Op på tæerne-ledelse i en digital verden

Mange ledere tror fejlagtigt, at det ledelsesmæssige svar på de radikale forandringer, som digitaliseringen medfører i mange virksomheder og organisationer i disse år, er endnu mere planlægning og afrapportering. I stedet handler det om at udfordre sine egne vaner og mest af alt om at skabe tryghed.

’Det værste, man kan blive, er en standardvare’, ’Du vil blive erstattet af software’ og ’Der vil være 500 millioner freelancere globalt om ti år’.

Det er nogle voldsomme udtalelser og antagelser om fremtidens arbejdsmarked, som man støder på i fremtidsforskningen, og når talen falder på Industri 4.0. For nogle mennesker er det angstprovokerende, for andre er det handlingslammende, og for andre igen er det en motivation for handling.

Men hvordan pokker skal man som leder opbygge og drive en virksomhed, hvor folk gider møde op og være med til konstant at holde forretningen i passende bevægelse?

Paranoia eller op på tæerne?

Som teenager spillede jeg selv håndbold i en del år, og en af de ting, der blev banket ind i min hukommelse, var trænerens opildnende vending ’Kom så, op på tæerne’, hver gang vi spillede kamp. Når modstanderen var i angreb, handlede det om at være parat til at reagere på deres uforudsete bevægelser uden at hoppe på deres finter. Hvis vi i forsvaret stod mageligt på hælene, kunne vi ikke flytte fødderne hurtigt nok. Det blev understreget med al tydelighed, når vi blev løbet over ende og udmanøvreret.

I forbindelse med åbningen af et netværksarrangement om ledelse i den digitale tidsalder for nylig, hvor jeg var med som oplægsholder, brugte Mandag Morgens chefredaktør, Lisbeth Knudsen, udtrykket ’ledelse om kap med tiden’. Begrebet viste sig over de følgende timer at være utroligt rammende for den fornemmelse, som mange af netværksdeltagerne havde for den ledelsesopgave, de står over for lige nu.

”Only the paranoid survive,” skrev Andrew S. Grove, CEO for Intel, i 1990’erne, længe før vi begyndte at bruge begreber som ’disruption’ i flæng. Sat ind i en aktuel sammenhæng kan man sige, at det er i situationer med radikale forandringer, at en grad af uro og nervøsitet indfinder sig; hos Grove malerisk beskrevet som paranoia:

”Hvis vi ikke gør noget nu, så mister vi kunderne – og måske endnu værre – vi mister vores talenter,” lyder en typisk antagelse hos mange ledere.

Men det fokus er forkert: Konkurrenterne er ikke jeres primære udfordring lige nu. Det er derimod jeres egne vaner.

To måder at reagere på

Jeg har oplevet to reaktionsmønstre på denne situation: De modige, modne og moderne organisationer, der går aktivt, nysgerrigt og eksperimenterende ind i situationen og ser det både som en udfordring og en mulighed. Og så de mere tryghedssøgende organisationer, der øger deres fokus på planlægning, opfølgning og rapportering. De regner med, at de kan tænke og eksekvere sig ud af situationerne, for det har de nemlig gjort de seneste 20 år.

Og hvad så med de selvstændige og freelancerne i platformsøkonomien, kan man spørge? Hvordan gør man som leder og arbejdsgiver det attraktivt for dem og finder frem til et miks af elastik og magnetisme, der er godt for begge parter, og for kunderne og for ens egen nattesøvn?

Så ja, Lisbeth Knudsens budskab er rigtigt, men vi skal have fjernet og afmonteret den indlejrede brændende platformsretorik. Ledere skal ikke have paranoia. Ledere skal ikke panikstarte nye initiativer og bruge ny teknologi, bare fordi.

Ledere skal derimod have en bevidst strategi om stille, roligt og vedholdende at forskyde deres fokus, energi og investeringer mod andre områder. De skal skynde sig langsomt. Ledere skal op på tæerne og italesætte, hvad de fastholder, hvad de afprøver, og hvordan de vurderer, om de gør det rigtige.

Og de skal gøre det i alle områder af deres virksomheder: I strategien, i den taktiske eksekvering, i innovationen, i deres tilgang til kultur, omkring organisering og specielt med hensyn til lederskab skal de finde ’blue ocean’-måder at gøre det på: Moderne ledelse handler blandt andet om at finde blue ocean alle steder. Ikke bare i forhold til produkter, men også i forhold til hvilke problemer man løser (eller muligheder man skaber), hvilke markeder man rammer, hvilken værdi man skaber, hvordan forretningsmodellerne ser ud, og hvordan man skaber den platform, hvorpå man bygger virksomheden.

Dialog, nysgerrighed og små skridt

Tidligere har jeg beskrevet, hvordan begrebet social business er modnet og har retfærdiggjort sin eksistens. Tydeligvis spiller brugen af sociale, interaktionsorienterede platforme en stor rolle i, hvorvidt virksomhederne kan vise og fremelske dialog, vidensdeling og agilitet. Det gælder både internt med sociale platforme, blogs og vlogs, eksternt i form af arbejdsgiver- og arbejdstager-branding og på tværs af virksomhedens grænser i dialogen med freelancere, netværk og community. Effekten af den slags platforme betegnes som en afgørende faktor for de virksomheder, der vokser eksponentielt, se eksempelvis bogen ’Exponential Organizations’ af Salim Ismail, Michael S. Malone og Yuri van Geest.

Der er fire områder, som den moderne ledelse skal sætte ind på for at fremelske denne type relationsbaseret forretning:

  • Synlig og tilgængelig ledelse, dialog, involvering og kultur.
  • Sikring af adgang til eksperter og ekspertise.
  • Understøttelse af samarbejde i projekter, omkring produkter og i processer.
  • Dialog med community og kunder.

Disse områder kan boostes og støttes med en fornuftig, vekslende og pragmatisk blanding af online- og offline-aktioner og baner vejen for det essentielle i den moderne ledelse: at skabe en virksomhed, hvor folk vil være, og en virksomhed, som samtidig er i konstant, passende bevægelse – den er med andre ord oppe på tæerne.

Helt essentielt er nysgerrighed og mod til at opsøge og afprøve nye ting og tilgange. Det er ikke noget, som kun skal være forbeholdt en udvalgt skare af folk ekviperet med særlige tænkehatte, det er noget, som alle skal opfordres til og inspireres af. Her kommer netop de fire punkter ovenfor i spil: synlighed, involvering, anerkendelse, ros, deling af læring og fejltagelser og adgang til alle eksperter på tværs af virksomheden og virksomhedens afgrænsning.

Innovation og kreativitet skal ikke kun være noget, som opdyrkes gennem store centrale innovationsprogrammer, men selve den gennemsyrende tanke, og noget man måler på. Learning moments er en fantastisk KPI at have. Bliv for eksempel inspireret af, hvordan amerikanske WD-40 Company gør det.

Mod til at eksperimentere

Alt dette bygger op til at ledere kan eksekvere de taktiske handlinger meget mere agilt og med korte skridt, inspireret af udviklingsmetoderne ’Scrum’ og ’Agile’ fra it-verdenen:

  • Forstå opgaven sammen.
  • Fokuser på det problem, der skal løses (ikke på produktet).
  • Lav et intenst sprint, hvor du involverer de rette personer, hurtigt.
  • Stop, vis resultatet frem, evaluer produktet, brug eller smid væk, evaluer processen, og start så forfra.

Jeg har set taktisk strategieksekvering gennemført på denne måde i flere store og små virksomheder, med både tre- og seksdobling af resultaterne til følge. Det virker, men det kræver op på tæerne-ledelse. Og det kræver tryghed, masser af tryghed.

Samtidigt med alt dette skal ledere skabe psykologisk tryghed og mod hos medarbejderne til at eksperimentere og afprøve nye teknologier, salgsmekanismer, forretningsmodeller og ansættelsesforhold.

Ifølge Amy C. Edmondson, professor i lederskab og management ved Harvard Business School, handler det om at sikre, at ansatte ikke bliver ydmyget eller straffet for fejl, for at tvivle, for at stille spørgsmål og for at være uenige – eller for bare for at tale om det. Se hendes TEDx video om emnet – den er god.

Mange virksomheder har stadig en nul-fejlskultur, selv om man siger noget andet. Det er en markant ændring af adfærd og vaner, der skal til i disse organisationer, der indimellem karakteriseres ved medarbejdernes nervøsitet for mødet med cheferne og ledergrupperne.

Hvis du som leder vil have en organisation, der er i stand til at tilpasse sig fremtiden, skal du allerede nu i gang med at fremelske tryghed. Hvis du vil have en skare af kolleger, der af sig selv kommer med gode ideer eller stiller spørgsmål, skal du ændre din egen holdning til og syn på ledelse og lederskab. Det skal være ok at tvivle og være uenig, og dialogen skal foregå med respekt og anerkendelse. Lederens EQ (følelsesmæssige intelligens, red.) er ofte vigtigere end vedkommendes IQ.

Op på tæerne-ledelse er en mekanisme

I min tid på håndboldbanen optrænede vi efterhånden en evne til konstant at være fysisk oppe på tæerne. Ved at være vævre kunne vi vinde over tungere, fysisk stærkere modstandere. Det tog tid, men det lykkedes.

Agilitet og tilpasningsvilje er en bevidst tankegang om at være med til at skabe den fremtid, man ønsker at være en del af. Det handler om relationer, mennesker, formål og værdiskabelse, og en aktiv holdning til at eksperimentere sig frem til blue ocean.

Mekanismerne – dvs. delegering, følgeskab, involvering, innovation og den agile taktiske eksekvering – skal foregå på tværs af organisationen og af dens ydre grænser.

Men først og fremmest handler op på tæerne-ledelse om tryghed. Og det er dit ansvar som leder at sørge for den.

Forrige artikel Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Næste artikel Danmark skal genopfinde sin globale rolle Danmark skal genopfinde sin globale rolle

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet 

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.