Blå blok er død. Valget er begravelsen

KOMMENTAR: Både blå og rød blok er brudt sammen. Det vil gøre det sværere for den kommende statsminister, men også åbne nye muligheder.

Et 40 år gammelt spøgelse går gennem dansk politik.

Spøgelset er en ny version af den SV-regering, der uden særlig succes styrede landet i et års tid i 1978-79.

I ugerne op til valgudskrivelsen dukkede idéen om en ny SV-regering op i en stribe politiske analyser – også her i Mandag Morgen – utvivlsomt fordi snakken om sådan en konstruktion går i krogene på Christiansborg. Eller rettere: i krogene hos Venstre. De fleste socialdemokrater har travlt med at vælte Lars Løkke Rasmussen og drømmer ikke om, at han skal være en del af deres nye regering.

På den måde kan SV-spøgelset lidt sammenlignes med en bokser, der ligger til tælling og tilbyder modstanderen en uafgjort.

En SV-regering er ikke noget sandsynligt udfald af valget grundlovsdag.

Men der er gode grunde til, at idéen dukker op netop nu – også andre grunde end Venstres desperation over dårlige målinger.

Den vigtigste er, at det nuværende system med en relativt fasttømret rød og blå blok, som har bestemt magtbalancen i Danmark siden 1993, er brudt sammen. 

Den vil efter dette og de kommende valg blive erstattet af et nyt system, som vi endnu ikke kender. Og man kan ikke udelukke, at det forløb udvikler sig så kaotisk, at det ender med at bringe de store partier sammen i en alliance, som ellers har været utænkelig, siden Anker Jørgensens SV-regering kollapsede i oktober 1979.

 

SIDEN DE RADIKALE bragte Poul Nyrup Rasmussen til magten i 1993, har de to blokke i praksis fungeret som fasttømrede enheder. Magten i Danmark er skiftet, når den magthavende blok har slidt sig selv ned og er blevet overhalet af den anden.

Blokkene blev for alvor cementeret efter valget i 2001, da Dansk Folkeparti blev inviteret ind som en aktiv del af den blå blok – og takkede ja. 

Men i denne valgperiode er begge blokke gået i stykker.

I den såkaldt røde blok har regulære uenigheder om især udlændingepolitik og økonomisk politik ført til bruddet.

Det er sket for åbent tæppe med en byge af ultimative krav og Mette Frederiksens melding grundlovsdag 2018 om, at hun ikke vil have nogen af de andre med i en regering. Især ikke De Radikale.

Både Alternativet og Enhedslisten erklærer sig med skiftende toneleje for uafhængige af blokkens logik, og De Radikale opfører sig, som om de var det.

Sammenbruddet i blå blok har fyldt mindre i den offentlige samtale, fordi det gennem fire år med lodder og trisser er lykkedes for Lars Løkke Rasmussen at holde sammen på butikken.

Men realiteten er, at de sidste fire år har været den mest kaotiske og uproduktive regeringsperiode i mands minde. Først med den smalle V-regering, senest med den svage VLAK-regering, som igen og igen har måttet se sin politik blive skudt ned af Dansk Folkeparti.

I dag er blå blok en tom skal, hvilket valgkampens første dage har udstillet. Venstre vil i alt væsentligt føre samme økonomiske politik som Socialdemokratiet, mens de to andre regeringspartier vil føre reformpolitik med fokus på større udbud af arbejdskraft.

Står målingerne ved magt, vil blokken efter valget omfatte to partier, der vil melde Danmark ud af EU og de internationale konventioner, samt et DF, der vil udfordre begge dele med permanent grænsekontrol og asylstop.

Læg dertil, at blokken omfatter klimaskeptikere og plages af temmelig stor uenighed om den udlændingepolitik, der ellers i årtier har været trumfkortet.

Det kan siges enkelt: Blå blok er død, og valget i 2019 bliver begravelsen.

 

VALGETS FØRSTE UGE har tydeligt vist, at Lars Løkke Rasmussen håb og strategi er, at blokkenes sammenbrud bliver hans redning.

Det er det, han med blandet held har forsøgt at sige, når han er blevet spurgt, om han vil regere på Stram Kurs’ nåde, og har svaret, at der jo er negativ parlamentarisme.

Pointen er, at han kan blive siddende, så længe der ikke er 90 mandater, der kan enes om at vælte ham.

Det er utvivlsomt også i det lys, man skal se nogle af de prøveballoner, der bliver sendt op – herunder dem med spøgelsesregeringen fra 1979.

Det mest sandsynlige er, at der efter valget vil være et flertal for at prøve noget nyt. Hvis ikke rød blok vil bringe Mette Frederiksen til magten, kan Dansk Folkeparti – apropos den negative parlamentarisme – ende med at sikre hende posten.

Men kaos kan meget hurtigt indfinde sig for den næste statsminister. Alle vil være optaget af at samle et flertal, der kan presse krav igennem. Socialdemokratiets drøm om at samarbejde med alle partier på skift kan hurtigt blive et mareridt.

Op mod et dusin ekstreme mandater på højre fløj vil skabe yderligere uro.

Og den udvikling kan tvinge de store partier sammen. Som et værn mod ultimative krav, som et middel mod handlingslammelse og som et værn mod at isolere Danmark i EU og på den internationale scene.

Derfor skal man ikke afvise, at en regering med S og V – og måske også med DF – kan blive en realitet.

Men først skal blokkene begraves. Det sker symbolsk på grundlovsdag.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen Næste artikel Sådan får vi medarbejderne med på en radikal omstilling Sådan får vi medarbejderne med på en radikal omstilling

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.