Økonomien som politisk game changer?

Et folketingsvalg står for døren, og flere føler sig sikre på udfaldet. Men den økonomiske virkelighed kan vende op og ned på politikernes dagsorden. Økonomien har potentiale til at blive en politisk game changer.

Der er ikke længe til valget, og meningsmålingerne er så stabile, at de levner ringe tvivl om udfaldet. Alligevel kan den økonomiske udvikling i de kommende måneder vende så meget op og ned på den politiske dagsorden, at det kan gøre meningsmålingerne til skamme.

Vi har vænnet os så meget til økonomisk stagnation, at det er lige så svært at forestille sig et opsving, som det var at forestille sig krisen i 2009. Men mange forudsætninger er faktisk til stede.

I givet fald vil et opsving dog næppe få vælgere til automatisk at strømme til regeringen. Danmark hører ikke til de lande, hvor regeringers skæbner afgøres ud fra, hvordan det går med økonomien. Men et opsving kan ændre grundlaget for den politiske debat.

Noget lignende skete med modsat fortegn ved 2011-valget, hvor Lars Løkke Rasmussen fik vendt Venstres tilbagegang til fremgang og faktisk kun var en hårsbred fra at genvinde regeringsmagten, selvom meningsmålingerne indtil sommerferien havde vist en ret stabil 54-46-fordeling.

I 2011 var det eurokrisens forværring, der var game changer. Den drev vælgernes krisebevidsthed i vejret og satte en skrap sparedagsorden i EU, kulminerende med finanspagten i januar 2012. Det klimaskifte var S og SF’s ”Fair Forandring” ikke veltilpasset til – programmet blev vejet af vælgerne og fundet for let.

I 2015 kan et økonomisk opsving forstyrre billedet tilsvarende. Det kan måske også friste regeringen til imod alle forudsigelser at skyde valget helt til efter sommerferien.

Økonomien, en konstant belastning

Det kom slet ikke til at gå med økonomien, som regeringen havde håbet. S og SF gik til valg på en kickstart af den økonomiske vækst, men det kom der hverken ”kick eller ”start ud af.

[quote align="left" author=""]Hvis (et overbevisende) opsving endelig kommer, vil det ikke nødvendigvis flytte vælgere i sig selv. Men det vil ændre den politiske dagsorden. Navnlig for oppositionen.[/quote]

Efter at de radikale havde tvunget S og SF til en skrap reformdagsorden, blev strategien at tage de ubehagelige ting hurtigt og håbe på, at fremgang og mildere politik sidst i valgperioden ville få skuffede vælgere til at vende tilbage. Men man havde ikke forudset, at reformmodstandere ville desertere til Dansk Folkeparti – endsige at DONG-salget i 2014 ville give bred protest oveni.

Og økonomien har skuffet fælt. Regeringen har forsøgt sig med credit claiming for de økonomiske resultater. Men det har klinget hult. Løkke kunne trods alt fremvise en vækst på 1,6 pct. i 2010 og 1,2 pct. i 2011. Men i 2012 gik økonomien tilbage med 0,7 pct., og i 2013 var det minus 0,5 pct. Selvom 2014 lander i et lille plus, bliver facit nul- eller minusvækst for regeringsårene 2012-2014.

Forventninger var der nok af, men alle tre år endte med at blive ”to tusind og træls”, som Margrethe Vestager formulerede det. Godt nok er dansk økonomi ”grundlæggende sund og stærk” – for at genbruge Anders Fogh Rasmussens standardvending – men vækstmæssigt er der få lande, hvor det er gået værre. Den indenlandske efterspørgsel har svigtet.

2015 kan blive anderledes

Indtil nu er alle tilløb til optimisme gjort til skamme, og det skal medgives, at bl.a. deflationsskræk og geopolitisk usikkerhed fortsat er et problem – herunder det undervurderede bagslag fra sanktionerne mod Rusland. Og i værste fald presset mod den danske krone. Opsvinget kan trække ud igen-igen, og det kan endda gå frygtelig galt. Men hvis der stadig er noget, der ligner tidligere tiders kickstart, burde der ske noget nu:

  • Der må være et opsparet forbrugsbehov – husholdningernes forbrug er ikke vokset i syv år. Det minder om kickstarten i 1994 – bare mere.
  • Boligprisfaldet er vendt i det meste af landet.
  • Renten er faldet markant – til næsten nul, selv for 30-årige lån. Det minder også om 1994 – bare mere.
  • Inflationen er foruroligende lav, men reallønnen stiger pænt.
  • Bankerne er konsoliderede efter krisen, og Nationalbankens indlånsrente på minus 0,75 pct. giver incitamenter til at være mindre restriktive med långivning.
  • Svækkelse af euro og dermed kroner styrker konkurrenceevnen.
  • Hvis ECB’s kvantitative lempelser virker, vil det styrke efterspørgslen i det nære udland.

Hvis der stadig findes et stof, der hedder ketchup, så ligner ovenstående en opskrift på en ketchupeffekt. Mange faktorer er 1994 om igen. Eller 1984-86. I 1984, ’85 og ’86 lå væksten mellem 4 og 5 pct. årligt. I 1994 var den 5,3 pct. Privatforbruget steg med hhv. 3,4, 4,5 og 7,2 pct. i 1984-86 – og med 6,6 pct. i 1994. I begge tilfælde efter mange magre år, rentefald, bedre kreditmuligheder mv.

Kort sagt: Hvis danskerne stadig har et forbrugs- og boliginvesteringsgen tilbage, så burde det være svært at holde tilbage i 2015. I modsætning til tidligere under krisen oplever danskerne nu også privatøkonomisk fremgang (if. forbrugertillidsmålingerne). Og eksporten kan komme oveni.

Ny politisk dagsorden

Hvis (et overbevisende) opsving endelig kommer, vil det ikke nødvendigvis flytte vælgere i sig selv. Men det vil ændre den politiske dagsorden. Navnlig for oppositionen.

Venstre har efterhånden fået bakket en hel del ud af kravet om at skære velfærdsstaten tilbage. Det er formentlig klogt, hvis konjunkturen vender. Til gengæld forekommer det unødigt hasarderet at gøre det til et ultimativt krav at genindføre boligjobordningen med tilbagevirkende kraft. Godt nok er den slags ordninger populære, selvom de sjældent virker ret godt. Men Venstres krav tager slet ikke højde for et selvbærende opsving i økonomien – i dén situation er vælgerappellen mindre.

Til gengæld tager et opsving ikke kraften ud af et krav om fastfrysning af grundskylden. Det kunne blive fristende for Venstre at løbe med på dét krav – og her står regeringen svagt pga. bataljerne om vilkårlige vurderinger. I Danmark er de fleste økonomer enige om at elske boligskatter, men mange vælgere – også ofte lejere – er enige om at hade dem. En beskatning af gevinster som i Sverige ville have væsentlig højere legitimitet.

Givet de ovennævnte muligheder for at sadle om vil et opsving ikke nødvendigvis true Løkkes statsministerdrømme.

Men, i tilfælde af at vi atter kommer til at opleve noget, der ligner et ”normalt” økonomisk opsving efter en dyb og lang krise, kan den politiske dagsorden hurtigt ændres. Det har ikke kun betydning for fordelingen mellem ”rød” og ”blå” blok. Det Konservative Folkeparti kunne få en tiltrængt chance for at genoplive sig selv.

Et andet spørgsmål er, hvordan et dagsordensskifte som følge af et opsving ville efterlade Dansk Folkeparti. Partiet trives godt, når flygtninge-/indvandrerpolitikken er i centrum. Men partiet har også videreudviklet sit andet ben: en kritik af blå og røde regeringers højredrejede socialpolitik. Selv skattepolitik går an, så længe det drejer sig om at sikre, at de mindre velstillede får del i skattelettelserne. Men kan partiet også klare sig, hvis f.eks. boligskatterne kommer højt på dagsordenen – eller vil det blive glemt?

Forrige artikel Første skridt mod en klimaaftale i Paris er taget Næste artikel Alle virksomheder bør have en ’First Rebel’
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.