Historien i tal

Nyt samarbejde hjælper borgere med handicap tættere på job

Et nyt samarbejde mellem landets jobcentre og handicaporganisationer kan få flere mennesker med kognitive handicap i job, viser en evaluering.

Skræddersyede forløb for mennesker med kognitive handicap og undervisning i de særlige vanskeligheder, den enkelte har, er en god støtte for både borgere og jobcentre. Det viser KORAs evaluering af et nyt samarbejde mellem jobcentre og handicaporganisationer, der kan hjælpe borgerne tættere på et job.

Gennem projektet er borgerne blevet støttet i at fastholde job, komme tættere på job eller blive afklaret i forhold til for eksempel uddannelse og indsatser, der kan kompensere for deres handicap. Jobcentrene har fået viden om, hvordan de kan opdage, at mennesker har kognitive vanskeligheder, og de har fået viden og rådgivning om indsatser, der kan hjælpe borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Projektet har udviklet forskellige varianter af mestringsforløb, som i alt 180 borgere med kognitive vanskeligheder har været igennem. Vanskelighederne kan være besvær med at huske og koncentrere sig, opmærksomhedsforstyrrelser og manglende overblik eller en ekstrem træthed, der giver et særligt behov for pauser. Fælles for vanskelighederne er, at de gør det svært at fastholde eller få et job.

Hent PDF

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu