Nyt Job til  
Christine Schmitz

Nyt job: Skal bygge op fra bunden

Christine Schmitz skal som ny underdirektør i ATP lede den nye centrale myndighed, Seniorpension. Hun kommer til at sidde midt i et politisk brændpunkt.

Foto: Esben
Zøllner Olesen
Foto: Esben Zøllner Olesen
Torben K. Andersen

Nyt job

Hvem
Christine Schmitz

Hvilket job
Underdirektør i ATP og leder af den nye enhed Seniorpension

Hvorfra
Partner i Deloitte Consulting

Christine Schmitz har i over 10 år beskæftiget sig med udsatte grupper på arbejdsmarkedet. De værdifulde erfaringer får hun stor brug for, når hun nu som ny underdirektør i ATP skal lede den nye centrale myndighed, Seniorpension.

Hun skal nu være med til at bygge den nye myndighed op helt fra bunden og sørge for, at den er toptrimmet og klar, når den fra årsskiftet kommer til at stå for den komplekse opgave med tilkendelse af seniorpension. Det bliver en kæmpe udfordring. Og dermed får hun et meget stort ansvar for at løse en ny, vigtig samfundsopgave med stor betydning for en særlig gruppe af nedslidte mennesker.

I dag er det kommunerne, som administrerer ordningen. Men forligspartierne bag ordningen har aftalt, at ATP skal stå for at administrere ordningen fra 1. januar næste år og dermed sikre, at alle borgere, uanset hvor de bor, bliver behandlet ens.

Sådan er det ikke i dag.

En opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 1.682 personer i maj havde fået tilkendt den nye seniorpension. Men der er stor forskel fra kommune til kommune. På Bornholm havde 50 personer fået seniorpension. Det er lige så mange som Aarhus og Aalborg tilsammen – de to jyske kommuner havde tilkendt 51 personer seniorpension. Mens København, der har 16 gange flere indbyggere end Bornholm, havde tilkendt seniorpension til 165 personer.

Christine Schmitz kommer også til at sidde midt i et politisk brændpunkt, da et af efterårets absolut største politiske dramaer kommer til at handle om tidlig pension til Arne og andre nedslidte. Modstanderne af regeringens kommende ordning, som Venstre og De Radikale, bruger netop den nye seniorpension som argument for, at regeringens store valgløfte er overflødigt.

Seniorpension giver folk mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet seks år før pensionsalderen, hvis deres arbejdsevne maksimalt er 15 timer om ugen.

Baggrund

2015-: Manager, Senior Manger (2016) og partner (2019) i Deloitte Consulting

2011-2015: Konsulent, chefkonsulent (2012) og chef for analyse og evaluering (2014) i Mploy

2009-2010: Økonomisk konsulent, Aarhus Kommune

2006-2008: Økonom, Københavns Kommune

2005-2006: Økonom, Nationalbanken

2002-2005: Student og fuldmægtig (2004), Integrationsministeriet

2004: Cand.polit., Københavns Universitet

Omtalte personer

Christine Schmitz

Vicedirektør, Styrelsen for Arbejdmarked og Rekruttering
Cand.polit. Københavns Universitet


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu