Politik er et tillidshverv båret af ydmyghed

Vælgernes tillid til de folkevalgte er kernen i al politik. Det gælder ikke mindst i kommunerne, hvor borgerne straffer politikerne, hvis de bruger for meget energi på rene politiske magtkampe.

De seneste ugers heftige debat om vores politiske lederes evne til at handle – både på Christiansborg og i kommuner og regioner – kan virke meget kritisk, ubehagelig, personfikseret og til tider pinlig. Men vi skal være glade for debatten. Den er udtryk for, at landets borgere, stærkt sekunderet af pressen, er meget optagede af, hvordan vores politiske ledere på alle niveauer handler.

Det er en meget vigtig del af vores demokrati, at vi interesserer os for, om vore politiske ledere har en etik og ordentlighed, som modsvarer vores forventninger. Vi ønsker at vide, om de har en acceptabel personlig adfærd og ydmyghed som forvaltere af deres politiske mandater, om de kan skelne mellem ret og vrang, om vi kan have tillid til, at de træffer de rigtige beslutninger, om de er forbilleder for os eller bare optræder som ”almindelige” mennesker. Det er alt sammen vurderinger, som gør det muligt for os som vælgere at beslutte, om de skal fortsætte eller fyres.

Det man kunne kalde det politiske livs grundfjeld ved udøvelsen af det politiske mandat, er de folkevalgtes ydmyghed over for opgaven og vælgernes tillid til deres politiske ledere. I en kommune er det ydmyghed over for de mange mennesker, man har i sin varetægt og ansvaret for. Det gælder alt lige fra pasning af de gamle og handicappede til børnenes læring og pædagogiske udvikling. Det er også ydmyghed over for at sikre den bedste anvendelse af skattekronerne, for det er jo borgernes penge, politikerne administrerer.

Vælgernes tillid til de folkevalgte er kernen i al politik. Det blev præcist formuleret af Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i forbindelse med sagen om Thomas Banke – Venstre-borgmesteren i Fredericia, der måtte trække sig på baggrund af anklager om bedrageri og misbrug af morfin. I den forbindelse udtalte Løkke til TV 2 News: ”Min grundlæggende demokratiopfattelse er sådan, at politiske tillidshverv hviler på tillid.”

Ingen levebrød i lokalpolitik

I modsætning til forholdene i mange andre lande fungerer de folkevalgte i regioner og kommuner som lokal, politisk valgt administration, som løser opgaver for både Folketinget, regeringen og borgerne.

Følg Jens Christian Birch

At det lokale styre ikke er baseret på embedsmandsstyre bygger på en lang historisk tradition helt tilbage fra 1837 inden den første demokratiske forfatning i 1849. Kommunerne er ikke parlamenter med parlamentariske spilleregler, og der er heller ikke interesse for at indføre det, viser en frisk rundspørge.

Det betyder, at borgmesteren ikke kan væltes, og der kan ikke udskrives valg i valgperioden. Kommuner og regioner er lægmandsstyrede, og det bygger på den grundtanke, at det ikke er et levebrød at være folkevalgt. Det er baseret på lokale eller regionale valg af borgere, som styrer kommunen eller regionen og repræsenterer borgerne. Det er netop lægmænd og -kvinder, som kan være folkevalgte og samtidig have et arbejds- og familieliv. Deres opgave er ikke lovgivning og regeringsstyrelse – det er udmøntning af folketingets og regeringens vilje, skabelse af lokalt fællesskab og beslutninger ud fra borgernes prioriteringer.

Styrken ved dette system er, at man lokalt har relativt gode muligheder for at variere velfærdsservice, myndighedsudøvelse, lokal økonomi og skatteopkrævning fra kommune til kommune. Og det er netop meningen med at lade den lokale administration være folkevalgt. Det giver borgerne mulighed for enten at støtte de siddende folkevalgte, hvis de mener, de løser deres opgave godt, eller at fyre dem, hvis de ikke er tilfredse med deres valgte repræsentanter. Den dynamik er ikke mulig i et embedsmandsstyre.

Kravene til politikkens udøvelse bliver dermed anderledes end i Folketinget, selv om byrådene også kæmper om flertallet og den politiske indflydelse. Men med nærheden til borgerne og det tætte ansvar for den lokale udformning af borgernes velfærd og fællesskab er der relativt snævre grænser for, hvor meget de folkevalgte kan bruge lokalpolitikken til rene politiske magtkampe og pleje af personlige politiske karrierer eller futile drillerier.

[quote align="right" author=""]Vælgerne har en sikker fornemmelse for kvaliteten af den politiske adfærd, de møder. De kan lide skuespillet, lige indtil politikerne bruger al deres tid og energi på rene politiske magtkampe eller personlige politiske karrierer.[/quote]

Dårligt klima i byrådene

Det samme gælder de 12 meget omtalte og uskønne forligsbrud af både mundtlige og skriftlige konstitueringsaftaler ved kommunevalget i 2009. Hvor det skete, har samarbejdet i byrådet de fleste steder været forgiftet i hele valgperioden og i nogle tilfælde betydet budget-forlig uden om borgmesteren. Det har hverken borgere eller pressen set med milde øjne på.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet viste for nylig, at når man spørger til kommunalpolitikernes frustrationer, så scorer dårligt samarbejde i byrådet ca. 25 pct. og byrådskollegaers dårlige opførsel også ca. 25 pct.

Det vil sige, at dårligt politisk klima i byrådet tilsammen dækker over halvdelen af alle de frustrationer, som den enkelte politiker oplever. Det klinger ikke med borgernes præferencer. De ønsker, at de folkevalgte skal forlige sig til lokalsamfundets bedste.

Man kan imidlertid ikke lave regler for god politisk adfærd. Derfor opgav KL og regeringen også efter valget i 2009 at udarbejde et kodeks for at forhindre kup ved fremtidige kommunevalg. Flere kommuner har dog forholdt sig konkret til deres lokale politiske adfærd i byrådet ved at formulere et kodeks for god politisk ledelse som proces – ikke et sæt regler, der gælder i al fremtid. Det giver måske mening ligefrem at tale om politisk dannelse som grundlag for god politisk adfærd og lederskab.

Debatten om vores politiske ledere er ikke forbeholdt de folkevalgte. Tag ikke fejl – vælgerne har en sikker fornemmelse for kvaliteten af den politiske adfærd, de møder. De kan lide skuespillet, lige indtil politikerne bruger al deres tid og energi på rene politiske magtkampe eller personlige politiske karrierer eller udviser svigtende dømmekraft og foretager ubehagelige personangreb.

Når det kniber med de folkevalgtes ydmyghed over for deres opgave eller med vælgernes tillid til deres politiske repræsentanter, så slides der på grundfjeldet, vælgerne føler sig svigtet, og det kan løbende aflæses i meningsmålingerne og ses på valgdagen.

Forrige artikel Ingen elsker Tintin, Thorning eller Løkke Næste artikel Er Kina klar til mindre statskapitalisme?

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.