Det offentlige er mere innovativt end sit rygte

Med inspiration fra den italienske professor Mariana Mazzucato er en interessant ny forestilling ved at brede sig: Der er ting, som den offentlige sektor er bedre til end den private. Det gælder bl.a. innovation.

Den italiensk-amerikanske forsker Mariana Mazzucato er for tiden lidt af en darling i medier som BBC, Financial Times, The Economist og Mandag Morgen. Hun har netop udgivet bogen The Entrepreneurial State, hvori hun argumenterer for, at den offentlige sektors innovationsevne er stærkt undervurderet.

Ifølge Mazzucato er det især evnen til at investere langsigtet i teknologier og forskningsprogrammer, som er så risikofyldte, at ingen private virksomheder kan eller vil være med, som er den offentlige sektors force.

Eksempelvis ville en række af de teknologier, som indgår i Apples iPhone, ikke eksistere uden den offentlige sektor. Internettet, WiFi-forbindelser, mp3-filer, stemmestyring og for den sags skyld den berøringsfølsomme skærm er alle resultatet af offentlige investeringer i forskning og udvikling. Tilsvarende har intelligent, statsfinansieret forskning i nye lægemidler været helt afgørende for den farmaceutiske industri, hævder Mazzucato.

Billedet af en offentlig sektor som er selvsikker, proaktiv og nyskabende, harmonerer dårligt med de senere års rædselshistorier om europæiske regeringer på fallittens rand, bureaukratiske organisationer eller den seneste nedsmeltning i den amerikanske kongres.

Men bør den offentlige sektor i virkeligheden ranke ryggen og genvinde selvtilliden? Giver den måske endda den private sektor baghjul i paradedisciplinen ”innovation”?

Offentlig innovationssucces

For tiden er jeg formand for et udvalg nedsat af EU-Kommissionen, hvor blandt andet Marianna Mazzucato er medlem. Udvalget skal i den kommende tid udarbejde anbefalinger til styrket offentlig innovation i Europa. I forbindelse med dette arbejde er jeg blevet opmærksom på, at der er ved at ske et betydeligt skifte i vores forståelse af den offentlige sektors rolle i samfundet.

Følg Christian Bason

Lad mig give et par eksempler:

Bedre til at skabe fremtidens vækstmarkeder. Det er efterhånden alment anerkendt, at den offentlige sektor kan spille en unik rolle ved at foretage langsigtede investeringer i teknologier, som kan være med til at løse nogle af samfundets store udfordringer inden for eksempelvis klima, energi, miljø og sundhed.

I dansk kontekst kan regeringens arbejde med Vækstteams ses som et udtryk for dette, ligesom EU’s ambitiøse nye Horizon 2020-forskningsprogram har budgetteret knap 32 milliarder euro til at tackle sådanne ”societal challenges”. Sat på spidsen kan man sige, at den offentlige sektor som strategisk investor skaber fremtidens markeder. Dette er også Mazzucatos provokerende pointe. Staten er i den forstand mere innovativ end erhvervslivet.

Mere nyskabende innovationsprocesser. Hvis man vil lære at organisere og styre radikal innovation, skal man ikke kigge på Google, men på det amerikanske forsvarsministeriums forsknings- og udviklingsenhed DARPA (Defence Advanced Research Projects Agency).

I forsideartiklen i den seneste udgave af Harvard Business Review fortæller to tidligere DARPA-direktører, hvordan organisationen ikke alene opfandt internettet, men i de hele taget står bag den vel nok mest imponerende og konsistente række af banebrydende teknologier, verden har set.

[quote align="left" author=""]I Storbritannien valgte man for et par år siden at stoppe samarbejderne med størstedelen af statens eksterne it-leverandører og trække udviklingsopgaverne hjem til et lille internt designteam.[/quote]

Med flere end 200 innovationsprogrammer og et budget på tre milliarder dollar er DARPA ikke nogen lille organisation, men ikke desto mindre er den ekstremt effektiv og ubureaukratisk. Den administrative stab består af blot 120 personer, hertil kommer cirka 100 projektledere. Resten af organisationen er bygget op om fleksible projektteams, som sammensættes med de ypperste forskere og eksperter, og som opløses igen, så snart et projektforløb er afsluttet. Tilsæt en høj grad af institutionel uafhængighed og et tårnhøjt ambitionsniveau om at tackle nogle af verdens vanskeligste udfordringer, og man har opskriften på en offentlig innovationssucces, som bliver beundret i den private sektor.

Dygtigere til digital service. De senere år har budt på mange historier om, hvordan private virksomheder dropper outsourcing af produktionen til lavtlønslande og trækker hele eller dele af opgaven tilbage i eget regi. Nu sker det samme i den offentlige sektor, især på det digitale område. Opgaver som tidligere blev købt hos højt betalte eksterne it-konsulenter, bliver i stigende grad løst in-house, i takt med at digital service bliver en offentlig kerneopgave.

Det nok mest kendte eksempel er websitet Gov.uk, som er den britiske pendant til vores hjemlige borger.dk. Det er borgernes indgang til det offentlige. I Storbritannien valgte man for et par år siden at stoppe samarbejderne med størstedelen af statens eksterne it-leverandører og trække udviklingsopgaverne hjem til et lille internt designteam. Teamets opgave har været at skabe en helt ny digital platform, som revolutionerer den måde, borgerne møder det offentlige på.

Ifølge den ansvarlige minister, Francis Maude, er Gov.uk blevet ”planlagt, skrevet, organiseret og designet med udgangspunkt i brugernes behov – og ikke i, hvad det offentlige gerne vil have dem til at gøre”.

I praksis har det bl.a. betydet, at en beta-udgave af sitet blev brugertestet i fuld offentlighed, derefter lukket ned igen, for så at genåbne i en forbedret udgave. Websitet anslås årligt at spare de engelske skatteydere, hvad der svarer til en halv milliard kroner, og det vandt for nylig den prestigefyldte britiske Design of the Year Award, hvilket gav Gov.uk tilnavnet ”The Paul Smith of websites”.

[quote align="right" author=""]Mens private virksomheder jagter næste kvartalsregnskab, har den offentlige sektor muligheden for at tænke 10, 20 eller 30 år frem i tiden.[/quote]

Innovation på den lange bane

Hvad fortæller de tre eksempler her? Som jeg ser det, er pointen ikke, at den offentlige sektor er mere innovativ end den private sektor. Der skulle trods alt en Steve Jobs til for at gøre teknologierne så brugervenlige, attraktive og profitable, som det er tilfældet med en iPhone. DARPA er måske en frontløber, men de private kan også være med. Tænk bare på IBM, som har skabt fem nobelprisvindere. Og Gov.uk er stærkt inspireret af designprincipperne hos blandt andet Amazon og Google.

Jeg synes ikke desto mindre, at vi kan lære noget om, hvordan den offentlige sektor kan spille en stor rolle som drivkraft for innovation. Det kræver for det første, at vi tør satse offentlige ressourcer på de teknologier og løsninger, som har potentialet til på afgørende vis at forme vores fremtid på den lange bane. Mens private virksomheder jagter næste kvartalsregnskab, har den offentlige sektor muligheden for at tænke 10, 20 eller 30 år frem i tiden.

For det andet kan den offentlige sektor i lige så høj grad som den private være pioner, når det drejer sig om at organisere innovationsarbejdet. For den grad af kompleksitet, som præger offentlige problemstillinger, betyder, at organisering, incitamenter og processer reelt er mere komplekse end det, som foregår i privat regi, og det kræver effektiv organisering.

Endelig skal den offentlige sektor være parat til at insource de opgaver og kompetencer, som er forretningskritiske – herunder det dyre og vigtige digitale område. Der skal nok være plads til private leverandører alligevel. Hvis de altså er skarpe nok.

Læs flere af Christian Basons indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvorfor ikke tale øresundsk? Næste artikel Lav en mulighedsformulering