Politikerne skal ikke blande sig i bonusser

I det private erhvervsliv forstår man at belønne hårdt arbejde med attraktive bonusser. Men så snart det samme sker i det offentlige, står politikerne på nakken af hinanden for at fordømme.

For knap et år siden stoppede Niels B. Christiansen som topchef for en af Danmark største virksomheder, Danfoss. Selv om han selv sagde op, fik han et gyldent håndtryk, der ifølge Berlingske var på over 50 mio. kr.

Et af de største beløb i dansk virksomhedshistorie. Bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen forsvarede beløbet med begrundelsen ’en flot arbejdsindsats’.

Men da det for nylig kom frem, at en stribe chefer for Banedanmark fik bonus for hårdt arbejde, gik der ikke lang tid, før politikerne på Christiansborg reagerede. DF og Socialdemokratiet krævede transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd.

Det er ikke mindst de evige togforsinkelser og et kriseramt signalprojekt, der har fået politikerne til at lugte blod og varme op til en omgang Djøf-bashing. Den politiske logik er klar: Der blev ikke leveret, derfor ingen bonus.

Men det tager tid at få Banedanmark på ret køl igen. De ældste signalsystemer er fra 1912, og der er brug for, at der bliver gjort en ekstraordinær indsats. Det tager tid, og der er foretaget mange lappeløsninger undervejs, som ikke altid er dokumenteret. Det er altså en kompliceret opgave, som Banedanmark står over for. Derfor er det krævende at være chef her.

Banedanmark gav også flere ledende medarbejdere en fed bonus på mellem 100.000 og 125.000 kr. Det på trods af, at Banedanmark har store udfordringer med et nyt signalsystem til 20 mia. kr., som lider under forsinkelser og overskredne budgetter. Endvidere har det vist sig, at tre af direktørerne ikke levede op til deres fastlagte performancemål. Alligevel fik de en bonus.

Hårdt arbejde skal anerkendes. En god leder skal have den nødvendige frihed til at give ledende medarbejdere og andre et skulderklap, hvis der er gjort en ekstraordinær indsats. Det er sådan noget, der holder motivationen på ret køl.

Spin, spor og sygehuse

Det er ikke kun Banedanmark, som har fået en tur i centrifugen. 9 ud af regeringens i alt 22 spindoktorer, der hæver månedslønninger på mellem ca. 60.000 og 90.000 kr. ekskl. pension, har fået mellem 32.000 og 75.000 kr. i bonus for 2017, viser en opgørelse fra januar fra Moderniseringsstyrelsen.

Det kan virke paradoksalt, når ministre nærmest kæmper fra hus til hus for deres politik. Men der er heller ikke noget, som er forkert her.

En spindoktor skal bl.a. hjælpe ministeren med at skaffe taletid i medierne. Det betyder, at der måske er fastlagt det performancemål, at en spindoktor skal sørge for, at en minister kommer ti gange på TV 2 News, eller at der blive udarbejdet og optaget ti kronikker i Berlingske.

Det kræver en stor indsats for den enkelte spindoktor at komme igennem med de her ting, og derfor er det logisk at give et økonomisk skulderklap i form af en bonus.

At sammenkoble en spindoktors arbejdsindsats med politiske resultater vil være forkert. Det vil være at tillægge spindoktorer alt for stor magt i forhold til deres position. Resultater afhænger jo først og fremmest af den politiske dygtighed. Ikke om man tager sig godt ud i medierne.

Også sundhedsplatformen, som indtil videre har koster 2,8 mia. kr., har fået hug. Alligevel fik den ansvarlige en bonus på 100.000 kr.

Tre eksempler på en stor arbejdsindsats, hvor de øjeblikkelige resultater imidlertid udebliver. Men den gode chef bakker medarbejderne op og forstår at se det lange perspektiv.

Milliarder på kolde hænder

Også statens brug af konsulenter er kommet under lup. Igen. Ikke overraskende. Konsulenterne koster kassen, og det er svært at forklare vælgerne, at der kommer flere og flere kolde hænder.

I 2016 brugte staten knap fire mia. kr. på konsulenter.

Det er mange penge, men det er nødvendigt for at få den ekspertise, som man ikke selv har. Politikerne ønsker ikke sjældent at lægge låg på udgifterne med henvisning til, at man kan bruge interne medarbejdere. Men det kan man ikke, for de findes ikke. Derfor er det nødvendigt at købe dyre konsulenttimer ude i byen.

Og derfor er det katastrofalt, når politikere brokker sig over, at det offentlige bruger alt for mange penge på konsulenter. Grunden til, at det går galt med så mange, især it-projekter, er netop, at man ikke bruger penge nok på erfarne konsulenter og medarbejdere.

En partner i et af de store konsulenthuse får en løn i omegnen af fem mio. kr. inkl. bonus. Det kan det offentlige ikke matche. Derfor bliver det ofte en ulige kamp, hvor dyre, dygtige konsulenter er klogere end de offentligt ansatte, som sidder på den anden side af bordet.

Den offentligt ansatte får således ofte kun en brøkdel af, hvad modparten modtager. Det betyder, at det er svært for alle dele af den offentlige sektor at fastholde de dygtige ledende medarbejdere. En problemstilling, som også Forsvaret har kæmpet med i mange år, hvor dygtige officerer har fået bedre karrieremuligheder og løn i det private erhvervsliv.

Politikere er skurken

Der er brug for frihed til lederne i de offentlige organisationer. De skal i højere grad vælge deres strategi selv i stedet for at være underlagt tilfældige politiske vinde. Det betyder, at politikerne skal holde snitterne væk. Men det er svært. Især når der mulighed for at vise handlekraft over for vælgerne.

‘If you pay peanuts – you will get monkeys’, siger man på amerikansk. Bare politikerne ville forstå det, før de finder køllen frem og begynder at slå Djøf-cheferne oven i hovedet.

Jørgen Mads Clausen fra Danfoss forstår det. Men det gør politikerne ikke. Der er brug for bonus til dem, der gør en ekstra indsats. Og så skal politikerne stoppe med at blande sig for meget.

At være offentlig chef er ikke et kald. Det er en karrierevej. Det betyder, at det offentlige er i konkurrence med private virksomheder om at tiltrække de bedste hjerner. Derfor er det nødvendigt at bruge bonus som redskab. Lige som i en privat virksomhed.

I stedet for at plaffe løs på de offentlige chefer bør politikerne rette skytset mod sig selv. Det er dem, som er skurken, fordi de ikke giver staten og den øvrige offentlige sektor chance for at belønne de dygtige.

Forrige artikel Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Næste artikel Et dansk kønsrollemønster støbt i cement Et dansk kønsrollemønster støbt i cement
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.