Op på tæerne-ledelse i en digital verden

Mange ledere tror fejlagtigt, at det ledelsesmæssige svar på de radikale forandringer, som digitaliseringen medfører i mange virksomheder og organisationer i disse år, er endnu mere planlægning og afrapportering. I stedet handler det om at udfordre sine egne vaner og mest af alt om at skabe tryghed.

’Det værste, man kan blive, er en standardvare’, ’Du vil blive erstattet af software’ og ’Der vil være 500 millioner freelancere globalt om ti år’.

Det er nogle voldsomme udtalelser og antagelser om fremtidens arbejdsmarked, som man støder på i fremtidsforskningen, og når talen falder på Industri 4.0. For nogle mennesker er det angstprovokerende, for andre er det handlingslammende, og for andre igen er det en motivation for handling.

Men hvordan pokker skal man som leder opbygge og drive en virksomhed, hvor folk gider møde op og være med til konstant at holde forretningen i passende bevægelse?

Paranoia eller op på tæerne?

Som teenager spillede jeg selv håndbold i en del år, og en af de ting, der blev banket ind i min hukommelse, var trænerens opildnende vending ’Kom så, op på tæerne’, hver gang vi spillede kamp. Når modstanderen var i angreb, handlede det om at være parat til at reagere på deres uforudsete bevægelser uden at hoppe på deres finter. Hvis vi i forsvaret stod mageligt på hælene, kunne vi ikke flytte fødderne hurtigt nok. Det blev understreget med al tydelighed, når vi blev løbet over ende og udmanøvreret.

I forbindelse med åbningen af et netværksarrangement om ledelse i den digitale tidsalder for nylig, hvor jeg var med som oplægsholder, brugte Mandag Morgens chefredaktør, Lisbeth Knudsen, udtrykket ’ledelse om kap med tiden’. Begrebet viste sig over de følgende timer at være utroligt rammende for den fornemmelse, som mange af netværksdeltagerne havde for den ledelsesopgave, de står over for lige nu.

”Only the paranoid survive,” skrev Andrew S. Grove, CEO for Intel, i 1990’erne, længe før vi begyndte at bruge begreber som ’disruption’ i flæng. Sat ind i en aktuel sammenhæng kan man sige, at det er i situationer med radikale forandringer, at en grad af uro og nervøsitet indfinder sig; hos Grove malerisk beskrevet som paranoia:

”Hvis vi ikke gør noget nu, så mister vi kunderne – og måske endnu værre – vi mister vores talenter,” lyder en typisk antagelse hos mange ledere.

Men det fokus er forkert: Konkurrenterne er ikke jeres primære udfordring lige nu. Det er derimod jeres egne vaner.

To måder at reagere på

Jeg har oplevet to reaktionsmønstre på denne situation: De modige, modne og moderne organisationer, der går aktivt, nysgerrigt og eksperimenterende ind i situationen og ser det både som en udfordring og en mulighed. Og så de mere tryghedssøgende organisationer, der øger deres fokus på planlægning, opfølgning og rapportering. De regner med, at de kan tænke og eksekvere sig ud af situationerne, for det har de nemlig gjort de seneste 20 år.

Og hvad så med de selvstændige og freelancerne i platformsøkonomien, kan man spørge? Hvordan gør man som leder og arbejdsgiver det attraktivt for dem og finder frem til et miks af elastik og magnetisme, der er godt for begge parter, og for kunderne og for ens egen nattesøvn?

Så ja, Lisbeth Knudsens budskab er rigtigt, men vi skal have fjernet og afmonteret den indlejrede brændende platformsretorik. Ledere skal ikke have paranoia. Ledere skal ikke panikstarte nye initiativer og bruge ny teknologi, bare fordi.

Ledere skal derimod have en bevidst strategi om stille, roligt og vedholdende at forskyde deres fokus, energi og investeringer mod andre områder. De skal skynde sig langsomt. Ledere skal op på tæerne og italesætte, hvad de fastholder, hvad de afprøver, og hvordan de vurderer, om de gør det rigtige.

Og de skal gøre det i alle områder af deres virksomheder: I strategien, i den taktiske eksekvering, i innovationen, i deres tilgang til kultur, omkring organisering og specielt med hensyn til lederskab skal de finde ’blue ocean’-måder at gøre det på: Moderne ledelse handler blandt andet om at finde blue ocean alle steder. Ikke bare i forhold til produkter, men også i forhold til hvilke problemer man løser (eller muligheder man skaber), hvilke markeder man rammer, hvilken værdi man skaber, hvordan forretningsmodellerne ser ud, og hvordan man skaber den platform, hvorpå man bygger virksomheden.

Dialog, nysgerrighed og små skridt

Tidligere har jeg beskrevet, hvordan begrebet social business er modnet og har retfærdiggjort sin eksistens. Tydeligvis spiller brugen af sociale, interaktionsorienterede platforme en stor rolle i, hvorvidt virksomhederne kan vise og fremelske dialog, vidensdeling og agilitet. Det gælder både internt med sociale platforme, blogs og vlogs, eksternt i form af arbejdsgiver- og arbejdstager-branding og på tværs af virksomhedens grænser i dialogen med freelancere, netværk og community. Effekten af den slags platforme betegnes som en afgørende faktor for de virksomheder, der vokser eksponentielt, se eksempelvis bogen ’Exponential Organizations’ af Salim Ismail, Michael S. Malone og Yuri van Geest.

Der er fire områder, som den moderne ledelse skal sætte ind på for at fremelske denne type relationsbaseret forretning:

  • Synlig og tilgængelig ledelse, dialog, involvering og kultur.
  • Sikring af adgang til eksperter og ekspertise.
  • Understøttelse af samarbejde i projekter, omkring produkter og i processer.
  • Dialog med community og kunder.

Disse områder kan boostes og støttes med en fornuftig, vekslende og pragmatisk blanding af online- og offline-aktioner og baner vejen for det essentielle i den moderne ledelse: at skabe en virksomhed, hvor folk vil være, og en virksomhed, som samtidig er i konstant, passende bevægelse – den er med andre ord oppe på tæerne.

Helt essentielt er nysgerrighed og mod til at opsøge og afprøve nye ting og tilgange. Det er ikke noget, som kun skal være forbeholdt en udvalgt skare af folk ekviperet med særlige tænkehatte, det er noget, som alle skal opfordres til og inspireres af. Her kommer netop de fire punkter ovenfor i spil: synlighed, involvering, anerkendelse, ros, deling af læring og fejltagelser og adgang til alle eksperter på tværs af virksomheden og virksomhedens afgrænsning.

Innovation og kreativitet skal ikke kun være noget, som opdyrkes gennem store centrale innovationsprogrammer, men selve den gennemsyrende tanke, og noget man måler på. Learning moments er en fantastisk KPI at have. Bliv for eksempel inspireret af, hvordan amerikanske WD-40 Company gør det.

Mod til at eksperimentere

Alt dette bygger op til at ledere kan eksekvere de taktiske handlinger meget mere agilt og med korte skridt, inspireret af udviklingsmetoderne ’Scrum’ og ’Agile’ fra it-verdenen:

  • Forstå opgaven sammen.
  • Fokuser på det problem, der skal løses (ikke på produktet).
  • Lav et intenst sprint, hvor du involverer de rette personer, hurtigt.
  • Stop, vis resultatet frem, evaluer produktet, brug eller smid væk, evaluer processen, og start så forfra.

Jeg har set taktisk strategieksekvering gennemført på denne måde i flere store og små virksomheder, med både tre- og seksdobling af resultaterne til følge. Det virker, men det kræver op på tæerne-ledelse. Og det kræver tryghed, masser af tryghed.

Samtidigt med alt dette skal ledere skabe psykologisk tryghed og mod hos medarbejderne til at eksperimentere og afprøve nye teknologier, salgsmekanismer, forretningsmodeller og ansættelsesforhold.

Ifølge Amy C. Edmondson, professor i lederskab og management ved Harvard Business School, handler det om at sikre, at ansatte ikke bliver ydmyget eller straffet for fejl, for at tvivle, for at stille spørgsmål og for at være uenige – eller for bare for at tale om det. Se hendes TEDx video om emnet – den er god.

Mange virksomheder har stadig en nul-fejlskultur, selv om man siger noget andet. Det er en markant ændring af adfærd og vaner, der skal til i disse organisationer, der indimellem karakteriseres ved medarbejdernes nervøsitet for mødet med cheferne og ledergrupperne.

Hvis du som leder vil have en organisation, der er i stand til at tilpasse sig fremtiden, skal du allerede nu i gang med at fremelske tryghed. Hvis du vil have en skare af kolleger, der af sig selv kommer med gode ideer eller stiller spørgsmål, skal du ændre din egen holdning til og syn på ledelse og lederskab. Det skal være ok at tvivle og være uenig, og dialogen skal foregå med respekt og anerkendelse. Lederens EQ (følelsesmæssige intelligens, red.) er ofte vigtigere end vedkommendes IQ.

Op på tæerne-ledelse er en mekanisme

I min tid på håndboldbanen optrænede vi efterhånden en evne til konstant at være fysisk oppe på tæerne. Ved at være vævre kunne vi vinde over tungere, fysisk stærkere modstandere. Det tog tid, men det lykkedes.

Agilitet og tilpasningsvilje er en bevidst tankegang om at være med til at skabe den fremtid, man ønsker at være en del af. Det handler om relationer, mennesker, formål og værdiskabelse, og en aktiv holdning til at eksperimentere sig frem til blue ocean.

Mekanismerne – dvs. delegering, følgeskab, involvering, innovation og den agile taktiske eksekvering – skal foregå på tværs af organisationen og af dens ydre grænser.

Men først og fremmest handler op på tæerne-ledelse om tryghed. Og det er dit ansvar som leder at sørge for den.

Forrige artikel Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Næste artikel Danmark skal genopfinde sin globale rolle Danmark skal genopfinde sin globale rolle

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Han blev født ind i en familie befolket med ledere, men selv ville han være kunstner. Splittelsen har han kæmpet med, siden han som niårig blev suget ind i operaens univers og begyndte at frekventere det hus, han nu sidder som øverste leder for. Først som 45-årig accepterede Kasper Holten, at ledelse måtte blive hans skæbne.

Brexit er for evigt

Brexit er for evigt

KOMMENTAR: Johnson lovede at få Brexit overstået. Men Brexit er først lige begyndt. Og når briterne opdager det, kan det føre til nye jordskred. 

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.