Private penge er en del af løsningen på sociale problemer

Over hele Europa samarbejder kommuner og andre myndigheder med private investorer om løsningen på udvalgte sociale problemer. Nu er danske kommuner og Folketinget klar med tilsvarende forsøg. Det er der gode grunde til.

MM Special: Private investeringer - sociale gevinster

En provokation. Sådan kan det blive opfattet, når kommuner og folketing beder private investorer om hjælp til at løse sociale problemer. For er der ikke tale om en udlicitering af en kernefunktion i den offentlige sektor?

Men hvad nu, hvis vi begynder diskussionen et helt andet sted og spørger, hvad samfundet får for de 45 milliarder kr., der hvert år bruges på at løse sociale udfordringer og problemer. Alene indsatsen over for udsatte børn koster godt 15 milliarder kr. om året, og det er et beløb, der stiger svagt. Samtidig er det ikke lykkedes at reducere ret meget i antallet af anbringelser uden for hjemmet. Andelen af børn anbragt uden for familien har ligget på samme niveau siden begyndelsen af 1900-tallet.

Så kunne man spørge, om de 15 milliarder kr. så har ført til, at børnene klarer sig bedre senere i livet? Men heller ikke her er der – desværre – megen opmuntring at hente.

Problemet med anbragte børn er bare et af mange eksempler. Vi kan også tage den gruppe unge, der hverken får en uddannelse eller et job. De har dårligere karakterer i folkeskolen end andre unge, og deres forældre har ofte ingen uddannelse ud over folkeskolens afgangseksamen. Trods mange års politisk opmærksomhed udgør denne såkaldte restgruppe nu 70.000 unge.

År efter år har kommuner og andre offentlige instanser afsat penge til indsatser, der skulle afhjælpe problemernes omfang. Uden et afgørende gennembrud. Derfor er der mange gode grunde til at se på den måde, som den offentlige sektor forsøger at løse afgørende sociale udfordringer i vores samfund på, med nye øjne.

På trods af de mange milliarder og på trods af rigtig mange menneskers dygtige og behjertede indsats er det eksisterende system ganske enkelt ikke godt nok. Netop derfor er offentlige myndigheder over hele Europa begyndt at ’udlicitere’ nøje afgrænsede sociale problemstillinger. De trækker privat kapital ind som finansiering og henter ikke mindst inspiration i private investorers entydige fokus på, at investeringer skal have en effekt.

DET ER LIGE PRÆCIS PÅ DETTE PUNKT, AT DEN HIDTIDIGE OFFENTLIGE indsats kommer til kort. I årevis har man fokuseret på bevillinger og bagefter undersøgt, hvordan pengene blev brugt, men undladt at fokusere på, hvilken effekt de mange bevilgede milliarder kroner har haft.

Den går ikke, hvis man trækker private investorer ind i løsningen på et socialt projekt. I finansverdenen er logikken, at man kun foretager en investering, hvis der er en begrundet antagelse om, at pengene selvfølgelig kommer igen med en vis forrentning. Og det gør pengene kun, hvis projektet, der investeres i, i et vist omfang reducerer de sociale problemer, der adresseres, og ad den vej løfter nogle udsatte borgeres liv og samtidig sparer kommuner eller andre offentlige myndigheder for udgifter til netop disse borgere.

Over hele Europa deler kommuner nu denne besparelse med private investorer.

I Finland har Sitra, en organisation nedsat af det finske parlament for bl.a. at fremme innovation i den offentlige sektor, sat gang i to projekter og forbereder fire nye om bl.a. reduktion af offentligt ansattes sygefravær, integration af indvandrere og løft af udsatte familier. Alle seks projekter har et klart og tydeligt fokus på, at effekten både skal bidrage til løsningen på de udvalgte sociale problemer og samtidig bidrage til, at kommuner og andre offentlige myndigheder i Finland skifter fokus fra input – dvs. forbrug af ressourcer og mandskab – til den effekt, man ønsker at opnå.

Hele vejen igennem har finnerne samarbejdet med private investorer om definition af målgrupper og af de succeskriterier, der karakteriserer de enkelte projekter. Projekterne kan kun lykkes, hvis det offentlige samarbejder endog meget tæt med de private investorer om de problemer, der skal løses. Der er altså ikke tale om traditionel udlicitering, hvor det offentlige beder en privat virksomhed om at gøre det samme, som man selv har gjort. Der er derimod tale om, at man sammen med den private investor udpeger de problemer, som skal løses, og så målrettet – og det er det, der er det epokegørende – går efter at finde de bedste redskaber til at løse opgaven.

UNDERVEJS VIL MEDARBEJDERNE TYPISK OPLEVE, AT DE PRIVATE INVESTORER vil tilskynde en udstrakt brug af data. Ikke for at kontrollere, hvordan man arbejder, men for hele tiden at have styr på, om man bevæger sig i den rigtige retning. Data skal altså bruges som feedback på, om ens indsats peger i den rigtige retning. Gør den ikke det, må indsatsen revideres og justeres med det samme.

Det kan skabe en lærende kultur, hvor systematisk indsamling og brug af data er fundamentet.

Derfor er der alle mulige gode grunde til at understøtte kommunerne og Folketingets forsøg på systematisk at arbejde med sociale investeringer, ikke mindst hvis det munder ud i et samarbejde med private investorer.

Hvis denne måde at angribe sociale problemstillinger på vinder frem, kan det være med til at katalysere en tiltrængt ændring af den måde, hvorpå kommuner og andre offentlige myndigheder angriber og løser sociale problemer, og samtidig skabe en ny og varig model for det sociale arbejde. I Finland har sociale investeringsprojekter fungeret som katalysator for en nødvendig nyorientering af den offentlige indsats, så den nu bliver bedømt på det helt afgørende, nemlig om den skaber den ønskede effekt for de borgere, der har brug for hjælp. Herhjemme er det alt for ofte ikke tilfældet i dag.

Det er derfor ikke en provokation at inddrage private penge til løsningen på sociale problemer, men derimod en tiltrængt mulighed for at fokusere den offentlige sektor på det, der er meningen med den, nemlig at skabe de bedste livsmuligheder for dens borgere.

Forrige artikel Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat Næste artikel Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.