Nyt Job til  
Mark Thorsen

Nyt job: Tidligere Støjberg-spindoktor skal vække Frederiksbergs byråds tillid

Mark Thorsen skal som ny kommunikations- og formidlingschef i Frederiksberg Kommune overbevise byrådet om, at han kan omstille sig fra rollen som værdikriger og særlig rådgiver for Inger Støjberg.

Foto: Daniel Hjorth/VICE
Simon Friis Date

• Særlig rådgiver, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), 2015-2019
• Politisk rådgiver, Venstre, 2014-2015
• Kontorleder, Venstres folketingsgruppe, 2011-2014
• Særlig rådgiver, beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), 2009-2011
• Ansat i Venstres politisk-økonomiske sekretariat på Christiansborg, 2005-2009

Nyt job

Hvem?
Mark Thorsen

Hvilket job?
Kommunikations- og formidlingschef i Frederiksberg Kommune

Hvorfra?
Politisk kommentator på Ekstra Bladet

Største udfordring?

Udfordringen for Mark Thorsens kan koges ned til et spørgsmål om tillid. Han skal omstille sig fra rollen som værdikriger og spindoktor for Inger Støjberg (V) til politisk neutral embedsmand, som har til opgave at betjene hele byrådet.

De kommunalpolitikere, han som erklæret borgerlig og mangeårig loyal Venstremand måtte være politisk uenig med, skal have tillid til, at han med godt og vel halvandet år til næste kommunalvalg ikke er ansat som kampagneleder for borgmester Simon Aggesen (K).

Med kun 168 stemmer holdt De Konservative akkurat fast i borgmesterstolen i en af landets tilbageværende K-højborge ved kommunalvalget i 2017. Derfor er det også begyndt at dryppe kritiske kommentarer fra medlemmer af byrådet, der ser ansættelsen af Mark Thorsen som et strategisk træk fra Aggesen, der gerne vil genvinde borgmesterposten til næste år.

Den radikale rådmand Lone Loklindt understreger over for Danske Kommuner, at hun ikke vil blande sig i, hvordan forvaltningen organiserer sig, men at der frem til kommunalvalget i 2021 vil ”være fokus på, om embedsmændene betjener hele kommunalbestyrelsen loyalt eller kun borgmesteren. Det tror jeg er helt naturligt, når der begynder at gå valgkamp i den,” konkluderer hun. 

Omtalte personer

Mark Thorsen

Strategichef, Danmarksdemokraterne
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2008)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu