Blå blok er død. Valget er begravelsen

KOMMENTAR: Både blå og rød blok er brudt sammen. Det vil gøre det sværere for den kommende statsminister, men også åbne nye muligheder.

Et 40 år gammelt spøgelse går gennem dansk politik.

Spøgelset er en ny version af den SV-regering, der uden særlig succes styrede landet i et års tid i 1978-79.

I ugerne op til valgudskrivelsen dukkede idéen om en ny SV-regering op i en stribe politiske analyser – også her i Mandag Morgen – utvivlsomt fordi snakken om sådan en konstruktion går i krogene på Christiansborg. Eller rettere: i krogene hos Venstre. De fleste socialdemokrater har travlt med at vælte Lars Løkke Rasmussen og drømmer ikke om, at han skal være en del af deres nye regering.

På den måde kan SV-spøgelset lidt sammenlignes med en bokser, der ligger til tælling og tilbyder modstanderen en uafgjort.

En SV-regering er ikke noget sandsynligt udfald af valget grundlovsdag.

Men der er gode grunde til, at idéen dukker op netop nu – også andre grunde end Venstres desperation over dårlige målinger.

Den vigtigste er, at det nuværende system med en relativt fasttømret rød og blå blok, som har bestemt magtbalancen i Danmark siden 1993, er brudt sammen. 

Den vil efter dette og de kommende valg blive erstattet af et nyt system, som vi endnu ikke kender. Og man kan ikke udelukke, at det forløb udvikler sig så kaotisk, at det ender med at bringe de store partier sammen i en alliance, som ellers har været utænkelig, siden Anker Jørgensens SV-regering kollapsede i oktober 1979.

 

SIDEN DE RADIKALE bragte Poul Nyrup Rasmussen til magten i 1993, har de to blokke i praksis fungeret som fasttømrede enheder. Magten i Danmark er skiftet, når den magthavende blok har slidt sig selv ned og er blevet overhalet af den anden.

Blokkene blev for alvor cementeret efter valget i 2001, da Dansk Folkeparti blev inviteret ind som en aktiv del af den blå blok – og takkede ja. 

Men i denne valgperiode er begge blokke gået i stykker.

I den såkaldt røde blok har regulære uenigheder om især udlændingepolitik og økonomisk politik ført til bruddet.

Det er sket for åbent tæppe med en byge af ultimative krav og Mette Frederiksens melding grundlovsdag 2018 om, at hun ikke vil have nogen af de andre med i en regering. Især ikke De Radikale.

Både Alternativet og Enhedslisten erklærer sig med skiftende toneleje for uafhængige af blokkens logik, og De Radikale opfører sig, som om de var det.

Sammenbruddet i blå blok har fyldt mindre i den offentlige samtale, fordi det gennem fire år med lodder og trisser er lykkedes for Lars Løkke Rasmussen at holde sammen på butikken.

Men realiteten er, at de sidste fire år har været den mest kaotiske og uproduktive regeringsperiode i mands minde. Først med den smalle V-regering, senest med den svage VLAK-regering, som igen og igen har måttet se sin politik blive skudt ned af Dansk Folkeparti.

I dag er blå blok en tom skal, hvilket valgkampens første dage har udstillet. Venstre vil i alt væsentligt føre samme økonomiske politik som Socialdemokratiet, mens de to andre regeringspartier vil føre reformpolitik med fokus på større udbud af arbejdskraft.

Står målingerne ved magt, vil blokken efter valget omfatte to partier, der vil melde Danmark ud af EU og de internationale konventioner, samt et DF, der vil udfordre begge dele med permanent grænsekontrol og asylstop.

Læg dertil, at blokken omfatter klimaskeptikere og plages af temmelig stor uenighed om den udlændingepolitik, der ellers i årtier har været trumfkortet.

Det kan siges enkelt: Blå blok er død, og valget i 2019 bliver begravelsen.

 

VALGETS FØRSTE UGE har tydeligt vist, at Lars Løkke Rasmussen håb og strategi er, at blokkenes sammenbrud bliver hans redning.

Det er det, han med blandet held har forsøgt at sige, når han er blevet spurgt, om han vil regere på Stram Kurs’ nåde, og har svaret, at der jo er negativ parlamentarisme.

Pointen er, at han kan blive siddende, så længe der ikke er 90 mandater, der kan enes om at vælte ham.

Det er utvivlsomt også i det lys, man skal se nogle af de prøveballoner, der bliver sendt op – herunder dem med spøgelsesregeringen fra 1979.

Det mest sandsynlige er, at der efter valget vil være et flertal for at prøve noget nyt. Hvis ikke rød blok vil bringe Mette Frederiksen til magten, kan Dansk Folkeparti – apropos den negative parlamentarisme – ende med at sikre hende posten.

Men kaos kan meget hurtigt indfinde sig for den næste statsminister. Alle vil være optaget af at samle et flertal, der kan presse krav igennem. Socialdemokratiets drøm om at samarbejde med alle partier på skift kan hurtigt blive et mareridt.

Op mod et dusin ekstreme mandater på højre fløj vil skabe yderligere uro.

Og den udvikling kan tvinge de store partier sammen. Som et værn mod ultimative krav, som et middel mod handlingslammelse og som et værn mod at isolere Danmark i EU og på den internationale scene.

Derfor skal man ikke afvise, at en regering med S og V – og måske også med DF – kan blive en realitet.

Men først skal blokkene begraves. Det sker symbolsk på grundlovsdag.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen Næste artikel Sådan får vi medarbejderne med på en radikal omstilling Sådan får vi medarbejderne med på en radikal omstilling

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”