Nytænk politikudviklingen – ellers får vi bare mere af det samme

KOMMENTAR: Valget 5. juni udløser et regeringsskifte. Men udløser det også en forandring i måden, der drives politik på i Danmark? Det er der i hvert fald behov for.

To valg er overstået, til Europa-Parlamentet og Folketinget. Stemmeprocenten til EP-valget steg til 66 procent mod den tidligere rekord fra 2009 på 59,5 procent. Godkendt. Men valgdeltagelsen faldt ved folketingsvalget til 84,6, hvilket er det laveste niveau siden 2005. Ikke godkendt.

Folkemødet er overstået. Igen en smeltedigel af debatter om alt mellem himmel og jord. Komplet uoverskueligt alt sammen, men et fremragende, mangfoldigt portræt af Danmark og vores elskede uformelle, uhøjtidelige selvbillede. Skulle vi så ikke bare få dannet en ny regering og holde sommerferie?

Sådan er der utvivlsomt mange, der tænker oven på et vildt travlt forår i den politiske manege. Der holdes øje med regeringsforhandlingerne og skubbes diskret på fra lobbyorganisationerne for at få de rigtige ting med i det, som alle forventer bliver grundlaget for en regering ledet af Mette Frederiksen.

Men både europaparlamentsvalget og folketingsvalget kalder på en nødvendig refleksion. Jeg taler ikke om alle de analyser, der allerede er blevet begået i kilometervis om klimavalget, fremkomsten af en ny ekstrem højrefløj, halveringen af Dansk Folkeparti, nedsmeltningen af Liberal Alliance og sejren til de gamle partier som Venstre, De Radikale, SF og De Konservative.

Jeg taler om måden, der skabes politik på i Danmark, og hvordan vi drøfter og involverer befolkningen i det. Om måden, Folketinget og demokratiet fungerer på, og hvordan vi får en på en gang mere effektiv og inkluderende regeringsførelse.

RUNDTOMKRING I EUROPA og andre steder i den demokratiske del af verden arbejder tænketanke og fonde sammen om at skabe analysegrundlaget for en modernisering af demokratiet. Det handler om effektivisering af regeringsførelsen, herunder samspillet med parlamenterne, og om en større grad af involvering af borgerne i politikudviklingen.

I det danske demokrati har vi udviklet en tradition for, at partierne afgiver en hel masse løfter i valgkampen om, hvad de gerne vil arbejde for. Den netop overstående valgkamp var bestemt ingen undtagelse. Men bagefter skal der så mange partier – og kompromiser – til for at skaffe de nødvendige 90 mandater, at ingen helt kan genkende resultatet af løfterne bagefter, og løftebrudsdebatten sætter i gang.

Mistilliden til politikerne får endnu en tak opad, og det pirrer lysten til at flytte krydset ved næste valg. Andelen af tvivlere stiger år for år, og de, der ikke føler sig hørt, bevæger sig ud på fløjene eller ind i eksperimenter med nye partier med enkle opskrifter. Danskerne, som de er flest, kan dog godt lide klumpspil og samarbejde på midten. Når bølgerne går højest, drøfter vi, om spærregrænsen på 2 procent er for lav, når 13 partier byder sig til ved seneste valg, og om det er for nemt at samle de godt 20.000 underskrifter, der skal til for at kunne stille op.

DET SPÆNDENDE BLIVER NU, om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet – hvis hun får bolden som statsminister – for alvor tør gøre noget for at udvikle og reformere regeringsførelsen, magtbalancen mellem Folketing og regering samt embedsmændenes roller. Og om hun tør flytte politikskabelsen ud af de lukkede rum og ind i en ny tid med øget borgerinvolvering. Eller om vi bare kommer til at køre videre i den gamle, kendte rille, som desværre ikke fremmer tilliden til politikerne, til embedsmændene og til, at de folkevalgte løser de største udfordringer, vi står med. Hvad enten det nu er klimaet, velfærdssamfundets økonomiske fundament, eller hvad vi skal leve af i fremtiden.

Det her skal være et opråb til de fonde, som med deres midler understøtter helt centrale dele af dansk social-, uddannelses- og forsknings- og kulturpolitik. To store fonde, A.P. Møller Fonden og Knud Højgaards Fond, understøtter allerede Tænketanken Mandag Morgens demokratiprojekt VoresStemmer, som handler om at udvikle nye demokratiske samtaleformer og udvikle ideer og politik på nye måder.

Men der er brug for, at en endnu større forsamling af fonde engagerer sig i at løfte de tunge opgaver med at udarbejde analyser og inspirere til nytænkning i den offentlige forvaltning, i Folketingets arbejde og i regeringsførelsen, som bliver stadig mere kompleks. Det handler om at styrke politikudviklingen i Danmark.    



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det meste af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Det er på midten, at borgerlige stemmer får indflydelse Det er på midten, at borgerlige stemmer får indflydelse Næste artikel Sociale investeringer kan bidrage til at indfri velfærdsløfterne Sociale investeringer kan bidrage til at indfri velfærdsløfterne

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.