I mandags kunne man læse i Berlingske, at ”Hver fjerde universitetsuddannelse får dumpekarakter i kvalitetscheck”. Det er tankevækkende, at det er humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, der får flest anmærkninger, mens de sundhedsvidenskabelige og teknisk videnskabelige uddannelser ikke får anmærkninger, og de naturvidenskabelige får ganske få.

Samtidig viser statistikker for bevillinger inden for forskning og udvikling, at de offentlige FoU bevillinger til samfundsvidenskab er steget støt over de sidste mange år fra 8,8 pct. i 1991 til 15,3 pct. i 2009, FoU bevillinger til humaniora er faldet fra 10,9 pct. i 1991 til 8,4 pct. i 2009, mens bevillinger til naturvidenskab er faldet fra 26,4 pct. til 21,1 pct. i samme tidsrum, og at FoU til teknisk videnskab er faldet fra 16,4 pct. til 13,9 pct. Til gengæld er bevillinger til sundhedsvidenskab steget fra 26 pct. i 1991 til 31,9 pct. i 2009.

Det kunne være værd at overveje, hvad det samfundsmæssige afkast af FoU i humaniora og samfundsvidenskab er i forhold til teknisk videnskab. Hvor mange job skaber det? Hvor mange nye virksomheder? Hvor mange patenter? Hvordan forøger det vores konkurrencekraft? For det omsættes øjensynligt ikke i tilstrækkelig kvalitet i uddannelserne.

Når man sammenligner tallene er det relevant at bemærke at forskning og udvikling inden for tekniske samt natur- og sundhedsvidenskabelige fag er langt mere udstyrsintensivt og derfor relativt dyrere end inden for eksempelvis humaniora. Så reelt svarer tallene til, at teknisk forskning bevilliges langt færre penge end humaniora og samfundsvidenskab.

Til sammenligning bruger Tyskland 23 pct. af de samlede forskningsbevillinger til teknisk videnskab, Singapore 43 pct. og Sydkorea hele 56 pct. Disse lande regnes sædvanligvis for vækstlande og skaber væksten bl.a. gennem en stærk satsning på udvikling af nye teknologier. Selv i vores nabolande er den tekniske andel af FoU-midlerne højere. I Sverige er andelen på 22,2 pct., og i Finland på 26 pct., altså markant over den danske relative andel.

I regeringsgrundlaget skriver regeringen at ”Investeringer i forskning og innovation er en afgørende forudsætning for, at vi har noget at leve af i Danmark i fremtiden. Det er investeringer, der er med til at lægge fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velfærd.” I finanslovsforslaget for 2012 fra den tidligere regering, som jo genfremsættes af den nuværende regering, står der, at ”de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tenkisk-videnskabelige fagområder er prioriteret højt”.

Hvis disse citater bruges som syretest for, hvordan offentlige FoU investeringer fordeles fremadrettet, er det mit postulat, at der bør ske en kraftig omfordeling til fordel for de naturvidenskabelige og tekniske videnskaber. Jeg håber, at regeringen vil udmønte ovenstående intentioner i konkret handling og dermed et brud med de sidste to årtiers allokering af FoU-midler.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.