Private penge er en del af løsningen på sociale problemer

Over hele Europa samarbejder kommuner og andre myndigheder med private investorer om løsningen på udvalgte sociale problemer. Nu er danske kommuner og Folketinget klar med tilsvarende forsøg. Det er der gode grunde til.

MM Special: Private investeringer - sociale gevinster

En provokation. Sådan kan det blive opfattet, når kommuner og folketing beder private investorer om hjælp til at løse sociale problemer. For er der ikke tale om en udlicitering af en kernefunktion i den offentlige sektor?

Men hvad nu, hvis vi begynder diskussionen et helt andet sted og spørger, hvad samfundet får for de 45 milliarder kr., der hvert år bruges på at løse sociale udfordringer og problemer. Alene indsatsen over for udsatte børn koster godt 15 milliarder kr. om året, og det er et beløb, der stiger svagt. Samtidig er det ikke lykkedes at reducere ret meget i antallet af anbringelser uden for hjemmet. Andelen af børn anbragt uden for familien har ligget på samme niveau siden begyndelsen af 1900-tallet.

Så kunne man spørge, om de 15 milliarder kr. så har ført til, at børnene klarer sig bedre senere i livet? Men heller ikke her er der – desværre – megen opmuntring at hente.

Problemet med anbragte børn er bare et af mange eksempler. Vi kan også tage den gruppe unge, der hverken får en uddannelse eller et job. De har dårligere karakterer i folkeskolen end andre unge, og deres forældre har ofte ingen uddannelse ud over folkeskolens afgangseksamen. Trods mange års politisk opmærksomhed udgør denne såkaldte restgruppe nu 70.000 unge.

År efter år har kommuner og andre offentlige instanser afsat penge til indsatser, der skulle afhjælpe problemernes omfang. Uden et afgørende gennembrud. Derfor er der mange gode grunde til at se på den måde, som den offentlige sektor forsøger at løse afgørende sociale udfordringer i vores samfund på, med nye øjne.

På trods af de mange milliarder og på trods af rigtig mange menneskers dygtige og behjertede indsats er det eksisterende system ganske enkelt ikke godt nok. Netop derfor er offentlige myndigheder over hele Europa begyndt at ’udlicitere’ nøje afgrænsede sociale problemstillinger. De trækker privat kapital ind som finansiering og henter ikke mindst inspiration i private investorers entydige fokus på, at investeringer skal have en effekt.

DET ER LIGE PRÆCIS PÅ DETTE PUNKT, AT DEN HIDTIDIGE OFFENTLIGE indsats kommer til kort. I årevis har man fokuseret på bevillinger og bagefter undersøgt, hvordan pengene blev brugt, men undladt at fokusere på, hvilken effekt de mange bevilgede milliarder kroner har haft.

Den går ikke, hvis man trækker private investorer ind i løsningen på et socialt projekt. I finansverdenen er logikken, at man kun foretager en investering, hvis der er en begrundet antagelse om, at pengene selvfølgelig kommer igen med en vis forrentning. Og det gør pengene kun, hvis projektet, der investeres i, i et vist omfang reducerer de sociale problemer, der adresseres, og ad den vej løfter nogle udsatte borgeres liv og samtidig sparer kommuner eller andre offentlige myndigheder for udgifter til netop disse borgere.

Over hele Europa deler kommuner nu denne besparelse med private investorer.

I Finland har Sitra, en organisation nedsat af det finske parlament for bl.a. at fremme innovation i den offentlige sektor, sat gang i to projekter og forbereder fire nye om bl.a. reduktion af offentligt ansattes sygefravær, integration af indvandrere og løft af udsatte familier. Alle seks projekter har et klart og tydeligt fokus på, at effekten både skal bidrage til løsningen på de udvalgte sociale problemer og samtidig bidrage til, at kommuner og andre offentlige myndigheder i Finland skifter fokus fra input – dvs. forbrug af ressourcer og mandskab – til den effekt, man ønsker at opnå.

Hele vejen igennem har finnerne samarbejdet med private investorer om definition af målgrupper og af de succeskriterier, der karakteriserer de enkelte projekter. Projekterne kan kun lykkes, hvis det offentlige samarbejder endog meget tæt med de private investorer om de problemer, der skal løses. Der er altså ikke tale om traditionel udlicitering, hvor det offentlige beder en privat virksomhed om at gøre det samme, som man selv har gjort. Der er derimod tale om, at man sammen med den private investor udpeger de problemer, som skal løses, og så målrettet – og det er det, der er det epokegørende – går efter at finde de bedste redskaber til at løse opgaven.

UNDERVEJS VIL MEDARBEJDERNE TYPISK OPLEVE, AT DE PRIVATE INVESTORER vil tilskynde en udstrakt brug af data. Ikke for at kontrollere, hvordan man arbejder, men for hele tiden at have styr på, om man bevæger sig i den rigtige retning. Data skal altså bruges som feedback på, om ens indsats peger i den rigtige retning. Gør den ikke det, må indsatsen revideres og justeres med det samme.

Det kan skabe en lærende kultur, hvor systematisk indsamling og brug af data er fundamentet.

Derfor er der alle mulige gode grunde til at understøtte kommunerne og Folketingets forsøg på systematisk at arbejde med sociale investeringer, ikke mindst hvis det munder ud i et samarbejde med private investorer.

Hvis denne måde at angribe sociale problemstillinger på vinder frem, kan det være med til at katalysere en tiltrængt ændring af den måde, hvorpå kommuner og andre offentlige myndigheder angriber og løser sociale problemer, og samtidig skabe en ny og varig model for det sociale arbejde. I Finland har sociale investeringsprojekter fungeret som katalysator for en nødvendig nyorientering af den offentlige indsats, så den nu bliver bedømt på det helt afgørende, nemlig om den skaber den ønskede effekt for de borgere, der har brug for hjælp. Herhjemme er det alt for ofte ikke tilfældet i dag.

Det er derfor ikke en provokation at inddrage private penge til løsningen på sociale problemer, men derimod en tiltrængt mulighed for at fokusere den offentlige sektor på det, der er meningen med den, nemlig at skabe de bedste livsmuligheder for dens borgere.

Forrige artikel Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat Næste artikel Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.