Blå blok er død. Valget er begravelsen

KOMMENTAR: Både blå og rød blok er brudt sammen. Det vil gøre det sværere for den kommende statsminister, men også åbne nye muligheder.

Et 40 år gammelt spøgelse går gennem dansk politik.

Spøgelset er en ny version af den SV-regering, der uden særlig succes styrede landet i et års tid i 1978-79.

I ugerne op til valgudskrivelsen dukkede idéen om en ny SV-regering op i en stribe politiske analyser – også her i Mandag Morgen – utvivlsomt fordi snakken om sådan en konstruktion går i krogene på Christiansborg. Eller rettere: i krogene hos Venstre. De fleste socialdemokrater har travlt med at vælte Lars Løkke Rasmussen og drømmer ikke om, at han skal være en del af deres nye regering.

På den måde kan SV-spøgelset lidt sammenlignes med en bokser, der ligger til tælling og tilbyder modstanderen en uafgjort.

En SV-regering er ikke noget sandsynligt udfald af valget grundlovsdag.

Men der er gode grunde til, at idéen dukker op netop nu – også andre grunde end Venstres desperation over dårlige målinger.

Den vigtigste er, at det nuværende system med en relativt fasttømret rød og blå blok, som har bestemt magtbalancen i Danmark siden 1993, er brudt sammen. 

Den vil efter dette og de kommende valg blive erstattet af et nyt system, som vi endnu ikke kender. Og man kan ikke udelukke, at det forløb udvikler sig så kaotisk, at det ender med at bringe de store partier sammen i en alliance, som ellers har været utænkelig, siden Anker Jørgensens SV-regering kollapsede i oktober 1979.

 

SIDEN DE RADIKALE bragte Poul Nyrup Rasmussen til magten i 1993, har de to blokke i praksis fungeret som fasttømrede enheder. Magten i Danmark er skiftet, når den magthavende blok har slidt sig selv ned og er blevet overhalet af den anden.

Blokkene blev for alvor cementeret efter valget i 2001, da Dansk Folkeparti blev inviteret ind som en aktiv del af den blå blok – og takkede ja. 

Men i denne valgperiode er begge blokke gået i stykker.

I den såkaldt røde blok har regulære uenigheder om især udlændingepolitik og økonomisk politik ført til bruddet.

Det er sket for åbent tæppe med en byge af ultimative krav og Mette Frederiksens melding grundlovsdag 2018 om, at hun ikke vil have nogen af de andre med i en regering. Især ikke De Radikale.

Både Alternativet og Enhedslisten erklærer sig med skiftende toneleje for uafhængige af blokkens logik, og De Radikale opfører sig, som om de var det.

Sammenbruddet i blå blok har fyldt mindre i den offentlige samtale, fordi det gennem fire år med lodder og trisser er lykkedes for Lars Løkke Rasmussen at holde sammen på butikken.

Men realiteten er, at de sidste fire år har været den mest kaotiske og uproduktive regeringsperiode i mands minde. Først med den smalle V-regering, senest med den svage VLAK-regering, som igen og igen har måttet se sin politik blive skudt ned af Dansk Folkeparti.

I dag er blå blok en tom skal, hvilket valgkampens første dage har udstillet. Venstre vil i alt væsentligt føre samme økonomiske politik som Socialdemokratiet, mens de to andre regeringspartier vil føre reformpolitik med fokus på større udbud af arbejdskraft.

Står målingerne ved magt, vil blokken efter valget omfatte to partier, der vil melde Danmark ud af EU og de internationale konventioner, samt et DF, der vil udfordre begge dele med permanent grænsekontrol og asylstop.

Læg dertil, at blokken omfatter klimaskeptikere og plages af temmelig stor uenighed om den udlændingepolitik, der ellers i årtier har været trumfkortet.

Det kan siges enkelt: Blå blok er død, og valget i 2019 bliver begravelsen.

 

VALGETS FØRSTE UGE har tydeligt vist, at Lars Løkke Rasmussen håb og strategi er, at blokkenes sammenbrud bliver hans redning.

Det er det, han med blandet held har forsøgt at sige, når han er blevet spurgt, om han vil regere på Stram Kurs’ nåde, og har svaret, at der jo er negativ parlamentarisme.

Pointen er, at han kan blive siddende, så længe der ikke er 90 mandater, der kan enes om at vælte ham.

Det er utvivlsomt også i det lys, man skal se nogle af de prøveballoner, der bliver sendt op – herunder dem med spøgelsesregeringen fra 1979.

Det mest sandsynlige er, at der efter valget vil være et flertal for at prøve noget nyt. Hvis ikke rød blok vil bringe Mette Frederiksen til magten, kan Dansk Folkeparti – apropos den negative parlamentarisme – ende med at sikre hende posten.

Men kaos kan meget hurtigt indfinde sig for den næste statsminister. Alle vil være optaget af at samle et flertal, der kan presse krav igennem. Socialdemokratiets drøm om at samarbejde med alle partier på skift kan hurtigt blive et mareridt.

Op mod et dusin ekstreme mandater på højre fløj vil skabe yderligere uro.

Og den udvikling kan tvinge de store partier sammen. Som et værn mod ultimative krav, som et middel mod handlingslammelse og som et værn mod at isolere Danmark i EU og på den internationale scene.

Derfor skal man ikke afvise, at en regering med S og V – og måske også med DF – kan blive en realitet.

Men først skal blokkene begraves. Det sker symbolsk på grundlovsdag.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen Næste artikel Sådan får vi medarbejderne med på en radikal omstilling Sådan får vi medarbejderne med på en radikal omstilling

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.