Ørsteds strategiske chef: Den grønne omstilling har fået nyt momentum

KOMMENTAR: Tiden til snak uden handling er ved at rinde ud. Derfor er der brug for, at alle lande, byer, virksomheder og organisationer leverer konkret handling i overensstemmelse med anbefalingerne fra videnskaben. Nu.

Jakob Askou Bøss
Strategi- og kommunikationsdirektør, Ørsted

Vi har de kommende ti år til at halvere udledningen af drivhusgasser, hvis vi skal begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Sidst i september kom endnu en rapport fra FN’s klimapanel, der igen bekræfter, at verden bliver varmere, og at det sker hurtigere end hidtil antaget.

Klimatopmødet i New York leverede ikke de ambitiøse mål og konkrete initiativer fra verdens ledere, som skal til for at bremse klimaforandringerne. Men selv om vi ikke fik det gennembrud, som mange havde håbet på, da verdens ledere mødtes til FN-generalsekretær Guterres’ Climate Action Summit, så stod erkendelsen af, at vi som verdenssamfund er nødt til at handle nu, heldigvis stærkt ved de flere hundrede tilknyttede events under Climate Week NYC, som jeg selv deltog i flere af.

Jeg deltog først og fremmest i en række møder, hvor det stod klart, at der mellem progressive politikere, virksomheder og investorer er en klar og fælles forståelse for, at vi har behov for at accelerere den grønne omstilling, og at vi ikke kan løse udfordringen, medmindre vi arbejder sammen. Politikerne skal sætte ambitiøse mål, industrien skal investere i grøn infrastruktur og fremme skala og innovation, og investorerne skal bidrage med kapital til at realisere de milliardstore investeringer, der er brug for.

Derfor er jeg rejst hjem med en pæn portion optimisme i bagagen. Fornemmelsen af et positivt momentum og ikke mindst en oplevelse af øget folkeligt pres, som, jeg håber, fører til, at alle lande accelererer deres indsats for at begrænse udledningerne af drivhusgasser.

Stafetten går videre til København

Nu ser vi frem mod endnu en uge i klimaets tegn med C40 World Mayors Summit, der afholdes i København fra 9.-12. oktober. Borgmestre fra mange af verdens mest fremtrædende byer har sammen med andre internationale topfolk meldt deres ankomst. Efter en uges fokus på klimaet i New York er timingen for det danske værtskab optimal. 

Også Danmarks indsats giver grund til optimisme. Den danske målsætning om en 70 procents reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 tiltrak stor opmærksomhed under klimaugen i New York. Målsætningen er blandt de mest ambitiøse globalt og støttes både af et bredt flertal i Folketinget og af dansk erhvervsliv. Under klimatopmødet kom meldingen fra de danske pensionsselskaber om, at de frem mod 2030 vil investere 350 milliarder kroner ekstra i grøn omstilling.

Lægger man eksempelvis de 200 milliarder kroner som vi i Ørsted sidste år meldte ud, at vi vil investere i grøn energi frem mod 2025, står det klart, at vi i Danmark mener det alvorligt og er parate til at levere konkret handling. Også på den korte bane. Og det er helt afgørende. For verdenssamfundet har kun de kommende ti år til at bevise, at vi er i stand til at vende udviklingen og halvere de globale emissioner.

Med det ambitiøse danske lederskab er vi i Danmark med til at sætte barren for, hvad der skal til, hvis vi skal gøre noget reelt ved klimaproblemerne. Under klimatopmødet i New York var det derfor dejligt som dansker at opleve den respekt, det aftvinger rundtomkring i verden, at vi går foran og er blandt de absolutte foregangslande på klimaområdet. Og for de danske virksomheder, der arbejder med klima- og energiløsninger, herunder Ørsted, er det med til at positionere vores løsninger endnu stærkere, når vi er ude på de globale markeder for at sælge vores løsninger.

Danmark har et særligt ansvar

Et konkret eksempel på, hvordan det danske lederskab på klimaområdet gennem mange år er med til at omsætte sig til muligheder for danske virksomheder, er Danmark og Ørsteds samarbejde med staten New York. Under ledelse af guvernør Andrew Cuomo har staten New York sat sig et ambitiøst mål om at have 100 procent grøn elektricitet i 2040. En vigtig del af den plan er at bygge 9 gigawatt havvind i 2035. Det er op mod dobbelt så meget havvind, som Danmark forventes at have i 2030.

Staten New York underskrev sidste år en samarbejdsaftale med Danmark om havvind, fordi New York ser Danmark og danske virksomheder som ideelle samarbejdspartnere på grund af vores globale førerposition inden for havvind. Under klimaugen i New York blev samarbejdet udvidet yderligere.

I Ørsted vandt vi for et par måneder siden, i konkurrence med store globale energiselskaber, retten til at opføre en stor havmøllepark på 880 megawatt i New York. Vindmølleparken skal stå færdig i 2024. Derfor var det også en stor fornøjelse, at jeg og andre kolleger fra Ørsteds amerikanske organisation sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod under klimaugen i New York kunne åbne vores nye kontor i New York City, hvorfra vi skal styre byggeriet af den nye havvindmøllepark.

Danmarks særlige rolle

Den internationale anerkendelse, vi i Danmark har opnået, kommer dog også med et ansvar om konstant at skubbe på i den globale grønne omstilling. Det ansvar skal vi også løfte i den kommende uge i København. For som New York har vist, så har byer og delstater en fantastisk mulighed for at sætte ambitiøse mål, levere konkrete mål og resultater og være drivende i den grønne omstilling.

Jeg vælger derfor efter klimaugen i New York at fokusere på det positive momentum og være optimist på den grønne omstillings vegne. Både klimaugen i New York og C40-topmødet i København understreger, at selvom Danmark er et lille land i en global sammenhæng, så ”slår vi hårdere, end vores vægtklasse berettiger”, i kampen mod klimaforandringerne.

Jeg håber, at vi kan inspirere ugens prominente gæster til, at det er summen af vores lokale, regionale og nationale handlinger, der gør en forskel, og at det er muligt at gøre en stor forskel, selv om man ikke er blandt de største. 

Forrige artikel Frederiksens røde kursskifter Frederiksens røde kursskifter Næste artikel Verdens kedeligste udlændingepolitik Verdens kedeligste udlændingepolitik

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.