Nyvalgte byråd på hårdt arbejde

Tre store udfordringer vil komme til at præge arbejdet i byrådene de næste fire år. Foruden de altid trængte budgetter vil også skolereformen og borgerinddragelse være på dagsordenen.

Efter kommunevalget står de nyvalgte byråd over for tre store udfordringer: skrøbelige budgetter, en omfattende skolereform og krav til de folkevalgte om en langt mere intensiv dialog med borgerne om de lokale prioriteringer.

Udfordringerne skal ses på baggrund af, at kommunestyret har været til eksamen med en uventet og markant bedre valgdeltagelse med en stigning fra 65,8 pct. i 2009 til 71,9 pct. i år, altså en forbedring på 6,1 procentpoint. Det er et tydeligt udtryk for borgernes stigende interesse for, hvordan deres lokale folkevalgte administrerer velfærdssamfundet.

Det er dog ikke et eksamensresultat uden anmærkninger forud for udskiftningen af 43 pct. af de ca. 2.500 nyvalgte lokalpolitikere.

Den største udfordring i 2014 bliver at holde den stramme økonomiske kurs i aftalerne med regeringen. Kommunerne har i de sidste 3-4 år vist betydelig tilbageholdenhed med 30.000 færre ansatte og stærkt reducerede budgetter som følge af en stram budgetlov.

Nu viser budgetterne for 2014, at kommunerne akkurat holder statens stramme udgiftsrammer. Udfordringen bliver at holde sig på dydens smalle sti, nu hvor der igen er vækst i de kommunale budgetter.

Den kommunale budgetlægning følger sin egen cyklus, hvor det budget, der vedtages i valgåret, altid er venligt uden nævneværdige besparelser og indgreb. Det første budget i den nye valgperiode bliver derimod ofte stramt, når de nyvalgte opdager, at der ikke – som forventet – er efterladt stor økonomisk handlefrihed til det nye byråd.

Det skete efter kommunevalget i 2009, da de fleste nyvalgte byråd indså, at skulle man skabe plads til at udvikle kommunen, måtte der skabes et betydeligt nyt økonomisk spillerum med spare- og effektiviseringsrunder. Og sådan vil det med stor sandsynlighed også gå i 2014.

Følg Jens Christian Birch

Folketinget vedtog i 2013 den mest omfattende folkeskolereform nogensinde med et paradigmeskifte i folkeskolens opgaver, struktur, faglighed og ledelse – et udviklings- og effektiviseringsprojekt, som tidligst er gennemført om 4-5 år.

Skolen skal måles

Med lovgivningsmagtens eksplicitte krav om bedre faglige færdigheder, mere støtte til de svage elever og bedre muligheder for de dygtige, sættes en ny standard for undervisning og ikke mindst elevernes læring. Omlægningen til heldagsskole, lektiehjælp og et nyt samarbejde mellem lærere og pædagoger stiller store krav til skoleledelsen, som bliver det afgørende omdrejningspunkt for gennemførelsen af de omfattende ændringer.

Et markant nyt træk i folkeskolereformen er, at skolelederne må indstille sig på at skolens resultater bliver målt – også meget mere omfattende end de såkaldte PISA-undersøgelser.

Den senest publicerede PISA-undersøgelse viser igen dårlige resultater hos de danske skoleelever, så det er mere tydeligt end nogensinde, at verdens dyreste folkeskole kun kan blive bedre. Derfor satses betydeligt på at efteruddanne undervisere og skoleledere. Der spores hos kommunerne nogen bekymring for, om alle 1.500 skoleledere og deres 2.300 medledere kan løfte opgaven at gennemføre de store forandringer af skolens organisation og lærernes opgaver. Man må forudse, at en del af skolelederne hurtigt vil blive udskiftet af yngre kræfter som et nødvendigt led i reformen, sådan som det også skete ved kommunalreformen.

Det er tydeligt, at de nyvalgte byråd står over for en betydelig opgave som ansvarlige for at gennemføre reformen – ikke kun i 2014, men også på langt sigt. Forbedres resultaterne ikke afgørende, risikerer kommunerne at miste ansvaret for folkeskolen.

Den markante stigning i valgdeltagelsen er en sejr for kommunerne og en opbakning til det lokale styre, men ikke ubetinget. Stigningen er et resultat af en intensiv medieinteresse, statslige og kommunale kampagner især over for førstegangsvælgerne og ikke mindst engagerede lokale kandidater. Men der blev i valgkampen også formuleret en kritik af, at borgerne ikke kender kandidaterne, at kommunalpolitik er uforståelig og uvedkommende, og ikke mindst, at de folkevalgte kommer alt for lidt ud af rådhusene for at forklare borgerne de politiske prioriteringer.

Det bliver i 2014 og følgende år en markant opgave for de nyvalgte at kvittere for den stigende interesse for lokalpolitik ved at være synlige, jordnære og konkrete. De borgmestre, der mestrer det i dagligdagen, blev ved dette valg belønnet med høje personlige stemmetal. Mon ikke det vil præge de mange nye og yngre folkevalgte, som snart sætter sig i byrådsstolene?

Læs flere af Jens Christian Birchs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Færre ulykker med crowd-sourcing Næste artikel Invester i uddannelse eller betal prisen