Danmarks handelsbalance er reelt næsten 30 milliarder kr. bedre over for vores største handelspartner Tyskland og 7 milliarder kr. bedre over for Norge, end det fremgår af de officielle handelsstatistikker. Til gengæld er handelsbalancen samlet set ca. 24 milliarder kr. dårligere i forhold til tre andre centrale handelspartnere – Sverige, USA og Kina. Se figur 1.

[graph title="Danmarks handelstal er misvisende" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/961ea-tka_arb_fig01_danmarks_handelstal_er_misvisende.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f7814-tka_arb_fig01_danmarks_handelstal_er_misvisende.png" text="Danmarks handelsbalance over for Tyskland er betydelig bedre, når man måler på værditilvækst."]Kilde: OECD og WTO [/graph]

Det viser nye og opsigtsvækkende tal fra to af verdens mest indflydelsesrige økonomiske institutioner: de rige landes samarbejdsorganisation OECD og verdenshandelsorganisationen WTO.

De har brugt flere år på at udvikle en ny økonomisk model og skabe en unik database proppet med handelstal fra verdens 40 rigeste lande, der står for langt hovedparten af verdenshandelen i dag.

Den nye model tager i højere grad hensyn til, hvor de enkelte dele af en vare er fremstillet i den globale værdikæde, der i stigende grad går på tværs af landegrænser og kontinenter. Dermed giver den et mere nøjagtigt billede af, hvilke varer der skaber job og værdi i de enkelte lande. .

Den nye måde at opgøre handlen på indebærer, at vi fremover må vurdere de forskellige erhvervs bidrag til et lands økonomi på en helt ny måde. Projektleder i OECD Nadim Ahmad, der har stået i spidsen for projektet, udtrykker det på følgende måde:

"Den traditionelle reaktion på handelsstatistikkerne er typisk, at eksporterer vi meget af et bestemt produkt, er det godt for landets økonomi, og at vi derfor bør investere ressourcer i den specifikke sektor. Men dette kan være fatalt, fordi man risikerer at undergrave andre sektorer i økonomien, som i virkeligheden skaber mere værditilvækst,” siger han til Mandag Morgen.

Tysk eksport gavner Danmark

De nye tal fra OECD og WTO viser også tydeligere end nogensinde før, hvor meget Danmarks og andre landes evne til at sælge tøj, teknologi og andre varer til den øvrige del af verden afhænger af vores evne til at importere. For at være en succesfuld eksportør, skal man i den globaliserede verden være en meget aktiv og dygtig importør af halvfabrikata og råvarer.

Over halvdelen af Danmarks import af halvfabrikata bliver forarbejdet til videre eksport. Og når Tyskland f.eks. bryster sig af sin succes som den store globale bileksportør, er det en sandhed med modifikationer. Cirka en tredjedel af den samlede værdi af de biler, der eksporteres fra Tyskland, kommer faktisk fra Danmark og andre lande. Danmarks bidrag – f.eks. højttalere, kabler og kølersystemer – svarer til ca. 600 kr. pr. bil, der ruller ud af de europæiske bilfabrikkers samlebånd.

Derfor øger det således også den danske eksport, hvis f.eks. Tyskland sælger flere biler. Forståelsen for disse globale handelsveje skal derfor tages med i de danske overvejelser om, hvor Danmarks konkurrenceevne er stærk, og hvordan man bedst øger eksporten.

Også Kinas ry for at være verdens værksted for computere, smartphones og anden elektronik er stærkt overdreven, eftersom omkring 40 pct. af den samlede værdi af Kinas elektronikeksport kommer fra andre lande.

Den tredje og måske allerstørste overraskelse i de nye tal er betydningen af forskellige servicefunktioner som forskning, udvikling, logistik, distribution og marketing i den moderne handel. Deres betydning er i dag stærkt undervurderet i de officielle handelstal, men disse funktioner udgør nogle af de vigtigste drivere, når det gælder om at styrke konkurrenceevnen og eksportmulighederne.

Højere effektivitet i servicesektoren er med andre ord en væsentlig større driver, når det gælder om at øge Danmarks konkurrenceevne og eksport end hidtil antaget.

Det er vigtig at forstå for den danske regering og politikerne i andre industrialiserede lande, fordi det – som WTO’s generalsekretær, Pascal Lamy, formulerede det for nylig – ”indikerer, hvor deres konkurrencefordele kan være, og hvor handlen har skabt job for dem”.

”Made in the World”

OECD og WTO har foreløbig brugt seks år på at udvikle den nye model og oprette databasen – Trade in Value-Added (TiVA) – med støtte fra bl.a. EU-Kommissionen og handelsministrene fra G20-landene.

Pascal Lamy betegner frigivelsen af de nye handelstal som ”en milepæl” på en lang rejse mod at udvikle en mere retvisende handelsstatistik. En rejse, som langtfra er slut, og som på sigt kan revolutionere hele vores opfattelse af produktion og handel. Se tekstboks.

Problemet med de nuværende handelsstatistikker er, at de slet ikke er i stand til at opfange vor tids globaliserede arbejdsdeling, der gælder for næsten alle former for vareproduktion. En vare produceret i et EU-land og eksporteret til USA kan f.eks. indeholde råvarer og halvfabrikata fra Kina og Japan og serviceydelser fra Australien, Rusland eller Indien. Derfor giver prædikater som ”Made in Denmark” eller ”Made in Germany” ofte et meget misvisende billede. Et langt mere præcist prædikat for stadig flere varer ville være ”Made in the World”.

I de nuværende handelsstatistikker får det sidste oprindelsesland hele ”æren”, når vi registrerer eksporten.

Derfor bliver lande som Kina f.eks. kunstigt krediteret for at have produceret telefoner, computere og andre varer med prædikatet ”Made in China”, selv om fabrikkerne i landet måske kun har samlet produktet og dermed ikke har bidraget meget til dets værdi.

Den nuværende opgørelsesmetode svarer til, at det kun er den sidste løber på et 4x100-meter-stafethold, der får en guldmedalje for at krydse målstregen først, selv om de tre øvrige løbere har bidraget mindst lige så meget til sejren.

Skævheden i eksportopgørelserne betyder selvsagt, at handelsbalancerne mellem landene heller ikke viser den sande virkelighed. Det gælder ikke kun Danmarks handelsbalance over for Tyskland, men også f.eks. USA’s rekordstore handelsunderskud over for Kina på omkring 300 milliarder dollar, der gentagne gange har ført til amerikanske trusler om handelskrig og krav om at opskrive værdien af den kinesiske valuta. Ifølge de nye tal fra OECD og WTO er handelsunderskuddet reelt 25 pct. mindre.

Ifølge Nadim Ahmad er forklaringen på, at Danmarks handelsbalance med den nye regnemetode forbedres over for Tyskland, at mange af de varer, som Tyskland eksporterer, har et højt importindhold af danskproducerede dele, og at værdiindholdet af mange af de tyskproducerede varer, der forbruges i Danmark, i høj grad er skabt i andre lande: ”Det er de to forhold, som er årsagen til den ændrede handelsbalance,” siger han.

Den nye metode forbedrer også vores handelsbalance til lande som Norge, Storbritannien og Belgien, mens den forringes i forhold til USA, Sverige, Rusland og Kina.

OECD og WTO arbejder videre med at udvikle deres model og har inviteret ministre fra en række lande til et stort møde til maj. Her håber de to organisationer også på at kunne fremlægge nye tal, der viser, hvad den moderne produktion og ditto værdikæder konkret betyder for jobskabelsen i de enkelte lande.