Optakt til valgkamp

Partiernes formkurve op til sommerpausen er et vigtigt signal om, hvad der venter os. Formentlig en lang valgkamp fra oktober.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan gå på sommerferie med en god fornemmelse i maven.

Den danske økonomi har det godt. Væksten er den højeste i mere end ti år. Arbejdsstyrken har sat rekord. Ledigheden er den laveste siden 2008. Reallønnen går frem. Virksomhederne melder om fyldte ordrebøger. Flygtningekrisen er afværget, i hvert fald foreløbig. Banderne er ved at være nedkæmpet. Husejerne kan sove trygt om natten. Flere kræftpatienter overlever. Og ventetiden på en operation på sygehusene har aldrig været kortere.

Jo, det går på mange måder ufattelig godt i det Danmark, hvor få har for meget og færre for lidt.

Selvfølgelig skyldes alle de gode ting ikke kun Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering, selv om den forsøger at tage det meste af æren. Det meste skyldes højkonjunkturen og skiftende regeringers reformer gennem årene. På udlændingeområdet har EU's aftale med Tyrkiet om at huse flygtninge været den altdominerende årsag til det lave antal asylansøgere.

Men de positive resultater giver Lars Løkke Rasmussen en klar fordel. Meningsmålingerne går da også Løkkes vej for tiden. De seneste målinger fra Voxmeter for Ritzau og Norstat for Altinget og Jyllands-Posten spår nærmest dødt løb mellem blokkene.

Det kan Løkke kun være tilfreds med. For blot få måneder siden så han ud til at være håbløst distanceret af Socialdemokratiets Mette Frederiksen. Men nu er det tabte ved at være indhentet igen. Og endnu en gang har Løkke bevist, at man aldrig skal dømme ham ude.

Derfor kan Løkke gå på sommerferie med en god fornemmelse i maven.

Løkkes mange skæverter

Nu kunne situationen sagtens have set meget værre ud for Løkke efter en på mange måder tumultarisk politisk sæson.

Specielt det pinagtige drama om finansloven, det totale kollaps i blå blok og de kuldsejlede planer om lettelser af topskatten kostede dyrt. Det udstillede en statsminister uden styr på tropperne og en regering tæt på opløsning.

Store dele af Løkkes økonomiske politik ligger også i ruiner. Han er ikke i nærheden af at nå sine økonomiske mål om bl.a. 55.000-60.000 flere beskæftigede frem mod 2025 og øge væksten med 80 milliarder kr. Den seneste beregning foretaget af den liberale tænketank Cepos viser, at Løkkes foreløbige reformer samlet set kun har øget beskæftigelsen med ca. 3.500 personer.

På områder som EU og klima har Løkke præsteret en enestående slingrekurs, uden at cyklen er væltet under ham. Den ene dag halverer han nærmest Danmarks grønne forsknings- og udviklingsbudget. Den næste dag går han med grønt slips, maler Venstres hjemmeside grøn og erklærer sig som Danmarks store klimaforkæmper.

Forholdet til Dansk Folkeparti er stadig ikke i nærheden af noget, der bare lugter en smule af det stærke VKO-fællesskab op gennem 00’erne. Onsdagens afslutningsdebat i Folketinget var nærmest én lang opvisning i de stadig mere tætte bånd mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Hvor forholdet mellem Lars Løkke Rasmussen og DF’s Kristian Thulesen Dahl virker anspændt og krampagtigt, virker forholdet mellem Mette Fredriksen og Kristian Thulesen Dahl langt mere ærligt og varmt.

Inden sommerferien mangler Løkke endnu at kunne sætte hak ved et medieforlig og et energiforlig, der har været længe undervejs. Her synes de varme kontakter mellem DF og Socialdemokratiet også at kunne spænde ben for regeringen, som de har gjort det på andre områder.

På udlændingeområdet har Løkke i sin kamp mod parallelsamfund været parat til at tage kvælertag på nogle af de grundlæggende principper og rettigheder, som vores demokrati og retsstat er bygget op på, og det i så stort et omfang, at mange V-vælgere siger fra. Som Venstres tidligere integrationsordfører Eyvind Vesselbo skrev på Facebook midt under afslutningsdebatten onsdag: ”Et politisk flertal er i gang med at udskifte den politiske kamp for frihed, frisind, åbenhed, dansk kultur og globalt udsyn med politiske beslutninger om tvang, straf, sanktioner, restriktioner, overvågning, begrænsninger, trusler og marginalisering af udsatte grupper.”

Det er også bemærkelsesværdigt, hvor mange af Løkkes ideer og løfter fra før valget han efterfølgende har droppet uden at blive anklaget for løftebrud. Som Mandag Morgen tidligere har dokumenteret, har Løkke kun taget hul på 210 ud af sine godt 280 løfter fra før valget. Det er stort set samme score som hans forgænger, Helle Thorning-Schmidt.

Men hvor han ikke selv holdt sig tilbage fra at anklage hende for løftebrud for selv de mindste ting, hun ikke kunne gennemføre, fordi hun ikke havde 90 mandater, har Løkke undgået at blive ramt af en boomerang med lige så hårde anklager.

Nederlag er Løkkes styrke

Det seneste folketingsår har også været en lang manifestation af, at Løkke læste valgresultatet i 2015 forkert og først meget sent har fået rettet op på kursen.

Han undervurderede ganske enkelt den vælgerlussing, som de fire velfærdsreformpartier – Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Radikale Venstre – fik ved valget i 2015. De gik fra 46 pct. ved 2011-valget – og over 50 pct. i meningsmålingerne det meste af 2012 – til blot at få 35 pct. af stemmerne ved valget i 2015.

Vælgerne var godt og grundigt trætte af barske velfærdsreformer, der gjorde ondt. Alligevel holdt Løkke længe fast i sine mange reformideer og en skrap 2025-plan. Fundamentet under den plan blev for alvor skudt i stykker af de reviderede BNP-tal, der viste, at Danmarks BNP var 42 milliarder kr. højere end forventet, og at danskerne var nogle af de rigeste folk i verden.

Partier som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har talrige gange vendt ryggen til og saboteret Løkkes ’vilde ideer’, så han ikke kan samle 90 mandater bag sig. De seneste eksempler er planerne om at hæve pensionsalderen og halvere dagpengene for nyuddannede ledige. Og den næste af Løkkes ideer, som står til at måtte lade livet, bliver en reform af SU-systemet.

Ironisk nok betyder Løkkes mange mislykkede og kuldsejlede ideer, at han står stærkere i dag, end han ville have gjort, hvis han havde gennemført sine barske reformer og slanket velfærden. Han undgår at gøre alt for mange vælgere sure. Så selv om Løkke scorer bundkarakterer for det kunstneriske indtryk, scorer han tilsyneladende højere karakterer hos vælgerne, når det kommer til det politiske indhold. Og det plejer som regel at være det, som vejer mest på valgdagen.

Nu er det jo heller ikke ligefrem, fordi landet er ved at gå bankerot og vi er i fuld gang med at parkere en stor regning på børneværelset. Tværtimod. Som de økonomiske vismænd påpegede i sidste uge, er vi ved at spare 20 milliarder kr. op permanent med den kurs, som Danmark har i dag. Det står i skærende kontrast til bare får år siden. Vi skal bare tilbage til 2010 da vismændene advarede mod, at Danmark var ved at parkere en regning i børneværelset på 25 milliarder kr.

Mette Frederiksens store udfordringer

Mette Frederiksen har nok mere grund til at være bekymret, når hun går på sommerferie, end Lars Løkke Rasmussen. Hvad der for bare få måneder siden lignede en sikker valgsejr, ser nu ud til at være langt mere usikkert.

Det er fortsat svært at se tegningen af et klart rødt regeringsgrundlag. Mens Mette Frederiksens forhold til Kristian Thulesen Dahl ser ud til at blive mere og mere varmt, går det stik modsat i hendes forhold til Radikale Venstres leder, Morten Østergaard. Det blev udkrystalliseret ved onsdagens afslutningsdebat.

Her nægtede hendes venner i rød blok, Radikale og Alternativet, at skrive under på en fælles politisk vedtagelse. Det plejer ellers at være en formssag for oppositionspartierne at samles om den slags. Men blokkene er i opbrud. Og samtidig tordnede Morten Østergaard mod Mette Frederiksens udlændinge- og integrationspolitik på en måde, så det er svært at se de to partier sammen i en ny regering efter valget.

Det kan også godt være, at Mette Frederiksen fryder sig, hver gang hun får blokeret for en af Løkkes ideer til at øge arbejdsudbuddet, genere lejerne og spare penge på de offentlige budgetter. Men hvis hun overtager regeringsmagten efter næste valg, risikerer hun selv at komme til at sidde med et katalog af ubehagelige spareforslag, som vælgerne ikke er forberedt på.

Der er ganske vist et økonomisk råderum at gøre godt med. Men det kan hurtigt bruges på at øge velfærden, som Mette Frederiksen lægger op til. Regeringen har frem mod 2025 kun afsat ca. 12½ milliarder kr. til det offentlige forbrug. Men ifølge AE-rådet skal der næsten det dobbelte til – 22 milliarder kr. – hvis de offentlige servicetilbud som ældrepleje, børnehaver og skoler skal følge med det stigende antal børn og ældre de kommende år.

I valgets tegn

Den næste politiske sæson kommer til at stå i valgets tegn og kan vise sig at blive en lang valgkamp. Velfærd, udlændinge, klima og medier bliver nogle af de store temaer. Regeringen har udskudt sin ambitiøse sammenhængsreform til efteråret, og den kan komme til at spille en hovedrolle i den næste valgkamp. Man kan håbe, at Folketinget vil bruge anledningen til én gang for alle at få bugt med bureaukratiet, få brudt siloerne ned og få sundhedsvæsenet til at arbejde bedre sammen på tværs af sygehuse, læger og kommuner.

Det offentlige skal styre efter effekt og værdi for borgerne og ikke udelukkende efter økonomiske budgetter, aktiviteter og proces. Den diskussion er væsentligt mere relevant, end om det offentlige forbrug skal stige med 0,4 eller 0,7 procentpoint om året.

Folketingssæsonen 2017/18 har været turbulent, dramatisk og uforudsigelig. Alt tyder på, at næste folketingssæson, 2018/19, bliver mere i samme stil og måske endda regulær valgkamp lige fra sæsonstarten i oktober.

Forrige artikel Pas nu på de danske værdier Pas nu på de danske værdier Næste artikel Kulturopgør i den offentlige sektor Kulturopgør i den offentlige sektor

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.