Politikerne skal ikke blande sig i bonusser

I det private erhvervsliv forstår man at belønne hårdt arbejde med attraktive bonusser. Men så snart det samme sker i det offentlige, står politikerne på nakken af hinanden for at fordømme.

For knap et år siden stoppede Niels B. Christiansen som topchef for en af Danmark største virksomheder, Danfoss. Selv om han selv sagde op, fik han et gyldent håndtryk, der ifølge Berlingske var på over 50 mio. kr.

Et af de største beløb i dansk virksomhedshistorie. Bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen forsvarede beløbet med begrundelsen ’en flot arbejdsindsats’.

Men da det for nylig kom frem, at en stribe chefer for Banedanmark fik bonus for hårdt arbejde, gik der ikke lang tid, før politikerne på Christiansborg reagerede. DF og Socialdemokratiet krævede transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd.

Det er ikke mindst de evige togforsinkelser og et kriseramt signalprojekt, der har fået politikerne til at lugte blod og varme op til en omgang Djøf-bashing. Den politiske logik er klar: Der blev ikke leveret, derfor ingen bonus.

Men det tager tid at få Banedanmark på ret køl igen. De ældste signalsystemer er fra 1912, og der er brug for, at der bliver gjort en ekstraordinær indsats. Det tager tid, og der er foretaget mange lappeløsninger undervejs, som ikke altid er dokumenteret. Det er altså en kompliceret opgave, som Banedanmark står over for. Derfor er det krævende at være chef her.

Banedanmark gav også flere ledende medarbejdere en fed bonus på mellem 100.000 og 125.000 kr. Det på trods af, at Banedanmark har store udfordringer med et nyt signalsystem til 20 mia. kr., som lider under forsinkelser og overskredne budgetter. Endvidere har det vist sig, at tre af direktørerne ikke levede op til deres fastlagte performancemål. Alligevel fik de en bonus.

Hårdt arbejde skal anerkendes. En god leder skal have den nødvendige frihed til at give ledende medarbejdere og andre et skulderklap, hvis der er gjort en ekstraordinær indsats. Det er sådan noget, der holder motivationen på ret køl.

Spin, spor og sygehuse

Det er ikke kun Banedanmark, som har fået en tur i centrifugen. 9 ud af regeringens i alt 22 spindoktorer, der hæver månedslønninger på mellem ca. 60.000 og 90.000 kr. ekskl. pension, har fået mellem 32.000 og 75.000 kr. i bonus for 2017, viser en opgørelse fra januar fra Moderniseringsstyrelsen.

Det kan virke paradoksalt, når ministre nærmest kæmper fra hus til hus for deres politik. Men der er heller ikke noget, som er forkert her.

En spindoktor skal bl.a. hjælpe ministeren med at skaffe taletid i medierne. Det betyder, at der måske er fastlagt det performancemål, at en spindoktor skal sørge for, at en minister kommer ti gange på TV 2 News, eller at der blive udarbejdet og optaget ti kronikker i Berlingske.

Det kræver en stor indsats for den enkelte spindoktor at komme igennem med de her ting, og derfor er det logisk at give et økonomisk skulderklap i form af en bonus.

At sammenkoble en spindoktors arbejdsindsats med politiske resultater vil være forkert. Det vil være at tillægge spindoktorer alt for stor magt i forhold til deres position. Resultater afhænger jo først og fremmest af den politiske dygtighed. Ikke om man tager sig godt ud i medierne.

Også sundhedsplatformen, som indtil videre har koster 2,8 mia. kr., har fået hug. Alligevel fik den ansvarlige en bonus på 100.000 kr.

Tre eksempler på en stor arbejdsindsats, hvor de øjeblikkelige resultater imidlertid udebliver. Men den gode chef bakker medarbejderne op og forstår at se det lange perspektiv.

Milliarder på kolde hænder

Også statens brug af konsulenter er kommet under lup. Igen. Ikke overraskende. Konsulenterne koster kassen, og det er svært at forklare vælgerne, at der kommer flere og flere kolde hænder.

I 2016 brugte staten knap fire mia. kr. på konsulenter.

Det er mange penge, men det er nødvendigt for at få den ekspertise, som man ikke selv har. Politikerne ønsker ikke sjældent at lægge låg på udgifterne med henvisning til, at man kan bruge interne medarbejdere. Men det kan man ikke, for de findes ikke. Derfor er det nødvendigt at købe dyre konsulenttimer ude i byen.

Og derfor er det katastrofalt, når politikere brokker sig over, at det offentlige bruger alt for mange penge på konsulenter. Grunden til, at det går galt med så mange, især it-projekter, er netop, at man ikke bruger penge nok på erfarne konsulenter og medarbejdere.

En partner i et af de store konsulenthuse får en løn i omegnen af fem mio. kr. inkl. bonus. Det kan det offentlige ikke matche. Derfor bliver det ofte en ulige kamp, hvor dyre, dygtige konsulenter er klogere end de offentligt ansatte, som sidder på den anden side af bordet.

Den offentligt ansatte får således ofte kun en brøkdel af, hvad modparten modtager. Det betyder, at det er svært for alle dele af den offentlige sektor at fastholde de dygtige ledende medarbejdere. En problemstilling, som også Forsvaret har kæmpet med i mange år, hvor dygtige officerer har fået bedre karrieremuligheder og løn i det private erhvervsliv.

Politikere er skurken

Der er brug for frihed til lederne i de offentlige organisationer. De skal i højere grad vælge deres strategi selv i stedet for at være underlagt tilfældige politiske vinde. Det betyder, at politikerne skal holde snitterne væk. Men det er svært. Især når der mulighed for at vise handlekraft over for vælgerne.

‘If you pay peanuts – you will get monkeys’, siger man på amerikansk. Bare politikerne ville forstå det, før de finder køllen frem og begynder at slå Djøf-cheferne oven i hovedet.

Jørgen Mads Clausen fra Danfoss forstår det. Men det gør politikerne ikke. Der er brug for bonus til dem, der gør en ekstra indsats. Og så skal politikerne stoppe med at blande sig for meget.

At være offentlig chef er ikke et kald. Det er en karrierevej. Det betyder, at det offentlige er i konkurrence med private virksomheder om at tiltrække de bedste hjerner. Derfor er det nødvendigt at bruge bonus som redskab. Lige som i en privat virksomhed.

I stedet for at plaffe løs på de offentlige chefer bør politikerne rette skytset mod sig selv. Det er dem, som er skurken, fordi de ikke giver staten og den øvrige offentlige sektor chance for at belønne de dygtige.

Forrige artikel Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Næste artikel Et dansk kønsrollemønster støbt i cement Et dansk kønsrollemønster støbt i cement

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.