Økonomien som politisk game changer?

Et folketingsvalg står for døren, og flere føler sig sikre på udfaldet. Men den økonomiske virkelighed kan vende op og ned på politikernes dagsorden. Økonomien har potentiale til at blive en politisk game changer.

Der er ikke længe til valget, og meningsmålingerne er så stabile, at de levner ringe tvivl om udfaldet. Alligevel kan den økonomiske udvikling i de kommende måneder vende så meget op og ned på den politiske dagsorden, at det kan gøre meningsmålingerne til skamme.

Vi har vænnet os så meget til økonomisk stagnation, at det er lige så svært at forestille sig et opsving, som det var at forestille sig krisen i 2009. Men mange forudsætninger er faktisk til stede.

I givet fald vil et opsving dog næppe få vælgere til automatisk at strømme til regeringen. Danmark hører ikke til de lande, hvor regeringers skæbner afgøres ud fra, hvordan det går med økonomien. Men et opsving kan ændre grundlaget for den politiske debat.

Noget lignende skete med modsat fortegn ved 2011-valget, hvor Lars Løkke Rasmussen fik vendt Venstres tilbagegang til fremgang og faktisk kun var en hårsbred fra at genvinde regeringsmagten, selvom meningsmålingerne indtil sommerferien havde vist en ret stabil 54-46-fordeling.

I 2011 var det eurokrisens forværring, der var game changer. Den drev vælgernes krisebevidsthed i vejret og satte en skrap sparedagsorden i EU, kulminerende med finanspagten i januar 2012. Det klimaskifte var S og SF’s ”Fair Forandring” ikke veltilpasset til – programmet blev vejet af vælgerne og fundet for let.

I 2015 kan et økonomisk opsving forstyrre billedet tilsvarende. Det kan måske også friste regeringen til imod alle forudsigelser at skyde valget helt til efter sommerferien.

Økonomien, en konstant belastning

Det kom slet ikke til at gå med økonomien, som regeringen havde håbet. S og SF gik til valg på en kickstart af den økonomiske vækst, men det kom der hverken ”kick eller ”start ud af.

[quote align="left" author=""]Hvis (et overbevisende) opsving endelig kommer, vil det ikke nødvendigvis flytte vælgere i sig selv. Men det vil ændre den politiske dagsorden. Navnlig for oppositionen.[/quote]

Efter at de radikale havde tvunget S og SF til en skrap reformdagsorden, blev strategien at tage de ubehagelige ting hurtigt og håbe på, at fremgang og mildere politik sidst i valgperioden ville få skuffede vælgere til at vende tilbage. Men man havde ikke forudset, at reformmodstandere ville desertere til Dansk Folkeparti – endsige at DONG-salget i 2014 ville give bred protest oveni.

Og økonomien har skuffet fælt. Regeringen har forsøgt sig med credit claiming for de økonomiske resultater. Men det har klinget hult. Løkke kunne trods alt fremvise en vækst på 1,6 pct. i 2010 og 1,2 pct. i 2011. Men i 2012 gik økonomien tilbage med 0,7 pct., og i 2013 var det minus 0,5 pct. Selvom 2014 lander i et lille plus, bliver facit nul- eller minusvækst for regeringsårene 2012-2014.

Forventninger var der nok af, men alle tre år endte med at blive ”to tusind og træls”, som Margrethe Vestager formulerede det. Godt nok er dansk økonomi ”grundlæggende sund og stærk” – for at genbruge Anders Fogh Rasmussens standardvending – men vækstmæssigt er der få lande, hvor det er gået værre. Den indenlandske efterspørgsel har svigtet.

2015 kan blive anderledes

Indtil nu er alle tilløb til optimisme gjort til skamme, og det skal medgives, at bl.a. deflationsskræk og geopolitisk usikkerhed fortsat er et problem – herunder det undervurderede bagslag fra sanktionerne mod Rusland. Og i værste fald presset mod den danske krone. Opsvinget kan trække ud igen-igen, og det kan endda gå frygtelig galt. Men hvis der stadig er noget, der ligner tidligere tiders kickstart, burde der ske noget nu:

  • Der må være et opsparet forbrugsbehov – husholdningernes forbrug er ikke vokset i syv år. Det minder om kickstarten i 1994 – bare mere.
  • Boligprisfaldet er vendt i det meste af landet.
  • Renten er faldet markant – til næsten nul, selv for 30-årige lån. Det minder også om 1994 – bare mere.
  • Inflationen er foruroligende lav, men reallønnen stiger pænt.
  • Bankerne er konsoliderede efter krisen, og Nationalbankens indlånsrente på minus 0,75 pct. giver incitamenter til at være mindre restriktive med långivning.
  • Svækkelse af euro og dermed kroner styrker konkurrenceevnen.
  • Hvis ECB’s kvantitative lempelser virker, vil det styrke efterspørgslen i det nære udland.

Hvis der stadig findes et stof, der hedder ketchup, så ligner ovenstående en opskrift på en ketchupeffekt. Mange faktorer er 1994 om igen. Eller 1984-86. I 1984, ’85 og ’86 lå væksten mellem 4 og 5 pct. årligt. I 1994 var den 5,3 pct. Privatforbruget steg med hhv. 3,4, 4,5 og 7,2 pct. i 1984-86 – og med 6,6 pct. i 1994. I begge tilfælde efter mange magre år, rentefald, bedre kreditmuligheder mv.

Kort sagt: Hvis danskerne stadig har et forbrugs- og boliginvesteringsgen tilbage, så burde det være svært at holde tilbage i 2015. I modsætning til tidligere under krisen oplever danskerne nu også privatøkonomisk fremgang (if. forbrugertillidsmålingerne). Og eksporten kan komme oveni.

Ny politisk dagsorden

Hvis (et overbevisende) opsving endelig kommer, vil det ikke nødvendigvis flytte vælgere i sig selv. Men det vil ændre den politiske dagsorden. Navnlig for oppositionen.

Venstre har efterhånden fået bakket en hel del ud af kravet om at skære velfærdsstaten tilbage. Det er formentlig klogt, hvis konjunkturen vender. Til gengæld forekommer det unødigt hasarderet at gøre det til et ultimativt krav at genindføre boligjobordningen med tilbagevirkende kraft. Godt nok er den slags ordninger populære, selvom de sjældent virker ret godt. Men Venstres krav tager slet ikke højde for et selvbærende opsving i økonomien – i dén situation er vælgerappellen mindre.

Til gengæld tager et opsving ikke kraften ud af et krav om fastfrysning af grundskylden. Det kunne blive fristende for Venstre at løbe med på dét krav – og her står regeringen svagt pga. bataljerne om vilkårlige vurderinger. I Danmark er de fleste økonomer enige om at elske boligskatter, men mange vælgere – også ofte lejere – er enige om at hade dem. En beskatning af gevinster som i Sverige ville have væsentlig højere legitimitet.

Givet de ovennævnte muligheder for at sadle om vil et opsving ikke nødvendigvis true Løkkes statsministerdrømme.

Men, i tilfælde af at vi atter kommer til at opleve noget, der ligner et ”normalt” økonomisk opsving efter en dyb og lang krise, kan den politiske dagsorden hurtigt ændres. Det har ikke kun betydning for fordelingen mellem ”rød” og ”blå” blok. Det Konservative Folkeparti kunne få en tiltrængt chance for at genoplive sig selv.

Et andet spørgsmål er, hvordan et dagsordensskifte som følge af et opsving ville efterlade Dansk Folkeparti. Partiet trives godt, når flygtninge-/indvandrerpolitikken er i centrum. Men partiet har også videreudviklet sit andet ben: en kritik af blå og røde regeringers højredrejede socialpolitik. Selv skattepolitik går an, så længe det drejer sig om at sikre, at de mindre velstillede får del i skattelettelserne. Men kan partiet også klare sig, hvis f.eks. boligskatterne kommer højt på dagsordenen – eller vil det blive glemt?

Forrige artikel Første skridt mod en klimaaftale i Paris er taget Næste artikel Alle virksomheder bør have en ’First Rebel’

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.