Opgør med skinfortællingerne

Danske organisationer gennemlever for tiden en fornyet interesse for arbejdet med fælles kultur, fortælling og værdisæt. Efter finanskrisens økonomiske nødvendighedsdoktrin er der brug for nye meningsfulde og fremtidsorienterede fortællinger til at løfte morgendagens strategier.

I kølvandet på finanskrisen herskede en udpræget økonomisk dagsorden i de danske virksomheder, hvor der blev fokuseret benhårdt på likviditet, omkostninger og salg. Man rebede sejlene, og på mange direktionsgange var det finansdirektøren og talbisserne, der satte kursen, med assistance fra den gamle skole af managementkonsulenter. Det var for mange en overlevelseskamp, hvor man skar ned, solgte fra og satte en stopper for udviklingsaktiviteter. Og det virkede. De fleste steder. En masse industri- og produktionsarbejdspladser forsvandt for bestandigt, men virksomhederne overlevede, og de begyndte hurtigt at levere imponerende overskud, som regel drevet af en stærk eksport. 

[quote align="left" author=""]I dag står mange organisationer over for et voksende meningsmæssigt underskud, hvilket kræver handling. For vi har alle brug for at kunne navigere sammenhængende og meningsfuldt i vores arbejdsliv.[/quote]

Men undervejs var der noget, som gik tabt. Et af de områder, som mange steder blev nedprioriteret eller glemt, var organisationens fælles fortælling. Der gik mode i alvorens retorik, og bløde begreber som værdier, mening og fortælling fik trange kår. Man gik ud fra, at nødvendighedens fatwaer var tilstrækkelige til at skabe motivation, identitet og samhørighed. 

I dag står mange organisationer over for et voksende meningsmæssigt underskud, hvilket kræver handling. For vi har alle brug for at kunne navigere sammenhængende og meningsfuldt i vores arbejdsliv. Vi har overordnet brug for tre ting:

  1. At vores arbejdsplads har en retning og et formål. At der er afsat en klar kurs, som fortæller os, hvad der er vigtigere end andet. Vi ved, hvor vi skal hen, og hvorfor.
  2. At formålet er vedkommende, realiserbart og motiverende. At vi har lyst til at bidrage og selv har noget på spil. Det er vores projekt, ikke blot ledelsens.
  3. At vi ved, hvordan vi kan bidrage til formålet. De flyvske ambitioner og fine ord skal kobles til hverdagens travle praksis og prioriteringer. I det komplekse, organisatoriske landskab skal vi kunne se os selv, og hvordan vi indgår i og bidrager til formålet.   

De tre elementer sammenfatter essensen af lederskab: at folk kender kursen, at de har lyst til at bidrage til den, og at de ved hvordan.

Stedmoderligt lederskab

I alle organisationer sker der en fortløbende og vedholdende genfortælling af den fælles kernefortælling, upåagtet om ledelsen bevidst bidrager eller ej. Organisationen har behov for kontinuerligt at skabe og vedligeholde en selvforståelse, der kommer til udtryk i den interne kultur og de gensidige forventninger. De seneste års stedmoderlige lederskab på området har ført til, at mange organisationer i dag er hjemsøgt af en af følgende ”skinfortællinger”:

  1. Den gamle historie
    Organisationen forsvarer et nostalgisk billede af fortidens storhedstid. Man søger tilbage til ”de gode gamle dage” og til en tid, hvor verden var mere overskuelig, og hvor værdier var noget, man havde, og ikke noget, man snakkede om. Tilbageblikket er ofte hængt op på en personlig fortælling om stifteren eller en dominant rollemodel, hvis personlighed er blevet ophøjet til inkarnationen af alt godt i verden. I mødet med denne kernefortælling står nytilkomne topchefer over for massiv kulturel modvind. Alle deres handlinger sammenlignes med fortidens ufejlbarlighed, og alle forandringer mødes med konservativ skepsis. Denne type skinfortælling er særligt udbredt i mange familieejede virksomheder, men sætter også sine spor i dele af den finansielle sektor og fagbevægelsen.      
  2. Økonomisk nødvendighed
    Kampen om overlevelse og konkurrencedygtig performance er mange steder blevet det altoverskyggende mantra. De finansielle nøgletal sætter retningen, og alle tiltag og medarbejdere anskues som udgangspunkt som omkostninger, der bør undgås. Nødvendighedens logik sætter en stærk dagsorden, men den er sjældent fremmende for trivsel, innovation eller langsigtet succes. Denne form for skinfortælling viser sit ansigt i de fleste brancher, men står særligt stærkt i den offentlige sektor, med Finansministeriet som brandpunkt.
  3. Fagligheden
    I mange organisationer har et uoverskueligt forandringspres ledt store medarbejdergrupper mod trygheden i en stærk faglig identitet. Man identificerer sig mere med sine fagfæller end sin arbejdsplads, og alle utrygge tiltag bliver fortolket som angreb på den faglige integritet og agtelse. Sidste års kuldsejlede forhandlingsforløb med lærerforeningen og efterfølgende lockout styrkede en i forvejen stærk fagfortælling på mange offentlige arbejdspladser.
  4. Succesfortællingen
    Sidst, men ikke mindst, er der private arbejdspladser, som har klaret sig godt gennem krisen, og hvor succesen er blevet den bærende fortælling i sig selv. Man dyrker succesen og optimismen uden megen tolerance for kollegaer, som truer den gode stemning med bekymringer eller nye ideer. Stoltheden over egen succes kammer desværre ofte over i arrogance og selvtilstrækkelighed.   

Skinfortællingerne er der, fordi de opfylder et behov. I mangel af andre og mere konstruktive fortællinger mætter de efterspørgslen efter mening og sammenhæng. De udfylder det meningsmæssige rum i organisationen, hvis det får lov til at stå tomt for længe.

Kultur som medspiller

I dag er de fleste organisationer ved at se ud over krisens kortsigtede prioriteringer. Der lanceres nye strategier, man opdaterer brands og værdier, og man forsøger at genfinde og genkommunikere essensen af organisationens væsen og formål. Og det er positivt at se, at de mange anstrengelser som regel er forankret helt i toppen af organisationen med en tæt forankring til strategien.

Der er en voksende forståelse i de danske direktionslokaler af Peter Druckers læresætning – ”Culture eats strategy for breakfast”. Hvis man ønsker at udvikle organisationen og sætte en ny strategisk kurs, er det en forudsætning for succes, at kulturen bliver en medspiller frem for en modspiller.

Kampen med skinfortællingerne er påbegyndt, og det bliver en barsk udmattelseskrig, som kommer til at præge de fleste store arbejdspladser i de kommende år. Skinfortællingerne har haft god tid til at ruste op og grave skyttegrave.

Læs flere indlæg af Ask Agger her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu