Nu må de voksne forsvare demokratiet

KOMMENTAR: Det digitale samfund har gjort det nemt for polariserende figurer at skabe støj og samle følgere – og alt for nemt at blive opstillet til Folketinget.

Dagen efter Donald Trumps sensationelle valgsejr i USA kaldte Facebook-stifteren Mark Zuckerberg det for ”en temmelig skør tanke”, at falske nyheder på Facebook kunne have påvirket valgresultatet.

Den udtalelse beklagede han et år senere, og i dag ved alle, at sociale medier på godt og ondt har spillet en væsentlig rolle i en række demokratiske valg i den vestlige verden.

I Danmark har vi set, hvordan den helt ukendte Pernille Vermund takket være dygtig brug af sociale medier har skabt et nyt parti, der ifølge de fleste målinger ligger til at blive valgt ind i Folketinget.

Tilsvarende har den langt mere kendte Klaus Riskær Pedersen skabt et nyt parti i eget navn, som opfylder kravene til at blive opstillet i hele landet.

Og nu ser det ud til, at den ekstremistiske politiker Rasmus Paludan kan nå at indsamle de 20.109 vælgererklæringer, der er nødvendige for at komme på stemmesedlerne og – nok så vigtigt – få lov at deltage i de store debatter på landsdækkende tv.

Det giver anledning til en vigtig og vanskelig debat om både sociale mediers og traditionelle mediers rolle og ansvar. Men det mest tankevækkende er måske, at det faktisk er en omgåelse af loven, der baner vejen for både Riskær og Paludan.

DET VAR ET HELT ENIGT FOLKETING, der i 2013 indgik et forlig om at indføre digitale vælgererklæringer.

”Det er en grundpille i vores demokrati at stille op til valg. (…) Derfor glæder det mig, at alle Folketingets partier i dag bakker op om, at vi kan gøre det lettere at indsamle vælgererklæringer og dermed stille op til valg,” sagde en tilfreds indenrigsminister Margrethe Vestager.

SF’s ordfører mente, at det nye forslag ville ”forstærke folkestyret gennem digitale løsninger”. ”Bøvl og procedurer er aldrig fremmende for demokratisk deltagelse,” lød det fra De Radikale, og Venstre kaldte ligefrem forliget ”en sejr for vores demokrati”.

Kun Dansk Folkeparti hejste et forsigtigt advarselsflag, da ordfører Morten Marinus sagde, at det heller ikke måtte blive alt for nemt at stille op, og at det er vigtigt at holde øje med misbrug af indsamling af e-mailadresser.

Det nye system betød, dels at partierne sparede flere hundrede tusinde kroner på porto, når vælgererklæringer skulle sendes frem og tilbage, dels at vælgerne slap for at oplyse deres cpr-nummer, hvilket mange tøver med. I stedet kan man godkende sin vælgererklæring ved hjælp af Nem-Id.

For alligevel at sikre en vis betænkningstid blev det besluttet, at der skal gå syv dage, fra en vælger giver sin e-mail til et parti, før vælgeren må godkende sin vælgererklæring.

Denne regel har både Klaus Riskær Pedersen og Rasmus Paludan valgt at se stort på. Oplyser man sin e-mail til Paludans parti, Stram Kurs, bliver man straks ledt over på en side, hvor man kan godkende sin vælgererklæring med NemId.

Indenrigsministeriet har slået fast, at det er en omgåelse af reglerne, men da vælgererklæringen er gyldigt afgivet med NemId, har omgåelsen ingen konsekvenser.

Kombinationen af sociale medier og digitale vælgererklæringer har vist sig at være meget effektiv. Omtalen af Rasmus Paludan eksploderede, da han blev angrebet under en demonstration på Nørrebro, og på godt to uger har han indsamlet mere end 10.000 vælgererklæringer, og han nærmer sig nu målet.

FORLØBET MÅ FØRE TIL EN NY DEBAT om betingelserne for at stille op til demokratiske valg. På den ene side er det indlysende vigtigt, at nye strømninger i befolkningen også kanaliseres ind i det parlamentariske arbejde. Omvendt er ingen tjent med at ekstrem opførsel og ulovlige metoder kan udnyttes til at kapre hele det politiske system.

I debatten om ytringsfrihed risikerer vi, at de mest polariserende figurer får lov til at fordreje samtalen og splitte det demokratiske Danmark. Her har partierne fra højre til venstre et stort ansvar for at stå sammen om ytringsfrihed, mod vold, mod racisme og mod hadefuld tale.

Men det er også på tide, at de voksne træder ind på scenen og bliver enige om, at digitaliseringen ikke skal have lov at føre vores samfund ud på vanviddets overdrev. En mand, der afbrænder koraner svøbt i bacon og uddeler tegninger, hvor profeten Muhammed bliver penetreret analt af en hund, mens han udfører analsex på en orne, har ingen plads i den brede demokratiske samtale.

Hvis Rasmus Paludan på få uger kan samle nok vælgererklæringer til at blive opstillet til Folketinget, så er der noget galt med systemet.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Er demokratiet blevet for oldnordisk? Er demokratiet blevet for oldnordisk? Næste artikel Lav en samlingsregering – for Danmarks skyld Lav en samlingsregering – for Danmarks skyld

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.