: De er på samme tid revisorer, rådgivere og konsulenter. De rådgiver altså kunderne om, hvordan de bedst muligt begrænser deres skattebetaling, og bagefter skriver de under på, at alt er foregået efter bogen.

FORSKERNE FANDT FREM TIL, at de fire store konsulenthuse alle havde uforholdsmæssigt mange ansatte i lande, der fungerer som skattely. Og selv om firmaerne opererer på tværs af grænserne, fungerer alle de store selskaber juridisk som et netværk af selvstændige firmaer.

På den måde er deres kompetencer og rådgivning global, mens deres ansvar altid er lokalt.

Med myndighederne forholder det sig omvendt: Her er kompetencen typisk lokal, selv om nationale tilsyn typisk sidder med et ansvar for at overvåge komplicerede transaktioner, der krydser adskillige grænser.

Det er netop det paradoks, der er med til at gøre det så svært for myndighederne at standse omfattende svindel, også i tilfælde, hvor der faktisk bliver slået alarm. På den baggrund anbefalede de to forskere, at EU-landene gennemfører en stribe relativt enkle reguleringer af de globale finanshuse:

  • Split firmaernes roller som revisorer og rådgivere ad.
  • Tving de store firmaer til at registrere sig og afgive regnskab for deres samlede aktiviteter i EU.
  • Kræv, at firmaerne lever op til et sæt fælles EU-regler og har åbenhed om deres indtjening.

Vores skattefinansierede velfærd er ikke under angreb fra maskerede bankrøvere, men fra veluddannede og globalt organiserede rådgivere, der ofte opererer inden for lovens rammer ud fra devisen: Hvad der ikke er forbudt, må per definition være lovligt.

Det er en skræmmende erkendelse, fordi problemet ikke kan løses med et snuptag eller i et enkelt land. Men efter et finansielt annus horribilis må naivitetens tid i EU-landene være forbi.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand Næste artikel Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.