Ny richterskala for politiske løftebrud

Begrebet løftebrud bruges til at karakterisere alle mulige former for brud på tilliden mellem politikere og vælgere. Hvis vi skal have noget ud af debatten, er vi nødt til at skelne mere nuanceret mellem forhåbninger, forventninger og deciderede løfter.

Mandag Morgen har i en grundig analyse kortlagt antallet af løftebrud, som den nye regeringen har begået. I stedet for at tage et close-up af et politikforslag, har ugebrevet lavet et satellitfoto af regeringens politik. Konklusionen er, at regeringen (læs: S-SF) har gennemført op mod 90 pct. af deres løfter fra før valget.

Analysen har været genstand for debat i flere medier, hvor spørgsmålet om pressens rolle i stemplingen af regeringen som løftebryder har taget fart. Tre typer af svar fra mediernes repræsentanter ser ud til at bundfælde sig:

Hus forbi-fraktionen: Regeringen er selv skyld i deres miserable start, som skyldes alt for mange brudte løfter. Velsagtens kan det summeres i udsagnet om ”århundredets løftebrudsregering”, som det prosaisk er blevet formuleret af en kommentator.

Det er ikke størrelsen, men gørelsen-fraktionen: Regeringen har godt nok gennemført eller agter at gennemføre mange af deres løfter, men alle de centrale løfter har de droppet. Tænk bare på betalingsring, trepart, efterløn, millionærskat og væsentlig billigere priser på den kollektive trafik.

Flere nuancer i debatten er fint-fraktionen: Regeringen har fået en hård medfart, som de bestemt bærer en del af ansvaret for. Omvendt må medierne også kigge kritisk på, om debatten har været nuanceret nok. Ikke mindst når det kommer til, hvad et løftebrud egentlig er.

Hvis vi tager udgangspunkt i den sidste fraktion, er det værd at spørge, hvordan vi i fremtiden får et bedre grundlag for at afgøre, hvornår vi ser et løftebrud i horisonten? Det synes at være afgørende for, at vi kan fælde mere nuancerede domme over de politiske partiers gøren og laden.

[quote align="left" author=""]Efter den debat som Mandag Morgen skabte på baggrund deres analyse, står det nu klart for mig, at vi mangler en målestok for løftebrud.[/quote]

Som en såkaldt ekspert er jeg selv blevet ringet op af medier over de sidste par år for at kommentere på den politiske udvikling. Ofte er jeg blevet bedt om at vurdere, om dette eller hint var et løftebrud, og dernæst om, hvor stort dette eventuelle løftebrud så var.

I flere tilfælde har jeg mumlet noget i retning af: ”Det er svært at sige…det handler om, hvad vi forstår ved et løftebrud”. En akademisk rundkørsel som har været utilfredsstillende for såvel journalisten som jeg selv. Andre gange har jeg vurderet, at her var tale om et klart løftebrud, eller at der var tale om mediale overdrivelser.

Men på hvilket grundlag baserede jeg mine domme? Efter den debat som Mandag Morgen skabte på baggrund deres analyse, står det nu klart for mig, at vi mangler en målestok for løftebrud. Derfor foreslår jeg et udkast til, hvordan vi i fremtiden kan definere og rangere de politiske situationer, der altid vil opstå, når vælgere og partier går skævt af hinanden. Her er tale om en slags richterskala for politiske tillidsbrud.

For det første kan der være tale om forhåbningsbrud:

Det er den mildeste form for brud, hvor især en bloks eller et partis vælgerne har et grundlæggende håb om, hvordan verden skal skrues sammen. Håb, som ikke indfries, men som heller aldrig er blevet direkte italesat af partier eller politikere.

Et eksempel kunne være den gruppe af vælgere, der stemte på den nye regeringen og havde en forhåbning om en helt ny kurs, f.eks. for væksten i det offentlige forbrug. Forhåbninger som regeringen ikke direkte har fremsagt (eksempelvis lagde de røde op til en vækst i det offentlige på 0,8 pct. før valget), men som blandt mange vælgere forbindes med en rød politik.

For det andet kan der være tale om forventningsbrud:

Det næste trin på den politiske richterskala er brud på de forventninger, som politikerne indirekte har været med til at understøtte hos vælgerne. Det vil sige politik, som politikerne ikke har lovet, men som de alligevel har givet indtryk af, at de vil arbejde for. De har ladet de gode myter om deres egen politik leve, fordi de har været fint tilfredse med dem.

[quote align="right" author=""]Et løftebrud adskiller sig fra forhåbnings- og forventnings- brud, idet et parti direkte har været med til at skabe bestemte forventninger ved at markeds- føre løftet i reklamer og medier.[/quote]

Det skete f.eks. da den nye regering forringede efterlønnen. Det blev af mange vælgere opfattet som et klart løftebrud. Men her er måske snarere tale om et forventningsbrud, da regeringen før valget lod forstå, at efterlønnen skulle forblive, som vi kender den – dog med den lille og mindre ivrigt udbredte tilføjelse, at det krævede et flertal bag politikken.

Endelige kan der være tale om deciderede løftebrud:

Her taler vi om, hvad der svarer til syv og derover på den almindelige richterskala (hvilket ifølge den danske Wikipedia sker ca. 18 gange om året – med betydelige skader på solide konstruktioner til følge). Her er tale om virkelige tillidsbrud mellem vælgere og politikere. Et løftebrud adskiller sig fra forhåbnings- og forventningsbrud, idet et parti direkte har været med til at skabe bestemte forventninger ved at markedsføre løftet i reklamer og medier. De har eksplicit afgivet det konkrete løfte.

Her kan betalingsringen tjene som eksempel. Den var markedsført i alle kanaler og nedskrevet i regeringsgrundlaget, men endte i grøften. Her var dommen fra vælgere og kommentatorer klar: Der var tale om LØFTEBRUD. Dog er det emblematiske eksempel i nyere tid selvfølgelig Nyrup i 1998 og hans efterlønsgaranti, som endda var underskrevet af selveste statsministeren.

Skulle det ske, at jeg endnu en gang bliver bedt om at forhold mig til politiske løftebrud, vil jeg have disse skel i baghovedet. Måske kan det være startskuddet til en mere nuanceret bedømmelse af de politiske partier. Selvfølgelig er løftebruddet interessant for medierne, fordi det er nemt at forstå og handler om politikere, der løber fra deres aftaler. Kort sagt rummer det alle ingredienserne til en god, journalistisk historie.

Men hvis vi råber ”løftebrud”, selv om der i virkeligheden er tale om noget andet, så udvander vi sproget. Der går simpelthen inflation i, hvad der kan betegnes som et løftebrud.

Ofte kan en forventning være skabt i fællesskab mellem vælgere og politikere endsige blot baseret på en forhåbning hos den enkelte vælger. Bestemt, disse er stadig tillidskløfter, men af varierende styrke på richterskalaen over politiske tillidsbrud.

Læs flere af Sigge Winther Nielsens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu