Op på tæerne-ledelse i en digital verden

Mange ledere tror fejlagtigt, at det ledelsesmæssige svar på de radikale forandringer, som digitaliseringen medfører i mange virksomheder og organisationer i disse år, er endnu mere planlægning og afrapportering. I stedet handler det om at udfordre sine egne vaner og mest af alt om at skabe tryghed.

’Det værste, man kan blive, er en standardvare’, ’Du vil blive erstattet af software’ og ’Der vil være 500 millioner freelancere globalt om ti år’.

Det er nogle voldsomme udtalelser og antagelser om fremtidens arbejdsmarked, som man støder på i fremtidsforskningen, og når talen falder på Industri 4.0. For nogle mennesker er det angstprovokerende, for andre er det handlingslammende, og for andre igen er det en motivation for handling.

Men hvordan pokker skal man som leder opbygge og drive en virksomhed, hvor folk gider møde op og være med til konstant at holde forretningen i passende bevægelse?

Paranoia eller op på tæerne?

Som teenager spillede jeg selv håndbold i en del år, og en af de ting, der blev banket ind i min hukommelse, var trænerens opildnende vending ’Kom så, op på tæerne’, hver gang vi spillede kamp. Når modstanderen var i angreb, handlede det om at være parat til at reagere på deres uforudsete bevægelser uden at hoppe på deres finter. Hvis vi i forsvaret stod mageligt på hælene, kunne vi ikke flytte fødderne hurtigt nok. Det blev understreget med al tydelighed, når vi blev løbet over ende og udmanøvreret.

I forbindelse med åbningen af et netværksarrangement om ledelse i den digitale tidsalder for nylig, hvor jeg var med som oplægsholder, brugte Mandag Morgens chefredaktør, Lisbeth Knudsen, udtrykket ’ledelse om kap med tiden’. Begrebet viste sig over de følgende timer at være utroligt rammende for den fornemmelse, som mange af netværksdeltagerne havde for den ledelsesopgave, de står over for lige nu.

”Only the paranoid survive,” skrev Andrew S. Grove, CEO for Intel, i 1990’erne, længe før vi begyndte at bruge begreber som ’disruption’ i flæng. Sat ind i en aktuel sammenhæng kan man sige, at det er i situationer med radikale forandringer, at en grad af uro og nervøsitet indfinder sig; hos Grove malerisk beskrevet som paranoia:

”Hvis vi ikke gør noget nu, så mister vi kunderne – og måske endnu værre – vi mister vores talenter,” lyder en typisk antagelse hos mange ledere.

Men det fokus er forkert: Konkurrenterne er ikke jeres primære udfordring lige nu. Det er derimod jeres egne vaner.

To måder at reagere på

Jeg har oplevet to reaktionsmønstre på denne situation: De modige, modne og moderne organisationer, der går aktivt, nysgerrigt og eksperimenterende ind i situationen og ser det både som en udfordring og en mulighed. Og så de mere tryghedssøgende organisationer, der øger deres fokus på planlægning, opfølgning og rapportering. De regner med, at de kan tænke og eksekvere sig ud af situationerne, for det har de nemlig gjort de seneste 20 år.

Og hvad så med de selvstændige og freelancerne i platformsøkonomien, kan man spørge? Hvordan gør man som leder og arbejdsgiver det attraktivt for dem og finder frem til et miks af elastik og magnetisme, der er godt for begge parter, og for kunderne og for ens egen nattesøvn?

Så ja, Lisbeth Knudsens budskab er rigtigt, men vi skal have fjernet og afmonteret den indlejrede brændende platformsretorik. Ledere skal ikke have paranoia. Ledere skal ikke panikstarte nye initiativer og bruge ny teknologi, bare fordi.

Ledere skal derimod have en bevidst strategi om stille, roligt og vedholdende at forskyde deres fokus, energi og investeringer mod andre områder. De skal skynde sig langsomt. Ledere skal op på tæerne og italesætte, hvad de fastholder, hvad de afprøver, og hvordan de vurderer, om de gør det rigtige.

Og de skal gøre det i alle områder af deres virksomheder: I strategien, i den taktiske eksekvering, i innovationen, i deres tilgang til kultur, omkring organisering og specielt med hensyn til lederskab skal de finde ’blue ocean’-måder at gøre det på: Moderne ledelse handler blandt andet om at finde blue ocean alle steder. Ikke bare i forhold til produkter, men også i forhold til hvilke problemer man løser (eller muligheder man skaber), hvilke markeder man rammer, hvilken værdi man skaber, hvordan forretningsmodellerne ser ud, og hvordan man skaber den platform, hvorpå man bygger virksomheden.

Dialog, nysgerrighed og små skridt

Tidligere har jeg beskrevet, hvordan begrebet social business er modnet og har retfærdiggjort sin eksistens. Tydeligvis spiller brugen af sociale, interaktionsorienterede platforme en stor rolle i, hvorvidt virksomhederne kan vise og fremelske dialog, vidensdeling og agilitet. Det gælder både internt med sociale platforme, blogs og vlogs, eksternt i form af arbejdsgiver- og arbejdstager-branding og på tværs af virksomhedens grænser i dialogen med freelancere, netværk og community. Effekten af den slags platforme betegnes som en afgørende faktor for de virksomheder, der vokser eksponentielt, se eksempelvis bogen ’Exponential Organizations’ af Salim Ismail, Michael S. Malone og Yuri van Geest.

Der er fire områder, som den moderne ledelse skal sætte ind på for at fremelske denne type relationsbaseret forretning:

  • Synlig og tilgængelig ledelse, dialog, involvering og kultur.
  • Sikring af adgang til eksperter og ekspertise.
  • Understøttelse af samarbejde i projekter, omkring produkter og i processer.
  • Dialog med community og kunder.

Disse områder kan boostes og støttes med en fornuftig, vekslende og pragmatisk blanding af online- og offline-aktioner og baner vejen for det essentielle i den moderne ledelse: at skabe en virksomhed, hvor folk vil være, og en virksomhed, som samtidig er i konstant, passende bevægelse – den er med andre ord oppe på tæerne.

Helt essentielt er nysgerrighed og mod til at opsøge og afprøve nye ting og tilgange. Det er ikke noget, som kun skal være forbeholdt en udvalgt skare af folk ekviperet med særlige tænkehatte, det er noget, som alle skal opfordres til og inspireres af. Her kommer netop de fire punkter ovenfor i spil: synlighed, involvering, anerkendelse, ros, deling af læring og fejltagelser og adgang til alle eksperter på tværs af virksomheden og virksomhedens afgrænsning.

Innovation og kreativitet skal ikke kun være noget, som opdyrkes gennem store centrale innovationsprogrammer, men selve den gennemsyrende tanke, og noget man måler på. Learning moments er en fantastisk KPI at have. Bliv for eksempel inspireret af, hvordan amerikanske WD-40 Company gør det.

Mod til at eksperimentere

Alt dette bygger op til at ledere kan eksekvere de taktiske handlinger meget mere agilt og med korte skridt, inspireret af udviklingsmetoderne ’Scrum’ og ’Agile’ fra it-verdenen:

  • Forstå opgaven sammen.
  • Fokuser på det problem, der skal løses (ikke på produktet).
  • Lav et intenst sprint, hvor du involverer de rette personer, hurtigt.
  • Stop, vis resultatet frem, evaluer produktet, brug eller smid væk, evaluer processen, og start så forfra.

Jeg har set taktisk strategieksekvering gennemført på denne måde i flere store og små virksomheder, med både tre- og seksdobling af resultaterne til følge. Det virker, men det kræver op på tæerne-ledelse. Og det kræver tryghed, masser af tryghed.

Samtidigt med alt dette skal ledere skabe psykologisk tryghed og mod hos medarbejderne til at eksperimentere og afprøve nye teknologier, salgsmekanismer, forretningsmodeller og ansættelsesforhold.

Ifølge Amy C. Edmondson, professor i lederskab og management ved Harvard Business School, handler det om at sikre, at ansatte ikke bliver ydmyget eller straffet for fejl, for at tvivle, for at stille spørgsmål og for at være uenige – eller for bare for at tale om det. Se hendes TEDx video om emnet – den er god.

Mange virksomheder har stadig en nul-fejlskultur, selv om man siger noget andet. Det er en markant ændring af adfærd og vaner, der skal til i disse organisationer, der indimellem karakteriseres ved medarbejdernes nervøsitet for mødet med cheferne og ledergrupperne.

Hvis du som leder vil have en organisation, der er i stand til at tilpasse sig fremtiden, skal du allerede nu i gang med at fremelske tryghed. Hvis du vil have en skare af kolleger, der af sig selv kommer med gode ideer eller stiller spørgsmål, skal du ændre din egen holdning til og syn på ledelse og lederskab. Det skal være ok at tvivle og være uenig, og dialogen skal foregå med respekt og anerkendelse. Lederens EQ (følelsesmæssige intelligens, red.) er ofte vigtigere end vedkommendes IQ.

Op på tæerne-ledelse er en mekanisme

I min tid på håndboldbanen optrænede vi efterhånden en evne til konstant at være fysisk oppe på tæerne. Ved at være vævre kunne vi vinde over tungere, fysisk stærkere modstandere. Det tog tid, men det lykkedes.

Agilitet og tilpasningsvilje er en bevidst tankegang om at være med til at skabe den fremtid, man ønsker at være en del af. Det handler om relationer, mennesker, formål og værdiskabelse, og en aktiv holdning til at eksperimentere sig frem til blue ocean.

Mekanismerne – dvs. delegering, følgeskab, involvering, innovation og den agile taktiske eksekvering – skal foregå på tværs af organisationen og af dens ydre grænser.

Men først og fremmest handler op på tæerne-ledelse om tryghed. Og det er dit ansvar som leder at sørge for den.

Forrige artikel Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Næste artikel Danmark skal genopfinde sin globale rolle Danmark skal genopfinde sin globale rolle

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.