Om TjekDet

Vi vil kvalificere den offentlige debat!

Danmark anno 2018. Kan der sættes lighedstegn mellem vores demokratiske samfundsdebat og tendenserne i det postfaktuelle samfund?

Her er vores mål

Alle kan komme til orde, og især på de sociale medier lever “det frie ord” i bedste velgående. Er internettets dominerende position en udvidelse af demokratiet og en demokratisering af ytringsfriheden, eller er vi snarere trådt ind i en tid, hvor det er muligt for den enkelte at konstruere sandheden?

Er den politiske udvikling blevet et eldorado for manipulation, fordrejning og misbrug af fakta, hvis det lige passer bedre ind i en argumentation eller kan bruges i en politisk kamp? Er nuancerne forsvundet i jagten på at fange en modstander på det forkerte ben?

Og hvem hjælper den almene mediebruger til at navigere i strømmen af oplysninger, udsagn og påstande i en tid, hvor nyheder ikke kun er noget, vi får gennem de klassiske nyhedsmedier, men i lige så stor grad fra de sociale medier?

Ofte findes der ikke kun én udlægning eller ét entydigt svar på forskellige problemstillinger. Det kan med andre ord være svært at skulle konkludere, om et udsagn er ’sandt eller falsk’. Og medierne medvirker til den sort/hvide forenkling og forsimpling af debatten. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at tingene sjældent er så simple, som de bliver fremlagt. Disciplinen “faktatjek” er således ikke kun en ”rigtigt eller forkert ”-disciplin. Det kan også handle om at give nuancerne.

Derfor har Mandag Morgen Danmark lanceret initiativet TjekDet. Vi tager en beslutningstagers eller samfundsdebattørs påstand på ordet. Vi tjekker en oplysning, der vedholdende cirkulerer i den offentlige debat. Ikke mindst på de sociale medier. Vi har skabt et samlende univers, hvor vi ikke alene bringer egne faktatjek, men også anbefaler andre indenlandske og udenlandske kilders tjek af påstande. Ligesom vi skriver eller anbefaler artikler, der analyserer og sætter den offentlige debat i større perspektiv.

Vi er medlem af The International Fact-Checking Network

Vores læsere er sandhedsjægere

Vi kan kun nå vores mål med din hjælp. Vi sidder klar til at tjekke en påstand, et udsagn eller et budskab, du har hørt eller set i den offentlige debat. Og har du endda researchet på sagen, modtager vi også meget gerne dit materiale.

Vi ønsker at involvere alle læsere i processen, og opfordrer til at hjælpe os med at øge kvaliteten af den offentlige debat ved at faktatjekke. Tip os på emailadressen tip@tjekdet.dk.

Vores etiske retningslinjer

Faktatjek af den offentlige debat på især sociale medier er kernen i TjekDets journalistiske virke. Vi skal give danskerne information, der kan hjælpe med at navigere i et demokrati.

TjekDets redaktionelle linje skal være kendetegnet af uafhængighed, transparens, alsidighed, grundighed, ansvarlighed og klar formidling.

Grundlaget for et faktatjek skal hvile på faktuel videnskabelig dokumentation. Udlægningen af denne viden og konklusioner på baggrund heraf skal så vidt muligt ske af mindst to af hinanden uafhængige forskere.

Derudover følger vi naturligvis de presseetiske regler. Det betyder blandt andet, at vi

  • tager hensyn til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse,
  • opretholder en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold
  • sikrer, at kritik og svar bringes i sammenhæng og på samme måde
  • tydeligt angiver, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller ikke-dokumenteret viden
  • sørger for, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i en artikel
  • sørger for åbenhed omkring TjekDets berigtigelsespolitik 

Vi bringer berigtigelse af urigtige meddelelser på eget initiativ, så snart vi bliver bekendt med fejl af betydning i de artikler, hvor de indgår. Og en sådan berigtigelse skal fremgå tydeligt af artiklen, så det er noget af det første, læserne ser.

Det er desuden udgangspunktet, at sådanne fejl af betydning ligeledes bringes på TjekDets eksterne platforme – for eksempel på sociale medier.

Internationalt samarbejde forpligter

TjekDet er medlem af det internationale faktatjek-netværk The International Fact-Checking Network (IFCN)

Da TjekDet har forpligtet sig til at følge IFCN's regelsæt, er redaktionen yderligere forpligtet sig til at følge en række standarder for et journalistisk faktatjek:

  1. Vi er forpligtet til at udøve uafhængighed og fairness. Vi faktatjekker påstande på samme måde hver gang. Vi tager ikke parti. Vi følger den samme arbejdsgang ved ethvert faktatjek og lader evidens diktere konklusioner. Vi tager på ingen måde politisk stilling til de emner, vi faktatjekker.

  2. Vi er forpligtet til at udøve transparens i vores kildevalg. Vi ønsker, at vores læsere kan verificere de oplysninger, vi formidler. Vi giver tilstrækkelig med oplysninger om kilder og kildemateriale, så læserne kan efterprøve vores journalistiske arbejde – dog ikke i tilfælde, hvor en kilde bør anonymiseres af hensyn til dennes sikkerhed. I sådanne tilfælde giver vi flest mulige oplysninger om kilden – dog uden at det kan afsløre denne.

  3. Vi er forpligtet til at udøve transparens omkring vores økonomiske grundlag og organisation. Vi oplyser om eventuelle fondstilskud og bidragsydere. Hvis vi accepterer finansiel støtte fra en organisation, garanterer vi, at bidragsyderen ikke har nogen form for redaktionel indflydelse. TjekDets skribenter og øvrige nøglepersoner skal præsenteres på hjemmesiden. Kontaktoplysninger til redaktionen skal klart fremgå af vores hjemmeside.

  4. Vi er forpligtet til at udøve transparens i forhold til vores arbejdsmetoder. Vi forklarer metoderne, som lægger til grund for vores research, formidling, redigering, offentliggørelse, og vi berigtiger vores faktatjek-artikler om nødvendigt. Vi opfordrer læserne til at tippe os om påstande, som kan være et grundlag for faktatjek. Desuden oplyser vi, hvorfor og hvordan vi faktatjekker en påstand.

  5. Vi er forpligtet til åbne og ærlige korrektioner og berigtigelser. På vores hjemmeside kan læserne læse om vores politik på området. Vi bringer rettelser og berigtigelser så tydeligt som muligt, så læserne let kan få øje på dem. Du kan her læse mere om vores berigtigelsespolitik, samt hvordan du kontakter os vedrørende fejl, misforståelser eller andre kommentarer til vores faktatjek.

Sådan faktatjekker vi

Vi følger samme arbejdsgang, hver gang vi laver et faktatjek. Det skal sikre, at vi ikke laver fejl, skaber overskuelig og forståelig formidling, overholder vores egne høje ambitioner om at bibringer læserne den bedst dokumenterede viden.

Der er fire udgangspunkter, som ligger til grund for, hvornår vi faktatjekker en påstand:

  1. For det første skal der være tale om en klar og utvetydig påstand. Hvis en påstand kan tolkes på flere måder, skal vi enten spørge vedkommende, der har fremsat den, hvordan den skal forstås, eller undlade at lave faktatjekket. Det er desuden væsentligt, at påstanden ikke kan tolkes som en holdning. Holdninger kan nemlig ikke faktatjekkes.

  2. Personen, organisationen eller virksomheden der har fremsat påstanden skal have en vis vægt i den offentlige debat. Det betyder blandt andet, at personen skal have adgang til en bred skare af følgere eller i øvrigt mulighed for at opnå større opmærksomhed. 

  3. Påstanden skal have opnået større opmærksomhed i den offentlige debat. På sociale medier taler man typisk om spredning - altså antallet af delinger, likes og kommentarer.

  4. Påstanden skal være væsentlig i forhold til at holde den offentlige debat om et emne på faktasporet.

Når først påstanden er defineret, kontakter redaktionen relevante kilder. Det er oftest forskere, der har indgående kendskab til påstandens emne og som kan fremlægge faktuel videnskabelig dokumentation.

Som minimum skal et faktatjek typisk bygge på mindst to eksperter, der ikke har tæt relation eller er ansat samme sted. I hovedreglen taler redaktionen med langt flere eksperter - og det er langt fra altid, at alle indhentede ekspertudsagn indgår i et faktatjek.

De pågældende eksperter må desuden ikke have interesser eller være involveret i andre aktiviteter, der gør dem inhabile eller på anden måde kan skabe tvivl om  faktatjekkets troværdighed.

Det er væsentligt for troværdigheden, at vores faktatjek også tager højde for nuancerne i en påstand. Derfor forsøger vi altid at kortlægge, om der findes videnskabelig dokumentation, der er modstridende. 

I videst mulige omfang er det forskerne eller andre relevante eksperter, der medvirker til at slå fast, hvorvidt en påstand er for eksempel falsk, sand eller vildledende.

I sidste ende skal personen, der har fremsat påstanden, altid have mulighed for at kommentere faktatjekket og uddybe sin påstand. 

Det er vores mål, at læserne selv kan rekonstruere vores faktatjek. Derfor fremlægger vi vores research. Det sker for eksempel ved at linke til relevant dokumentation.

Giv et bidrag

TjekDet skal være gratis for alle, og vi kræver derfor ikke betaling for at læse vores artikler.  

TjekDet er en del af mediehuset Mandag Morgen ApS (cvr.nr. 38253395), der står for langt den største del af finansieringen af faktatjekmediet. Mandag Morgen er i øvrigt ejet af koncernen Altinget.dk.

Mandag Morgen modtog i april 2017 støtte på 2,9 millioner kroner fra Kulturministeriets Innovationspulje, der udbetales over tre år.

En mediefond under Europa-Parlamentet har i 2018 accepteret en ansøgning om en etårig bevilling til uafhængig faktatjekjournalistik.

Facebook har udpeget TjekDet som tredjepartsfaktatjekker i Danmark. Samarbejdet giver i et vist omfang mulighed for at få researchomkostninger dækket.

Annoncer udgør en mindre del af TjekDets samlede budget.

Endelig eksperimenterer TjekDet med crowdfunding til den redaktionelle drift. Det sker blandt andet ved donationer fra brugerne via MobilePay eller faktura.

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).