Pengekassen er lukket for global solidaritet

Når det handler om forståelsen for de næste generationer, naturen og den globale solidaritet, er der ingen forståelse. Her er den kortsigtede kræmmermentalitet enerådende.

Vi taler om økonomisk vækst, som om økonomisk vækst er det vigtigste mål for alle lande på jorden. Vi taler om økonomiske lovmæssigheder og sammenhænge, som om vi har sikker viden, og som om det var det vigtigste i verden. Det har vi ikke, og det er det ikke.

Det vigtigste i verden er selvfølgelig, at vi mennesker tager ansvar for den kilde, der er forudsætningen for alt liv, nemlig alt det, kloden giver os i form af økosystemets serviceydelser, f.eks. ilt, vand og mad, og som vi ikke kan undvære. Naturen kommer forud for biler, kampfly, udekøkkener og mere modetøj. Vi slynger om os med økonomiske ræsonnementer, henviser til økonomiske modeller og erfaringer, men uden at nævne, hvor usikkert alt dette i virkeligheden er, for ikke at tale om, hvor usikkert det er, når det ses i sammenhæng med en udvikling på kloden, der bærer sikre vidnesbyrd om meget alvorlige tilstande, udviklingstendenser og forventede hændelser.

Tillad mig at føje til: Forbedrede levevilkår – også i vor del af verden – forudsætter ikke nødvendigvis økonomisk vækst. Vi kan gøre mange ting bedre, end vi gør i dag, i Danmark, i Europa og i resten af verden, uden økonomisk vækst i traditionel forstand. Den måde, vi forstår og måler økonomisk vækst på, er ikke blot utilstrækkelig; på mange måder modvirker den direkte en bæredygtig udvikling på kloden og i de enkelte lande.

Indtryk fra Stockholm

En kollega og jeg mødtes den 11. januar i år med professor og direktør Johan Rockström på universitetet i Stockholm. Rockström er direktør for det verdensberømte Stockholm Resilience Centre. Vi talte om klodens situation, om resiliens og bæredygtighed. Vi talte om, at der i alt, hvad der foregår, er en ydre side, en side, der vender ud mod og handler om verden og det, der sker i verden; og der er en indre side, en side, der vender indad i hvert enkelt menneske, og som handler om det enkelte menneskes indre orienteringssystem, værdier, mentale billeder, forestillinger, fremtidsforventninger, angst, frygt, forhåbninger etc.

Den ydre menneskeskabte verden er en spejling af disse indre orienteringssystemer i mennesker. Det ydre bestemmes i vid udstrækning af mennesker, f.eks. af politiske ledere, forbrugere, familier, virksomhedsledere, kunstnere m.m. Hvis det ydre skal ændres, skal også det indre ændres.

Den indre side handler bl.a. om alle disse beslutninger, om de bevæggrunde, motiver, visioner, værdier m.m., der inde i mennesker ligger til grund for, forårsager, at netop disse beslutninger træffes. Vi taler i forskellige sammenhænge om mindset, og også om skift eller ændringer i mindset – i menneskers mindset eller tankegang. På lidt gammeldags dansk kunne vi også bruge udtrykket: sindelag og sindelagsændringer.

Vækst inden for visse grænser

Vi talte med Johan Rockström om dette. En stor del af hans forskning og tilgang handler om det ydre; handler om, hvad der sker i verden på en række områder og dimensioner. Hans og Stockholm Resilience Centres forskning har bl.a. været medvirkende til, at vi i dag taler meget om de ni Global Boundaries eller globale grænser, dvs. spørgsmålet: På hvilke områder eller dimensioner er det altafgørende for klodens udvikling, at vi mennesker holder os inden for visse værdier, og hvorledes måler vi disse dimensioner og værdier? Det er baggrunden for, at Johan Rockström og hans forskergruppe ikke – som vi gjorde i 1970’erne – taler om grænser for vækst, Limits to growth, men om vækst inden for visse grænser, Growth within limits. Disse grænser handler bl.a. om klimaforandringer, biosfære integritet (biodiversitet), kvælstof og fosforudledninger m.m. Hvis der er noget, der er vigtigt, er det disse grænser.

Over for dette ydre, som selvsagt repræsenterer den ene, konkrete og væsentlige side af hele diskussionen om klodens udvikling, findes den indre side, som så at sige repræsenterer baggrunden for alle de beslutninger i verden, der fører til verdens og menneskehedens udvikling. Ud fra hvilket verdensbillede, verdenssyn, natursyn og menneskesyn kommer alle disse beslutninger og dispositioner? Og hvis verdens udvikling skal ændres, hvorledes må da vi mennesker, der lever nu, arbejde med at ændre disse syn på naturen, mennesket, kloden, klodens udvikling m.m.? Hvorledes skal vi f.eks. undervise unge mennesker i folkeskole, gymnasium, professionshøjskole, højskole, universitet m.m.? Hvad skal vi voksne vide og lære?

Bottom-up vs. top-down

Min stærkeste erindring fra mødet var Johan Rockströms store og alvorlige bekymring for klodens tilstand og udvikling. Ikke at han var uden håb, for det var han ikke, men han så med stor alvor på den situation, som verden befinder sig i og er på vej ind i.

Et stort spørgsmål er, om det er tilstrækkeligt at arbejde med den indre side af menneskets udvikling, med uddannelse, dannelse, undervisning, formidling, holdningspåvirkning m.m.? Kan der på denne måde tilvejebringes tilstrækkeligt hurtige og store forandringer?

Den indre side er utvivlsomt vigtig, meget vigtig, men det tager lang tid at lade verdens udvikling bero på disse indre ændringer. Spørgsmålet er, om alle de ændringer, der nødvendigvis skal finde sted på kloden, kan komme hurtigt nok i stand, hvis vi alene lader os bero på, at mennesker ændrer mentale billeder, holdninger m.m. og derudfra som forbrugere, ledere, politikere m.m. ændrer beslutninger og adfærd?

Er der for mange og meget alvorlige fænomener på kloden, der skal ændres meget hurtigere, end det vil være muligt ad denne bottom-up-vej? Og hvis svaret på det spørgsmål er ja, bliver vi så nødt til – samtidig med at vi arbejder med det indre – at arbejde intensivt med top-down-drevne processer, der er i stand til at foranstalte betydelige og hurtige ændringer i verden? Spørgsmålet er meget alvorligt og handler f.eks. om, hvad store og stærke lande og fællesskaber som Kina, USA, EU, FN, Rusland m.fl. kan beslutte og implementere i de nærmeste år og årtier. Og det er i den forbindelse vigtigt at erindre sig denne udtalelse af Johan Rockström: ”If we wait 30 more years, it will be too late.”

Ansvar og muligheder hånd i hånd

Rockström lagde ikke skjul på, at han anser det for ubetinget nødvendigt, at verden finder måder, hvorpå der kan træffes hurtige og meget omfattende beslutninger, der hurtigt kan ændre klodens udviklingsretning og tilstand. Hvis dette ikke lykkes, er meget alvorlige hændelser, hvorom vi må bruge udtrykket katastrofer, uomgængelige. Og selv om vi lykkes med at ændre vigtige udviklingstendenser, er situationen formentlig den, at kloden allerede nu er præget så meget af den voldsomme industrielle udvikling, at kriser og rystelser ligger forude.

Verdens regeringer, politiske unioner og organisationer, verdens store virksomheder, ngo’er m.fl. har et enormt ansvar her. Et land som Danmark og lande som de nordiske har et ekstra stort ansvar, bl.a. fordi vi er kommet så forholdsvist langt med vore samfunds og virksomheders udvikling, at vi i den forstand er foran de fleste. Vi har et ansvar, og som jeg har skrevet om tidligere: Vi har også meget betydelige forretningsmuligheder.

Ingen forståelse af bæredygtighed

Knytter vi på den baggrund an til den aktuelle danske politiske situation, er det jo meget tydeligt, at denne bekymring for, om politikerne klart og hurtigt nok vil tale om og træffe de nødvendige beslutninger, er endog meget berettiget og tydeligt begrundet. Der er mange ting, vi ikke har råd til, og som derfor bliver reduceret eller elimineret, hvorimod der på andre områder – det kunne handle om indkøb af nye jagerfly – åbnes for den helt store pengekasse.

Det er meget tydeligt, at den store pengekasse ikke er åben, når det handler om hensynet til det lange sigt, til de næste generationer, til naturen og den globale solidaritet m.m. Eller sagt kort: Når det handler om forståelsen af den nødvendige bæredygtige udvikling. Her er der ingen forståelse. Her er kassen lukket, ja, der er endog ikke ord for disse udfordringer. Her er den kortsigtede kræmmermentalitet enerådende.

Det er bemærkelsesværdigt, at den danske regering intet siger og intet gør, når det handler om f.eks. FN’s nye verdensmål. Målene repræsenterer en ny global etik og verdensforståelse, som vi bliver nødt til at forholde os til og aktivt arbejde med, hvis vi vil yde vort bidrag til en klode, der befinder sig i en meget alvorlig situation. Vi kan ikke melde hus forbi.

Forrige artikel Saudi-Arabisk frigørelse fra olien kræver mindre religion og flere kvinder Næste artikel De snapchatter, men mangler digitale kompetencer

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.