På vej mod biologisk ulighed?

Kunstig intelligens og genteknologi vil revolutionere vores sundhed og sundhedssektor i løbet af de næste 15-20 år. Allerede i dag lever akademikeren længere end den ufaglærte, og den teknologiske udvikling vil kun få den aktuelle sundhedsulighed til at accelerere.

Nye genbaserede behandlingsformer, digitale læger, 3D-printede organer og nanorobotter vil skabe fantastiske muligheder for sundere og længere liv for langt de fleste af os. De muligheder skal vi gribe – og heldigvis er vores sundhedssektor godt på vej. Men udviklingen vil også rejse nye sundhedspolitiske udfordringer, herunder risikoen for hastigt accelererende ulighed i sundhed.

Derfor er det helt nødvendigt, at vi skaber offentlig debat om den digitale fremtid på sundhedsområdet. Tænketanken Mandag Morgen har sammen med Danske Regioner leveret et indspark med ’Sundhed i Skyen – Et kig ind i den digitale fremtid på sundhedsområdet’, der tegner nogle af de vigtigste perspektiver for borgere, sundhedsprofessionelle og politikere.

I de kommende år vil vi opleve langt bedre muligheder for forebyggelse og tidlig diagnosticering af sygdomme, i takt med at apps, wearables og sensorer på sundhedsområdet bliver mere avancerede. Vores smartphones vil kunne overvåge selv små forskydninger i vores stemme. Et brusebad vil efterhånden kunne få indbyggede sensorer, der holder øje med vores helbred. Nanorobotter i pilleform vil kunne monitorere vores blod og indre organer.

Vi kan komme til at leve i en ’diagnostisk spejlsal’, som Sebastian Thrun fra Google formulerer det. Og kunstig intelligens vil kunne analysere og fortolke alle disse data og sammenholde dem med den individuelle medicinske historie og snart også med data fra alle andre. Resultatet må forventes at blive langt større viden, meget bedre forebyggelse og helt nye behandlingsmuligheder.

Samtidig vil den dramatiske udvikling inden for genteknologi betyde langt bedre og mere individualiseret medicin. For slet ikke at tale om de langsigtede sundhedsperspektiver, som ’redigering’ af genomer i fosterstadiet vil give.

Nye etiske dilemmaer

Vi kan formentlig ikke overvurdere effekterne af denne udvikling på den almene folkesundhed og vores sundhedssektors evne til at skabe resultater Men teknologiudviklingen kommer også til at rejse helt nye sundhedspolitiske og etiske dilemmaer. Ikke mindst risikoen for radikal ulighed springer i øjnene.

Ulighed i sundhed er ikke ny. Akademikeren lever allerede i dag længere end den ufaglærte. Men den teknologiske udvikling kan få vores aktuelle sundhedsulighed til at accelerere. Vi kan efter min mening være på vej mod en egentlig ’biologisk ulighed’, hvor forskelle i levetid, kropslige evner og kognition vil vokse dramatisk.

Det er der mindst to grunde til. For det første betyder den digitale udvikling på sundhedsområdet, at den etablerede sundhedssektor mister sit hidtidige monopol på borgernes sundhed og sygdomsbehandling. Udbuddet af avancerede kommercielle sundhedstilbud direkte til borgerne vil eksplodere. I de kommende år vil borgere med teknologisk indsigt og god økonomi kunne få adgang til oceaner af digitale sundhedstilbud om alt fra nuancerede genkortlægninger, personlige behandlingsformer, avancerede sensorer, nye forebyggelsesapps og kunstigt intelligente sundhedsassistenter.

Den etablerede sundhedssektor vil formentlig også fremover danne primær ramme om danskernes sundhed, men ressourcestærke borgere vil i stigende grad supplere denne ramme med aktivt forbrug på det globale digitale sundhedsmarked.

For det andet kan udviklingen i genteknologi bane vejen for et helt nyt og mere elitært sundhedsbegreb. Sundhed vil ikke længere kun handle om at gøre de syge raske, men lige så meget om at gøre de raske raskere. Genteknologien rummer enorme muligheder for individuel forebyggelse af genetisk betingede sygdomme, fremme af stærkere og mere robuste kroppe og udvikling af kognitive evner. Der vil formentlig ikke længere være en relativt ensartet og fælles standard for vores sundhed, nemlig fravær af kendte sygdomme. I takt med at vi får et stadigt mere "intimt forhold til vores dna", som historikeren Yuval Noah Harari siger, vil sundhed i fremtiden blive en endeløs stræben mod nye idealer for krop og kognition.

Hvem vil ikke være sundere?

Ressourcestærke borgere vil hele tiden kunne deltage i kapløbet om at hæve sundhedsbarren lidt mere: Færre sygdomsrisici, højere IQ, bedre hukommelse, klarere syn, styrket libido, mere intens lykkefølelse ... Nye teknologier vil bane vejen, så hvorfor skulle vi ikke udnytte mulighederne? Og selv hvis vi i et svagt øjeblik rammes af moralske kvababbelser over den ene eller anden nye biologiske designmulighed, er der formentlig få, der frivilligt vil vente på perronen, mens andre systematisk øger deres – eller deres børns – levetid og intelligens.

Nye dyre teknologiske behandlingsformer vil hele tiden vinde frem og i stigende grad være tilgængelige for ressourcestærke og investeringslystne borgere. Det vil uden tvivl løfte vores almene folkesundhed, hvilket er fantastisk, men det vil også kunne skabe voksende sundhedskløfter mellem mennesker; mellem almindeligt dødelige på den ene side og stadigt mere algoritmeoptimerede og genetisk opgraderede ’supermennesker’ på den anden.

En sådan langsigtet udvikling vil også kunne få negative konsekvenser for sammenhængskraften i vores velfærdsmodel og udfordre ressourcestærke borgeres vilje til at bidrage til finansieringen af den universelle sundhedssektor.

De kommercielle og eksistentielle kræfter vil formentlig være så stærke, at udviklingen ikke kan – og heller ikke bør – bremses. I stedet har vi brug for en seriøs og fremsynet diskussion af, hvordan de nye teknologiske revolutioner på sundhedsområdet kan skabe bedre og længere liv for alle – uden at sætte vores menneskelige ligeværd over styr.

Det er ikke science fiction. Det er formentlig én af de mest påtrængende politiske udfordringer for de næste generationer.

Forrige artikel Filantropisk arbejde bør være open source Næste artikel Man kan ikke slagte hellige køer bag et skrivebord

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.