Politisk sæsonstart: Løkke er klar med indrømmelser

Med Løkke Rasmussen ved roret lægger Venstre op til et efterår i forligsmagerens rolle. Allerede nu er de første indrømmelser til både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i støbeskeen. Tilbage står spørgsmålet om, hvad de konservative skal have.
Jens Reiermann
Politisk sæsonstart

Mandag Morgen dækker partiernes sommergruppermøder i en blogserie skrevet på skift af Lisbeth KnudsenTorben K. Andersen og Jens Reiermann.

Læs også:

Alternativets venlige visioner

Et DF-pletskud til kernemålgruppen

Hvis nu Løkke Rasmussen havde glemt det, så mindede Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, torsdag endnu engang om, at efterårets skattereform skal lette topskatten med mindst 5 pct. Ja, forhandlingerne begynder faktisk med de 5 pct., lod han forstå.

Formuleringerne er ikke videre elegante og ej heller kompromissøgende.

Selv brugte statsministeren pressemødet under Venstres sommergruppemøde til at strække hånden frem. Jo, der bliver plads til at lette skatten, og jo, der skal strammes på udlændingeområdet. Løkke Rasmussen er tydeligvis klar til at please sine støttepartier.

Det sker, mens topøkonomer ser til med bekymring. Selv frem til 2025 er der ikke mange penge at gøre godt med. Og Løkke Rasmussens liste med forslag til, hvordan de kan bruges, er meget lang. Fredag gjorde Løkke den lidt længere.

Her et bud på, hvordan Venstres sommergruppemøde og udmeldinger til sæsonstarten skal forstås:

Partiets positionering: Som statsministerparti spiller Venstre på sin helt egen bane. Det er dem – og kun dem, der har ansvaret for at samle de fire støttepartier om først en skatteaftale og til sidst en finanslov. Men Løkke Rasmussen benyttede ikke lejligheden til at fremlægge hovedpunkter i den bebudede 2025-plan og på den måde tydeliggøre det økonomiske råderum for efterårets forhandlinger. I stedet stillede han forslag om at tilføre både efterretningstjenester og forsvar nye milliarder. Derefter rakte han dog hånden ud til både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti med løfter om skattelettelser i toppen og stramninger af udlændingepolitikken.

Iscenesættelse af mødet: På forhånd har Løkke Rasmussen tegnet et billede af et Danmark i (vækst)krise og på den måde forsøgt at gøde jorden for reformer, der kan gøre ondt. I Finansministeriet har Claus Hjort Frederiksen sekunderet sin formand og sagt, at han er klar med et helt katalog af ubehageligheder.

Fredag justerede Løkke Rasmussen på krisebilledet, det bebude katalog bliver lidt tyndere, for ”Der er efter min vurdering et relativt positivt udgangspunkt for at handle”.

Efterårets reformer handler derfor mindre om krise og mere om rettidig omhu. Løkke Rasmussen vil gerne fremtidssikre og ikke ”omkalfatre” velfærden. Med andre ord: ro på.

Løkke Rasmussen lovede, at efteråret ikke vil byde på reformer, der helt som dagpengereformen har fået konsekvenser for titusinder af danskere. Men der skal altså justeres.

Formanden: Som statsminister skal Lars Løkke Rasmussen hele tiden sikre sig, at et flertal støtter ham. Som partiformand skal han markere sit parti og dets mærkesager. Det er ikke nogen nem kombination. I løbet af det første år som statsminister har han tydeligvis haft sværest ved opgaven som partiformand. Siden valget har hver tiende vælger forladt partiet. Ved næste valg kan Venstre se frem til det dårligste resultat i 25 år.

Der er derfor gode grunde til, at Løkke Rasmussen brugte pressemødet til at tydeliggøre Venstres projekt.

Med de ekstra milliarder til efterretningstjenester og forsvar reagerer han på sommerens terrorangreb og det stadig koldere forhold til Rusland.

Og så tydeliggjorde han sine ”pejlemærker”. Der skal ikke bare skabes flere arbejdspladser, men i ”tusindvis” af nye arbejdspladser; der skal flyttes andre tusinder fra overførsel til beskæftigelse, og så skal statens finanser være så velpolstrede, at der er penge på kistebunden, når den næste krise måtte ramme.

Med adresse til økonomerne fik han som statsminister tilføjet, at den langsigtede holdbarhed i offentlige finanser også lå ham på sinde. Økonomerne behøver tydeligvis ikke være bekymrede, lod han forstå.

Den politiske retorik: Løkke Rasmussen står foran måneder med svære forhandlinger. Fredag var han imødekommende og rakte hånden frem, men han gør det mest til de blå partier. Jo flere milliarder kr. han bruger på at lette topskatten, des sværere bliver det også at trække Socialdemokraterne ind i et forlig.

Det talte de om: Den nye nationale sikkerhedspakke, 2025-planen, der først offentliggøres i slutningen af måneden, skattelettelser, stramninger af udlændingepolitikken (men ikke helt så stram, som Dansk Folkeparti ønsker sig)

Det talte de ikke om: Hvordan den grønne omstilling skal finansieres. Også her mangler regeringen et milliardbeløb. Heller ikke regeringens problemer med at stoppe udbygningen af vindmøllerne blev omtalt. Løkke Rasmussen adresserede heller ikke, at antallet af lærekontrakter trods fremgang i økonomien er faldet med 7 pct.

Sommermødets betydning: Løkke Rasmussen viser, at han er klar til at imødekomme sine støttepartier. Det er et første og vigtige skridt ad den lange og bumpede vej til forlig. Det kan være, at han, når det kommer til stykket, ikke har penge nok i kassen til at imødekomme alle tre blå støttepartier på det niveau, de ønsker sig. Men til at begynde med har han rakt hånden ud.

Dog nævnte han ikke de konservative og deres mærkesag med at lette grundskylden, en boligskat. Også i Løkkes regnestykke tæller deres 6 mandater. Forglemmelsen kan have gjort deres mandater lidt dyrere.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu