Det offentlige er mere innovativt end sit rygte

Med inspiration fra den italienske professor Mariana Mazzucato er en interessant ny forestilling ved at brede sig: Der er ting, som den offentlige sektor er bedre til end den private. Det gælder bl.a. innovation.

Den italiensk-amerikanske forsker Mariana Mazzucato er for tiden lidt af en darling i medier som BBC, Financial Times, The Economist og Mandag Morgen. Hun har netop udgivet bogen The Entrepreneurial State, hvori hun argumenterer for, at den offentlige sektors innovationsevne er stærkt undervurderet.

Ifølge Mazzucato er det især evnen til at investere langsigtet i teknologier og forskningsprogrammer, som er så risikofyldte, at ingen private virksomheder kan eller vil være med, som er den offentlige sektors force.

Eksempelvis ville en række af de teknologier, som indgår i Apples iPhone, ikke eksistere uden den offentlige sektor. Internettet, WiFi-forbindelser, mp3-filer, stemmestyring og for den sags skyld den berøringsfølsomme skærm er alle resultatet af offentlige investeringer i forskning og udvikling. Tilsvarende har intelligent, statsfinansieret forskning i nye lægemidler været helt afgørende for den farmaceutiske industri, hævder Mazzucato.

Billedet af en offentlig sektor som er selvsikker, proaktiv og nyskabende, harmonerer dårligt med de senere års rædselshistorier om europæiske regeringer på fallittens rand, bureaukratiske organisationer eller den seneste nedsmeltning i den amerikanske kongres.

Men bør den offentlige sektor i virkeligheden ranke ryggen og genvinde selvtilliden? Giver den måske endda den private sektor baghjul i paradedisciplinen ”innovation”?

Offentlig innovationssucces

For tiden er jeg formand for et udvalg nedsat af EU-Kommissionen, hvor blandt andet Marianna Mazzucato er medlem. Udvalget skal i den kommende tid udarbejde anbefalinger til styrket offentlig innovation i Europa. I forbindelse med dette arbejde er jeg blevet opmærksom på, at der er ved at ske et betydeligt skifte i vores forståelse af den offentlige sektors rolle i samfundet.

Følg Christian Bason

Lad mig give et par eksempler:

Bedre til at skabe fremtidens vækstmarkeder. Det er efterhånden alment anerkendt, at den offentlige sektor kan spille en unik rolle ved at foretage langsigtede investeringer i teknologier, som kan være med til at løse nogle af samfundets store udfordringer inden for eksempelvis klima, energi, miljø og sundhed.

I dansk kontekst kan regeringens arbejde med Vækstteams ses som et udtryk for dette, ligesom EU’s ambitiøse nye Horizon 2020-forskningsprogram har budgetteret knap 32 milliarder euro til at tackle sådanne ”societal challenges”. Sat på spidsen kan man sige, at den offentlige sektor som strategisk investor skaber fremtidens markeder. Dette er også Mazzucatos provokerende pointe. Staten er i den forstand mere innovativ end erhvervslivet.

Mere nyskabende innovationsprocesser. Hvis man vil lære at organisere og styre radikal innovation, skal man ikke kigge på Google, men på det amerikanske forsvarsministeriums forsknings- og udviklingsenhed DARPA (Defence Advanced Research Projects Agency).

I forsideartiklen i den seneste udgave af Harvard Business Review fortæller to tidligere DARPA-direktører, hvordan organisationen ikke alene opfandt internettet, men i de hele taget står bag den vel nok mest imponerende og konsistente række af banebrydende teknologier, verden har set.

[quote align="left" author=""]I Storbritannien valgte man for et par år siden at stoppe samarbejderne med størstedelen af statens eksterne it-leverandører og trække udviklingsopgaverne hjem til et lille internt designteam.[/quote]

Med flere end 200 innovationsprogrammer og et budget på tre milliarder dollar er DARPA ikke nogen lille organisation, men ikke desto mindre er den ekstremt effektiv og ubureaukratisk. Den administrative stab består af blot 120 personer, hertil kommer cirka 100 projektledere. Resten af organisationen er bygget op om fleksible projektteams, som sammensættes med de ypperste forskere og eksperter, og som opløses igen, så snart et projektforløb er afsluttet. Tilsæt en høj grad af institutionel uafhængighed og et tårnhøjt ambitionsniveau om at tackle nogle af verdens vanskeligste udfordringer, og man har opskriften på en offentlig innovationssucces, som bliver beundret i den private sektor.

Dygtigere til digital service. De senere år har budt på mange historier om, hvordan private virksomheder dropper outsourcing af produktionen til lavtlønslande og trækker hele eller dele af opgaven tilbage i eget regi. Nu sker det samme i den offentlige sektor, især på det digitale område. Opgaver som tidligere blev købt hos højt betalte eksterne it-konsulenter, bliver i stigende grad løst in-house, i takt med at digital service bliver en offentlig kerneopgave.

Det nok mest kendte eksempel er websitet Gov.uk, som er den britiske pendant til vores hjemlige borger.dk. Det er borgernes indgang til det offentlige. I Storbritannien valgte man for et par år siden at stoppe samarbejderne med størstedelen af statens eksterne it-leverandører og trække udviklingsopgaverne hjem til et lille internt designteam. Teamets opgave har været at skabe en helt ny digital platform, som revolutionerer den måde, borgerne møder det offentlige på.

Ifølge den ansvarlige minister, Francis Maude, er Gov.uk blevet ”planlagt, skrevet, organiseret og designet med udgangspunkt i brugernes behov – og ikke i, hvad det offentlige gerne vil have dem til at gøre”.

I praksis har det bl.a. betydet, at en beta-udgave af sitet blev brugertestet i fuld offentlighed, derefter lukket ned igen, for så at genåbne i en forbedret udgave. Websitet anslås årligt at spare de engelske skatteydere, hvad der svarer til en halv milliard kroner, og det vandt for nylig den prestigefyldte britiske Design of the Year Award, hvilket gav Gov.uk tilnavnet ”The Paul Smith of websites”.

[quote align="right" author=""]Mens private virksomheder jagter næste kvartalsregnskab, har den offentlige sektor muligheden for at tænke 10, 20 eller 30 år frem i tiden.[/quote]

Innovation på den lange bane

Hvad fortæller de tre eksempler her? Som jeg ser det, er pointen ikke, at den offentlige sektor er mere innovativ end den private sektor. Der skulle trods alt en Steve Jobs til for at gøre teknologierne så brugervenlige, attraktive og profitable, som det er tilfældet med en iPhone. DARPA er måske en frontløber, men de private kan også være med. Tænk bare på IBM, som har skabt fem nobelprisvindere. Og Gov.uk er stærkt inspireret af designprincipperne hos blandt andet Amazon og Google.

Jeg synes ikke desto mindre, at vi kan lære noget om, hvordan den offentlige sektor kan spille en stor rolle som drivkraft for innovation. Det kræver for det første, at vi tør satse offentlige ressourcer på de teknologier og løsninger, som har potentialet til på afgørende vis at forme vores fremtid på den lange bane. Mens private virksomheder jagter næste kvartalsregnskab, har den offentlige sektor muligheden for at tænke 10, 20 eller 30 år frem i tiden.

For det andet kan den offentlige sektor i lige så høj grad som den private være pioner, når det drejer sig om at organisere innovationsarbejdet. For den grad af kompleksitet, som præger offentlige problemstillinger, betyder, at organisering, incitamenter og processer reelt er mere komplekse end det, som foregår i privat regi, og det kræver effektiv organisering.

Endelig skal den offentlige sektor være parat til at insource de opgaver og kompetencer, som er forretningskritiske – herunder det dyre og vigtige digitale område. Der skal nok være plads til private leverandører alligevel. Hvis de altså er skarpe nok.

Læs flere af Christian Basons indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvorfor ikke tale øresundsk? Næste artikel Lav en mulighedsformulering
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.