Pas nu på de danske værdier

Tankevækkende, at ingen politiske partier ønsker at tale integrationen af indvandrere og efterkommere op. Der er ellers masser af succeser, de kan sole sig i.

Normalt plejer politikere aldrig at forspilde en mulighed for at påtage sig ansvaret for en succes.

Når ledigheden rasler ned, ventelisterne til sygehusene falder, eller Danmarks økonomi blomstrer, er der nærmest ingen grænser for, hvor meget succesen skyldes lige præcis deres politik og de reformer, de har gennemført. Sådan er det ikke med integrationen af udlændinge i Danmark. Der er ellers mange succeser at plukke af. Aldrig har så mange nydanskere været i beskæftigelse som i dag. Flere får en uddannelse. Færre er kriminelle. Antallet af ghettoer falder. Og indvandrere har en relativt høj deltagelse i samfundslivet.

Det er på den baggrund bemærkelsesværdigt, hvor lidt selv toneangivende partier som Socialdemokratiet og Venstre ønsker at profilere sig på de gode resultater. De gør nærmest en dyd ud af det modsatte. Senest har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skabt nye kløfter i debatten og trukket overskrifter verden over for sin opfordring til muslimer om at holde ferie under ramadanen. Så nu må selskaber som Arriva pludselig forholde sig til, hvor farligt det er for alle os passagerer, at deres buschauffører hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag.

En ny frygt og en ny usikkerhed er dermed skabt, uden at ministeren har fremlagt den mindste form for dokumentation for, at det nu pludselig er farligt at køre bus eller blive behandlet på et sygehus af en muslimsk læge i fasteperioden. Og en stor virksomhed som Arriva, der tidligere har vundet Integrationsministeriets store Integrationspris for sin mangfoldighed, må forsvare sig mod politiske anklager. Hver eneste dag året rundt kæmper virksomhedsledere og deres medarbejdere med at integrere flygtninge og indvandrere, og de kan fremvise fantastiske resultater. Uden nydanskere ville Danmark gå i stå. Busser ville stå stille. Slagterier måtte lukke. Skidt ville hobe sig op på skoler, plejehjem og hospitaler. Hver tredje ansat i rengøringsbranchen i dag er indvandrer. Og med udsigt til flere ældre og færre til at forsørge dem er der brug for udenlandsk arbejdskraft.

Men det er bare ikke den fortælling, som har bundfældet sig i den politiske debat eller i medierne. Næsten en tredjedel af deltagerne i Berlingske Business’ Toplederpanel mente for nylig, at regeringens kamp for at få flygtninge i job enten er dårlig eller meget dårlig. Og det til trods for, at flygtninge vælter ud på arbejdsmarkedet i disse år, og kommuner får millioner af kroner i bonus for at få dem i job.

Man kan ikke bebrejde toplederne reaktionen. Næsten hver dag kan vi i politiske debatter og i medierne høre om, at integrationen er slået fejl, om sorte pletter på landkortet, og at Danmark er ved at falde fra hinanden.

I kampen mod parallelsamfund har regeringen været parat til at tage kvælertag på nogle af de grundlæggende principper og rettigheder, som vores demokrati og retsstat bygger på. Men faktisk er antallet af ghettoer faldet. I dag er der 22 udsatte boligområder. For bare 4 år siden var der 31. Indvandrernes børn kommer ganske vist lidt senere i daginstitution end danske børn, men fra tre-årsalderen er der stort set ikke nogen forskel. Og kriminaliteten i de udsatte boligområder er samlet set faldet i de senere år.

Vi danskere plejer at prale med vores tolerance og frisind. Så når integrationsministerens egen årlige medborgerskabsundersøgelse viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er mere tolerante på en række områder og mere tilbøjelige til f.eks. at lade deres egne børn omgås og blive gift med danskernes børn end omvendt, er der noget helt galt med det selvbillede. Som Mandag Morgen i dag kan berette, er det ikke disse positive budskaber, som Inger Støjberg sælger sin undersøgelse på i offentligheden. Her har det mere handlet om at kommunikere de kritiske sider af integrationen såsom social kontrol.

Udlændingestyrelsen anslår, at kommunerne skal tage imod 1.000 flygtninge i år og 1.000 næste år. Det burde være overkommeligt set i forhold til de knap 10.600 flygtninge, de modtog i 2015.

Tænk, hvis toppolitikere som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, droppede den skarpe partikonkurrence på dette område og i stedet hyldede de mange indvandrere, som hver dag går på arbejde og passer et stille liv, og de mange virksomheder, som hver dag er med til at løfte integrationen i Danmark ind i en positiv udvikling. Selvfølgelig er der fortsat problemer og store opgaver med integrationen, men hvad skal vi bruge de evindelige skræmmebilleder til?

Politikerne skal passe på, at de ikke skyller grundlæggende danske værdier ud med badevandet i disse år på grund af partitaktiske hensyn til kynisk vælgeroptimering. Desværre er de godt i gang med netop det.

Forrige artikel Plan for cybersikkerhed er lutter flotte ord Plan for cybersikkerhed er lutter flotte ord Næste artikel Optakt til valgkamp Optakt til valgkamp
  • Anmeld

    Poul Elmegaard · Folketingskandidat

    Der er mindst et parti, der tager diskussionen!

    Vi er ganske vist et lille parti, men det afholder ikke fra at diskuterer Danmark og DANSKE VÆRDIER. Vi vil gerne finde løsninger og se problemer som de er, og ikke som flertallet af partier, der opfinder problemer for så at lavesymbolpolitik
    Folketingskandidat Radikale Venstre, Vestjylland

  • Anmeld

    Stefan Brorsen

    Tak MM

    Ja, hvad skal vi bruge de evindelige skræmmebilleder til? Er der virkelig så mange stemmer i det? Gid flere medier ville fokusere på det positive ved integrationen.

  • Anmeld

    Henrik Buchhave · Synsinspektør

    Har du spurgt den alm. dansker

    Det er lidt for letkøbt at skyde på toppolitikerene, de forholder sig blot til hvad hr og fru Danmark siger og føler.
    Politikerene er jo drevet af stemmer, og undersøgelser viser jo, at indvandringen er en topskorer blandt denskernes bekymringer.
    Retfærdigt eller ej, det dyrker de politiske partier så.
    Måske I som medie skulle se lidt i spejlet, for hvem er der skriver historierne??

  • Anmeld

    Poul Elmegaard · Folketingskandidat Radikale Venstre

    Nej tak til leflen for folket

    Verden har brug ledere med vision. Danmark har brug for ledere med vision.
    Vi har ikke brug politikere der lefler for svinehunden og følger folkestrømninger.

  • Anmeld

    Henrik Buchhave · Synsinspektør

    Ledelse eller ikke

    Ja, det siger folket da, men de stemmer anderledes !

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi grønne EUer

    AFSKAF LOVEN !!!!!!!!!!!!!!!!

    Ja janteloven !!!!!! Danmarks mest udbredte lov !!
    En lov der bygger på misundelse og skadefro !
    Ps. Krigsland ja !!!! Men os !! Verdens lykkeligste
    Folk !!!! Ingen skal komme og lære os noget !!!
    Venligst hp.

  • Anmeld

    Bodil Hansen

    Undersøgelse

    Vil mandag morgen venligst uddybe hvor i undersøgelsen de finder danskernes intolerance? Det jeg ser er at efterkommere af indvandrere er meget fadtholdrnde på egnet værdier og ikke accepterende i forhold til danske forhold og lovgivning


Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist