Politik er et tillidshverv båret af ydmyghed

Vælgernes tillid til de folkevalgte er kernen i al politik. Det gælder ikke mindst i kommunerne, hvor borgerne straffer politikerne, hvis de bruger for meget energi på rene politiske magtkampe.

De seneste ugers heftige debat om vores politiske lederes evne til at handle – både på Christiansborg og i kommuner og regioner – kan virke meget kritisk, ubehagelig, personfikseret og til tider pinlig. Men vi skal være glade for debatten. Den er udtryk for, at landets borgere, stærkt sekunderet af pressen, er meget optagede af, hvordan vores politiske ledere på alle niveauer handler.

Det er en meget vigtig del af vores demokrati, at vi interesserer os for, om vore politiske ledere har en etik og ordentlighed, som modsvarer vores forventninger. Vi ønsker at vide, om de har en acceptabel personlig adfærd og ydmyghed som forvaltere af deres politiske mandater, om de kan skelne mellem ret og vrang, om vi kan have tillid til, at de træffer de rigtige beslutninger, om de er forbilleder for os eller bare optræder som ”almindelige” mennesker. Det er alt sammen vurderinger, som gør det muligt for os som vælgere at beslutte, om de skal fortsætte eller fyres.

Det man kunne kalde det politiske livs grundfjeld ved udøvelsen af det politiske mandat, er de folkevalgtes ydmyghed over for opgaven og vælgernes tillid til deres politiske ledere. I en kommune er det ydmyghed over for de mange mennesker, man har i sin varetægt og ansvaret for. Det gælder alt lige fra pasning af de gamle og handicappede til børnenes læring og pædagogiske udvikling. Det er også ydmyghed over for at sikre den bedste anvendelse af skattekronerne, for det er jo borgernes penge, politikerne administrerer.

Vælgernes tillid til de folkevalgte er kernen i al politik. Det blev præcist formuleret af Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i forbindelse med sagen om Thomas Banke – Venstre-borgmesteren i Fredericia, der måtte trække sig på baggrund af anklager om bedrageri og misbrug af morfin. I den forbindelse udtalte Løkke til TV 2 News: ”Min grundlæggende demokratiopfattelse er sådan, at politiske tillidshverv hviler på tillid.”

Ingen levebrød i lokalpolitik

I modsætning til forholdene i mange andre lande fungerer de folkevalgte i regioner og kommuner som lokal, politisk valgt administration, som løser opgaver for både Folketinget, regeringen og borgerne.

Følg Jens Christian Birch

At det lokale styre ikke er baseret på embedsmandsstyre bygger på en lang historisk tradition helt tilbage fra 1837 inden den første demokratiske forfatning i 1849. Kommunerne er ikke parlamenter med parlamentariske spilleregler, og der er heller ikke interesse for at indføre det, viser en frisk rundspørge.

Det betyder, at borgmesteren ikke kan væltes, og der kan ikke udskrives valg i valgperioden. Kommuner og regioner er lægmandsstyrede, og det bygger på den grundtanke, at det ikke er et levebrød at være folkevalgt. Det er baseret på lokale eller regionale valg af borgere, som styrer kommunen eller regionen og repræsenterer borgerne. Det er netop lægmænd og -kvinder, som kan være folkevalgte og samtidig have et arbejds- og familieliv. Deres opgave er ikke lovgivning og regeringsstyrelse – det er udmøntning af folketingets og regeringens vilje, skabelse af lokalt fællesskab og beslutninger ud fra borgernes prioriteringer.

Styrken ved dette system er, at man lokalt har relativt gode muligheder for at variere velfærdsservice, myndighedsudøvelse, lokal økonomi og skatteopkrævning fra kommune til kommune. Og det er netop meningen med at lade den lokale administration være folkevalgt. Det giver borgerne mulighed for enten at støtte de siddende folkevalgte, hvis de mener, de løser deres opgave godt, eller at fyre dem, hvis de ikke er tilfredse med deres valgte repræsentanter. Den dynamik er ikke mulig i et embedsmandsstyre.

Kravene til politikkens udøvelse bliver dermed anderledes end i Folketinget, selv om byrådene også kæmper om flertallet og den politiske indflydelse. Men med nærheden til borgerne og det tætte ansvar for den lokale udformning af borgernes velfærd og fællesskab er der relativt snævre grænser for, hvor meget de folkevalgte kan bruge lokalpolitikken til rene politiske magtkampe og pleje af personlige politiske karrierer eller futile drillerier.

[quote align="right" author=""]Vælgerne har en sikker fornemmelse for kvaliteten af den politiske adfærd, de møder. De kan lide skuespillet, lige indtil politikerne bruger al deres tid og energi på rene politiske magtkampe eller personlige politiske karrierer.[/quote]

Dårligt klima i byrådene

Det samme gælder de 12 meget omtalte og uskønne forligsbrud af både mundtlige og skriftlige konstitueringsaftaler ved kommunevalget i 2009. Hvor det skete, har samarbejdet i byrådet de fleste steder været forgiftet i hele valgperioden og i nogle tilfælde betydet budget-forlig uden om borgmesteren. Det har hverken borgere eller pressen set med milde øjne på.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet viste for nylig, at når man spørger til kommunalpolitikernes frustrationer, så scorer dårligt samarbejde i byrådet ca. 25 pct. og byrådskollegaers dårlige opførsel også ca. 25 pct.

Det vil sige, at dårligt politisk klima i byrådet tilsammen dækker over halvdelen af alle de frustrationer, som den enkelte politiker oplever. Det klinger ikke med borgernes præferencer. De ønsker, at de folkevalgte skal forlige sig til lokalsamfundets bedste.

Man kan imidlertid ikke lave regler for god politisk adfærd. Derfor opgav KL og regeringen også efter valget i 2009 at udarbejde et kodeks for at forhindre kup ved fremtidige kommunevalg. Flere kommuner har dog forholdt sig konkret til deres lokale politiske adfærd i byrådet ved at formulere et kodeks for god politisk ledelse som proces – ikke et sæt regler, der gælder i al fremtid. Det giver måske mening ligefrem at tale om politisk dannelse som grundlag for god politisk adfærd og lederskab.

Debatten om vores politiske ledere er ikke forbeholdt de folkevalgte. Tag ikke fejl – vælgerne har en sikker fornemmelse for kvaliteten af den politiske adfærd, de møder. De kan lide skuespillet, lige indtil politikerne bruger al deres tid og energi på rene politiske magtkampe eller personlige politiske karrierer eller udviser svigtende dømmekraft og foretager ubehagelige personangreb.

Når det kniber med de folkevalgtes ydmyghed over for deres opgave eller med vælgernes tillid til deres politiske repræsentanter, så slides der på grundfjeldet, vælgerne føler sig svigtet, og det kan løbende aflæses i meningsmålingerne og ses på valgdagen.

Forrige artikel Ingen elsker Tintin, Thorning eller Løkke Næste artikel Er Kina klar til mindre statskapitalisme?

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.