Obama gør klar til pragmatisk klimaoffensiv
Claus Kragh
EuroparedaktørMassive ødelæggelser og tab af menneskeliv som følge af klimaforandringer er ikke længere et skræmmende fremtidsscenarie. Det er kontant og kostbar virkelighed, som rammer borgere, lokalsamfund og virksomheder. Derfor vil eksempelvis amerikanske borgere i de kommende år være langt mere forstående, når politikere og myndigheder gør det klart, at det er nødvendigt at investere i forebyggelse af konkrete oversvømmelser og i de CO2-reduktioner, som på længere sigt kan forebygge den globale opvarmning.
USA’s præsident, Barack Obama, overvejer lige nu, hvordan han med sin kommende regering kan bruge sin anden og sidste periode i Det Hvide Hus til en national klimapolitisk offensiv i USA. Ifølge Obamas særlige klimaudsending, Todd Stern, arbejder præsidenten på at skabe folkeligt momentum bag en ambitiøs klimapolitik – et momentum, der kan gøre det muligt at skaffe flertal i Kongressen for den politik, som Obamas demokratiske parti længe har ønsket at føre, men som et republikansk flertal har blokeret for.
”Superstormen Sandy og rekordtørken sidste år har åbnet dørene til et mere pragmatisk offentligt engagement, fordi folk, der selv har oplevet disse begivenheder, går mere op i at blive beskyttet end i at deltage i ideologiske debatter,” sagde Stern tidligere på måneden ved en høring i Washington.
Den samme opfattelse af klimaforandringerne som direkte omkostningskrævende realitet vil også præge begivenhederne, når verdens økonomiske og politiske ledere i næste uge mødes til World Economic Forum i Davos i Schweiz.
Ifølge rapporten ”Global Risks 2013” fra World Economic Forum (WEF), der blev offentliggjort i sidste uge, blev 2012 året, hvor den globale opvarmning forvandlede sig fra en langsigtet risiko til en direkte tabsgivende faktor for virksomheder, myndigheder og almindelige borgere.
I en rundspørge blandt mere end 1.000 erhvervsledere svarer 26,2 pct., at de i dag anser manglende tilpasning til den nye klimavirkelighed for at være den største miljømæssige risiko, mens kun 17,2 pct. angiver manglende forebyggelse af klimaforandringerne gennem reduktion af CO2-udledninger. Klimaforandringer opfattes med andre ord som et problem, der kræver kriseindgreb her og nu, mens forebyggelse af klimaforandringerne må komme i anden række.
David Cole, chief risk officer i forsikringsselskabet Swiss Re, der har leveret materiale til WEF-rapporten, påpeger samtidig, at den aktuelle økonomiske krise har ført til en form for ’cigarkassetænkning’ blandt politiske og økonomiske beslutningstagere, når det gælder allokering af energi- og klimarelaterede investeringer.
”Man ser desværre ikke længere kampen mod den økonomiske krise og klimakrisen i sammenhæng, men derimod som modsatrettede hensyn. Intelligent risikostyring handler om at have en holistisk tilgang, hvor man adresserer begge udfordringer i sammenhæng,” sagde David Cole i forbindelse med offentliggørelsen af Global Risk 2013-rapporten, der bygger på besvarelser fra politiske og økonomiske ledere fra flere end 100 lande.
Klimakatastrofer koster USA og Asien dyrt" caption="Figur 1
Figur 2 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/43e89-ckr_fig01_vaekstokonomier_sender_klimaet_pa_katastrofekurs.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ed0df-ckr_fig01_vaekstokonomier_sender_klimaet_pa_katastrofekurs.png | Forstør Luk
Mens den økonomiske krise gør det stadig sværere at skaffe investeringskapital til den langsigtede grønne omstilling, vokser udledningerne af CO2 monumentalt. Det sker først og fremmest i Kina og resten af den nye verden, mens USA og Europa har reduceret deres udledninger.
WEF-rapporten viser, at særlig USA nu er hårdt ramt af klimarelaterede naturkatastrofer. Se figur 1. Denne tendens understøttes af en ny statusrapport fra det bredt funderede statslige rådgivningsorgan US National Climate Assessment, som i sidste uge konkluderede, at klimaforandringer nu rammer det amerikanske samfund på en række områder inden for sundhed, infrastruktur, vandforsyning og landbrug. Ifølge rapporten vil svage befolkningsgrupper som ældre og småbørn i de kommende år blive ramt af det varmere klima, ligesom byer, lufthavne og andre vil blive ramt af de flere oversvømmelser og hedebølger som følge af den globale opvarmning. ”Majsproducenter i Iowa, østersavlere i staten Washington og sirupproducenter i Vermont oplever forandringer i deres lokale klima, som de ikke har set før,” hedder det anekdotisk i rapporten, der har fået bred omtale i amerikanske massemedier. Orkanen Sandy i efteråret og nyheden om, at 2012 var det varmeste år i USA nogensinde, har for alvor øget interessen for klimaforandringer. Præsident Barack Obama lagde umiddelbart efter sit genvalg i november 2012 op til, at kampen mod den globale opvarmning vil komme højt på den politiske dagsorden i hans anden valgperiode. ”Vi ønsker, at vore børn skal leve i et Amerika, som ikke er overbebyrdet af gæld, som ikke er svækket af ulighed, og som ikke er truet af den globale opvarmnings destruktive kraft,” sagde Obama. Det står endnu ikke klart, præcis hvordan Obama vil tackle klimaproblemerne. Men lige nu er han i gang med at sætte sit nye ministerhold, hvor den stærkt klimaengagerede John Kerry står til at blive ny udenrigsminister, og hvor der også skal udpeges en ny energiminister. Samtidig er der vedholdende presseforlydender fra Washington om, at præsidenten planlægger et såkaldt nationalt klimatopmøde allerede i foråret. De amerikanske myndigheders fokus på global opvarmning, ressourceknaphed og grøn omstilling kommer også til udtryk i rapporten ”Global Trends 2030: Alternative World”, som efterretningstjenesternes ”analyseinstitut” National Intelligence Council (NIC) offentliggjorde i december. Her hedder det, at ”dramatiske og uforudsete (klima-)forandringer allerede forekommer hastigere end hidtil forudset”. Udviklingen i USA er den store joker på den internationale klimadagsorden i første halvdel af 2013. Obama står foran et energi- og klimapolitisk window of opportunity: De hjemlige forekomster af skifergas og -olie betyder, at USA nu har udsigt til at blive selvforsynende med energi. Rigeligheden af disse fossile brændsler er ikke i sig selv nogen god klimapolitisk nyhed. Men ikke desto mindre forbedrer det Obamas muligheder for at genskabe den økonomiske vækst og nedbringe arbejdsløsheden. Det kan frigøre økonomiske ressourcer til den nødvendige grønne omstilling. Som fremtidsforskerne fra NIC anfører, giver det desuden en række energirelaterede geostrategiske fordele:
Kilde: World Economic Forum: ”Global Risks 2013”, og Swiss Reinsurance Company. [/graph]
USA ramt af vildt klima
Skifergas giver nye muligheder
[graph title="Vækstøkonomier sender klimaet på katastrofekurs" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />
Kilde: The Wall Street Journal, PBL Netherlands Environmental Assessment Agency, EU-Kommissionen.
Ingen europæiske illusioner
Forhåbningerne om nye grønne fremskridt i den amerikanske energi- og klimapolitik iagttages i øjeblikket med en vis skepsis i Europa. Både EU-Kommissionen, Tyskland og Frankrig er godt klar over, at udsigten til billigere (fossil) energi til amerikansk erhvervsliv automatisk vil øge presset for billig energi til europæiske produktionsvirksomheder.
Både i Berlin og i Paris er man i øjeblikket i færd med at planlægge en storstilet omlægning af energiforsyningen. Tyskland vil udfase atomkraften, som i dag udgør 22 pct. af den samlede elektricitetsproduktion, mens Frankrig vil reducere andelen fra 75 til 50 pct. Særlig i Frankrig er man dog – ligesom i Danmark og andre europæiske lande – stærkt fokuseret på at øge virksomhedernes internationale konkurrenceevne. Og allerede i dag arbejder førende erhvervsorganisationer og energiintensive industrier på at sikre, at højere energipriser ikke kommer til at ødelægge deres konkurrenceevne.
De europæiske klimapolitikere har også noteret sig, at amerikanerne ved det seneste klimatopmøde i Doha i december var meget lidt åbne for at påtage sig internationale klimaforpligtelser. Og sidst, men ikke mindst, er der i Bruxelles bitterhed over, at præsident Obama reelt blokerede for EU-Kommissionens bestræbelser på at tvinge den interkontinentale flytrafik ind under det europæiske handelssystem for CO2-kvoter.
Barack Obama
