Oplysning og tillid er demokratiets forudsætning

Hvordan får vi givet nutidens mennesker en tro og en grundindstilling, der gør dem til tillidsfulde borgere? Hvordan gør vi det i en tid, hvor verden er fyldt med politikere, der ikke fortjener vores tillid?

En formiddag i sidste uge sad jeg i mit arbejdsværelse og drøftede fremtiden og nutiden med et af de mest begavede og bevidste unge mennesker, jeg kender. Fremtiden drøftede vi med udgangspunkt i begrebet bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål. Nutiden drøftede vi med udgangspunkt i demokratibegrebet.

”Jeg tror ikke på demokratiet,” erklærede den unge kvinde, da vi havde talt sammen et par timer.

Hun var dybt frustreret og bekymret. Gennem hele sin opvækst og skolegang har hun lært, at demokratiet er en grundsten i vort samfund, ja, i verden. Og hun har troet på det: Vi skal værne om demokratiet og videreføre det, for det er noget af det mest dyrebare, vi har.

Sådanne værdier gav hun udtryk for. Hun er velorienteret om og optaget af situationen i verden. Hun vil i virkeligheden, som alle sunde og bevidste mennesker, jeg kender, gerne være med til at skabe en endnu bedre verden, end den vi – ældre – har udviklet. Hun har mange håb og intentioner. Hun vil gerne være med til at tydeliggøre de store håb, der findes hos mange unge mennesker. Hun talte ikke om partipolitik, men om generel politik. Hun hævede sig op over det snævre partipolitiske og talte om generelle og principielle problemstillinger. Hun har udført meget frivilligt arbejde i sit korte liv. Hun nøjes ikke med at tale om deleøkonomi, spild, personligt ansvar og udvikling, socialt arbejde m.m. Hun gør, handler og omsætter mange af de fine ord til praksis.

Det er hun ikke ene om; det gør mange af hendes venner også. Disse unge mennesker er fremtiden. Mange af dem er skræmt på grund af det, de ser, og de har en stor frygt for, hvad fremtiden vil bringe. Men de er endnu ikke så bange, at de er blevet passive; de bevæger sig og arbejder i en række alternative miljøer og sammenhænge. Jeg gætter på, at enhver, der læser disse linjer, genkender disse karakteristika hos unge mennesker, de selv kender.

Vi voksne har udviklet og har ansvaret for den verdenssituation, der gør disse meget ansvarlige og socialt bevidste unge mennesker ulykkelige og dybt frustrerede. Det handler ikke bare om, at der i vort demokrati er uenighed mellem politiske partier og politikere. Selvfølgelig er der det – det er det, demokrati handler om.

Vi er langt forbi det enkle og selvfølgelige. Vi er hævet over dette; vi taler om principielle, strukturelle problemstillinger, og det, som hun – og jeg – ser, er, at nogle af disse demokratiske strukturer er ved at gå op i limningen.

Systemerne er rystede. Systemerne fungerer, men stærkt reduceret. Systemerne er ramt af sygdom og er ved at krakelere. Vi skal ikke tale demokratiet ihjel, men vi er nødt til som bevidste og ansvarlige samfundsborgere at kere os om den situation, som vi selv som voksne har været med til at bringe demokratiet i. Og vi må tale åbent og ærligt om demokratiets situation – i Danmark, EU og USA. Og vi må spørge: Skal vi blive ved med at bruge betegnelsen demokrati om noget, som vi godt véd ikke fortjener denne betegnelse?

Latterligt små sager dominerer

Demokrati er samtale, sagde Hal Koch bl.a. i den lille og meget værdifulde bog ’Hvad er demokrati?’ Demokrati er tillid. Demokratier kan ikke fungere, medmindre der er tillid mellem mennesker, tillid til selve den politiske grundstruktur, som er, at vælgerne véd af, er oplyste, taler sammen og på det grundlag vælger de mennesker, blandt deres midte, der i en periode skal træffe de store beslutninger.

Tillid er en grundforudsætning og hele grundlaget for, at systemet kan fungere. Vi skal stole på hinanden; vi skal have en dybtfølt indre tillid til, at vi kan have tillid. Vi skal ikke hver gang, der er behov for vores tillid, overbevises om, at vi kan vise og give denne tillid, og på det grundlag være rolige. Vi må ikke hele tiden være urolige, skeptiske, bange og tvivlende. Og det er lige præcis, hvad mange mennesker er nu.

Jeg brugte ovenfor udtrykket ’store beslutninger’.  Måske er ét af vore aktuelle demokratiske problemer, at politikerne netop ikke træffer store beslutninger, men i virkeligheden højst lykkes med at træffe perifere beslutninger, hvorom der til gengæld skabes en masse støj og virak, som så i hvert fald hos nogle skaber det indtryk, at der sker noget.

Placeringen af den nye politiskole er et godt eksempel på det. Det er en latterligt lille sag, som har lammet det politiske system i flere uger. Forud for det gik en periode, hvor hele det politiske system var lammet på grund af en syg diskussion om topskat. Eksemplerne står i kø. Og det samme gør de udfordringer, som der end ikke bliver tid til at drøfte, endsige træffe beslutninger om.

Rollemodeller krakelerer

Der er ingen tvivl om, at for denne unge kvinde – og for alle mennesker – er begrebet rollemodel noget meget vigtigt. Hvad ser vi? Hvad oplever vi? Hvad gør de andre, herunder de mennesker, som jeg antages at have respekt for?

Jeg husker fra min barndom, hvordan jeg i mit hjem af mine forældre fik overleveret en grundlæggende respekt for de ledende politikere, de politikere, som jeg lyttede til og hørte om i radioen, læste om i aviserne m.m. Der var en grundlæggende respekt, ikke bare for navnene, men for systemet. Sådan var det. Ikke at man ikke kunne diskutere politik, men der var en ro på, som tilsyneladende er forsvundet eller stærkt anfægtet i dag.

Igen: Det er ikke uenigheden om værdierne i de dagsaktuelle politiske afgørelser, der er problemet; det er grundstrukturen og systemet – og bagved dette de konkrete mennesker.

Jeg er vokset op i nogle overskuelige og tillidsfulde strukturer. Ikke i form af stilstand, men en vis form for kontinuitet og stabilitet. Unge mennesker i dag vokser op under stærkt forandrede vilkår og forudsætninger. Verden er en anden. Men demokratiets grundstruktur er uændret, og spørgsmålet er, om demokratiet kan tåle det? Om demokratiet kan leve under disse nye og stærkt ændrede vilkår? Ser man ud i verden på de systemer og ledere, der kalder sig demokratiske og demokratisk valgte, så er det, man ser, gudsjammerligt ringe.

Jeg – og flere generationer omkring mig – fik som unge mennesker etableret en social og demokratisk grundindstilling, som har været bærende for udviklingen af de vestlige demokratier. En grundindstilling, der bl.a. bestod i en betydelig tillid til de mennesker, der demokratisk var valgt til at træffe beslutninger på de forskellige niveauer i det politisk-administrative system.

Jeg vidste ikke, at den siddende statsminister var ansvarlig for det ene og det andet stærkt anfægtelige. Jeg vidste ikke, at den præsidentkandidat, som jeg i medierne hørte tale om ærlighed og ansvarlighed i omgangen med statens penge, samtidig selv bedrog staten for millioner af kroner. Det vidste jeg ikke; jeg vidste, at der var korrupte systemer andre steder, men de var ikke demokratiske. Jeg havde en grundtro på demokratiet.

Det har den unge kvinde, jeg her taler om, kun antydningsvist oplevet i sit liv, fordi rollemodellerne krakelerede, brød sammen, blev afsløret – for øjnene af hende, mens hun endnu var ung; hun nåede ikke at få sin demokratiske barnetro cementeret i et praktisk ungdoms- og samfundsliv. Hun så ikke det sande demokrati praktiseret så tydeligt, at det blev en del af hende. Det er en katastrofe – for hende og for samfundet.

Taktik og spin vs. idealer

Oplysning og tillid er nøgleord. Men hvis det første, du får at vide, når du åbner for en nyhedsudsendelse eller går på nettet, er, at præsidenten er en skurk, forbryder, svindler, bedrager m.m., som lyver, stjæler, voldtager stuepiger, driver ulovlige forretninger m.m., hvad skal man så tro på og gøre? Hvordan skal man så forholde sig? Hvordan får vi givet nutidens mennesker en tro og en grundindstilling, der gør dem til tillidsfulde borgere? Hvordan gør vi det i en tid, hvor verden er fyldt med politikere, der ikke fortjener vores tillid, en verden, der samtidig er fyldt med medier af mange slags og kommentatorer, som gennemlyser, analyserer, faktatjekker, fortæller og kommenterer alt, således at jeg allerede som barn ser ind i de grusomme sandheder og realiteter?

Jeg tænder for radioen og hører en stemme sige: ”Nye tillidsmålinger viser den laveste tillid til statsministeren nogensinde”. Hvad skal jeg tro på og gøre, når jeg hører det – om den øverste leder i samfundet?

Selvfølgelig skal der være journalister, kommentatorer og en fri presse, der analyserer og rapporterer. Men hvad skal der være at rapportere om? Og skal man primært rapportere om alle de politiske sygdomme, spil og kampe, eller skal man først og fremmest analysere og rapportere om værdierne, ideologierne, problemstillingerne og visionerne?

Vi har en meget stor gruppe af politiske kommentatorer. Mange af dem er meget indsigtsfulde som f.eks. Mogensen og Kristiansen. Der lyttes til deres analyser og kommentarer. Hvad de siger, er vigtigt. Jeg kunne ønske mig, at de politiske kommentatorer brugte mere tid på de demokratiske idealer og principper, på de politiske værdier og ideer, på indholdet i de politiske processer og måske ikke så meget på selve det politiske spil og spin, og at de ikke fokuserede så meget på vrangsiderne af demokratiets funktion og proces, men på ideerne og indholdet.

Selv det DR-program, der eksplicit handler om politik uden spin, handler primært om taktik og proces og mindre om det reelle politiske indhold – og også de, der medvirker her, er blandt de mest indsigtsfulde kommentatorer, vi har. Jeg tror, at kommentatorerne har en meget stor betydning, og jeg tror desværre, at nogle af dem, sådan som det nu fungerer, bidrager til den store frustration og skepsis, der har udviklet sig.

Forrige artikel Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet Næste artikel Liberalisering skader den nationale identitet

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.