Om TjekDet

Vi vil kvalificere den offentlige debat!

Kan der sættes lighedstegn mellem vores demokratiske samfundsdebat og tendenserne i det postfaktuelle samfund?

Her er vores mål

Alle kan komme til orde, og især på de sociale medier lever “det frie ord” i bedste velgående. Er internettets dominerende position en udvidelse af demokratiet og en demokratisering af ytringsfriheden, eller er vi snarere trådt ind i en tid, hvor det er muligt for den enkelte at konstruere sandheden?

Er den politiske udvikling blevet et eldorado for manipulation, fordrejning og misbrug af fakta, hvis det lige passer bedre ind i en argumentation eller kan bruges i en politisk kamp? Er nuancerne forsvundet i jagten på at fange en modstander på det forkerte ben?

Og hvem hjælper den almene mediebruger til at navigere i strømmen af oplysninger, udsagn og påstande i en tid, hvor nyheder ikke kun er noget, vi får gennem de klassiske nyhedsmedier, men i lige så stor grad fra de sociale medier?

Ofte findes der ikke kun én udlægning eller ét entydigt svar på forskellige problemstillinger. Det kan med andre ord være svært at skulle konkludere, om et udsagn er ’sandt eller falsk’. Og medierne medvirker til den sort/hvide forenkling og forsimpling af debatten. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at tingene sjældent er så simple, som de bliver fremlagt. Disciplinen “faktatjek” er således ikke kun en ”rigtigt eller forkert ”-disciplin. Det kan også handle om at give nuancerne.

Derfor har Mandag Morgen Danmark lanceret initiativet TjekDet. Vi tager en beslutningstagers eller samfundsdebattørs påstand på ordet. Vi tjekker en oplysning, der vedholdende cirkulerer i den offentlige debat. Ikke mindst på de sociale medier. Vi har skabt et samlende univers, hvor vi ikke alene bringer egne faktatjek, men også anbefaler andre indenlandske og udenlandske kilders tjek af påstande. Ligesom vi skriver eller anbefaler artikler, der analyserer og sætter den offentlige debat i større perspektiv.

Vi ønsker at sende et klart signal om TjekDets uafhængighed og integritet. Som en del af mediehuset Altinget/Mandag Morgen vil TjekDets redaktion derfor afstå fra at faktatjekke journalistikken udført af andre medier i samme virksomhed og overlader det til andre. Vi vil dog ikke afstå fra at faktatjekke påstande, der er fremført i debatindlæg og opinionsstof bragt i husets udgivelser.

Vi er medlem af The International Fact-Checking Network

Vores læsere er sandhedsjægere

Vi kan kun nå vores mål med din hjælp. Vi sidder klar til at tjekke en påstand, et udsagn eller et budskab, du har hørt eller set i den offentlige debat. Og har du endda researchet på sagen, modtager vi også meget gerne dit materiale.

Vi ønsker at involvere alle læsere i processen, og opfordrer til at hjælpe os med at øge kvaliteten af den offentlige debat ved at faktatjekke. Tip os på emailadressen tip@tjekdet.dk eller via vores særlige tip-formular her, hvor tip også kan indgives anonymt. 

Vi vurderer nøje hvert enkelt tip, hverunder hvorvidt disse opfylder vores etiske og generelle redaktionelle retningslinjer for, hvornår vi vil og kan faktatjekke en påstand. Er de nødvendige krav ikke opfyldt, vil redaktionen afstå fra at faktatjekke påstanden.

Du kan læse mere om disse krav herunder.

Vores etiske retningslinjer

Faktatjek af den offentlige debat på især sociale medier er kernen i TjekDets journalistiske virke. Vi skal give danskerne information, der kan hjælpe med at navigere i et demokrati.

TjekDets redaktionelle linje skal være kendetegnet af uafhængighed, transparens, alsidighed, grundighed, ansvarlighed og klar formidling.

Grundlaget for et faktatjek skal hvile på faktuel videnskabelig dokumentation. Udlægningen af denne viden og konklusioner på baggrund heraf skal så vidt muligt ske af mindst to af hinanden uafhængige forskere.

Derudover følger vi naturligvis de presseetiske regler. Det betyder blandt andet, at vi

  • tager hensyn til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse,
  • opretholder en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold
  • sikrer, at kritik og svar bringes i sammenhæng og på samme måde
  • tydeligt angiver, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller ikke-dokumenteret viden
  • sørger for, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i en artikel
  • sørger for åbenhed omkring TjekDets berigtigelsespolitik 

Vi bringer berigtigelse af urigtige meddelelser på eget initiativ, så snart vi bliver bekendt med fejl af betydning i de artikler, hvor de indgår. Og en sådan berigtigelse skal fremgå tydeligt af artiklen, så det er noget af det første, læserne ser.

Det er desuden udgangspunktet, at sådanne fejl af betydning ligeledes bringes på TjekDets eksterne platforme – for eksempel på sociale medier.

Internationalt samarbejde forpligter

TjekDet er medlem af det internationale faktatjek-netværk The International Fact-Checking Network (IFCN)

Da TjekDet har forpligtet sig til at følge IFCN's regelsæt, er redaktionen yderligere forpligtet sig til at følge en række standarder for et journalistisk faktatjek:

  1. Vi er forpligtet til at udøve uafhængighed og fairness. Vi faktatjekker påstande på samme måde hver gang. Vi tager ikke parti. Vi følger den samme arbejdsgang ved ethvert faktatjek og lader evidens diktere konklusioner. Vi tager på ingen måde politisk stilling til de emner, vi faktatjekker.

  2. Vi er forpligtet til at udøve transparens i vores kildevalg. Vi ønsker, at vores læsere kan verificere de oplysninger, vi formidler. Vi giver tilstrækkelig med oplysninger om kilder og kildemateriale, så læserne kan efterprøve vores journalistiske arbejde – dog ikke i tilfælde, hvor en kilde bør anonymiseres af hensyn til dennes sikkerhed. I sådanne tilfælde giver vi flest mulige oplysninger om kilden – dog uden at det kan afsløre denne.

  3. Vi er forpligtet til at udøve transparens omkring vores økonomiske grundlag og organisation. Vi oplyser om eventuelle fondstilskud og bidragsydere. Hvis vi accepterer finansiel støtte fra en organisation, garanterer vi, at bidragsyderen ikke har nogen form for redaktionel indflydelse. TjekDets skribenter og øvrige nøglepersoner skal præsenteres på hjemmesiden. Kontaktoplysninger til redaktionen skal klart fremgå af vores hjemmeside.

  4. Vi er forpligtet til at udøve transparens i forhold til vores arbejdsmetoder. Vi forklarer metoderne, som lægger til grund for vores research, formidling, redigering, offentliggørelse, og vi berigtiger vores faktatjek-artikler om nødvendigt. Vi opfordrer læserne til at tippe os om påstande, som kan være et grundlag for faktatjek. Desuden oplyser vi, hvorfor og hvordan vi faktatjekker en påstand.

  5. Vi er forpligtet til åbne og ærlige korrektioner og berigtigelser. På vores hjemmeside kan læserne læse om vores politik på området. Vi bringer rettelser og berigtigelser så tydeligt som muligt, så læserne let kan få øje på dem. Du kan her læse mere om vores berigtigelsespolitik, samt hvordan du kontakter os vedrørende fejl, misforståelser eller andre kommentarer til vores faktatjek.

Sådan faktatjekker vi

Vi følger samme arbejdsgang, hver gang vi laver et faktatjek. Det skal sikre, at vi ikke laver fejl, skaber overskuelig og forståelig formidling, overholder vores egne høje ambitioner om at bibringer læserne den bedst dokumenterede viden.

Der er fire udgangspunkter, som ligger til grund for, hvornår vi faktatjekker en påstand:

  1. For det første skal der være tale om en klar og utvetydig påstand. Hvis en påstand kan tolkes på flere måder, skal vi enten spørge vedkommende, der har fremsat den, hvordan den skal forstås, eller undlade at lave faktatjekket. Det er desuden væsentligt, at påstanden ikke kan tolkes som en holdning. Holdninger kan nemlig ikke faktatjekkes.

  2. Personen, organisationen eller virksomheden, der har fremsat påstanden, bør have en vis vægt i den offentlige debat. Det betyder blandt andet, at personen skal have adgang til en bred skare af følgere eller i øvrigt have eller haft mulighed for at opnå større opmærksomhed med sin påstand. 

  3. Påstanden skal have opnået større opmærksomhed i den offentlige debat. På sociale medier taler man typisk om spredning - altså antallet af delinger, likes og kommentarer. I andre tilfælde kan en påstand være fremsat i for eksempel et medie, der har mange brugere, læsere, seere eller lyttere. 

  4. Påstanden skal være væsentlig i forhold til at holde den offentlige debat om et emne på faktasporet.

Som udgangspunkt skal konklusionerne på alle ovennævnte fire punkter beskrives i de enkelte faktatjekartikler.

Når først påstanden er defineret, kontakter redaktionen relevante kilder. Det er oftest forskere, der har indgående kendskab til påstandens emne og som kan fremlægge faktuel videnskabelig dokumentation. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger konkret videnskabelig dokumentation, der imødegår eller underbygger påstanden, kan forskerne udlægge og vurdere den videnskabelige viden. 

Som minimum skal et faktatjek typisk bygge på mindst to eksperter, der ikke har tæt relation eller er ansat samme sted. I hovedreglen taler redaktionen med langt flere eksperter - og det er langt fra altid, at alle indhentede ekspertudsagn indgår i et faktatjek.

De pågældende eksperter må desuden ikke have interesser eller være involveret i andre aktiviteter, der gør dem inhabile eller på anden måde kan skabe tvivl om  faktatjekkets troværdighed.

Det er væsentligt for troværdigheden, at vores faktatjek også tager højde for nuancerne i en påstand. Derfor forsøger vi altid at kortlægge, om der findes videnskabelig dokumentation, der er modstridende. 

I videst mulige omfang er det forskerne eller andre relevante eksperter, der medvirker til at slå fast, hvorvidt en påstand er for eksempel falsk, sand eller vildledende.

I sidste ende skal personen, der har fremsat påstanden, altid have mulighed for at kommentere faktatjekket og uddybe sin påstand. 

Det er vores mål, at læserne selv kan rekonstruere vores faktatjek. Derfor fremlægger vi vores research. Det sker for eksempel ved at linke til relevant dokumentation.

Sådan er TjekDet finansieret

TjekDet skal være gratis for alle, og vi kræver derfor ikke betaling for at læse vores artikler. Herunder kan du se, hvordan TjekDet aktuelt er finansieret: 

TjekDet søger kun og modtager kun finansiering, der på ingen måde kan eller vil kompromittere eller influere på mediets redaktionelle uafhængighed. I de tilfælde hvor mediet har modtaget fondsmidler fremlægges herunder links til de enkelte fonde.

TjekDet er en del af mediehuset Mandag Morgen ApS (cvr.nr. 38253395), der står for den største del af finansieringen af faktatjekmediet. Mandag Morgen er  ejet af koncernen Altinget.dk.

Annoncer udgør en mindre del af TjekDets samlede budget.

Facebook har udpeget TjekDet som tredjepartsfaktatjekker i Danmark. Samarbejdet indebærer, at det sociale medie dækker researchomkostningerne per artikel, der relaterer til dette samarbejde.

TjekDet har i 2020 modtaget støtte fra nedenstående i forbindelse med tidsbegrænsede og nu afsluttede redaktionelle satsninger:

TjekDet har i 2019 modtaget støtte fra nedenstående i forbindelse med tidsbegrænsede og nu afsluttede redaktionelle satsninger:

  • September 2018 - september 2019: Mediefond under Europa-Parlamentet imødekom i 2018 en ansøgning om en etårig bevilling til uafhængig faktatjekjournalistik. Denne bevilling blev delt med fire andre faktatjekinitiativer fordelt på fire EU-lande.
  • Januar 2019 - juni 2019: Europa-Nævnet imødekom ansøgning om bevilling til vælgermøder og redaktionel satsning i forbindelse med europa-parlamentsvalget. 

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.