Nationalstaterne er Europas identitet og styrke

DANMARKS FREMTID I EU: Politik er andet end følelser, men uden en følelsesmæssig forankring er det vanskeligt at lave holdbar politik. EU bliver nødt til at lære sine egne begrænsninger at kende.

EU er en følelsesmæssig fiasko, men en rationel succes.

Rationelt har EU indfriet de ambitioner, der blev lagt for dagen, da Unionen i sin tid blev skabt. I en historisk lang periode har der været fred i Europa, og velstanden er vokset ud over enhver fatteevne.

Følelsesmæssigt er det imidlertid gået den anden vej.

Ny blogserie: Hvad vil Danmark i Europa?

Mens man umiddelbart efter to verdenskrige ikke havde problemer med at se nødvendigheden af en langt større international samordning, så synes den erkendelse at være på retur, i takt med at historiens vidner dør.

Det er et problem, for muligheden for politisk at kunne agere rationelt er afhængig af en emotionel opbakning. Folk bliver nødt til – om ikke at elske EU – så i det mindste at forbinde noget positivt med konstruktionen og opleve, at der her faktisk bliver taget hånd om reelle problemer, som vedrører os alle, og som ikke kan løses på anden vis.

Det vil imidlertid ikke ske, hvis EU betragtes med mistro eller ligefrem opleves som en fjende, hvilket for kort tid siden sendte 65 millioner briter ud af fællesskabet. Hvis ikke det er ildevarslende, så ved jeg ikke, hvad er.

Nationalstatens genkomst

Uden en personlig erindring om baggrunden for EU’s opståen fortoner den følelsesmæssige appel sig, og tilbage står borgerne i 28 EU-lande med fjerne EU-politikere og bureaukraternes teoretiske argumenter for stadig mere europæisk samordning og en stadig mere detaljeret lovgivning.

Det er en farlig situation.

Befolkningerne føler sig distanceret og tilsidesat, og de søger i stedet imod den konstruktion, hvor man rent faktisk føler en følelsesmæssig tilknytning. De søger imod nationalstaten. Og ikke uden grund.

Det er nemlig kun inden for en nationalstats grænser, at man for eksempel kan etablere et velfærdssamfund, fordi et velfærdssamfund forudsætter en grundlæggende tillid borgerne imellem og mellem borgerne og staten. Det gør accepten af et højt skattetryk muligt, og det er hovedforklaringen på, at vi har de samfund, vi har her i Skandinavien. Vi nærer en grundlæggende tillid til hinanden og til vores samfund, som de tager sig ud inden for nationens ramme.

Tillid opstår mellem mennesker, der er i stand til at aflæse hinanden. Tillid er en kulturbåret størrelse. Det har noget at gøre med vores omgangsformer, vores vaner, vores historie og traditioner, og ikke mindst hvordan vi giver udtryk for vores erfaringer, drømme og forventninger til livet, sådan som det sker igennem kunsten.

Kulturen og kunsten skaber forestillinger om, hvordan tilværelsen også kan være, og baner dermed vejen for forandringer i den politiske verden, hvilket er noget helt andet end det af Bjarne Corydon lancerede begreb ”nødvendighedens politik”.

Igennem kultur og kunst ser vi, at forholdet mellem kønnene kunne baseres på ligeværd og respekt, at social glidning var en reelt eksisterende mulighed, at individet var ukrænkeligt, og at solidaritet var noget, der kunne strækkes videre end bare til den nærmeste familie eller klan. Vi tænker, at to af samme køn kan gifte sig, og vi får det gjort begribeligt, at kernefamilien ikke er en naturlov, men en social konvention.

Ikke nødvendige erkendelser, men mulige erkendelser. Herudaf springer ikke nødvendige politikker, men mulige politikker.

Erkendelser, der har ført til én slags konkrete politiske (og samfundsmæssige) resultater i de skandinaviske lande, ville naturligvis have ført til andre resultater, hvis vores kultur havde været en anden. Hvis den for eksempel havde været arabisk eller katolsk eller buddhistisk.

Kulturen er med andre ord afgørende for de politiske forandringer, vi evner at gennemføre.

Ses kultur og politik som hinandens modsætninger, og er holdningen i befolkningen over for det politiske præget af mistro, får de politiske beslutninger ikke det rodfæste, der gør, at de lever. I stedet vil den politiske konstruktion begynde at krakelere, sådan som tilfældet er med EU i disse år.

Her vokser politik ikke frem af kulturen, men forsøges implementeret ovenfra, begrundet i kulturløse administratorers såkaldte ”nødvendighed”.

Beethovens 9. gør det ikke alene

Måske skyldes EU’s aktuelle problemer, at man forsøger at strække de politiske beslutninger langt videre end den følelsesmæssige veksel, som de europæiske borgere har udstedt til Unionen, tilsiger? Måske er man i EU gået for langt i forhold til det, som borgerne i de forskellige lande oprindeligt forestillede sig skulle være i fokus?

Her var det næppe tanken, at EU skulle beskæftige sig med værdispørgsmål om alt fra racisme og mellemmenneskelig tolerance til ligestilling og en omfattende detailregulering af dagligdagen, men i stedet at holde sig til de rent overordnede tiltag, der faktisk tjente medlemslandenes interesser.

Det er da meget muligt – ja, stærkt sandsynligt – at der sidder folk i EU-systemet, der oprigtigt ønsker, at EU’s magt skal være langt mere omfattende og meget mere indgribende end oprindeligt tænkt, men det vil bare ikke ende godt, så længe man ikke har sikret sig et folkeligt mandat for projektet, og det har man ikke i dag.

Og det vil næppe heller ske fremover, uanset hvor mange gange man spiller ”An die Freude”, og uanset hvor højt op man skruer for musikken. Man vil tværtimod opleve en stigende afstandstagen til EU og den fortsatte omklamring af hverdagen, fordi man – som min datter ville sige – ”prøver for hårdt”.

Visionen om EU som allestedsnærværende og som europæernes foretrukne demokratiske aktør virker i dag komplet urealistisk, og det er næppe heller et projekt, der nogensinde har været efterspurgt andre steder end i indercirklerne i Bruxelles. Og da slet ikke, hvis det skulle ske på bekostning af nationalstaterne og den kulturelle diversitet, som jo historisk, følelsesmæssigt og reelt er Europas egentlige identitet og styrke.

De førende embedsmænd og Europa-politikere burde derfor sætte sig sammen og grundigt overveje, hvad det faktisk var, der stod indhugget i væggen i Apollontemplet i Delfi: ”Gnothi seauton”.

Det oversætter vi herhjemme typisk med ”kend dig selv”, men det burde måske mere præcist oversættes til ”kend dine begrænsninger”. For kender man ikke dem, bliver man til en anden, ja, man risikerer at komme ud af sig selv, hvilket jo aldrig er klædeligt og i tilfældet med EU aldeles fatalt.

Den gale hunds bytte

For sagligt set har vi aldrig haft så stort et behov for et stærkt og – på det overordnede plan – samordnet Europa som netop nu. Uden et samordnet Europa vil vi ikke være i stand til at håndtere de gigantiske problemer, vi står med i form af svigtende økonomiske vækst, flygtninge- og emigrantstrømme, grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme, miljøproblemer og de multinationale selskabers brutale ageren.

Det er derfor bekymrende at se, hvordan Europaprojektet vakler, fordi man fra EU’s side ikke forstår sine ene begrænsninger og netop derfor gøder jorden for isolationistiske og nationalistiske strømninger, der nok har stor følelsesmæssig appel, når der kaldes til stemmeurnerne, men som ingen som helst holdbare bud har på, hvad vi skal stille op med virkelighedens problemer.

Se på de engelske Brexit-tilhængere, der i dag virker præcis lige så forbløffede over at have vundet, som den gale hund, der efter igennem et langt liv at have jagtet bildæk pludselig en dag faktisk står med ét – uden at have gjort sig klart, hvad den skal stille op med sit bytte.

EU bør hverken ofres på EU-fanatikeres eller EU-fatalisters alter, men ene og alene fokusere på den helt afgørende opgave: at levere overstatslige løsninger på de mange spørgsmål, hvor de statslige institutioner ikke slår til.

Dét er der ikke bare desperat brug for. Det vil også have en stor følelsesmæssig appel!

Forrige artikel Fri fantasi må vi overlade til denne verdens UKIP’er og Trump’er Næste artikel En nødvendig ambition
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.