Nyvalgte byråd på hårdt arbejde

Tre store udfordringer vil komme til at præge arbejdet i byrådene de næste fire år. Foruden de altid trængte budgetter vil også skolereformen og borgerinddragelse være på dagsordenen.

Efter kommunevalget står de nyvalgte byråd over for tre store udfordringer: skrøbelige budgetter, en omfattende skolereform og krav til de folkevalgte om en langt mere intensiv dialog med borgerne om de lokale prioriteringer.

Udfordringerne skal ses på baggrund af, at kommunestyret har været til eksamen med en uventet og markant bedre valgdeltagelse med en stigning fra 65,8 pct. i 2009 til 71,9 pct. i år, altså en forbedring på 6,1 procentpoint. Det er et tydeligt udtryk for borgernes stigende interesse for, hvordan deres lokale folkevalgte administrerer velfærdssamfundet.

Det er dog ikke et eksamensresultat uden anmærkninger forud for udskiftningen af 43 pct. af de ca. 2.500 nyvalgte lokalpolitikere.

Den største udfordring i 2014 bliver at holde den stramme økonomiske kurs i aftalerne med regeringen. Kommunerne har i de sidste 3-4 år vist betydelig tilbageholdenhed med 30.000 færre ansatte og stærkt reducerede budgetter som følge af en stram budgetlov.

Nu viser budgetterne for 2014, at kommunerne akkurat holder statens stramme udgiftsrammer. Udfordringen bliver at holde sig på dydens smalle sti, nu hvor der igen er vækst i de kommunale budgetter.

Den kommunale budgetlægning følger sin egen cyklus, hvor det budget, der vedtages i valgåret, altid er venligt uden nævneværdige besparelser og indgreb. Det første budget i den nye valgperiode bliver derimod ofte stramt, når de nyvalgte opdager, at der ikke – som forventet – er efterladt stor økonomisk handlefrihed til det nye byråd.

Det skete efter kommunevalget i 2009, da de fleste nyvalgte byråd indså, at skulle man skabe plads til at udvikle kommunen, måtte der skabes et betydeligt nyt økonomisk spillerum med spare- og effektiviseringsrunder. Og sådan vil det med stor sandsynlighed også gå i 2014.

Følg Jens Christian Birch

Folketinget vedtog i 2013 den mest omfattende folkeskolereform nogensinde med et paradigmeskifte i folkeskolens opgaver, struktur, faglighed og ledelse – et udviklings- og effektiviseringsprojekt, som tidligst er gennemført om 4-5 år.

Skolen skal måles

Med lovgivningsmagtens eksplicitte krav om bedre faglige færdigheder, mere støtte til de svage elever og bedre muligheder for de dygtige, sættes en ny standard for undervisning og ikke mindst elevernes læring. Omlægningen til heldagsskole, lektiehjælp og et nyt samarbejde mellem lærere og pædagoger stiller store krav til skoleledelsen, som bliver det afgørende omdrejningspunkt for gennemførelsen af de omfattende ændringer.

Et markant nyt træk i folkeskolereformen er, at skolelederne må indstille sig på at skolens resultater bliver målt – også meget mere omfattende end de såkaldte PISA-undersøgelser.

Den senest publicerede PISA-undersøgelse viser igen dårlige resultater hos de danske skoleelever, så det er mere tydeligt end nogensinde, at verdens dyreste folkeskole kun kan blive bedre. Derfor satses betydeligt på at efteruddanne undervisere og skoleledere. Der spores hos kommunerne nogen bekymring for, om alle 1.500 skoleledere og deres 2.300 medledere kan løfte opgaven at gennemføre de store forandringer af skolens organisation og lærernes opgaver. Man må forudse, at en del af skolelederne hurtigt vil blive udskiftet af yngre kræfter som et nødvendigt led i reformen, sådan som det også skete ved kommunalreformen.

Det er tydeligt, at de nyvalgte byråd står over for en betydelig opgave som ansvarlige for at gennemføre reformen – ikke kun i 2014, men også på langt sigt. Forbedres resultaterne ikke afgørende, risikerer kommunerne at miste ansvaret for folkeskolen.

Den markante stigning i valgdeltagelsen er en sejr for kommunerne og en opbakning til det lokale styre, men ikke ubetinget. Stigningen er et resultat af en intensiv medieinteresse, statslige og kommunale kampagner især over for førstegangsvælgerne og ikke mindst engagerede lokale kandidater. Men der blev i valgkampen også formuleret en kritik af, at borgerne ikke kender kandidaterne, at kommunalpolitik er uforståelig og uvedkommende, og ikke mindst, at de folkevalgte kommer alt for lidt ud af rådhusene for at forklare borgerne de politiske prioriteringer.

Det bliver i 2014 og følgende år en markant opgave for de nyvalgte at kvittere for den stigende interesse for lokalpolitik ved at være synlige, jordnære og konkrete. De borgmestre, der mestrer det i dagligdagen, blev ved dette valg belønnet med høje personlige stemmetal. Mon ikke det vil præge de mange nye og yngre folkevalgte, som snart sætter sig i byrådsstolene?

Læs flere af Jens Christian Birchs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Færre ulykker med crowd-sourcing Næste artikel Invester i uddannelse eller betal prisen

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.