Politikerne skal ikke blande sig i bonusser

I det private erhvervsliv forstår man at belønne hårdt arbejde med attraktive bonusser. Men så snart det samme sker i det offentlige, står politikerne på nakken af hinanden for at fordømme.

For knap et år siden stoppede Niels B. Christiansen som topchef for en af Danmark største virksomheder, Danfoss. Selv om han selv sagde op, fik han et gyldent håndtryk, der ifølge Berlingske var på over 50 mio. kr.

Et af de største beløb i dansk virksomhedshistorie. Bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen forsvarede beløbet med begrundelsen ’en flot arbejdsindsats’.

Men da det for nylig kom frem, at en stribe chefer for Banedanmark fik bonus for hårdt arbejde, gik der ikke lang tid, før politikerne på Christiansborg reagerede. DF og Socialdemokratiet krævede transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd.

Det er ikke mindst de evige togforsinkelser og et kriseramt signalprojekt, der har fået politikerne til at lugte blod og varme op til en omgang Djøf-bashing. Den politiske logik er klar: Der blev ikke leveret, derfor ingen bonus.

Men det tager tid at få Banedanmark på ret køl igen. De ældste signalsystemer er fra 1912, og der er brug for, at der bliver gjort en ekstraordinær indsats. Det tager tid, og der er foretaget mange lappeløsninger undervejs, som ikke altid er dokumenteret. Det er altså en kompliceret opgave, som Banedanmark står over for. Derfor er det krævende at være chef her.

Banedanmark gav også flere ledende medarbejdere en fed bonus på mellem 100.000 og 125.000 kr. Det på trods af, at Banedanmark har store udfordringer med et nyt signalsystem til 20 mia. kr., som lider under forsinkelser og overskredne budgetter. Endvidere har det vist sig, at tre af direktørerne ikke levede op til deres fastlagte performancemål. Alligevel fik de en bonus.

Hårdt arbejde skal anerkendes. En god leder skal have den nødvendige frihed til at give ledende medarbejdere og andre et skulderklap, hvis der er gjort en ekstraordinær indsats. Det er sådan noget, der holder motivationen på ret køl.

Spin, spor og sygehuse

Det er ikke kun Banedanmark, som har fået en tur i centrifugen. 9 ud af regeringens i alt 22 spindoktorer, der hæver månedslønninger på mellem ca. 60.000 og 90.000 kr. ekskl. pension, har fået mellem 32.000 og 75.000 kr. i bonus for 2017, viser en opgørelse fra januar fra Moderniseringsstyrelsen.

Det kan virke paradoksalt, når ministre nærmest kæmper fra hus til hus for deres politik. Men der er heller ikke noget, som er forkert her.

En spindoktor skal bl.a. hjælpe ministeren med at skaffe taletid i medierne. Det betyder, at der måske er fastlagt det performancemål, at en spindoktor skal sørge for, at en minister kommer ti gange på TV 2 News, eller at der blive udarbejdet og optaget ti kronikker i Berlingske.

Det kræver en stor indsats for den enkelte spindoktor at komme igennem med de her ting, og derfor er det logisk at give et økonomisk skulderklap i form af en bonus.

At sammenkoble en spindoktors arbejdsindsats med politiske resultater vil være forkert. Det vil være at tillægge spindoktorer alt for stor magt i forhold til deres position. Resultater afhænger jo først og fremmest af den politiske dygtighed. Ikke om man tager sig godt ud i medierne.

Også sundhedsplatformen, som indtil videre har koster 2,8 mia. kr., har fået hug. Alligevel fik den ansvarlige en bonus på 100.000 kr.

Tre eksempler på en stor arbejdsindsats, hvor de øjeblikkelige resultater imidlertid udebliver. Men den gode chef bakker medarbejderne op og forstår at se det lange perspektiv.

Milliarder på kolde hænder

Også statens brug af konsulenter er kommet under lup. Igen. Ikke overraskende. Konsulenterne koster kassen, og det er svært at forklare vælgerne, at der kommer flere og flere kolde hænder.

I 2016 brugte staten knap fire mia. kr. på konsulenter.

Det er mange penge, men det er nødvendigt for at få den ekspertise, som man ikke selv har. Politikerne ønsker ikke sjældent at lægge låg på udgifterne med henvisning til, at man kan bruge interne medarbejdere. Men det kan man ikke, for de findes ikke. Derfor er det nødvendigt at købe dyre konsulenttimer ude i byen.

Og derfor er det katastrofalt, når politikere brokker sig over, at det offentlige bruger alt for mange penge på konsulenter. Grunden til, at det går galt med så mange, især it-projekter, er netop, at man ikke bruger penge nok på erfarne konsulenter og medarbejdere.

En partner i et af de store konsulenthuse får en løn i omegnen af fem mio. kr. inkl. bonus. Det kan det offentlige ikke matche. Derfor bliver det ofte en ulige kamp, hvor dyre, dygtige konsulenter er klogere end de offentligt ansatte, som sidder på den anden side af bordet.

Den offentligt ansatte får således ofte kun en brøkdel af, hvad modparten modtager. Det betyder, at det er svært for alle dele af den offentlige sektor at fastholde de dygtige ledende medarbejdere. En problemstilling, som også Forsvaret har kæmpet med i mange år, hvor dygtige officerer har fået bedre karrieremuligheder og løn i det private erhvervsliv.

Politikere er skurken

Der er brug for frihed til lederne i de offentlige organisationer. De skal i højere grad vælge deres strategi selv i stedet for at være underlagt tilfældige politiske vinde. Det betyder, at politikerne skal holde snitterne væk. Men det er svært. Især når der mulighed for at vise handlekraft over for vælgerne.

‘If you pay peanuts – you will get monkeys’, siger man på amerikansk. Bare politikerne ville forstå det, før de finder køllen frem og begynder at slå Djøf-cheferne oven i hovedet.

Jørgen Mads Clausen fra Danfoss forstår det. Men det gør politikerne ikke. Der er brug for bonus til dem, der gør en ekstra indsats. Og så skal politikerne stoppe med at blande sig for meget.

At være offentlig chef er ikke et kald. Det er en karrierevej. Det betyder, at det offentlige er i konkurrence med private virksomheder om at tiltrække de bedste hjerner. Derfor er det nødvendigt at bruge bonus som redskab. Lige som i en privat virksomhed.

I stedet for at plaffe løs på de offentlige chefer bør politikerne rette skytset mod sig selv. Det er dem, som er skurken, fordi de ikke giver staten og den øvrige offentlige sektor chance for at belønne de dygtige.

Forrige artikel Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Næste artikel Et dansk kønsrollemønster støbt i cement Et dansk kønsrollemønster støbt i cement

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.