Offentlige ledere: Mindre velfærd til de rige
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørEt stort flertal af ledere i børnehaver, på skoler, rådhuse og sygehuse er klar til at fortsætte med reformer af velfærden. Selv om reform har fulgt reform, er det store flertal af de offentlige ledere ikke kørt trætte. Tværtimod er de mange reformer kun indledningen til en markant omlægning af velfærdsydelserne, der vil fortsætte helt frem mod 2020.
Færre offentlige ydelser til rige" caption="Figur 1
Figur 2 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ce63c-jre_fig2_mest_offentlig_hjaelp_til_borgere_med_lave_indkomster.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0ac07-jre_fig2_mest_offentlig_hjaelp_til_borgere_med_lave_indkomster.png | Forstør Luk
De bedststillede borgere kan se frem til færre offentlige ydelser, hvis det går, som de offentlige ledere forventer. Hele 85 pct. forventer således, at den kommunale rengøringshjælp bliver afhængig af borgerens indkomst.
Det vurderer lederne i en nyt rundspørge om udviklingen i den offentlige velfærd, som bygger på svar fra 1.200 overvejende offentlige ledere i Mandag Morgens Velfærdspanel. Hele 8 ud af 10 af lederne mener ifølge analysen, at velfærden fremover skal målrettes til de borgere, der har det største behov. Se figur 1. Formanden for kommunaldirektørforeningen, Bjarne Pedersen, ser prioriteringsdiskussionen som en naturlig, og i nogle tilfælde positiv, konsekvens af den nye økonomiske virkelighed, som har ført til en voldsom opbremsning i kommunernes forbrug. ”Vi er meget fokuserede på, at den offentlige service skal målrettes til dem, der har behov for det. Jeg tror helt grundlæggende, at vi opfatter det som noget af det vigtigste for at bevare velfærdssamfundet. Det er åbenlyst for enhver, at de, der modtager velfærd, også skal være de, der har behov for velfærd. Der er ikke nogen kommunalt ansatte, som synes, det er en god ide, at der ydes velfærd til nogen, som ikke har behovet,” siger Bjarne Pedersen. Han karakteriserer samtidig tidligere tiders velfærdservice som ”rundhåndet”. Med deres entydige budskab støtter de offentlige ledere Velfærdsdanmarks politiske top i kommuner, regioner og på Christiansborg. Tre toppolitikere – socialdemokraterne Bent Hansen fra Danske Regioner og Erik Nielsen formand for Kommunernes Landsforening (KL) samt den radikale økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager – har tidligere slået til lyd for netop at målrette velfærdsydelserne. I en fælles kronik i Politiken i november stillede de tre bl.a. spørgsmålet, om pensionister helt automatisk skal have rabat i svømmehaller og til offentlig transport, når fakta viser, at ældre medborgeres personlige indkomst er steget med ikke mindre end 50 pct. i løbet af de seneste 10 år. Resultaterne af den seneste rundspørge i Velfærdspanelet præsenteres i dag på Velfærdens Innovationsdag 2013, hvor Mandag Morgen samler 1.200 velfærdsledere til inspiration og erfaringsudveksling om fremtidens velfærdsudfordringer. Velfærdspanelet består af mere end 3.000 altovervejende offentlige ledere, der arbejder med velfærd. ”Vi er lige nu ved at ændre meget grundlæggende på vores opfattelse af velfærd. Jeg kan godt huske mine taler om vækst i den offentlige sektor og om at skaffe plads til udvidelser. Den slags taler må vi pakke væk, og finde plads til at løse nye opgaver og udfordringer inden for en fastlåst økonomisk ramme,” siger Bent Hansen, der erklærer sig ”overrasket” over, at hele 81 pct. af de offentlige ledere har taget prioriteringsdiskussionen til sig. I det perspektiv er pensionisternes rabat i svømmehallerne kun et eksempel, men det fortæller historien om en offentlig sektor, der skal endevende hver eneste udgiftspost. ”Velfærdsledernes opbakning er større, end jeg havde regnet med, men de fleste ved også godt, at der ikke længere ligger guld på gaderne,” siger Bent Hansen. Et blik i den økonomiske krystalkugle fortæller regionernes formand, at de hårde prioriteringer ikke bare er på dagsordenen lige nu, men vil præge de kommende års udvikling. ”Danmarks økonomi vokser stort set ikke, og når der kommer mere vækst, skal udvidelsen først og fremmest ske i den private sektor. Vi ved godt, at konkurrenceevnen er presset, så der bliver ikke mange promiller vækst tilbage til den offentlige sektor i de næste mange år,” siger han. Tilbage står det tydelige behov for at turde prioritere. En erkendelse, den ”røde” Bent Hansen deler med sin "blå" kollega, Venstre-borgmesteren Lars Krarup fra Herning. ”Vi kan ikke bare tage det som en selvfølge, at samfundet løser alle de udfordringer, vi møder i vores liv. Jeg tror, målingen fortæller os, at lederne er fuldstændig klar over den problemstilling og er klar til at tænke nyt. I den debat er målretningen af ydelser til borgere med størst behov et af de temaer, der skal belyses nærmere,” siger Lars Krarup. Netop den diskussion forventer administrerende direktør i KL, Kristian Wendelboe, vil tage fart. ”I mange år har vi udvidet velfærden, og nogle gange på bekostning af det personlige ansvar. Nu har vi ikke økonomi til at fortsætte den udvikling og må gå velfærden efter med en lup og diskutere, om vi kan flytte noget tilbage til borgerne,” siger Kristian Wendelboe. I dag tæller indkomsten ikke med, når kommuner visiterer deres borgere til praktisk hjælp som f.eks. rengøring. Men sådan kommer det ikke til at fortsætte. Et stort flertal af analysens godt 1.200 ledere forventer, at kommunerne fremover kun vil tildele hjælp til rengøring, hvis ikke borgerne selv har mulighed for at betale. Se figur 2.
Note: 1 N = 1.268., Kilde: MM-survey til Mandag Morgens panel af velfærdsledere. [/graph]
Nulvækst bestemmer forventninger
Note: 1 N =1.268., Kilde: MM-survey til Mandag Morgens panel af velfærdsledere.
”Skal hjælp til rengøring være afhængig af indkomsten? Det rejser jo en diskussion om, hvad der er det offentliges kerneopgaver. Hjælp til rengøring ligger måske i kanten, og her kan visitationen måske blive skarpere,” siger Kristian Wendelboe.
Bare diskussionen er kontroversiel, fordi hjælpen til de rigeste borgere så kan blive indstillet.
”Lederne erkender, at vi skal vende hver en sten i de kommende år, men om det så betyder, at kernevelfærdsydelser skal afhænge af indtægten, det er det for tidligt at sige noget om,” siger Lars Krarup.
Nu er netop den praktiske hjælp til rengøring, ligesom pensionisternes rabat til svømmehallen, ikke den helt store post på de kommunale budgetter. En række kommuner tilbyder kun praktisk hjælp til rengøring en gang hver tredje uge.
Vælgerne vil have prioriteringer
Mens Velfærdsdanmarks aktører oplever et holdningsskifte og ser en mere fokuseret velfærd foran sig, trækker professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen linjerne bagud.
”Det er højt, når 81 pct. af lederne er enig i, at ydelser skal målrettes. Men der er tradition for, at vælgerne siger ja til at prioritere velfærdsydelser. På de konkrete spørgsmål svarer de imidlertid modsat. Undtagen på børnepenge og praktisk hjælp til ældre. Lederne er klart mere villige til at målrette, end borgerne er, men man ser også det samme mønster hos lederne: Det er nogle få, bestemte områder, de tænker på,” siger Goul Andersen.
Mandag Morgens velfærdsanalyse viser da også markant lavere forventninger blandt de offentlige ledere til, at indkomsten skal have betydning, når borgerne søger læge eller må en tur på skadestuen.
Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt det vil være en god forretning for kommunerne at lade ydelser afhænge af indkomst.
”I dag betaler forældre allerede en del af udgifterne til at få passet deres børn. Hvis en kommune sætter prisen op, kan det skubbe familier ud af kommunen, og hvis alle kommuner gør det, kan det skubbe folk ud af landet i lige så høj grad som skatten, for det er de unge, der er mobile,” siger Jørgen Goul Andersen.
Regeringens skattereform fra sidste år viser, at princippet om, at ydelser skal målrettes til borgere med særlige behov, vinder indpas.
Som følge af sidste års skattereform bliver børnechecken f.eks. aftrappet for borgere med en indkomst på mere end 700.000 kr.
Heller ikke pensionister med høje indkomster gik ram forbi. Som følge af skattereformen reguleres folkepensionens grundbeløb ikke i samme takt som hidtil. Det kommer folkepensionister med de laveste indkomster ikke til at mærke, fordi de får udbetalt et ekstra tillæg til deres grundbeløb, et tillæg, som pensionister med højere indkomster ikke modtager.
Når Velfærdsdanmark målretter ydelser til de borgere, der har størst behov, sker det med stor opbakning fra de ledere i det offentlige, som skal gennemføre reformerne.
”Vores ledere er fantastisk loyale. Mandag Morgens analyse viser, at der er basis for at gennemføre omstillingen,” siger Bent Hansen.
Jørgen Goul Andersen
Kristian Thulesen Dahl
