Oles nye autobil kører forrest i transportrevolutionen
Den spirende transportrevolution har mange ligheder med den gamle børnesang om Oles nye autobil. I fremtiden har borgere ikke kørekort, bilerne kører ikke på benzin, og man ejer ikke sin egen bil.
”Oles nye autobil kører i timen otte mil, bilen den er rød og fin, dufter aldrig af benzin …”
Læs en af barndommens børnebøger, og de fleste illustrationer og hverdagsskildringer er umiddelbart genkendelige fra nutidens gadebillede. Hvis vi ser bort fra tendensen til, at alle voksne ser fraværende ned i deres smartphones, imens de går, står eller sågar cykler, så deler bedsteforældre og børnebørn i dag et fælles billede af travle gader, hvor vi kører vores små biler og busser til og fra arbejde i tæt trafik. Den grundlæggende trafikale samfundsorden har ligget stille i snart et århundrede. Men ikke meget længere.
Vi står ved begyndelsen af en teknologisk revolution af vores transportsektor, der fundamentalt vil ændre både vores hverdagsrutiner, vores gadebillede og vores børnebøger. Lad os med inspiration fra den profetiske tekst i ”Oles nye autobil” se på tre markante overgange, som allerede er undervejs.
Morgendagens Ole får aldrig brug for et kørekort
Bemærk, at Ole kører i en autobil, og at det er bilen selv, der kører, det er ikke Ole. Morgendagens bil er selvkørende, og på samme måde som vi i dag ryster på hovedet ved tanken om en tid, hvor man røg i flyet, på toget eller på fødegangen, så vil man snart fnyse ved mindet om dengang, hvor vi tillod hundredevis af årlige dødsfald, fordi vi mennesker i grunden er ret elendige til at køre bil.
Udviklingen inden for selvkørende biler har i flere år været ledet af Google, der har forfinet teknologien til et niveau, hvor deres biler i dag har kørt over en million kilometer uden uheld og er godkendt til kørsel på offentlig vej i en lang række amerikanske stater. Udstyret med avancerede sensorer, hurtige computere og smarte algoritmer har de selvkørende biler allerede vist sig at være menneskelige chauffører langt overlegne. De kører nærmest helt uden uheld, de udnytter infrastrukturen bedre (de kan f.eks. køre tættere på hinanden, uden at det går ud over sikkerheden, de følger altid den hurtigste rute etc.), og de sætter den tidligere chauffør fri til at gøre andre ting – f.eks. læse avis, arbejde eller slumre. Det forventes, at Googles bildesign kommer kommercielt på markedet i stor skala inden for 3-5 år. Imens investerer verdens etablerede bilproducenter fra Mercedes og Audi til Volvo og Nissan også massivt i tilsvarende løsninger. Allerede i år vil man kunne købe en Volvo med Adaptive Cruise Control, der styrer bilen automatisk under køkørsel. Audi lancerer tilsvarende løsninger næste år.
Morgendagens Ole kører ikke på benzin
Som teksten siger, dufter den fine bil ikke af benzin, fordi den bliver drevet af enten el eller brint. Elbilen har været længe undervejs, men er nu ved at få sit store gennembrud med Tesla S og Nissan Leaf som kommercielle topmodeller. I dag truer Tesla med at udkonkurrere gamle spillere som Mercedes og Audi, når det gælder luksusbiler med stor komfort og høj blæreværdi, og Nissan Leaf var den mest sælgende bil i Norge i januar 2014.
Fordelene ved at lægge benzinmotoren på hylden er mange. Foruden de klimamæssige goder undgår man den massive luftforurening, der i dag hjemsøger vores byer. Københavns Kommune vurderer f.eks., at 1-2 københavnere hver uge dør for tidligt pga. den lokale luftforurening. Der er rigtig mange liv at spare og massive besparelser at hente for sundhedsvæsnet.
Morgendagens Ole ejer ikke sin egen bil
Den årvågne læser vil måske have hæftet sig ved, at Ole kører i en rød bil. Denne beskrivelse har imidlertid ikke noget med billakkens farve at gøre, men fortæller i stedet noget om Oles kollektivistiske opgør med det traditionelle privatejerskab af befordringsmiddel.
For hvad er egentlig rationalet bag at eje sin egen bil? Det er en kæmpe investering, som man reelt kun bruger relativt få timer om ugen i, og hvor ens skiftende transportbehov dårligt kan varetages af en enkelt bilmodel i garagen – en lille bil til den daglige pendlertur, en rummelig model til familieturen til Jylland og to gange om året en firehjulstrækker med motorkraft til, når båden eller campingvognen skal fragtes rundt. Det er både upraktisk og dårlig økonomi.
Den oplagte løsning er at deles om bilerne som en del af den trafikale infrastruktur, og der er mange modeller med stort potentiale. Fra den klassiske delebilsordning, hvor man betaler efter behov og kan vælge mellem flere forskellige modeller til smarte udlejningskoncepter og car sharing.
I USA er servicen Uber på rekordtid blevet en kæmpe succes. Pointen er ganske enkelt, at private kører taxa for hinanden. Har du en ledig time på dagen og lyst til at køre en tur i din bil, så hjælper Uber dig hurtigt og enkelt med at finde en medborger, som har brug for et lift. Uber håndterer match-making, og betalingen er ultra nem og sikker. Virksomheden er blevet så stor en succes i USA, at frustrerede taxachauffører, der mærker, at deres gamle forretningsmodel er ved at forsvinde, truer med demonstrationer og retssager.
Også fra Berlin kan man hente inspiration. Konceptet Drivenow er en kæmpe succes og tilbydes i et samarbejde mellem BMW og Sixt. Drivenow er en enkel service, hvor man vha. en lille chip på sit kørekort lejer biler for enkelte ture. Med en App finder man nærmeste bil (der er knap 1.000 af dem i Berlin), man låser bilen op med sin chip, og afregningen sker automatisk per kørt kilometer vha. GPS-data. Konceptet er ved at blive udbredt til andre storbyer, og vi må håbe, at København snart står for tur. Konceptet er et perfekt supplement til Metro og cykel i en tætpakket storby. På sigt bliver konceptet kombineret med selvkørende biler, således at bilen selv kører hen til dig, når behovet er der.
Fordele – og ulemper
Fordelene ved den igangværende revolution af vores forhold til biltransport er gigantiske. Vi hjælper klimaet, og vi kommer til at spare tusinder af menneskeliv og milliarder af sundhedsudgifter. Og vi får muligheder for at indrette vores byer meget mere hensigtsmæssigt, når der bliver behov for markant mindre plads til veje og parkering. Og som borgere får vi billigere og mere fleksible løsninger, der passer bedre sammen med tilværelsens skiftende behov.
Bagsiden af medaljen bliver at finde ny beskæftigelse til de folk, der mister deres arbejde, særligt taxa-, bus- og lastbilchauffører. Og så skal vi til at indstille os på at komme med gode forklaringer, når vi skal fortælle børn og børnebørn om, hvordan man i gamle dage var så dum og primitiv, at man både røg cigaretter, ejede biler og kørte hinanden over hele tiden.
P.S. Og før vi bliver for optimistiske, så må vi ikke glemme, at det personlige bilejerskab for mange er en central identitetsskaber. Parallelt med den øvrige udvikling vil vi se en ihærdig, men langsomt aftagende, skare af fanatiske privatbilister, der stædigt vil fastholde, at rigtige biler bruger benzin, køres af mennesker og ejes personligt.
Læs flere indlæg af Ask Agger her
Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.
0 kommentarer