Danske virksomheder er kendt for innovative og konkurrencedygtige løsninger med høj kvalitet. Det er den slags løsninger, der er fundamentet for de indtægter, som oppebærer et Danmark med vækst, arbejdspladser og høj velfærd. Men hvordan er det så, det forholder sig med væksten?

Gennem en række artikler og blogs har Mandag Morgen stillet skarpt på væksten i Danmark. Til tider måske snarere manglen på samme. Vækst opfattes forskelligt fra person til person, men uanset om vækst er et spørgsmål om øget omsætning, øget bundlinje eller et øget bruttonationalprodukt, synes der at være én tydelig fællesnævner, som gælder helt fra vækststrategierne i Det Hvide Hus i Washington til vækstkommentarerne fra World Economic Forum. Den fællesnævner hedder innovation.

Og sådan er det også her til lands. Da Mandag Morgen for nylig listede besvarelser fra knap 2.000 danske erhvervsledere, eksperter og offentlige ledere, drejede et af spørgsmålene sig om at sætte navn på de væsentligste hindringer for vækst. Toppen af listen understregede ovennævnte fællesnævner. Den største væksthæmmer viste sig at være mangel på investeringer i innovation.

Tallene taler et tydeligt sprog

Man kan selvfølgelig argumentere for, at man ikke behøver at investere for at innovere. Det er sådan set rigtig nok. Men opsummerer man tal fra interesseorganisationer og statistikbureauer, er tendenserne – penge eller ej – ikke noget at råbe hurra for, når man kigger på den økonomiske dedikation til forskning og skabelsen af ny nyttig viden.

En årrække med stigende forskningsbevillinger fra det offentlige er med finansloven for 2016 blevet afløst af et fald. Og selv om vi i Danmark er godt med og ligger på et højt niveau globalt set, er det i den sammenhæng vigtigt at notere sig, at der i mange andre lande ikke laves tilsvarende indgreb, der reducerer investeringerne i forskning og udvikling. Men er landesammenligningen i øvrigt overhovedet retvisende?

Sammenlignes Danmark med Berlin, Beijing eller New Mexico i stedet for med Tyskland, Kina eller USA, så synker vi endnu længere ned på den innovationsinvesterende hitliste over områder med forskningsmæssig dedikation fra offentlig side. Set med danske virksomheders øjne bliver det ikke bedre af, at investeringerne ikke altid rammer det, der efterspørges fra erhvervslivet.

Om der er en direkte sammenhæng, er altid svært at vurdere. Men der er ingen grund til at klappe i hænderne, når Eurostat viser, at andelen af virksomheder med innovation er lavere i Danmark end i eksempelvis Sverige, Holland, Tyskland og Frankrig. Og ser vi på antallet af udstedte patenter fra den europæiske patentregistrering, er udviklingen heller ikke entydigt positiv.

Med denne serie af indikatorer in mente kan man hurtigt blive en kende tvivlende på Danmarks fremtid. Man kan med rette spørge, hvad vi skal leve af, og hvordan vi skal skabe det. Men vender man det hele på hovedet, kan man også se på ovenstående indikatorer med væsentligt mere positive briller. De gemmer nemlig på et uforløst potentiale.

Hvis vi som land kan rykke os i den rigtige retning og få skabt nogle gode rammer for investering i innovation, og hvor erhvervslivet får mulighed for at prioritere innovationen, så kommer væksten bagefter – hvis ellers man accepterer præmissen om, at der skabes vækst gennem innovation. Det gør jeg.

Hvor skal man starte?

Fra min stol er det mest på sin plads at se på de danske virksomheders arbejde med innovation som en vej til vækst. Og her er der nogle helt afgørende spørgsmål, som er relevante at stille:

• Hvorfor innoverer nogle virksomheder, mens andre ikke gør?


• Hvorfor investerer nogle virksomheder meget i innovation, mens andre har beskedne investeringer?


• Hvordan kan innovationsomfanget øges i danske virksomheder?

At besvare disse tre spørgsmål, og mange andre, kræver mere viden, end den vi har i dag. En klarere kortlægning af danske virksomheders arbejde med innovation kan fortælle os en masse nyttige ting. Men endnu vigtigere er det, at vi med et dybere kendskab kan finde og fjerne de barrierer, der i dag hæmmer innovationsomfanget i danske virksomheder, og dermed i højere grad bane vejen for vækst.

Det nye Center For Innovation, som er etableret på Copenhagen Business School, skal netop arbejde med ovenstående kortlægning af innovation i Danmark. Personligt har jeg en række spørgsmål, som jeg ser frem til at få svar på. Hvorfor er der så stor forskel på innovationsomfanget fra virksomhed til virksomhed i Danmark – også selv om de producerer næsten ens produkter? Hvorfor investeres der, som der gør, i forskning og udvikling, når litteraturen peger på, at det er godt for innovationen? Hvorfor er der nogle virksomheder, der primært innoverer inden for tekniske områder, mens andre alene innoverer på ikke-tekniske områder i virksomheden?

Sådanne spørgsmål ligger ligefor. Men endnu mere relevant er det – særligt når man beskæftiger sig med en vækstdagsorden – at få svar på det eviggyldige spørgsmål: Hvordan får vi flere virksomheder til at innovere mere – og i øvrigt gør dem gode til det?

Det er særligt her, at centrets arbejde med innovation i danske virksomheder forventes at kunne spille en hovedrolle. Gennem anvendelsesorienteret forskning skal der skabes værktøjer, som kan nedbryde barrierer og gøre vejen til innovation og vækst lettere og mere ligefrem for ledelser i danske virksomheder. Således skal det gøres nemmere for den enkelte virksomhed at identificere, hvilke innovationstiltag der har størst effekt, og samtidig sikre, at det enkelte tiltag kommer godt fra start og sikkert i mål.

Er det så bare det?

Hvis virksomheder bliver i stand til at træffe velovervejede og værdiskabende beslutninger om innovation, så er vejen banet mod bedre konkurrenceevne og højere vækst. Det gælder, uanset om der er tale om trinvis, banebrydende eller radikal innovation, og det gælder, uanset om det sker inden for produktudvikling, procesoptimering, organisering eller markedsføring.

Men der skal selvfølgelig også andet og mere til. Der skal som bekendt sås, inden der kan høstes, og derfor er det vigtigt, at også den næste generation af medarbejdere i danske virksomheder er i stand til at tænke nyt. Den opgave kan opdeles i to delopgaver.

For det første skal danske skoleelever og studerende på erhvervsuddannelser og universiteter præsenteres for ny teknologi og viden. Og det i en grad, så der er tale om et reelt kendskab. Det er ikke nok at ringe med en mobiltelefon, printe på en 3D-printer eller sluge sin vitaminpille om morgenen. Det afgørende er at vide, hvordan telefonen er bygget og fungerer, hvad potentialet egentlig er inden for 3D-print, og hvorfor A-vitaminer og C-vitaminer er så vigtige.

For det andet skal både børn, unge og voksne inspireres til at innovere. Interessen for det nye skal plejes, og der skal være rum til og mulighed for at prøve anderledes ting af. Der skal være plads til at blande fagdiscipliner, tænke på tværs og indgå i uventede samarbejder, hvor der, undskyld udtrykket, er plads til at tænke ud af boksen.

Kan vi skabe et samfund, et uddannelsessystem og en virksomhedskultur, der sår, plejer og prioriterer innovation, er vejen banet for en langsigtet og bæredygtig vækst. På den måde opnår virksomhederne agile og veludrustede organisationer, der arbejder klogt og effektivt, og konkurrencedygtige produkter, der kan gøre sig på markeder overalt på kloden.

På den måde kommer mit råd til at ligne mange andres: innovér, innovér og innovér. Men gør det hele tiden – og gør det på den bedste måde.