Det offentlige er mere innovativt end sit rygte

Med inspiration fra den italienske professor Mariana Mazzucato er en interessant ny forestilling ved at brede sig: Der er ting, som den offentlige sektor er bedre til end den private. Det gælder bl.a. innovation.

Den italiensk-amerikanske forsker Mariana Mazzucato er for tiden lidt af en darling i medier som BBC, Financial Times, The Economist og Mandag Morgen. Hun har netop udgivet bogen The Entrepreneurial State, hvori hun argumenterer for, at den offentlige sektors innovationsevne er stærkt undervurderet.

Ifølge Mazzucato er det især evnen til at investere langsigtet i teknologier og forskningsprogrammer, som er så risikofyldte, at ingen private virksomheder kan eller vil være med, som er den offentlige sektors force.

Eksempelvis ville en række af de teknologier, som indgår i Apples iPhone, ikke eksistere uden den offentlige sektor. Internettet, WiFi-forbindelser, mp3-filer, stemmestyring og for den sags skyld den berøringsfølsomme skærm er alle resultatet af offentlige investeringer i forskning og udvikling. Tilsvarende har intelligent, statsfinansieret forskning i nye lægemidler været helt afgørende for den farmaceutiske industri, hævder Mazzucato.

Billedet af en offentlig sektor som er selvsikker, proaktiv og nyskabende, harmonerer dårligt med de senere års rædselshistorier om europæiske regeringer på fallittens rand, bureaukratiske organisationer eller den seneste nedsmeltning i den amerikanske kongres.

Men bør den offentlige sektor i virkeligheden ranke ryggen og genvinde selvtilliden? Giver den måske endda den private sektor baghjul i paradedisciplinen ”innovation”?

Offentlig innovationssucces

For tiden er jeg formand for et udvalg nedsat af EU-Kommissionen, hvor blandt andet Marianna Mazzucato er medlem. Udvalget skal i den kommende tid udarbejde anbefalinger til styrket offentlig innovation i Europa. I forbindelse med dette arbejde er jeg blevet opmærksom på, at der er ved at ske et betydeligt skifte i vores forståelse af den offentlige sektors rolle i samfundet.

Følg Christian Bason

Lad mig give et par eksempler:

Bedre til at skabe fremtidens vækstmarkeder. Det er efterhånden alment anerkendt, at den offentlige sektor kan spille en unik rolle ved at foretage langsigtede investeringer i teknologier, som kan være med til at løse nogle af samfundets store udfordringer inden for eksempelvis klima, energi, miljø og sundhed.

I dansk kontekst kan regeringens arbejde med Vækstteams ses som et udtryk for dette, ligesom EU’s ambitiøse nye Horizon 2020-forskningsprogram har budgetteret knap 32 milliarder euro til at tackle sådanne ”societal challenges”. Sat på spidsen kan man sige, at den offentlige sektor som strategisk investor skaber fremtidens markeder. Dette er også Mazzucatos provokerende pointe. Staten er i den forstand mere innovativ end erhvervslivet.

Mere nyskabende innovationsprocesser. Hvis man vil lære at organisere og styre radikal innovation, skal man ikke kigge på Google, men på det amerikanske forsvarsministeriums forsknings- og udviklingsenhed DARPA (Defence Advanced Research Projects Agency).

I forsideartiklen i den seneste udgave af Harvard Business Review fortæller to tidligere DARPA-direktører, hvordan organisationen ikke alene opfandt internettet, men i de hele taget står bag den vel nok mest imponerende og konsistente række af banebrydende teknologier, verden har set.

[quote align="left" author=""]I Storbritannien valgte man for et par år siden at stoppe samarbejderne med størstedelen af statens eksterne it-leverandører og trække udviklingsopgaverne hjem til et lille internt designteam.[/quote]

Med flere end 200 innovationsprogrammer og et budget på tre milliarder dollar er DARPA ikke nogen lille organisation, men ikke desto mindre er den ekstremt effektiv og ubureaukratisk. Den administrative stab består af blot 120 personer, hertil kommer cirka 100 projektledere. Resten af organisationen er bygget op om fleksible projektteams, som sammensættes med de ypperste forskere og eksperter, og som opløses igen, så snart et projektforløb er afsluttet. Tilsæt en høj grad af institutionel uafhængighed og et tårnhøjt ambitionsniveau om at tackle nogle af verdens vanskeligste udfordringer, og man har opskriften på en offentlig innovationssucces, som bliver beundret i den private sektor.

Dygtigere til digital service. De senere år har budt på mange historier om, hvordan private virksomheder dropper outsourcing af produktionen til lavtlønslande og trækker hele eller dele af opgaven tilbage i eget regi. Nu sker det samme i den offentlige sektor, især på det digitale område. Opgaver som tidligere blev købt hos højt betalte eksterne it-konsulenter, bliver i stigende grad løst in-house, i takt med at digital service bliver en offentlig kerneopgave.

Det nok mest kendte eksempel er websitet Gov.uk, som er den britiske pendant til vores hjemlige borger.dk. Det er borgernes indgang til det offentlige. I Storbritannien valgte man for et par år siden at stoppe samarbejderne med størstedelen af statens eksterne it-leverandører og trække udviklingsopgaverne hjem til et lille internt designteam. Teamets opgave har været at skabe en helt ny digital platform, som revolutionerer den måde, borgerne møder det offentlige på.

Ifølge den ansvarlige minister, Francis Maude, er Gov.uk blevet ”planlagt, skrevet, organiseret og designet med udgangspunkt i brugernes behov – og ikke i, hvad det offentlige gerne vil have dem til at gøre”.

I praksis har det bl.a. betydet, at en beta-udgave af sitet blev brugertestet i fuld offentlighed, derefter lukket ned igen, for så at genåbne i en forbedret udgave. Websitet anslås årligt at spare de engelske skatteydere, hvad der svarer til en halv milliard kroner, og det vandt for nylig den prestigefyldte britiske Design of the Year Award, hvilket gav Gov.uk tilnavnet ”The Paul Smith of websites”.

[quote align="right" author=""]Mens private virksomheder jagter næste kvartalsregnskab, har den offentlige sektor muligheden for at tænke 10, 20 eller 30 år frem i tiden.[/quote]

Innovation på den lange bane

Hvad fortæller de tre eksempler her? Som jeg ser det, er pointen ikke, at den offentlige sektor er mere innovativ end den private sektor. Der skulle trods alt en Steve Jobs til for at gøre teknologierne så brugervenlige, attraktive og profitable, som det er tilfældet med en iPhone. DARPA er måske en frontløber, men de private kan også være med. Tænk bare på IBM, som har skabt fem nobelprisvindere. Og Gov.uk er stærkt inspireret af designprincipperne hos blandt andet Amazon og Google.

Jeg synes ikke desto mindre, at vi kan lære noget om, hvordan den offentlige sektor kan spille en stor rolle som drivkraft for innovation. Det kræver for det første, at vi tør satse offentlige ressourcer på de teknologier og løsninger, som har potentialet til på afgørende vis at forme vores fremtid på den lange bane. Mens private virksomheder jagter næste kvartalsregnskab, har den offentlige sektor muligheden for at tænke 10, 20 eller 30 år frem i tiden.

For det andet kan den offentlige sektor i lige så høj grad som den private være pioner, når det drejer sig om at organisere innovationsarbejdet. For den grad af kompleksitet, som præger offentlige problemstillinger, betyder, at organisering, incitamenter og processer reelt er mere komplekse end det, som foregår i privat regi, og det kræver effektiv organisering.

Endelig skal den offentlige sektor være parat til at insource de opgaver og kompetencer, som er forretningskritiske – herunder det dyre og vigtige digitale område. Der skal nok være plads til private leverandører alligevel. Hvis de altså er skarpe nok.

Læs flere af Christian Basons indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvorfor ikke tale øresundsk? Næste artikel Lav en mulighedsformulering

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.