Nyvalgte byråd på hårdt arbejde

Tre store udfordringer vil komme til at præge arbejdet i byrådene de næste fire år. Foruden de altid trængte budgetter vil også skolereformen og borgerinddragelse være på dagsordenen.

Efter kommunevalget står de nyvalgte byråd over for tre store udfordringer: skrøbelige budgetter, en omfattende skolereform og krav til de folkevalgte om en langt mere intensiv dialog med borgerne om de lokale prioriteringer.

Udfordringerne skal ses på baggrund af, at kommunestyret har været til eksamen med en uventet og markant bedre valgdeltagelse med en stigning fra 65,8 pct. i 2009 til 71,9 pct. i år, altså en forbedring på 6,1 procentpoint. Det er et tydeligt udtryk for borgernes stigende interesse for, hvordan deres lokale folkevalgte administrerer velfærdssamfundet.

Det er dog ikke et eksamensresultat uden anmærkninger forud for udskiftningen af 43 pct. af de ca. 2.500 nyvalgte lokalpolitikere.

Den største udfordring i 2014 bliver at holde den stramme økonomiske kurs i aftalerne med regeringen. Kommunerne har i de sidste 3-4 år vist betydelig tilbageholdenhed med 30.000 færre ansatte og stærkt reducerede budgetter som følge af en stram budgetlov.

Nu viser budgetterne for 2014, at kommunerne akkurat holder statens stramme udgiftsrammer. Udfordringen bliver at holde sig på dydens smalle sti, nu hvor der igen er vækst i de kommunale budgetter.

Den kommunale budgetlægning følger sin egen cyklus, hvor det budget, der vedtages i valgåret, altid er venligt uden nævneværdige besparelser og indgreb. Det første budget i den nye valgperiode bliver derimod ofte stramt, når de nyvalgte opdager, at der ikke – som forventet – er efterladt stor økonomisk handlefrihed til det nye byråd.

Det skete efter kommunevalget i 2009, da de fleste nyvalgte byråd indså, at skulle man skabe plads til at udvikle kommunen, måtte der skabes et betydeligt nyt økonomisk spillerum med spare- og effektiviseringsrunder. Og sådan vil det med stor sandsynlighed også gå i 2014.

Følg Jens Christian Birch

Folketinget vedtog i 2013 den mest omfattende folkeskolereform nogensinde med et paradigmeskifte i folkeskolens opgaver, struktur, faglighed og ledelse – et udviklings- og effektiviseringsprojekt, som tidligst er gennemført om 4-5 år.

Skolen skal måles

Med lovgivningsmagtens eksplicitte krav om bedre faglige færdigheder, mere støtte til de svage elever og bedre muligheder for de dygtige, sættes en ny standard for undervisning og ikke mindst elevernes læring. Omlægningen til heldagsskole, lektiehjælp og et nyt samarbejde mellem lærere og pædagoger stiller store krav til skoleledelsen, som bliver det afgørende omdrejningspunkt for gennemførelsen af de omfattende ændringer.

Et markant nyt træk i folkeskolereformen er, at skolelederne må indstille sig på at skolens resultater bliver målt – også meget mere omfattende end de såkaldte PISA-undersøgelser.

Den senest publicerede PISA-undersøgelse viser igen dårlige resultater hos de danske skoleelever, så det er mere tydeligt end nogensinde, at verdens dyreste folkeskole kun kan blive bedre. Derfor satses betydeligt på at efteruddanne undervisere og skoleledere. Der spores hos kommunerne nogen bekymring for, om alle 1.500 skoleledere og deres 2.300 medledere kan løfte opgaven at gennemføre de store forandringer af skolens organisation og lærernes opgaver. Man må forudse, at en del af skolelederne hurtigt vil blive udskiftet af yngre kræfter som et nødvendigt led i reformen, sådan som det også skete ved kommunalreformen.

Det er tydeligt, at de nyvalgte byråd står over for en betydelig opgave som ansvarlige for at gennemføre reformen – ikke kun i 2014, men også på langt sigt. Forbedres resultaterne ikke afgørende, risikerer kommunerne at miste ansvaret for folkeskolen.

Den markante stigning i valgdeltagelsen er en sejr for kommunerne og en opbakning til det lokale styre, men ikke ubetinget. Stigningen er et resultat af en intensiv medieinteresse, statslige og kommunale kampagner især over for førstegangsvælgerne og ikke mindst engagerede lokale kandidater. Men der blev i valgkampen også formuleret en kritik af, at borgerne ikke kender kandidaterne, at kommunalpolitik er uforståelig og uvedkommende, og ikke mindst, at de folkevalgte kommer alt for lidt ud af rådhusene for at forklare borgerne de politiske prioriteringer.

Det bliver i 2014 og følgende år en markant opgave for de nyvalgte at kvittere for den stigende interesse for lokalpolitik ved at være synlige, jordnære og konkrete. De borgmestre, der mestrer det i dagligdagen, blev ved dette valg belønnet med høje personlige stemmetal. Mon ikke det vil præge de mange nye og yngre folkevalgte, som snart sætter sig i byrådsstolene?

Læs flere af Jens Christian Birchs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Færre ulykker med crowd-sourcing Næste artikel Invester i uddannelse eller betal prisen

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.