Oplysning og tillid er demokratiets forudsætning

Hvordan får vi givet nutidens mennesker en tro og en grundindstilling, der gør dem til tillidsfulde borgere? Hvordan gør vi det i en tid, hvor verden er fyldt med politikere, der ikke fortjener vores tillid?

En formiddag i sidste uge sad jeg i mit arbejdsværelse og drøftede fremtiden og nutiden med et af de mest begavede og bevidste unge mennesker, jeg kender. Fremtiden drøftede vi med udgangspunkt i begrebet bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål. Nutiden drøftede vi med udgangspunkt i demokratibegrebet.

”Jeg tror ikke på demokratiet,” erklærede den unge kvinde, da vi havde talt sammen et par timer.

Hun var dybt frustreret og bekymret. Gennem hele sin opvækst og skolegang har hun lært, at demokratiet er en grundsten i vort samfund, ja, i verden. Og hun har troet på det: Vi skal værne om demokratiet og videreføre det, for det er noget af det mest dyrebare, vi har.

Sådanne værdier gav hun udtryk for. Hun er velorienteret om og optaget af situationen i verden. Hun vil i virkeligheden, som alle sunde og bevidste mennesker, jeg kender, gerne være med til at skabe en endnu bedre verden, end den vi – ældre – har udviklet. Hun har mange håb og intentioner. Hun vil gerne være med til at tydeliggøre de store håb, der findes hos mange unge mennesker. Hun talte ikke om partipolitik, men om generel politik. Hun hævede sig op over det snævre partipolitiske og talte om generelle og principielle problemstillinger. Hun har udført meget frivilligt arbejde i sit korte liv. Hun nøjes ikke med at tale om deleøkonomi, spild, personligt ansvar og udvikling, socialt arbejde m.m. Hun gør, handler og omsætter mange af de fine ord til praksis.

Det er hun ikke ene om; det gør mange af hendes venner også. Disse unge mennesker er fremtiden. Mange af dem er skræmt på grund af det, de ser, og de har en stor frygt for, hvad fremtiden vil bringe. Men de er endnu ikke så bange, at de er blevet passive; de bevæger sig og arbejder i en række alternative miljøer og sammenhænge. Jeg gætter på, at enhver, der læser disse linjer, genkender disse karakteristika hos unge mennesker, de selv kender.

Vi voksne har udviklet og har ansvaret for den verdenssituation, der gør disse meget ansvarlige og socialt bevidste unge mennesker ulykkelige og dybt frustrerede. Det handler ikke bare om, at der i vort demokrati er uenighed mellem politiske partier og politikere. Selvfølgelig er der det – det er det, demokrati handler om.

Vi er langt forbi det enkle og selvfølgelige. Vi er hævet over dette; vi taler om principielle, strukturelle problemstillinger, og det, som hun – og jeg – ser, er, at nogle af disse demokratiske strukturer er ved at gå op i limningen.

Systemerne er rystede. Systemerne fungerer, men stærkt reduceret. Systemerne er ramt af sygdom og er ved at krakelere. Vi skal ikke tale demokratiet ihjel, men vi er nødt til som bevidste og ansvarlige samfundsborgere at kere os om den situation, som vi selv som voksne har været med til at bringe demokratiet i. Og vi må tale åbent og ærligt om demokratiets situation – i Danmark, EU og USA. Og vi må spørge: Skal vi blive ved med at bruge betegnelsen demokrati om noget, som vi godt véd ikke fortjener denne betegnelse?

Latterligt små sager dominerer

Demokrati er samtale, sagde Hal Koch bl.a. i den lille og meget værdifulde bog ’Hvad er demokrati?’ Demokrati er tillid. Demokratier kan ikke fungere, medmindre der er tillid mellem mennesker, tillid til selve den politiske grundstruktur, som er, at vælgerne véd af, er oplyste, taler sammen og på det grundlag vælger de mennesker, blandt deres midte, der i en periode skal træffe de store beslutninger.

Tillid er en grundforudsætning og hele grundlaget for, at systemet kan fungere. Vi skal stole på hinanden; vi skal have en dybtfølt indre tillid til, at vi kan have tillid. Vi skal ikke hver gang, der er behov for vores tillid, overbevises om, at vi kan vise og give denne tillid, og på det grundlag være rolige. Vi må ikke hele tiden være urolige, skeptiske, bange og tvivlende. Og det er lige præcis, hvad mange mennesker er nu.

Jeg brugte ovenfor udtrykket ’store beslutninger’.  Måske er ét af vore aktuelle demokratiske problemer, at politikerne netop ikke træffer store beslutninger, men i virkeligheden højst lykkes med at træffe perifere beslutninger, hvorom der til gengæld skabes en masse støj og virak, som så i hvert fald hos nogle skaber det indtryk, at der sker noget.

Placeringen af den nye politiskole er et godt eksempel på det. Det er en latterligt lille sag, som har lammet det politiske system i flere uger. Forud for det gik en periode, hvor hele det politiske system var lammet på grund af en syg diskussion om topskat. Eksemplerne står i kø. Og det samme gør de udfordringer, som der end ikke bliver tid til at drøfte, endsige træffe beslutninger om.

Rollemodeller krakelerer

Der er ingen tvivl om, at for denne unge kvinde – og for alle mennesker – er begrebet rollemodel noget meget vigtigt. Hvad ser vi? Hvad oplever vi? Hvad gør de andre, herunder de mennesker, som jeg antages at have respekt for?

Jeg husker fra min barndom, hvordan jeg i mit hjem af mine forældre fik overleveret en grundlæggende respekt for de ledende politikere, de politikere, som jeg lyttede til og hørte om i radioen, læste om i aviserne m.m. Der var en grundlæggende respekt, ikke bare for navnene, men for systemet. Sådan var det. Ikke at man ikke kunne diskutere politik, men der var en ro på, som tilsyneladende er forsvundet eller stærkt anfægtet i dag.

Igen: Det er ikke uenigheden om værdierne i de dagsaktuelle politiske afgørelser, der er problemet; det er grundstrukturen og systemet – og bagved dette de konkrete mennesker.

Jeg er vokset op i nogle overskuelige og tillidsfulde strukturer. Ikke i form af stilstand, men en vis form for kontinuitet og stabilitet. Unge mennesker i dag vokser op under stærkt forandrede vilkår og forudsætninger. Verden er en anden. Men demokratiets grundstruktur er uændret, og spørgsmålet er, om demokratiet kan tåle det? Om demokratiet kan leve under disse nye og stærkt ændrede vilkår? Ser man ud i verden på de systemer og ledere, der kalder sig demokratiske og demokratisk valgte, så er det, man ser, gudsjammerligt ringe.

Jeg – og flere generationer omkring mig – fik som unge mennesker etableret en social og demokratisk grundindstilling, som har været bærende for udviklingen af de vestlige demokratier. En grundindstilling, der bl.a. bestod i en betydelig tillid til de mennesker, der demokratisk var valgt til at træffe beslutninger på de forskellige niveauer i det politisk-administrative system.

Jeg vidste ikke, at den siddende statsminister var ansvarlig for det ene og det andet stærkt anfægtelige. Jeg vidste ikke, at den præsidentkandidat, som jeg i medierne hørte tale om ærlighed og ansvarlighed i omgangen med statens penge, samtidig selv bedrog staten for millioner af kroner. Det vidste jeg ikke; jeg vidste, at der var korrupte systemer andre steder, men de var ikke demokratiske. Jeg havde en grundtro på demokratiet.

Det har den unge kvinde, jeg her taler om, kun antydningsvist oplevet i sit liv, fordi rollemodellerne krakelerede, brød sammen, blev afsløret – for øjnene af hende, mens hun endnu var ung; hun nåede ikke at få sin demokratiske barnetro cementeret i et praktisk ungdoms- og samfundsliv. Hun så ikke det sande demokrati praktiseret så tydeligt, at det blev en del af hende. Det er en katastrofe – for hende og for samfundet.

Taktik og spin vs. idealer

Oplysning og tillid er nøgleord. Men hvis det første, du får at vide, når du åbner for en nyhedsudsendelse eller går på nettet, er, at præsidenten er en skurk, forbryder, svindler, bedrager m.m., som lyver, stjæler, voldtager stuepiger, driver ulovlige forretninger m.m., hvad skal man så tro på og gøre? Hvordan skal man så forholde sig? Hvordan får vi givet nutidens mennesker en tro og en grundindstilling, der gør dem til tillidsfulde borgere? Hvordan gør vi det i en tid, hvor verden er fyldt med politikere, der ikke fortjener vores tillid, en verden, der samtidig er fyldt med medier af mange slags og kommentatorer, som gennemlyser, analyserer, faktatjekker, fortæller og kommenterer alt, således at jeg allerede som barn ser ind i de grusomme sandheder og realiteter?

Jeg tænder for radioen og hører en stemme sige: ”Nye tillidsmålinger viser den laveste tillid til statsministeren nogensinde”. Hvad skal jeg tro på og gøre, når jeg hører det – om den øverste leder i samfundet?

Selvfølgelig skal der være journalister, kommentatorer og en fri presse, der analyserer og rapporterer. Men hvad skal der være at rapportere om? Og skal man primært rapportere om alle de politiske sygdomme, spil og kampe, eller skal man først og fremmest analysere og rapportere om værdierne, ideologierne, problemstillingerne og visionerne?

Vi har en meget stor gruppe af politiske kommentatorer. Mange af dem er meget indsigtsfulde som f.eks. Mogensen og Kristiansen. Der lyttes til deres analyser og kommentarer. Hvad de siger, er vigtigt. Jeg kunne ønske mig, at de politiske kommentatorer brugte mere tid på de demokratiske idealer og principper, på de politiske værdier og ideer, på indholdet i de politiske processer og måske ikke så meget på selve det politiske spil og spin, og at de ikke fokuserede så meget på vrangsiderne af demokratiets funktion og proces, men på ideerne og indholdet.

Selv det DR-program, der eksplicit handler om politik uden spin, handler primært om taktik og proces og mindre om det reelle politiske indhold – og også de, der medvirker her, er blandt de mest indsigtsfulde kommentatorer, vi har. Jeg tror, at kommentatorerne har en meget stor betydning, og jeg tror desværre, at nogle af dem, sådan som det nu fungerer, bidrager til den store frustration og skepsis, der har udviklet sig.

Forrige artikel Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet Så mål os dog på kvalitet og ikke kun på budgettet Næste artikel Liberalisering skader den nationale identitet

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.