Kommentar af 
Erik Rasmussen

Pandemiens oversete senfølger: En 1000 dages samfundskrise?

En usædvanlig dramatisk risikorapport fra World Economic Forum er en stærk
opfordring til såvel politiske ledere som virksomhedernes topchefer om hurtigt at finde
løsninger på fundamentale, komplekse og accelererede trusler. De er i betydeligt omfang
en muterende variant af covid-19.

Medens vi begynder at se enden på covid-19, og restriktionerne ophæves, konfronteres vi med voldsomme samfundsmæssige senfølger. Nok har pandemien gennem de seneste par år krævet store menneskelige og økonomiske ofre, men vi har endnu til gode at bekæmpe en række alvorlige bivirkninger, der vil påvirke vores tilværelse i en årrække. Det er en af de markante konklusioner i 2022-udgaven af Global Risks Report fra World Economic Forum.

Global Risks Report er et godt sted at starte for de ledere og nøglepersoner, der kan se perspektiverne i at påtage sig den nødvendige opgave.

Rapporten forudser, at de næste 1000 dage – tre år – vil blive de mest turbulente og dramatiske i efterkrigstiden. Vi skal forberede os på en periode præget af uforudsigelige begivenheder, fragmenterede og ukoordinerede svar på udfordringerne, og en udskilning af vindere og tabere i en verden med kurs mod tipping points med risiko for katastrofale konsekvenser. Med andre ord: De udfordringer, vi har oplevet de seneste år – ikke mindst forårsaget af pandemien og klimaforandringerne – vil accelerere de næste tre år. Det er i hvert fald opfattelsen hos 89 procent af eksperterne i rapporten. Kun 11 procent tror på et globalt opsving.

Forudsigelsen bygger på input fra 1000 internationale eksperter fra akademiske institutioner, erhvervsliv, civilsamfund og myndigheder, suppleret med input fra 12.000 ledere i 124 lande. Global Risks Report 2022 kan dermed ses som en kraftig advarsel til enhver nation, enhver regering, enhver erhvervsleder og enhver institution i samfundet og en opfordring til at nytænke løsninger på akutte og komplekse udfordringer. Den hastighed, hvormed de nødvendige svar udvikles og implementeres, afgør, om vi står foran en årrække med permanente kriser, eller om vi kan forvandle dem til innovative gennembrud.

Tænk, hvis der var ét land i verden, der havde evnen og viljen til at dokumentere, hvordan efterkrigstiden største udfordringer kan udløse et historisk innovationsspring.

Pandemieffekten

Eksperternes konklusioner bygger blandt andet på en kombination af to gensidigt forstærkende forhold: Vi har handlet for lidt og for sent overfor flere af de største globale udfordringer, især klimaforandringerne. Den udfordring er netop blevet markant forværret af pandemien. Et par eksempler fra rapporten:

● Coronapandemien har både udløst en kaskade af nye udfordringer og accelereret mange af de eksisterende og efterlader samfundsmæssige, menneskelige, sociale, økonomiske og geopolitiske risici af et omfang, vi næppe endnu har forstået rækkevidden af. De forsvinder ikke nødvendigvis med smitten, men vil leve deres eget liv og skabe deres egne varianter. Den nuværende cocktail af forsyningskrise, energikrise, priskrise og økonomisk turbulens er blot eksempler på senfølger af en pandemi, vi heller ikke kender fortsættelsen af – trods de aktuelle optimistiske udmeldinger

● Pandemien har samtidigt betydet en markant forringelse af forudsætningerne for en koordineret og fælles indsats mod fremtidige globale trusler, heriblandt klimaforandringerne. Det skyldes blandt andet, at pandemien har tæret så meget og så forskelligt på de enkelte nationers modstandskraft og ressourcer, at de heller ikke har samme muligheder for at engagere sig i klimakampen. Konsekvensen bliver antagelig et kludetæppe af nationale og regionale aftaler og vil dermed også forvride og udfordre såvel geopolitiske relationer som de internationale konkurrencevilkår. Hermed vil det næppe være realistisk nogensinde at indfri målet om en 1,5 graders temperaturstigning.

Rapporten opstiller to scenarier for bekæmpelse af klimaproblemerne som konsekvens af tidspresset og afdækker dermed ét af de dilemmaer, beslutningstagerne skal håndtere. De beskrives her kortfattet:

Scenarie 1: En hurtig omstilling vil bremse accelerationen i klimaforandringerne, fremme investeringer i nye teknologier og leve op til store befolkningsgruppers krav om at sikre fremtiden for kommende generationer. Omvendt kan et opskruet tempo skabe store beskæftigelsesmæssige og økonomiske udfordringer ved en hurtig udfasning af fossile brændstoffer og omlægning af klimaskadelige produktioner, ligesom krav om markante adfærdsændringer i sig selv kan udløse modstand i udsatte befolkningsgrupper.

Scenarie 2: En gradvis omstilling vil sikre en mere styret transformation, men udover at vi mister indflydelse på klimaforandringerne, skubbes så store problemer så langt ud i fremtiden, at vi næppe har mulighed for at løse dem med kendte midler. Desuden kan det forudsiges at føre til udviklingen af stadig stærkere og mere militante grupper af klimaaktivister.

Fire samfundskriser

De 1000 eksperter har vurderet de risici, vi skal finde løsninger på senest indenfor de næste fem år. Her er fire af de mest aktuelle og højst prioriterede:

1. Klimatruslen: En fejlslagen indsats mod klimaforandringer og ekstreme vejrforhold øger risikoen for stadig flere og mere uoverskuelige klimakatastrofer. Effektive løsninger hæmmes af et stadig mere fragmenteret verdenssamfund, jævnfør pandemieffekten.

2. Den sociale trussel: Covid-19 har dokumenteret befolkningernes sårbarhed over for store og pludselige forandringer. Det har i mange lande udløst en stigning i sociale problemer, polariseringer, psykiske lidelser og en generel forringelse af livskvaliteten. Det problem forudser rapporten vil eskalere de kommende år.

3. Pandemitruslen: Selv om covid-19 tilsyneladende er på retur, må vi stadig forberede os på angreb fra ukendte virusser og udvikling af nye globale pandemier – blandt andet som følge af vores livsform.

4. Cybertruslen: Pandemien har forstærket vores afhængighed af digitale systemer, men dermed også gjort os mere sårbare over for stadig mere professionelle hackere. Alene i 2021 steg antallet af ulovlige angreb med 385 procent, og tendensen forventes at eskalere. 

Disse trusler udløser hver især en række nye kriser og udvikler dermed et meget komplekst og uigennemskueligt trusselsbillede, der kræver nye typer løsninger. Med udsigten for de næste tre til fem år kan der umiddelbart drages visse sammenligninger med starten på covid-19. Her stod vi overfor en krise, vi ikke havde mødt før og derfor ingen løsninger havde på. Forskellen til den aktuelle situation er blot, at trusselsbilledet nu er langt mere komplekst, og at ingen enkelt ’vaccine’ kan løse den.

De mulige svar

Alligevel kan der hentes nogen inspiration fra pandemien i forsøget på at afværge de største lurende samfundskriser. Læren handler blandt andet om partnerskaber, innovation og adfærd.

Det haster. Nedtællingen af de 1000 dage er startet.

Ingen sektor kan alene løse så komplekse udfordringer, som Global Risks Report beskriver. Det forudsætter et uset tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem regeringer, myndigheder og virksomheder. Uden det taber alle parter stort. Et fælles, højt ambitionsniveau og en betydelig risikovilje bliver afgørende. Det partnerskab skal fremme og accelerere innovationsspring af en størrelse og med en hastighed, vi ikke har set tidligere. Det kræver store investeringer, men de skal forhindre de langt større tab, som kan følge, hvis vi ikke tager springet.

Men den helt fundamentale udfordring handler om vores adfærd – hvordan vi som befolkninger kan omstille os så hurtigt og så markant, som rapporten lægger op til. Den peger også på en mulig løsning, nemlig at uddanne befolkningen til at se de værdier og fordele, der knytter sig til klimaløsninger, adfærdsændringer og afskaffelsen af klimaskadelige produkter og ydelser. Denne vigtige formidlingsopgave forudsætter et meget tæt samspil mellem politikere, myndigheder, virksomheder, civilsamfund og medier. Global Risks Report er et godt sted at starte for de ledere og nøglepersoner, der kan se perspektiverne i at påtage sig den nødvendige opgave.

Tænk, hvis der var ét land i verden, der havde evnen og viljen til at dokumentere, hvordan efterkrigstidens største udfordringer kan udløse et historisk innovationsspring.

Det haster. Nedtællingen af de 1000 dage er startet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu