Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.
Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.
Hun er adjungeret professor på CBS. Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder - bl.a. på Altinget.dk.
Hun er desuden formand den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS Group, formand for bestyrelsen for Odense Symfoniorkester og arkitektvirksomheden Rønnow, Leth & Gori og for faktatjekmediet TJEKDET.dk Hun er formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL-grupperne). Desuden formand for bestyrelsen for ENIGMA-museet og medlem af Illum Fondets bestyrelse.
Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.
Nytænk politikudviklingen – ellers får vi bare mere af det samme
KOMMENTAR: Valget 5. juni udløser et regeringsskifte. Men udløser det også en forandring i måden, der drives politik på i Danmark? Det er der i hvert fald behov for.
To valg er overstået, til Europa-Parlamentet og Folketinget. Stemmeprocenten til EP-valget steg til 66 procent mod den tidligere rekord fra 2009 på 59,5 procent. Godkendt. Men valgdeltagelsen faldt ved folketingsvalget til 84,6, hvilket er det laveste niveau siden 2005. Ikke godkendt.
Folkemødet er overstået. Igen en smeltedigel af debatter om alt mellem himmel og jord. Komplet uoverskueligt alt sammen, men et fremragende, mangfoldigt portræt af Danmark og vores elskede uformelle, uhøjtidelige selvbillede. Skulle vi så ikke bare få dannet en ny regering og holde sommerferie?
Sådan er der utvivlsomt mange, der tænker oven på et vildt travlt forår i den politiske manege. Der holdes øje med regeringsforhandlingerne og skubbes diskret på fra lobbyorganisationerne for at få de rigtige ting med i det, som alle forventer bliver grundlaget for en regering ledet af Mette Frederiksen.
Men både europaparlamentsvalget og folketingsvalget kalder på en nødvendig refleksion. Jeg taler ikke om alle de analyser, der allerede er blevet begået i kilometervis om klimavalget, fremkomsten af en ny ekstrem højrefløj, halveringen af Dansk Folkeparti, nedsmeltningen af Liberal Alliance og sejren til de gamle partier som Venstre, De Radikale, SF og De Konservative.
Jeg taler om måden, der skabes politik på i Danmark, og hvordan vi drøfter og involverer befolkningen i det. Om måden, Folketinget og demokratiet fungerer på, og hvordan vi får en på en gang mere effektiv og inkluderende regeringsførelse.
RUNDTOMKRING I EUROPA og andre steder i den demokratiske del af verden arbejder tænketanke og fonde sammen om at skabe analysegrundlaget for en modernisering af demokratiet. Det handler om effektivisering af regeringsførelsen, herunder samspillet med parlamenterne, og om en større grad af involvering af borgerne i politikudviklingen.
I det danske demokrati har vi udviklet en tradition for, at partierne afgiver en hel masse løfter i valgkampen om, hvad de gerne vil arbejde for. Den netop overstående valgkamp var bestemt ingen undtagelse. Men bagefter skal der så mange partier – og kompromiser – til for at skaffe de nødvendige 90 mandater, at ingen helt kan genkende resultatet af løfterne bagefter, og løftebrudsdebatten sætter i gang.
Mistilliden til politikerne får endnu en tak opad, og det pirrer lysten til at flytte krydset ved næste valg. Andelen af tvivlere stiger år for år, og de, der ikke føler sig hørt, bevæger sig ud på fløjene eller ind i eksperimenter med nye partier med enkle opskrifter. Danskerne, som de er flest, kan dog godt lide klumpspil og samarbejde på midten. Når bølgerne går højest, drøfter vi, om spærregrænsen på 2 procent er for lav, når 13 partier byder sig til ved seneste valg, og om det er for nemt at samle de godt 20.000 underskrifter, der skal til for at kunne stille op.
DET SPÆNDENDE BLIVER NU, om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet – hvis hun får bolden som statsminister – for alvor tør gøre noget for at udvikle og reformere regeringsførelsen, magtbalancen mellem Folketing og regering samt embedsmændenes roller. Og om hun tør flytte politikskabelsen ud af de lukkede rum og ind i en ny tid med øget borgerinvolvering. Eller om vi bare kommer til at køre videre i den gamle, kendte rille, som desværre ikke fremmer tilliden til politikerne, til embedsmændene og til, at de folkevalgte løser de største udfordringer, vi står med. Hvad enten det nu er klimaet, velfærdssamfundets økonomiske fundament, eller hvad vi skal leve af i fremtiden.
Det her skal være et opråb til de fonde, som med deres midler understøtter helt centrale dele af dansk social-, uddannelses- og forsknings- og kulturpolitik. To store fonde, A.P. Møller Fonden og Knud Højgaards Fond, understøtter allerede Tænketanken Mandag Morgens demokratiprojekt VoresStemmer, som handler om at udvikle nye demokratiske samtaleformer og udvikle ideer og politik på nye måder.
Men der er brug for, at en endnu større forsamling af fonde engagerer sig i at løfte de tunge opgaver med at udarbejde analyser og inspirere til nytænkning i den offentlige forvaltning, i Folketingets arbejde og i regeringsførelsen, som bliver stadig mere kompleks. Det handler om at styrke politikudviklingen i Danmark.