Oplysning og tillid er demokratiets forudsætning

Hvordan får vi givet nutidens mennesker en tro og en grundindstilling, der gør dem til tillidsfulde borgere? Hvordan gør vi det i en tid, hvor verden er fyldt med politikere, der ikke fortjener vores tillid?

En formiddag i sidste uge sad jeg i mit arbejdsværelse og drøftede fremtiden og nutiden med et af de mest begavede og bevidste unge mennesker, jeg kender. Fremtiden drøftede vi med udgangspunkt i begrebet bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål. Nutiden drøftede vi med udgangspunkt i demokratibegrebet.

”Jeg tror ikke på demokratiet,” erklærede den unge kvinde, da vi havde talt sammen et par timer.

Hun var dybt frustreret og bekymret. Gennem hele sin opvækst og skolegang har hun lært, at demokratiet er en grundsten i vort samfund, ja, i verden. Og hun har troet på det: Vi skal værne om demokratiet og videreføre det, for det er noget af det mest dyrebare, vi har.

Sådanne værdier gav hun udtryk for. Hun er velorienteret om og optaget af situationen i verden. Hun vil i virkeligheden, som alle sunde og bevidste mennesker, jeg kender, gerne være med til at skabe en endnu bedre verden, end den vi – ældre – har udviklet. Hun har mange håb og intentioner. Hun vil gerne være med til at tydeliggøre de store håb, der findes hos mange unge mennesker. Hun talte ikke om partipolitik, men om generel politik. Hun hævede sig op over det snævre partipolitiske og talte om generelle og principielle problemstillinger. Hun har udført meget frivilligt arbejde i sit korte liv. Hun nøjes ikke med at tale om deleøkonomi, spild, personligt ansvar og udvikling, socialt arbejde m.m. Hun gør, handler og omsætter mange af de fine ord til praksis.

Det er hun ikke ene om; det gør mange af hendes venner også. Disse unge mennesker er fremtiden. Mange af dem er skræmt på grund af det, de ser, og de har en stor frygt for, hvad fremtiden vil bringe. Men de er endnu ikke så bange, at de er blevet passive; de bevæger sig og arbejder i en række alternative miljøer og sammenhænge. Jeg gætter på, at enhver, der læser disse linjer, genkender disse karakteristika hos unge mennesker, de selv kender.

Vi voksne har udviklet og har ansvaret for den verdenssituation, der gør disse meget ansvarlige og socialt bevidste unge mennesker ulykkelige og dybt frustrerede. Det handler ikke bare om, at der i vort demokrati er uenighed mellem politiske partier og politikere. Selvfølgelig er der det – det er det, demokrati handler om.

Vi er langt forbi det enkle og selvfølgelige. Vi er hævet over dette; vi taler om principielle, strukturelle problemstillinger, og det, som hun – og jeg – ser, er, at nogle af disse demokratiske strukturer er ved at gå op i limningen.

Systemerne er rystede. Systemerne fungerer, men stærkt reduceret. Systemerne er ramt af sygdom og er ved at krakelere. Vi skal ikke tale demokratiet ihjel, men vi er nødt til som bevidste og ansvarlige samfundsborgere at kere os om den situation, som vi selv som voksne har været med til at bringe demokratiet i. Og vi må tale åbent og ærligt om demokratiets situation – i Danmark, EU og USA. Og vi må spørge: Skal vi blive ved med at bruge betegnelsen demokrati om noget, som vi godt véd ikke fortjener denne betegnelse?

Latterligt små sager dominerer

Demokrati er samtale, sagde Hal Koch bl.a. i den lille og meget værdifulde bog ’Hvad er demokrati?’ Demokrati er tillid. Demokratier kan ikke fungere, medmindre der er tillid mellem mennesker, tillid til selve den politiske grundstruktur, som er, at vælgerne véd af, er oplyste, taler sammen og på det grundlag vælger de mennesker, blandt deres midte, der i en periode skal træffe de store beslutninger.

Tillid er en grundforudsætning og hele grundlaget for, at systemet kan fungere. Vi skal stole på hinanden; vi skal have en dybtfølt indre tillid til, at vi kan have tillid. Vi skal ikke hver gang, der er behov for vores tillid, overbevises om, at vi kan vise og give denne tillid, og på det grundlag være rolige. Vi må ikke hele tiden være urolige, skeptiske, bange og tvivlende. Og det er lige præcis, hvad mange mennesker er nu.

Jeg brugte ovenfor udtrykket ’store beslutninger’.  Måske er ét af vore aktuelle demokratiske problemer, at politikerne netop ikke træffer store beslutninger, men i virkeligheden højst lykkes med at træffe perifere beslutninger, hvorom der til gengæld skabes en masse støj og virak, som så i hvert fald hos nogle skaber det indtryk, at der sker noget.

Placeringen af den nye politiskole er et godt eksempel på det. Det er en latterligt lille sag, som har lammet det politiske system i flere uger. Forud for det gik en periode, hvor hele det politiske system var lammet på grund af en syg diskussion om topskat. Eksemplerne står i kø. Og det samme gør de udfordringer, som der end ikke bliver tid til at drøfte, endsige træffe beslutninger om.

Rollemodeller krakelerer

Der er ingen tvivl om, at for denne unge kvinde – og for alle mennesker – er begrebet rollemodel noget meget vigtigt. Hvad ser vi? Hvad oplever vi? Hvad gør de andre, herunder de mennesker, som jeg antages at have respekt for?

Jeg husker fra min barndom, hvordan jeg i mit hjem af mine forældre fik overleveret en grundlæggende respekt for de ledende politikere, de politikere, som jeg lyttede til og hørte om i radioen, læste om i aviserne m.m. Der var en grundlæggende respekt, ikke bare for navnene, men for systemet. Sådan var det. Ikke at man ikke kunne diskutere politik, men der var en ro på, som tilsyneladende er forsvundet eller stærkt anfægtet i dag.

Igen: Det er ikke uenigheden om værdierne i de dagsaktuelle politiske afgørelser, der er problemet; det er grundstrukturen og systemet – og bagved dette de konkrete mennesker.

Jeg er vokset op i nogle overskuelige og tillidsfulde strukturer. Ikke i form af stilstand, men en vis form for kontinuitet og stabilitet. Unge mennesker i dag vokser op under stærkt forandrede vilkår og forudsætninger. Verden er en anden. Men demokratiets grundstruktur er uændret, og spørgsmålet er, om demokratiet kan tåle det? Om demokratiet kan leve under disse nye og stærkt ændrede vilkår? Ser man ud i verden på de systemer og ledere, der kalder sig demokratiske og demokratisk valgte, så er det, man ser, gudsjammerligt ringe.

Jeg – og flere generationer omkring mig – fik som unge mennesker etableret en social og demokratisk grundindstilling, som har været bærende for udviklingen af de vestlige demokratier. En grundindstilling, der bl.a. bestod i en betydelig tillid til de mennesker, der demokratisk var valgt til at træffe beslutninger på de forskellige niveauer i det politisk-administrative system.

Jeg vidste ikke, at den siddende statsminister var ansvarlig for det ene og det andet stærkt anfægtelige. Jeg vidste ikke, at den præsidentkandidat, som jeg i medierne hørte tale om ærlighed og ansvarlighed i omgangen med statens penge, samtidig selv bedrog staten for millioner af kroner. Det vidste jeg ikke; jeg vidste, at der var korrupte systemer andre steder, men de var ikke demokratiske. Jeg havde en grundtro på demokratiet.

Det har den unge kvinde, jeg her taler om, kun antydningsvist oplevet i sit liv, fordi rollemodellerne krakelerede, brød sammen, blev afsløret – for øjnene af hende, mens hun endnu var ung; hun nåede ikke at få sin demokratiske barnetro cementeret i et praktisk ungdoms- og samfundsliv. Hun så ikke det sande demokrati praktiseret så tydeligt, at det blev en del af hende. Det er en katastrofe – for hende og for samfundet.

Taktik og spin vs. idealer

Oplysning og tillid er nøgleord. Men hvis det første, du får at vide, når du åbner for en nyhedsudsendelse eller går på nettet, er, at præsidenten er en skurk, forbryder, svindler, bedrager m.m., som lyver, stjæler, voldtager stuepiger, driver ulovlige forretninger m.m., hvad skal man så tro på og gøre? Hvordan skal man så forholde sig? Hvordan får vi givet nutidens mennesker en tro og en grundindstilling, der gør dem til tillidsfulde borgere? Hvordan gør vi det i en tid, hvor verden er fyldt med politikere, der ikke fortjener vores tillid, en verden, der samtidig er fyldt med medier af mange slags og kommentatorer, som gennemlyser, analyserer, faktatjekker, fortæller og kommenterer alt, således at jeg allerede som barn ser ind i de grusomme sandheder og realiteter?

Jeg tænder for radioen og hører en stemme sige: ”Nye tillidsmålinger viser den laveste tillid til statsministeren nogensinde”. Hvad skal jeg tro på og gøre, når jeg hører det – om den øverste leder i samfundet?

Selvfølgelig skal der være journalister, kommentatorer og en fri presse, der analyserer og rapporterer. Men hvad skal der være at rapportere om? Og skal man primært rapportere om alle de politiske sygdomme, spil og kampe, eller skal man først og fremmest analysere og rapportere om værdierne, ideologierne, problemstillingerne og visionerne?

Vi har en meget stor gruppe af politiske kommentatorer. Mange af dem er meget indsigtsfulde som f.eks. Mogensen og Kristiansen. Der lyttes til deres analyser og kommentarer. Hvad de siger, er vigtigt. Jeg kunne ønske mig, at de politiske kommentatorer brugte mere tid på de demokratiske idealer og principper, på de politiske værdier og ideer, på indholdet i de politiske processer og måske ikke så meget på selve det politiske spil og spin, og at de ikke fokuserede så meget på vrangsiderne af demokratiets funktion og proces, men på ideerne og indholdet.

Selv det DR-program, der eksplicit handler om politik uden spin, handler primært om taktik og proces og mindre om det reelle politiske indhold – og også de, der medvirker her, er blandt de mest indsigtsfulde kommentatorer, vi har. Jeg tror, at kommentatorerne har en meget stor betydning, og jeg tror desværre, at nogle af dem, sådan som det nu fungerer, bidrager til den store frustration og skepsis, der har udviklet sig.

Forrige artikel Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet Næste artikel Liberalisering skader den nationale identitet
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.