Politik er et tillidshverv båret af ydmyghed

Vælgernes tillid til de folkevalgte er kernen i al politik. Det gælder ikke mindst i kommunerne, hvor borgerne straffer politikerne, hvis de bruger for meget energi på rene politiske magtkampe.

De seneste ugers heftige debat om vores politiske lederes evne til at handle – både på Christiansborg og i kommuner og regioner – kan virke meget kritisk, ubehagelig, personfikseret og til tider pinlig. Men vi skal være glade for debatten. Den er udtryk for, at landets borgere, stærkt sekunderet af pressen, er meget optagede af, hvordan vores politiske ledere på alle niveauer handler.

Det er en meget vigtig del af vores demokrati, at vi interesserer os for, om vore politiske ledere har en etik og ordentlighed, som modsvarer vores forventninger. Vi ønsker at vide, om de har en acceptabel personlig adfærd og ydmyghed som forvaltere af deres politiske mandater, om de kan skelne mellem ret og vrang, om vi kan have tillid til, at de træffer de rigtige beslutninger, om de er forbilleder for os eller bare optræder som ”almindelige” mennesker. Det er alt sammen vurderinger, som gør det muligt for os som vælgere at beslutte, om de skal fortsætte eller fyres.

Det man kunne kalde det politiske livs grundfjeld ved udøvelsen af det politiske mandat, er de folkevalgtes ydmyghed over for opgaven og vælgernes tillid til deres politiske ledere. I en kommune er det ydmyghed over for de mange mennesker, man har i sin varetægt og ansvaret for. Det gælder alt lige fra pasning af de gamle og handicappede til børnenes læring og pædagogiske udvikling. Det er også ydmyghed over for at sikre den bedste anvendelse af skattekronerne, for det er jo borgernes penge, politikerne administrerer.

Vælgernes tillid til de folkevalgte er kernen i al politik. Det blev præcist formuleret af Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i forbindelse med sagen om Thomas Banke – Venstre-borgmesteren i Fredericia, der måtte trække sig på baggrund af anklager om bedrageri og misbrug af morfin. I den forbindelse udtalte Løkke til TV 2 News: ”Min grundlæggende demokratiopfattelse er sådan, at politiske tillidshverv hviler på tillid.”

Ingen levebrød i lokalpolitik

I modsætning til forholdene i mange andre lande fungerer de folkevalgte i regioner og kommuner som lokal, politisk valgt administration, som løser opgaver for både Folketinget, regeringen og borgerne.

Følg Jens Christian Birch

At det lokale styre ikke er baseret på embedsmandsstyre bygger på en lang historisk tradition helt tilbage fra 1837 inden den første demokratiske forfatning i 1849. Kommunerne er ikke parlamenter med parlamentariske spilleregler, og der er heller ikke interesse for at indføre det, viser en frisk rundspørge.

Det betyder, at borgmesteren ikke kan væltes, og der kan ikke udskrives valg i valgperioden. Kommuner og regioner er lægmandsstyrede, og det bygger på den grundtanke, at det ikke er et levebrød at være folkevalgt. Det er baseret på lokale eller regionale valg af borgere, som styrer kommunen eller regionen og repræsenterer borgerne. Det er netop lægmænd og -kvinder, som kan være folkevalgte og samtidig have et arbejds- og familieliv. Deres opgave er ikke lovgivning og regeringsstyrelse – det er udmøntning af folketingets og regeringens vilje, skabelse af lokalt fællesskab og beslutninger ud fra borgernes prioriteringer.

Styrken ved dette system er, at man lokalt har relativt gode muligheder for at variere velfærdsservice, myndighedsudøvelse, lokal økonomi og skatteopkrævning fra kommune til kommune. Og det er netop meningen med at lade den lokale administration være folkevalgt. Det giver borgerne mulighed for enten at støtte de siddende folkevalgte, hvis de mener, de løser deres opgave godt, eller at fyre dem, hvis de ikke er tilfredse med deres valgte repræsentanter. Den dynamik er ikke mulig i et embedsmandsstyre.

Kravene til politikkens udøvelse bliver dermed anderledes end i Folketinget, selv om byrådene også kæmper om flertallet og den politiske indflydelse. Men med nærheden til borgerne og det tætte ansvar for den lokale udformning af borgernes velfærd og fællesskab er der relativt snævre grænser for, hvor meget de folkevalgte kan bruge lokalpolitikken til rene politiske magtkampe og pleje af personlige politiske karrierer eller futile drillerier.

[quote align="right" author=""]Vælgerne har en sikker fornemmelse for kvaliteten af den politiske adfærd, de møder. De kan lide skuespillet, lige indtil politikerne bruger al deres tid og energi på rene politiske magtkampe eller personlige politiske karrierer.[/quote]

Dårligt klima i byrådene

Det samme gælder de 12 meget omtalte og uskønne forligsbrud af både mundtlige og skriftlige konstitueringsaftaler ved kommunevalget i 2009. Hvor det skete, har samarbejdet i byrådet de fleste steder været forgiftet i hele valgperioden og i nogle tilfælde betydet budget-forlig uden om borgmesteren. Det har hverken borgere eller pressen set med milde øjne på.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet viste for nylig, at når man spørger til kommunalpolitikernes frustrationer, så scorer dårligt samarbejde i byrådet ca. 25 pct. og byrådskollegaers dårlige opførsel også ca. 25 pct.

Det vil sige, at dårligt politisk klima i byrådet tilsammen dækker over halvdelen af alle de frustrationer, som den enkelte politiker oplever. Det klinger ikke med borgernes præferencer. De ønsker, at de folkevalgte skal forlige sig til lokalsamfundets bedste.

Man kan imidlertid ikke lave regler for god politisk adfærd. Derfor opgav KL og regeringen også efter valget i 2009 at udarbejde et kodeks for at forhindre kup ved fremtidige kommunevalg. Flere kommuner har dog forholdt sig konkret til deres lokale politiske adfærd i byrådet ved at formulere et kodeks for god politisk ledelse som proces – ikke et sæt regler, der gælder i al fremtid. Det giver måske mening ligefrem at tale om politisk dannelse som grundlag for god politisk adfærd og lederskab.

Debatten om vores politiske ledere er ikke forbeholdt de folkevalgte. Tag ikke fejl – vælgerne har en sikker fornemmelse for kvaliteten af den politiske adfærd, de møder. De kan lide skuespillet, lige indtil politikerne bruger al deres tid og energi på rene politiske magtkampe eller personlige politiske karrierer eller udviser svigtende dømmekraft og foretager ubehagelige personangreb.

Når det kniber med de folkevalgtes ydmyghed over for deres opgave eller med vælgernes tillid til deres politiske repræsentanter, så slides der på grundfjeldet, vælgerne føler sig svigtet, og det kan løbende aflæses i meningsmålingerne og ses på valgdagen.

Forrige artikel Ingen elsker Tintin, Thorning eller Løkke Næste artikel Er Kina klar til mindre statskapitalisme?

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.