På vej mod biologisk ulighed?

Kunstig intelligens og genteknologi vil revolutionere vores sundhed og sundhedssektor i løbet af de næste 15-20 år. Allerede i dag lever akademikeren længere end den ufaglærte, og den teknologiske udvikling vil kun få den aktuelle sundhedsulighed til at accelerere.

Nye genbaserede behandlingsformer, digitale læger, 3D-printede organer og nanorobotter vil skabe fantastiske muligheder for sundere og længere liv for langt de fleste af os. De muligheder skal vi gribe – og heldigvis er vores sundhedssektor godt på vej. Men udviklingen vil også rejse nye sundhedspolitiske udfordringer, herunder risikoen for hastigt accelererende ulighed i sundhed.

Derfor er det helt nødvendigt, at vi skaber offentlig debat om den digitale fremtid på sundhedsområdet. Tænketanken Mandag Morgen har sammen med Danske Regioner leveret et indspark med ’Sundhed i Skyen – Et kig ind i den digitale fremtid på sundhedsområdet’, der tegner nogle af de vigtigste perspektiver for borgere, sundhedsprofessionelle og politikere.

I de kommende år vil vi opleve langt bedre muligheder for forebyggelse og tidlig diagnosticering af sygdomme, i takt med at apps, wearables og sensorer på sundhedsområdet bliver mere avancerede. Vores smartphones vil kunne overvåge selv små forskydninger i vores stemme. Et brusebad vil efterhånden kunne få indbyggede sensorer, der holder øje med vores helbred. Nanorobotter i pilleform vil kunne monitorere vores blod og indre organer.

Vi kan komme til at leve i en ’diagnostisk spejlsal’, som Sebastian Thrun fra Google formulerer det. Og kunstig intelligens vil kunne analysere og fortolke alle disse data og sammenholde dem med den individuelle medicinske historie og snart også med data fra alle andre. Resultatet må forventes at blive langt større viden, meget bedre forebyggelse og helt nye behandlingsmuligheder.

Samtidig vil den dramatiske udvikling inden for genteknologi betyde langt bedre og mere individualiseret medicin. For slet ikke at tale om de langsigtede sundhedsperspektiver, som ’redigering’ af genomer i fosterstadiet vil give.

Nye etiske dilemmaer

Vi kan formentlig ikke overvurdere effekterne af denne udvikling på den almene folkesundhed og vores sundhedssektors evne til at skabe resultater Men teknologiudviklingen kommer også til at rejse helt nye sundhedspolitiske og etiske dilemmaer. Ikke mindst risikoen for radikal ulighed springer i øjnene.

Ulighed i sundhed er ikke ny. Akademikeren lever allerede i dag længere end den ufaglærte. Men den teknologiske udvikling kan få vores aktuelle sundhedsulighed til at accelerere. Vi kan efter min mening være på vej mod en egentlig ’biologisk ulighed’, hvor forskelle i levetid, kropslige evner og kognition vil vokse dramatisk.

Det er der mindst to grunde til. For det første betyder den digitale udvikling på sundhedsområdet, at den etablerede sundhedssektor mister sit hidtidige monopol på borgernes sundhed og sygdomsbehandling. Udbuddet af avancerede kommercielle sundhedstilbud direkte til borgerne vil eksplodere. I de kommende år vil borgere med teknologisk indsigt og god økonomi kunne få adgang til oceaner af digitale sundhedstilbud om alt fra nuancerede genkortlægninger, personlige behandlingsformer, avancerede sensorer, nye forebyggelsesapps og kunstigt intelligente sundhedsassistenter.

Den etablerede sundhedssektor vil formentlig også fremover danne primær ramme om danskernes sundhed, men ressourcestærke borgere vil i stigende grad supplere denne ramme med aktivt forbrug på det globale digitale sundhedsmarked.

For det andet kan udviklingen i genteknologi bane vejen for et helt nyt og mere elitært sundhedsbegreb. Sundhed vil ikke længere kun handle om at gøre de syge raske, men lige så meget om at gøre de raske raskere. Genteknologien rummer enorme muligheder for individuel forebyggelse af genetisk betingede sygdomme, fremme af stærkere og mere robuste kroppe og udvikling af kognitive evner. Der vil formentlig ikke længere være en relativt ensartet og fælles standard for vores sundhed, nemlig fravær af kendte sygdomme. I takt med at vi får et stadigt mere "intimt forhold til vores dna", som historikeren Yuval Noah Harari siger, vil sundhed i fremtiden blive en endeløs stræben mod nye idealer for krop og kognition.

Hvem vil ikke være sundere?

Ressourcestærke borgere vil hele tiden kunne deltage i kapløbet om at hæve sundhedsbarren lidt mere: Færre sygdomsrisici, højere IQ, bedre hukommelse, klarere syn, styrket libido, mere intens lykkefølelse ... Nye teknologier vil bane vejen, så hvorfor skulle vi ikke udnytte mulighederne? Og selv hvis vi i et svagt øjeblik rammes af moralske kvababbelser over den ene eller anden nye biologiske designmulighed, er der formentlig få, der frivilligt vil vente på perronen, mens andre systematisk øger deres – eller deres børns – levetid og intelligens.

Nye dyre teknologiske behandlingsformer vil hele tiden vinde frem og i stigende grad være tilgængelige for ressourcestærke og investeringslystne borgere. Det vil uden tvivl løfte vores almene folkesundhed, hvilket er fantastisk, men det vil også kunne skabe voksende sundhedskløfter mellem mennesker; mellem almindeligt dødelige på den ene side og stadigt mere algoritmeoptimerede og genetisk opgraderede ’supermennesker’ på den anden.

En sådan langsigtet udvikling vil også kunne få negative konsekvenser for sammenhængskraften i vores velfærdsmodel og udfordre ressourcestærke borgeres vilje til at bidrage til finansieringen af den universelle sundhedssektor.

De kommercielle og eksistentielle kræfter vil formentlig være så stærke, at udviklingen ikke kan – og heller ikke bør – bremses. I stedet har vi brug for en seriøs og fremsynet diskussion af, hvordan de nye teknologiske revolutioner på sundhedsområdet kan skabe bedre og længere liv for alle – uden at sætte vores menneskelige ligeværd over styr.

Det er ikke science fiction. Det er formentlig én af de mest påtrængende politiske udfordringer for de næste generationer.

Forrige artikel Filantropisk arbejde bør være open source Næste artikel Man kan ikke slagte hellige køer bag et skrivebord
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.