Politikerne skal ikke blande sig i bonusser

I det private erhvervsliv forstår man at belønne hårdt arbejde med attraktive bonusser. Men så snart det samme sker i det offentlige, står politikerne på nakken af hinanden for at fordømme.

For knap et år siden stoppede Niels B. Christiansen som topchef for en af Danmark største virksomheder, Danfoss. Selv om han selv sagde op, fik han et gyldent håndtryk, der ifølge Berlingske var på over 50 mio. kr.

Et af de største beløb i dansk virksomhedshistorie. Bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen forsvarede beløbet med begrundelsen ’en flot arbejdsindsats’.

Men da det for nylig kom frem, at en stribe chefer for Banedanmark fik bonus for hårdt arbejde, gik der ikke lang tid, før politikerne på Christiansborg reagerede. DF og Socialdemokratiet krævede transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd.

Det er ikke mindst de evige togforsinkelser og et kriseramt signalprojekt, der har fået politikerne til at lugte blod og varme op til en omgang Djøf-bashing. Den politiske logik er klar: Der blev ikke leveret, derfor ingen bonus.

Men det tager tid at få Banedanmark på ret køl igen. De ældste signalsystemer er fra 1912, og der er brug for, at der bliver gjort en ekstraordinær indsats. Det tager tid, og der er foretaget mange lappeløsninger undervejs, som ikke altid er dokumenteret. Det er altså en kompliceret opgave, som Banedanmark står over for. Derfor er det krævende at være chef her.

Banedanmark gav også flere ledende medarbejdere en fed bonus på mellem 100.000 og 125.000 kr. Det på trods af, at Banedanmark har store udfordringer med et nyt signalsystem til 20 mia. kr., som lider under forsinkelser og overskredne budgetter. Endvidere har det vist sig, at tre af direktørerne ikke levede op til deres fastlagte performancemål. Alligevel fik de en bonus.

Hårdt arbejde skal anerkendes. En god leder skal have den nødvendige frihed til at give ledende medarbejdere og andre et skulderklap, hvis der er gjort en ekstraordinær indsats. Det er sådan noget, der holder motivationen på ret køl.

Spin, spor og sygehuse

Det er ikke kun Banedanmark, som har fået en tur i centrifugen. 9 ud af regeringens i alt 22 spindoktorer, der hæver månedslønninger på mellem ca. 60.000 og 90.000 kr. ekskl. pension, har fået mellem 32.000 og 75.000 kr. i bonus for 2017, viser en opgørelse fra januar fra Moderniseringsstyrelsen.

Det kan virke paradoksalt, når ministre nærmest kæmper fra hus til hus for deres politik. Men der er heller ikke noget, som er forkert her.

En spindoktor skal bl.a. hjælpe ministeren med at skaffe taletid i medierne. Det betyder, at der måske er fastlagt det performancemål, at en spindoktor skal sørge for, at en minister kommer ti gange på TV 2 News, eller at der blive udarbejdet og optaget ti kronikker i Berlingske.

Det kræver en stor indsats for den enkelte spindoktor at komme igennem med de her ting, og derfor er det logisk at give et økonomisk skulderklap i form af en bonus.

At sammenkoble en spindoktors arbejdsindsats med politiske resultater vil være forkert. Det vil være at tillægge spindoktorer alt for stor magt i forhold til deres position. Resultater afhænger jo først og fremmest af den politiske dygtighed. Ikke om man tager sig godt ud i medierne.

Også sundhedsplatformen, som indtil videre har koster 2,8 mia. kr., har fået hug. Alligevel fik den ansvarlige en bonus på 100.000 kr.

Tre eksempler på en stor arbejdsindsats, hvor de øjeblikkelige resultater imidlertid udebliver. Men den gode chef bakker medarbejderne op og forstår at se det lange perspektiv.

Milliarder på kolde hænder

Også statens brug af konsulenter er kommet under lup. Igen. Ikke overraskende. Konsulenterne koster kassen, og det er svært at forklare vælgerne, at der kommer flere og flere kolde hænder.

I 2016 brugte staten knap fire mia. kr. på konsulenter.

Det er mange penge, men det er nødvendigt for at få den ekspertise, som man ikke selv har. Politikerne ønsker ikke sjældent at lægge låg på udgifterne med henvisning til, at man kan bruge interne medarbejdere. Men det kan man ikke, for de findes ikke. Derfor er det nødvendigt at købe dyre konsulenttimer ude i byen.

Og derfor er det katastrofalt, når politikere brokker sig over, at det offentlige bruger alt for mange penge på konsulenter. Grunden til, at det går galt med så mange, især it-projekter, er netop, at man ikke bruger penge nok på erfarne konsulenter og medarbejdere.

En partner i et af de store konsulenthuse får en løn i omegnen af fem mio. kr. inkl. bonus. Det kan det offentlige ikke matche. Derfor bliver det ofte en ulige kamp, hvor dyre, dygtige konsulenter er klogere end de offentligt ansatte, som sidder på den anden side af bordet.

Den offentligt ansatte får således ofte kun en brøkdel af, hvad modparten modtager. Det betyder, at det er svært for alle dele af den offentlige sektor at fastholde de dygtige ledende medarbejdere. En problemstilling, som også Forsvaret har kæmpet med i mange år, hvor dygtige officerer har fået bedre karrieremuligheder og løn i det private erhvervsliv.

Politikere er skurken

Der er brug for frihed til lederne i de offentlige organisationer. De skal i højere grad vælge deres strategi selv i stedet for at være underlagt tilfældige politiske vinde. Det betyder, at politikerne skal holde snitterne væk. Men det er svært. Især når der mulighed for at vise handlekraft over for vælgerne.

‘If you pay peanuts – you will get monkeys’, siger man på amerikansk. Bare politikerne ville forstå det, før de finder køllen frem og begynder at slå Djøf-cheferne oven i hovedet.

Jørgen Mads Clausen fra Danfoss forstår det. Men det gør politikerne ikke. Der er brug for bonus til dem, der gør en ekstra indsats. Og så skal politikerne stoppe med at blande sig for meget.

At være offentlig chef er ikke et kald. Det er en karrierevej. Det betyder, at det offentlige er i konkurrence med private virksomheder om at tiltrække de bedste hjerner. Derfor er det nødvendigt at bruge bonus som redskab. Lige som i en privat virksomhed.

I stedet for at plaffe løs på de offentlige chefer bør politikerne rette skytset mod sig selv. Det er dem, som er skurken, fordi de ikke giver staten og den øvrige offentlige sektor chance for at belønne de dygtige.

Forrige artikel Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Næste artikel Et dansk kønsrollemønster støbt i cement Et dansk kønsrollemønster støbt i cement
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.