På vej mod biologisk ulighed?

Kunstig intelligens og genteknologi vil revolutionere vores sundhed og sundhedssektor i løbet af de næste 15-20 år. Allerede i dag lever akademikeren længere end den ufaglærte, og den teknologiske udvikling vil kun få den aktuelle sundhedsulighed til at accelerere.

Nye genbaserede behandlingsformer, digitale læger, 3D-printede organer og nanorobotter vil skabe fantastiske muligheder for sundere og længere liv for langt de fleste af os. De muligheder skal vi gribe – og heldigvis er vores sundhedssektor godt på vej. Men udviklingen vil også rejse nye sundhedspolitiske udfordringer, herunder risikoen for hastigt accelererende ulighed i sundhed.

Derfor er det helt nødvendigt, at vi skaber offentlig debat om den digitale fremtid på sundhedsområdet. Tænketanken Mandag Morgen har sammen med Danske Regioner leveret et indspark med ’Sundhed i Skyen – Et kig ind i den digitale fremtid på sundhedsområdet’, der tegner nogle af de vigtigste perspektiver for borgere, sundhedsprofessionelle og politikere.

I de kommende år vil vi opleve langt bedre muligheder for forebyggelse og tidlig diagnosticering af sygdomme, i takt med at apps, wearables og sensorer på sundhedsområdet bliver mere avancerede. Vores smartphones vil kunne overvåge selv små forskydninger i vores stemme. Et brusebad vil efterhånden kunne få indbyggede sensorer, der holder øje med vores helbred. Nanorobotter i pilleform vil kunne monitorere vores blod og indre organer.

Vi kan komme til at leve i en ’diagnostisk spejlsal’, som Sebastian Thrun fra Google formulerer det. Og kunstig intelligens vil kunne analysere og fortolke alle disse data og sammenholde dem med den individuelle medicinske historie og snart også med data fra alle andre. Resultatet må forventes at blive langt større viden, meget bedre forebyggelse og helt nye behandlingsmuligheder.

Samtidig vil den dramatiske udvikling inden for genteknologi betyde langt bedre og mere individualiseret medicin. For slet ikke at tale om de langsigtede sundhedsperspektiver, som ’redigering’ af genomer i fosterstadiet vil give.

Nye etiske dilemmaer

Vi kan formentlig ikke overvurdere effekterne af denne udvikling på den almene folkesundhed og vores sundhedssektors evne til at skabe resultater Men teknologiudviklingen kommer også til at rejse helt nye sundhedspolitiske og etiske dilemmaer. Ikke mindst risikoen for radikal ulighed springer i øjnene.

Ulighed i sundhed er ikke ny. Akademikeren lever allerede i dag længere end den ufaglærte. Men den teknologiske udvikling kan få vores aktuelle sundhedsulighed til at accelerere. Vi kan efter min mening være på vej mod en egentlig ’biologisk ulighed’, hvor forskelle i levetid, kropslige evner og kognition vil vokse dramatisk.

Det er der mindst to grunde til. For det første betyder den digitale udvikling på sundhedsområdet, at den etablerede sundhedssektor mister sit hidtidige monopol på borgernes sundhed og sygdomsbehandling. Udbuddet af avancerede kommercielle sundhedstilbud direkte til borgerne vil eksplodere. I de kommende år vil borgere med teknologisk indsigt og god økonomi kunne få adgang til oceaner af digitale sundhedstilbud om alt fra nuancerede genkortlægninger, personlige behandlingsformer, avancerede sensorer, nye forebyggelsesapps og kunstigt intelligente sundhedsassistenter.

Den etablerede sundhedssektor vil formentlig også fremover danne primær ramme om danskernes sundhed, men ressourcestærke borgere vil i stigende grad supplere denne ramme med aktivt forbrug på det globale digitale sundhedsmarked.

For det andet kan udviklingen i genteknologi bane vejen for et helt nyt og mere elitært sundhedsbegreb. Sundhed vil ikke længere kun handle om at gøre de syge raske, men lige så meget om at gøre de raske raskere. Genteknologien rummer enorme muligheder for individuel forebyggelse af genetisk betingede sygdomme, fremme af stærkere og mere robuste kroppe og udvikling af kognitive evner. Der vil formentlig ikke længere være en relativt ensartet og fælles standard for vores sundhed, nemlig fravær af kendte sygdomme. I takt med at vi får et stadigt mere "intimt forhold til vores dna", som historikeren Yuval Noah Harari siger, vil sundhed i fremtiden blive en endeløs stræben mod nye idealer for krop og kognition.

Hvem vil ikke være sundere?

Ressourcestærke borgere vil hele tiden kunne deltage i kapløbet om at hæve sundhedsbarren lidt mere: Færre sygdomsrisici, højere IQ, bedre hukommelse, klarere syn, styrket libido, mere intens lykkefølelse ... Nye teknologier vil bane vejen, så hvorfor skulle vi ikke udnytte mulighederne? Og selv hvis vi i et svagt øjeblik rammes af moralske kvababbelser over den ene eller anden nye biologiske designmulighed, er der formentlig få, der frivilligt vil vente på perronen, mens andre systematisk øger deres – eller deres børns – levetid og intelligens.

Nye dyre teknologiske behandlingsformer vil hele tiden vinde frem og i stigende grad være tilgængelige for ressourcestærke og investeringslystne borgere. Det vil uden tvivl løfte vores almene folkesundhed, hvilket er fantastisk, men det vil også kunne skabe voksende sundhedskløfter mellem mennesker; mellem almindeligt dødelige på den ene side og stadigt mere algoritmeoptimerede og genetisk opgraderede ’supermennesker’ på den anden.

En sådan langsigtet udvikling vil også kunne få negative konsekvenser for sammenhængskraften i vores velfærdsmodel og udfordre ressourcestærke borgeres vilje til at bidrage til finansieringen af den universelle sundhedssektor.

De kommercielle og eksistentielle kræfter vil formentlig være så stærke, at udviklingen ikke kan – og heller ikke bør – bremses. I stedet har vi brug for en seriøs og fremsynet diskussion af, hvordan de nye teknologiske revolutioner på sundhedsområdet kan skabe bedre og længere liv for alle – uden at sætte vores menneskelige ligeværd over styr.

Det er ikke science fiction. Det er formentlig én af de mest påtrængende politiske udfordringer for de næste generationer.

Forrige artikel Filantropisk arbejde bør være open source Næste artikel Man kan ikke slagte hellige køer bag et skrivebord

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.