Nyt verdensmål: Det postfaktuelle samfund skal overvindes

Et samfund, der ikke regeres på baggrund af fakta, bliver styret af fordomme. Den postfaktuelle udvikling er racistisk, diskriminerende og opsplittende – den truer samfundets og befolkningernes sammenhængskraft.

For et halvt år siden var det postfaktuelle samfund for mange blot en sideudvikling til verdens store trends. Det var ikke noget, der sådan for alvor truede den generelle verdensudvikling mod øget demokrati, vækst og klimavenlig produktion.

Efter Brexit og Trump og i skæret af den seneste udvikling i Polen, Rusland, Tyrkiet og Ungarn er det hele imidlertid vendt på hovedet. Den postfaktuelle tendens har på rekordtid vokset sig så kraftig, at den truer hele vores velstand og samfundsorden.

Derfor er ’Navigate in Post-Factual Society’ blevet et af INDEX: Design to Improve Lifes fem nye verdensmål.

I det seneste år har vi som led i udviklingen af en ny intern strategi ringet, skrevet og skypet med eksperter overalt på jorden for at få deres bud på verdens største udfordringer lige nu. De 106 interviews har vi samlet i en bog og i 5 nye verdensmål.

Målene kan ikke sidestilles med FN’s 17 verdensmål, men skal i stedet betragtes som essensen af de nye problemer og udfordringer, som er opstået i verden, siden verdenens stats- og regeringschefer vedtog FN-målene i september 2015.

Der er tale om udfordringer, som måske ikke truer verden endnu, men som har potentialet til det. Forklaringen på, at vi har formuleret vores helt egne verdensmål, er, at det er en af INDEX’ fornemmeste opgaver at være på forkant med fremtidens problemer for at kunne anspore ingeniører, designere, politikere og alle andre kreative hoveder til at designe flere løsninger på verdens virkelige problemer.

Game changer for positiv udvikling

Navigate in Post-Factual Society er derfor det første af INDEX’ nye verdensmål. Og hvorfor så det?

Simpelthen fordi den postfaktuelle bevægelse med Donald Trump i spidsen truer med at ødelægge demokrati, tillid, solidaritet, vækst, ja, hele den vestlige verden, som vi kender den. Den postfaktuelle udvikling kan være en game changer for den generelt positive samfundsudvikling, som især vesten har oplevet gennem århundreder.

Et samfund, der ikke regeres på baggrund af fakta, bliver styret af fordomme. Den postfaktuelle udvikling er racistisk, diskriminerende og opsplittende – den truer samfundets og befolkningernes sammenhængskraft.

I USA, hvor udviklingen går hurtigst, er polariseringen mellem befolkningsgrupper blevet enorm. Mange republikanere ser Fox News, mange demokrater ser MSNBC, og den journalistiske dækning af den samme begivenhed er ofte uigenkendelig på de to kanaler. I stedet gentager de begge egne fordomme i en uendelighed. På den måde bidrager den etablerede presse i USA til det postfaktuelle samfund – de giver bare deres seere, hvad de helst vil have, nemlig bekræftelse af fordomme.

Tv-stationerne leverer dermed deres bidrag til, at den største modsætning blandt befolkningsgrupper i USA lige nu, ifølge professor ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen, ikke, som de fleste formentlig tror, er imellem sorte og hvide borgere, men mellem demokrater og republikanere. Politiske modstandere, som tidligere respekterede hinanden.

Det er den udvikling, som det postfaktuelle samfund stiller i udsigt. Og det polariserede samfund efterspørger endnu flere falske nyheder, der kan bekræfte parternes verdensbillede.

Politik og en samfundsudvikling, der ikke bygger på fakta, kan således ikke bringe samfundet fremad – det destabiliserer kun. Når politikerne ikke løser de problemer, som faktisk eksisterer, men kun de problemer, som er opportune for dem set i forhold til netop deres vælgere, eller som de føler er ’rigtige’, så kører det hele skævt.

Et postfaktuelt debatmiljø, især på de sociale medier, kan endvidere føre utrolige og ofte absurd og uhyggelige ting med sig. I det sene efterår under den amerikanske valgkamp blev pizzeriaet Comet Ping Pong i Washington i netnyheder og tweets udstillet som arnested for en pædofiliring med forbindelser til toppen af det demokratiske parti, herunder Hillary Clinton. Det endte med, at en 28-årig amerikansk familiefar løb ind på pizzeriaet og affyrede tre skud med sin riffel. Rygterne i ’Pizzagate’, som det blev kaldt, om mishandlede børn i kælderen viste sig at være falske.

Falske nyheder som en vare

Direkte falske nyheder publiceret for at tjene penge er en anden side af det postfaktuelle samfund. En falsk nyhed kan generere trafik på en utroværdig hjemmeside med et troværdigt navn og dermed give penge i kassen. Ren forretning – men enormt skadeligt for den uvurderlige tillid i samfundet.

Men hvordan er det kommet så vidt? Vi er i en situation, hvor rigtig mange mennesker ikke længere kerer sig om fakta, de stoler ikke på dem, fakta er noget for eliten, og følelser og fordomme kan være lige så godt. Hvordan har fakta mistet så megen autoritet?

Da socialdemokraternes Poul Nyrup Rasmussen og Venstres Uffe Ellemann i den afsluttende tv-debat op til folketingsvalget i 1998 kæmpede om at blive Danmarks statsminister, dystede de på fakta. Fakta var så at sige Gud.

De hældte tal i hovedet på hinanden, og kampens vinder var den, der havde præsenteret de mest overbevisende fakta, der kunne understøtte vedkommendes politik. Det fortsatte ved de følgende folketingsvalg.

Forstærket mistro

I sidste måned vandt Donald Trump det amerikanske valg ved at give fakta fingeren og bare føle, fordømme og postulere. Verden er vendt på hovedet.

Egentlig havde den amerikanske forfatter Mark Twain for 110 år siden fat i noget essentielt, da han sagde følgende:

”Der findes tre type løgne: Løgne, forbandede løgne og statistik.”

Denne mistro til statistik, tal og fakta er generelt blevet forstærket gennem de senere år.

Her er nogle eksempler:

Det er efterhånden bredt kendt gennem flere bøger i de seneste år, at konklusionen på diverse rapporter udarbejdet af såkaldt objektive ministerielle embedsmænd har været politisk besluttet på forhånd. Vores skattekroner bliver altså brugt til at udarbejde utroværdige rapporter, der skal fremme en bestemt politisk dagsorden.

Der sættes i højere og højere grad spørgsmålstegn ved troværdigheden af forskning. I 2015 kunne en omhyggelig gennemgang af 100 psykologiske studier publiceret i det anerkendte tidsskrift Science kun reproducere 36 af resultaterne. Troværdigheden af resten af resultaterne, altså 64 studier, var altså yderst tvivlsom.

Kostråd skifter hele tiden – så er æg sunde, så er de skadelige – hvad skal vi tro på? Et af de værste eksempler på det var, da New York Times i september i år kunne afsløre, at den amerikanske sukkerindustri i 1960’erne bestak videnskabsmænd til at underdrive sukkers betydning for hjertekarsygdomme og i stedet udstille mættet fedt som den store synder. Det har haft betydning for kostråd over hele kloden lige siden – vi er med andre ord blevet snydt i årtier.

Inden for mange områder kan man endvidere fremstille de tal, som passer med ens egen interesse. Da fagbevægelsen for 10 år siden var sure over, at jobindsatsen blev lagt over til kommunerne, kunne Ugebrevet A4 cirka hver uge bringe tal, der viste, at kommunerne gjorde et virkeligt dårligt stykke arbejde.

Tallene var gode nok, men præmisserne var lagt til rette på en sådan måde, at resultatet viste det for fagbevægelsen ’rigtige’, så man kunne erobre jobindsatsen tilbage til fagforeninger og A-kasser. Lige præcis beskæftigelsesområdet er på linje med andre komplekse områder så tilpas kompliceret, at man kan få lige præcis de resultater, man ønsker. Netop derfor er det så vigtigt, at præmisserne altid lægges åbent frem.

Og så er der selvfølgelig kongeeksemplerne over dem alle: meningsmålingsinstitutternes eklatante fejlskud i forbindelse med Brexit og Trumps valg og herhjemme i forbindelse med Dansk Folkepartis kanonvalg i 2015. Intet under, at tilliden til ’elitens’ fakta er skredet!

Hvor er de etablerede medier?

Når DR’s Detektor undersøger fakta, viser det sig altid, at tallene er relative. Tal, statistik og fakta er altså intet værd, medmindre man er grundigt inde i præmisserne og afsenderens interesser. Og hvem har tid til det? Det burde de etablerede medier i hvert fald have.

Og så den afgørende accelererende faktor – de sociale medier har udviklet sig til rigtig mange menneskers hovedinformationskilde. Her spredes alt fra seriøse indlæg over løgne til forbandende løgne i en pærevælling. Intet kvalitets- eller sandhedstjek.

Det er noget af baggrunden for, at rigtigt mange dropper fakta og henholder sig til de fire f’er – følelser, fordomme og fri fantasi.

Det postfaktuelle samfund er altså ikke noget, som ’bevægelsens leder’ Donald Trump har fundet på. Det er formentlig en lang udvikling, hvor fakta fra en tilsyneladende urørlig højstatusposition er blevet frembragt eller viderekolporteret useriøst og brugt til alskens manipulation.

Derfor er vejen videre fra den kraftige postfaktuelle tendens også lang og kompliceret. Og derfor er ’Navigate in the Post-Factual Society’ INDEX’ første nye verdensmål.

Forrige artikel Det perfekte partnerskab Næste artikel Man udliciterer da ikke anbringelse af børn og handicappede, vel?