Ørsteds strategiske chef: Den grønne omstilling har fået nyt momentum

KOMMENTAR: Tiden til snak uden handling er ved at rinde ud. Derfor er der brug for, at alle lande, byer, virksomheder og organisationer leverer konkret handling i overensstemmelse med anbefalingerne fra videnskaben. Nu.

Jakob Askou Bøss
Strategi- og kommunikationsdirektør, Ørsted

Vi har de kommende ti år til at halvere udledningen af drivhusgasser, hvis vi skal begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Sidst i september kom endnu en rapport fra FN’s klimapanel, der igen bekræfter, at verden bliver varmere, og at det sker hurtigere end hidtil antaget.

Klimatopmødet i New York leverede ikke de ambitiøse mål og konkrete initiativer fra verdens ledere, som skal til for at bremse klimaforandringerne. Men selv om vi ikke fik det gennembrud, som mange havde håbet på, da verdens ledere mødtes til FN-generalsekretær Guterres’ Climate Action Summit, så stod erkendelsen af, at vi som verdenssamfund er nødt til at handle nu, heldigvis stærkt ved de flere hundrede tilknyttede events under Climate Week NYC, som jeg selv deltog i flere af.

Jeg deltog først og fremmest i en række møder, hvor det stod klart, at der mellem progressive politikere, virksomheder og investorer er en klar og fælles forståelse for, at vi har behov for at accelerere den grønne omstilling, og at vi ikke kan løse udfordringen, medmindre vi arbejder sammen. Politikerne skal sætte ambitiøse mål, industrien skal investere i grøn infrastruktur og fremme skala og innovation, og investorerne skal bidrage med kapital til at realisere de milliardstore investeringer, der er brug for.

Derfor er jeg rejst hjem med en pæn portion optimisme i bagagen. Fornemmelsen af et positivt momentum og ikke mindst en oplevelse af øget folkeligt pres, som, jeg håber, fører til, at alle lande accelererer deres indsats for at begrænse udledningerne af drivhusgasser.

Stafetten går videre til København

Nu ser vi frem mod endnu en uge i klimaets tegn med C40 World Mayors Summit, der afholdes i København fra 9.-12. oktober. Borgmestre fra mange af verdens mest fremtrædende byer har sammen med andre internationale topfolk meldt deres ankomst. Efter en uges fokus på klimaet i New York er timingen for det danske værtskab optimal. 

Også Danmarks indsats giver grund til optimisme. Den danske målsætning om en 70 procents reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 tiltrak stor opmærksomhed under klimaugen i New York. Målsætningen er blandt de mest ambitiøse globalt og støttes både af et bredt flertal i Folketinget og af dansk erhvervsliv. Under klimatopmødet kom meldingen fra de danske pensionsselskaber om, at de frem mod 2030 vil investere 350 milliarder kroner ekstra i grøn omstilling.

Lægger man eksempelvis de 200 milliarder kroner som vi i Ørsted sidste år meldte ud, at vi vil investere i grøn energi frem mod 2025, står det klart, at vi i Danmark mener det alvorligt og er parate til at levere konkret handling. Også på den korte bane. Og det er helt afgørende. For verdenssamfundet har kun de kommende ti år til at bevise, at vi er i stand til at vende udviklingen og halvere de globale emissioner.

Med det ambitiøse danske lederskab er vi i Danmark med til at sætte barren for, hvad der skal til, hvis vi skal gøre noget reelt ved klimaproblemerne. Under klimatopmødet i New York var det derfor dejligt som dansker at opleve den respekt, det aftvinger rundtomkring i verden, at vi går foran og er blandt de absolutte foregangslande på klimaområdet. Og for de danske virksomheder, der arbejder med klima- og energiløsninger, herunder Ørsted, er det med til at positionere vores løsninger endnu stærkere, når vi er ude på de globale markeder for at sælge vores løsninger.

Danmark har et særligt ansvar

Et konkret eksempel på, hvordan det danske lederskab på klimaområdet gennem mange år er med til at omsætte sig til muligheder for danske virksomheder, er Danmark og Ørsteds samarbejde med staten New York. Under ledelse af guvernør Andrew Cuomo har staten New York sat sig et ambitiøst mål om at have 100 procent grøn elektricitet i 2040. En vigtig del af den plan er at bygge 9 gigawatt havvind i 2035. Det er op mod dobbelt så meget havvind, som Danmark forventes at have i 2030.

Staten New York underskrev sidste år en samarbejdsaftale med Danmark om havvind, fordi New York ser Danmark og danske virksomheder som ideelle samarbejdspartnere på grund af vores globale førerposition inden for havvind. Under klimaugen i New York blev samarbejdet udvidet yderligere.

I Ørsted vandt vi for et par måneder siden, i konkurrence med store globale energiselskaber, retten til at opføre en stor havmøllepark på 880 megawatt i New York. Vindmølleparken skal stå færdig i 2024. Derfor var det også en stor fornøjelse, at jeg og andre kolleger fra Ørsteds amerikanske organisation sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod under klimaugen i New York kunne åbne vores nye kontor i New York City, hvorfra vi skal styre byggeriet af den nye havvindmøllepark.

Danmarks særlige rolle

Den internationale anerkendelse, vi i Danmark har opnået, kommer dog også med et ansvar om konstant at skubbe på i den globale grønne omstilling. Det ansvar skal vi også løfte i den kommende uge i København. For som New York har vist, så har byer og delstater en fantastisk mulighed for at sætte ambitiøse mål, levere konkrete mål og resultater og være drivende i den grønne omstilling.

Jeg vælger derfor efter klimaugen i New York at fokusere på det positive momentum og være optimist på den grønne omstillings vegne. Både klimaugen i New York og C40-topmødet i København understreger, at selvom Danmark er et lille land i en global sammenhæng, så ”slår vi hårdere, end vores vægtklasse berettiger”, i kampen mod klimaforandringerne.

Jeg håber, at vi kan inspirere ugens prominente gæster til, at det er summen af vores lokale, regionale og nationale handlinger, der gør en forskel, og at det er muligt at gøre en stor forskel, selv om man ikke er blandt de største. 

Forrige artikel Frederiksens røde kursskifter Frederiksens røde kursskifter Næste artikel Verdens kedeligste udlændingepolitik Verdens kedeligste udlændingepolitik

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Forankring bedre end forhastet klimahandling

Forankring bedre end forhastet klimahandling

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.