Pengekassen er lukket for global solidaritet

Når det handler om forståelsen for de næste generationer, naturen og den globale solidaritet, er der ingen forståelse. Her er den kortsigtede kræmmermentalitet enerådende.

Vi taler om økonomisk vækst, som om økonomisk vækst er det vigtigste mål for alle lande på jorden. Vi taler om økonomiske lovmæssigheder og sammenhænge, som om vi har sikker viden, og som om det var det vigtigste i verden. Det har vi ikke, og det er det ikke.

Det vigtigste i verden er selvfølgelig, at vi mennesker tager ansvar for den kilde, der er forudsætningen for alt liv, nemlig alt det, kloden giver os i form af økosystemets serviceydelser, f.eks. ilt, vand og mad, og som vi ikke kan undvære. Naturen kommer forud for biler, kampfly, udekøkkener og mere modetøj. Vi slynger om os med økonomiske ræsonnementer, henviser til økonomiske modeller og erfaringer, men uden at nævne, hvor usikkert alt dette i virkeligheden er, for ikke at tale om, hvor usikkert det er, når det ses i sammenhæng med en udvikling på kloden, der bærer sikre vidnesbyrd om meget alvorlige tilstande, udviklingstendenser og forventede hændelser.

Tillad mig at føje til: Forbedrede levevilkår – også i vor del af verden – forudsætter ikke nødvendigvis økonomisk vækst. Vi kan gøre mange ting bedre, end vi gør i dag, i Danmark, i Europa og i resten af verden, uden økonomisk vækst i traditionel forstand. Den måde, vi forstår og måler økonomisk vækst på, er ikke blot utilstrækkelig; på mange måder modvirker den direkte en bæredygtig udvikling på kloden og i de enkelte lande.

Indtryk fra Stockholm

En kollega og jeg mødtes den 11. januar i år med professor og direktør Johan Rockström på universitetet i Stockholm. Rockström er direktør for det verdensberømte Stockholm Resilience Centre. Vi talte om klodens situation, om resiliens og bæredygtighed. Vi talte om, at der i alt, hvad der foregår, er en ydre side, en side, der vender ud mod og handler om verden og det, der sker i verden; og der er en indre side, en side, der vender indad i hvert enkelt menneske, og som handler om det enkelte menneskes indre orienteringssystem, værdier, mentale billeder, forestillinger, fremtidsforventninger, angst, frygt, forhåbninger etc.

Den ydre menneskeskabte verden er en spejling af disse indre orienteringssystemer i mennesker. Det ydre bestemmes i vid udstrækning af mennesker, f.eks. af politiske ledere, forbrugere, familier, virksomhedsledere, kunstnere m.m. Hvis det ydre skal ændres, skal også det indre ændres.

Den indre side handler bl.a. om alle disse beslutninger, om de bevæggrunde, motiver, visioner, værdier m.m., der inde i mennesker ligger til grund for, forårsager, at netop disse beslutninger træffes. Vi taler i forskellige sammenhænge om mindset, og også om skift eller ændringer i mindset – i menneskers mindset eller tankegang. På lidt gammeldags dansk kunne vi også bruge udtrykket: sindelag og sindelagsændringer.

Vækst inden for visse grænser

Vi talte med Johan Rockström om dette. En stor del af hans forskning og tilgang handler om det ydre; handler om, hvad der sker i verden på en række områder og dimensioner. Hans og Stockholm Resilience Centres forskning har bl.a. været medvirkende til, at vi i dag taler meget om de ni Global Boundaries eller globale grænser, dvs. spørgsmålet: På hvilke områder eller dimensioner er det altafgørende for klodens udvikling, at vi mennesker holder os inden for visse værdier, og hvorledes måler vi disse dimensioner og værdier? Det er baggrunden for, at Johan Rockström og hans forskergruppe ikke – som vi gjorde i 1970’erne – taler om grænser for vækst, Limits to growth, men om vækst inden for visse grænser, Growth within limits. Disse grænser handler bl.a. om klimaforandringer, biosfære integritet (biodiversitet), kvælstof og fosforudledninger m.m. Hvis der er noget, der er vigtigt, er det disse grænser.

Over for dette ydre, som selvsagt repræsenterer den ene, konkrete og væsentlige side af hele diskussionen om klodens udvikling, findes den indre side, som så at sige repræsenterer baggrunden for alle de beslutninger i verden, der fører til verdens og menneskehedens udvikling. Ud fra hvilket verdensbillede, verdenssyn, natursyn og menneskesyn kommer alle disse beslutninger og dispositioner? Og hvis verdens udvikling skal ændres, hvorledes må da vi mennesker, der lever nu, arbejde med at ændre disse syn på naturen, mennesket, kloden, klodens udvikling m.m.? Hvorledes skal vi f.eks. undervise unge mennesker i folkeskole, gymnasium, professionshøjskole, højskole, universitet m.m.? Hvad skal vi voksne vide og lære?

Bottom-up vs. top-down

Min stærkeste erindring fra mødet var Johan Rockströms store og alvorlige bekymring for klodens tilstand og udvikling. Ikke at han var uden håb, for det var han ikke, men han så med stor alvor på den situation, som verden befinder sig i og er på vej ind i.

Et stort spørgsmål er, om det er tilstrækkeligt at arbejde med den indre side af menneskets udvikling, med uddannelse, dannelse, undervisning, formidling, holdningspåvirkning m.m.? Kan der på denne måde tilvejebringes tilstrækkeligt hurtige og store forandringer?

Den indre side er utvivlsomt vigtig, meget vigtig, men det tager lang tid at lade verdens udvikling bero på disse indre ændringer. Spørgsmålet er, om alle de ændringer, der nødvendigvis skal finde sted på kloden, kan komme hurtigt nok i stand, hvis vi alene lader os bero på, at mennesker ændrer mentale billeder, holdninger m.m. og derudfra som forbrugere, ledere, politikere m.m. ændrer beslutninger og adfærd?

Er der for mange og meget alvorlige fænomener på kloden, der skal ændres meget hurtigere, end det vil være muligt ad denne bottom-up-vej? Og hvis svaret på det spørgsmål er ja, bliver vi så nødt til – samtidig med at vi arbejder med det indre – at arbejde intensivt med top-down-drevne processer, der er i stand til at foranstalte betydelige og hurtige ændringer i verden? Spørgsmålet er meget alvorligt og handler f.eks. om, hvad store og stærke lande og fællesskaber som Kina, USA, EU, FN, Rusland m.fl. kan beslutte og implementere i de nærmeste år og årtier. Og det er i den forbindelse vigtigt at erindre sig denne udtalelse af Johan Rockström: ”If we wait 30 more years, it will be too late.”

Ansvar og muligheder hånd i hånd

Rockström lagde ikke skjul på, at han anser det for ubetinget nødvendigt, at verden finder måder, hvorpå der kan træffes hurtige og meget omfattende beslutninger, der hurtigt kan ændre klodens udviklingsretning og tilstand. Hvis dette ikke lykkes, er meget alvorlige hændelser, hvorom vi må bruge udtrykket katastrofer, uomgængelige. Og selv om vi lykkes med at ændre vigtige udviklingstendenser, er situationen formentlig den, at kloden allerede nu er præget så meget af den voldsomme industrielle udvikling, at kriser og rystelser ligger forude.

Verdens regeringer, politiske unioner og organisationer, verdens store virksomheder, ngo’er m.fl. har et enormt ansvar her. Et land som Danmark og lande som de nordiske har et ekstra stort ansvar, bl.a. fordi vi er kommet så forholdsvist langt med vore samfunds og virksomheders udvikling, at vi i den forstand er foran de fleste. Vi har et ansvar, og som jeg har skrevet om tidligere: Vi har også meget betydelige forretningsmuligheder.

Ingen forståelse af bæredygtighed

Knytter vi på den baggrund an til den aktuelle danske politiske situation, er det jo meget tydeligt, at denne bekymring for, om politikerne klart og hurtigt nok vil tale om og træffe de nødvendige beslutninger, er endog meget berettiget og tydeligt begrundet. Der er mange ting, vi ikke har råd til, og som derfor bliver reduceret eller elimineret, hvorimod der på andre områder – det kunne handle om indkøb af nye jagerfly – åbnes for den helt store pengekasse.

Det er meget tydeligt, at den store pengekasse ikke er åben, når det handler om hensynet til det lange sigt, til de næste generationer, til naturen og den globale solidaritet m.m. Eller sagt kort: Når det handler om forståelsen af den nødvendige bæredygtige udvikling. Her er der ingen forståelse. Her er kassen lukket, ja, der er endog ikke ord for disse udfordringer. Her er den kortsigtede kræmmermentalitet enerådende.

Det er bemærkelsesværdigt, at den danske regering intet siger og intet gør, når det handler om f.eks. FN’s nye verdensmål. Målene repræsenterer en ny global etik og verdensforståelse, som vi bliver nødt til at forholde os til og aktivt arbejde med, hvis vi vil yde vort bidrag til en klode, der befinder sig i en meget alvorlig situation. Vi kan ikke melde hus forbi.

Forrige artikel Saudi-Arabisk frigørelse fra olien kræver mindre religion og flere kvinder Næste artikel De snapchatter, men mangler digitale kompetencer
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.