Ny energi til demokratiet: 5 ting vi lærte af borgerne i Varde

Tænketanken Mandag Morgen har gennemført det første af en række arrangementer rundt om i landet, hvor der eksperimenteres med nye demokratiske deltagelsesformer. Det har allerede kastet værdifulde indsigter af sig.

Vores demokrati har brug for en ilttilførsel – for ny energi, engagement og opmærksomhed.

En række tendenser er begyndt at tære på den styreform, som vi i den vestlige verden fortsat opfatter som den bedste blandt de alternativer, vi indtil nu har prøvet af.

Der er faldende opbakning til det demokratiske lederskab i befolkningerne – særligt blandt de unge. Tilliden til politikerne er historisk lav, og de opfattes som utroværdige. Den offentlige debat er præget af misinformation, ekkokamre og en benhård debatform, som mange almindelige mennesker tager afstand fra.

I dag er det under 5 pct. af den danske befolkning, der er medlem af et politisk parti og dermed deltager aktivt i den politikudvikling og opstilling til byråd, regionsråd og Folketinget, som foregår via partierne.

Men valgdeltagelsen til både lokalvalg og folketingsvalg er jo stadig er høj i Danmark, kunne man indvende. Så hvor er det egentlig, problemet – eller krisen – ligger?

Meget tyder på, at det er den demokratiske samtale, det halter med. Den type samtale, hvor løsningerne på samfundets problemer findes i fællesskab, fordi mennesker søger og finder en fælles forståelse. Det, som den danske teolog Hal Kock i sin bog ”Hvad er demokrati?” fremførte som selve essensen af demokratiet.

Om VoresStemmer

Tænketanken Mandag Morgen har derfor taget initiativ til projektet VoresStemmer, der handler om at eksperimentere med nye demokratiske deltagelses- og samtaleformer. Det skyldes, at vi ser et behov for at udvikle rammerne for samtalen, som i dag foregår på nogle helt andre præmisser, end vi har været vant til. Se tekstboks.

Første eksperiment fandt sted lørdag d. 17. november i Varde Kommune i Vestjylland, i den lille stationsby Ølgod. 200 borgere og lokalpolitikere deltog. Her er fem ting, vi lærte den dag.

1. Hvis du kalder på borgerne, så kommer de

Giver det overhovedet mening at forsøge at engagere borgerne mere aktivt i de demokratiske processer? Gider ”almindelige mennesker” bruge en lørdag på at diskutere politik i en sportshal? Det korte svar er: ja, hvis du beder dem om det på den rigtige måde.

Et tilfældigt udvalgt, repræsentativt udsnit af befolkningen i kommunen havde modtaget en invitation i deres e-Boks. Og den personlige invitation betyder noget. For det betyder noget for mennesker at opleve, at der er brug for dem.

39-årige Randi, der deltog, beskriver det sådan her: ”Jeg fik denne her invitation, hvor der stod, at det var lige præcis mig, de havde brug for. At jeg var unik. Det fangede mig”.

Overskriften på invitationen, som tikkede ind hos borgerne i Varde, var: ”Demokratiet har brug for dig”. Og der var lagt vægt på, at det var deltagernes oplevelser, input og ideer, som ville være i centrum for diskussionerne på dagen.

Med en personlig invitation får man også fat i nogle andre borgere end dem, der normalt føler sig kaldet til at dukke op, når kommunen f.eks. slår en høring om en ny lokalplan op på sin hjemmeside.

2. Sæt dagsordenen fri – så sætter du samtalen fri

Temaet for VoresStemmer i Varde var ”En kommune i balance – geografisk, økonomisk og socialt”. Men ellers var dagsordenen helt åben, og det var op til de fremmødte borgere at beslutte, hvad der skulle diskuteres. Dagen blev derfor indledt med, at deltagerne lavede dagsordenen i fællesskab. Lavpraktisk foregik det ved, at alle deltagerne sad i en stor cirkel, og de, der havde noget på hjerte, rejste sig op, gik ind i midten af cirklen og præsenterede deres forslag.

Hvad kom der ud af det? Ca. 70 dagsordenpunkter af vidt forskellig karakter. Turisme, cykelstier, landsbydød og infrastruktur var nogle af temaerne. Der kom også helt konkrete forslag på bordet som f.eks. en udvidelse af den lokale svømmehal og flere p-pladser på torvet.

En vigtig pointe er derfor, at giver du folk mulighed for at tale om det, der betyder noget for dem, så har de masser på hjerte. Sætter du rammerne for samtalen fri, så oplever folk, at der er plads til dem i den. De 70 vidt forskellige forslag var for byrådsmedlemmerne et unikt indblik i, hvad der rører sig blandt borgerne i kommunen.

En bekymring forud for arrangementet var, om borgerne ville brokke sig over alt det, de er utilfredse med angående kommunen og politikerne. Ville de overhovedet komme med nogen konstruktive løsningsforslag? Den bekymring blev gjort til skamme i Ølgod Hallen.

En vigtig pointe er derfor også, at vi kan have tillid til, at når vi sætter samtalen fri, så bliver den konstruktiv. Og vi skal huske på, at brok også kan være en drivkraft for forandring, fordi det jo bunder i et ønske om, at noget skal være anderledes. Borgernes frustration over tingenes tilstand er en ressource, som både politikere og forvaltning kan få noget ud af, hvis man evner dialogen. 

3. Folk organiserer sig selv, hvis du lader dem

Da dagsordenen var skabt, var det op til deltagerne at vælge sig ind på de emner, de gerne ville arbejde videre med at udvikle løsninger på resten af dagen. Flere dagsordenspunkter blev lagt sammen, fordi deltagerne vurderede, det gav mening, og deltagerne bevægede sig herefter ud i grupperne. Da arrangementet var færdigt, stod vi med mere end 30 konkrete løsningsforslag og en fælles beslutning om at arbejde videre med 11 af dem.

Faciliteringen af VoresStemmer er inspireret af ”Open Space Technology”. Det har intet med teknologi at gøre, men er en metode til at facilitere idéudvikling i større gruppe. Rammerne er meget frie og bygger på en grundlæggende tillid til, at folk kan organisere sig selv og udvikle løsninger i fællesskab.

Et centralt princip i metoden er ”De to fødders lov”, som lyder: ”Enhver, der befinder sig i en situation, som han eller hun ikke bidrager til eller lærer noget af, er forpligtet til at bruge sine fødder og gå et mere produktivt sted hen.” Det betyder, at deltagerne var frie og forpligtede til at engagere sig i lige præcis de diskussioner, de havde lyst til, forlade diskussioner, de ikke fik noget ud af, og bruge dagen, som det gav mening for dem.

Skaber det kaos og forvirring? En gang imellem. Men den vigtigste erfaring, som vi tager med os, er, at lader du mennesker organisere sig selv, så gør de det. Nogle tager taktstokken, andre lader sig lede, og nogle skifter rolle i løbet af dagen. Og friheden skaber ejerskab, begejstring og empowerment hos deltagerne.    

4. Politikerne skal finde en ny rolle

Mange af deltagerne til VoresStemmer i Varde gav udtryk for, at de aldrig havde prøvet noget lignende, og at det var en meget anderledes samtaleform, end de var vant til. Det var det bestemt også for de medlemmer af Varde Kommunes byråd, som deltog. Politikerne var blevet opfordret til at deltage som borgere – ikke som politikere. Men hvordan gør man det i praksis?

Erfaringerne fra Varde er, at det kan være svært. Og at det kræver, at politikerne indtager en anderledes rolle, end de er vant til. Det handler om at engagere sig i dialogen uden at komme til at dominere den. At være fokuseret på at lytte – men samtidig turde gå ind i dialogen og ikke være passiv. At lade ideer vokse, selvom man måske har de første tre gode grunde til, at det ikke kan lade sig gøre, liggende på tungen.

Og så handler det også om ikke altid at opfatte borgernes ønske om forandring som noget, man som politiker har ansvaret for at løse, men at ens opgave også er at bakke borgerne op i selv at skabe forandringerne.

Hvis vi vil en anderledes demokratisk samtale, så kræver det, at vi sætter politikerne fri til at indgå i den samtale på en ny måde. Og det er en forandring, som embedsmænd nok også bør overveje, hvordan de kan være med til at skabe.

5. De unge dukkede ikke op

17 pct. af indbyggerne i Varde Kommune er mellem 18 og 29 år – 3 pct. at de fremmødte deltagere til VoresStemmer i Varde var i den aldersgruppe. Og kiggede man ud over deltagerskaren i Ølgod Hallen, var det også helt tydeligt at se, at langt de fleste deltagere var godt oppe i årene. Grå i toppen var den mest udbredte frisure. Flere af deltagerne bemærkede det selv: Hvor er de unge? Har I ikke inviteret dem? Jo, men de dukkede ikke op.

Hvorfor? Måske fordi de unge ikke tjekker deres e-Boks? Måske fordi de ikke gider bruge en hel lørdag på at diskutere politik? Måske fordi vi ikke har kommunikeret om arrangementet på en måde, der appellerer til unge?

Det skal vi blive klogere på i den kommende tid. Og til næste VoresStemmer-arrangement, som foregår i Assens Kommune d. 19. januar 2019, kommer vi til at arbejde målrettet med at gøre arrangementet relevant og meningsfyldt at deltage i for unge.



Clara Dawe

Projektchef i Tænketanken Mandag Morgen. Har arbejdet med en bred vifte af projekter om bl.a. demokrati, sundhed, velfærd, arbejdsmarked og socialområdet. Tidligere ansat i bl.a. Socialministeriet og Københavns Kommune. 

LÆS MERE
Forrige artikel DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget Næste artikel Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.