Private penge er en del af løsningen på sociale problemer

Over hele Europa samarbejder kommuner og andre myndigheder med private investorer om løsningen på udvalgte sociale problemer. Nu er danske kommuner og Folketinget klar med tilsvarende forsøg. Det er der gode grunde til.

MM Special: Private investeringer - sociale gevinster

En provokation. Sådan kan det blive opfattet, når kommuner og folketing beder private investorer om hjælp til at løse sociale problemer. For er der ikke tale om en udlicitering af en kernefunktion i den offentlige sektor?

Men hvad nu, hvis vi begynder diskussionen et helt andet sted og spørger, hvad samfundet får for de 45 milliarder kr., der hvert år bruges på at løse sociale udfordringer og problemer. Alene indsatsen over for udsatte børn koster godt 15 milliarder kr. om året, og det er et beløb, der stiger svagt. Samtidig er det ikke lykkedes at reducere ret meget i antallet af anbringelser uden for hjemmet. Andelen af børn anbragt uden for familien har ligget på samme niveau siden begyndelsen af 1900-tallet.

Så kunne man spørge, om de 15 milliarder kr. så har ført til, at børnene klarer sig bedre senere i livet? Men heller ikke her er der – desværre – megen opmuntring at hente.

Problemet med anbragte børn er bare et af mange eksempler. Vi kan også tage den gruppe unge, der hverken får en uddannelse eller et job. De har dårligere karakterer i folkeskolen end andre unge, og deres forældre har ofte ingen uddannelse ud over folkeskolens afgangseksamen. Trods mange års politisk opmærksomhed udgør denne såkaldte restgruppe nu 70.000 unge.

År efter år har kommuner og andre offentlige instanser afsat penge til indsatser, der skulle afhjælpe problemernes omfang. Uden et afgørende gennembrud. Derfor er der mange gode grunde til at se på den måde, som den offentlige sektor forsøger at løse afgørende sociale udfordringer i vores samfund på, med nye øjne.

På trods af de mange milliarder og på trods af rigtig mange menneskers dygtige og behjertede indsats er det eksisterende system ganske enkelt ikke godt nok. Netop derfor er offentlige myndigheder over hele Europa begyndt at ’udlicitere’ nøje afgrænsede sociale problemstillinger. De trækker privat kapital ind som finansiering og henter ikke mindst inspiration i private investorers entydige fokus på, at investeringer skal have en effekt.

DET ER LIGE PRÆCIS PÅ DETTE PUNKT, AT DEN HIDTIDIGE OFFENTLIGE indsats kommer til kort. I årevis har man fokuseret på bevillinger og bagefter undersøgt, hvordan pengene blev brugt, men undladt at fokusere på, hvilken effekt de mange bevilgede milliarder kroner har haft.

Den går ikke, hvis man trækker private investorer ind i løsningen på et socialt projekt. I finansverdenen er logikken, at man kun foretager en investering, hvis der er en begrundet antagelse om, at pengene selvfølgelig kommer igen med en vis forrentning. Og det gør pengene kun, hvis projektet, der investeres i, i et vist omfang reducerer de sociale problemer, der adresseres, og ad den vej løfter nogle udsatte borgeres liv og samtidig sparer kommuner eller andre offentlige myndigheder for udgifter til netop disse borgere.

Over hele Europa deler kommuner nu denne besparelse med private investorer.

I Finland har Sitra, en organisation nedsat af det finske parlament for bl.a. at fremme innovation i den offentlige sektor, sat gang i to projekter og forbereder fire nye om bl.a. reduktion af offentligt ansattes sygefravær, integration af indvandrere og løft af udsatte familier. Alle seks projekter har et klart og tydeligt fokus på, at effekten både skal bidrage til løsningen på de udvalgte sociale problemer og samtidig bidrage til, at kommuner og andre offentlige myndigheder i Finland skifter fokus fra input – dvs. forbrug af ressourcer og mandskab – til den effekt, man ønsker at opnå.

Hele vejen igennem har finnerne samarbejdet med private investorer om definition af målgrupper og af de succeskriterier, der karakteriserer de enkelte projekter. Projekterne kan kun lykkes, hvis det offentlige samarbejder endog meget tæt med de private investorer om de problemer, der skal løses. Der er altså ikke tale om traditionel udlicitering, hvor det offentlige beder en privat virksomhed om at gøre det samme, som man selv har gjort. Der er derimod tale om, at man sammen med den private investor udpeger de problemer, som skal løses, og så målrettet – og det er det, der er det epokegørende – går efter at finde de bedste redskaber til at løse opgaven.

UNDERVEJS VIL MEDARBEJDERNE TYPISK OPLEVE, AT DE PRIVATE INVESTORER vil tilskynde en udstrakt brug af data. Ikke for at kontrollere, hvordan man arbejder, men for hele tiden at have styr på, om man bevæger sig i den rigtige retning. Data skal altså bruges som feedback på, om ens indsats peger i den rigtige retning. Gør den ikke det, må indsatsen revideres og justeres med det samme.

Det kan skabe en lærende kultur, hvor systematisk indsamling og brug af data er fundamentet.

Derfor er der alle mulige gode grunde til at understøtte kommunerne og Folketingets forsøg på systematisk at arbejde med sociale investeringer, ikke mindst hvis det munder ud i et samarbejde med private investorer.

Hvis denne måde at angribe sociale problemstillinger på vinder frem, kan det være med til at katalysere en tiltrængt ændring af den måde, hvorpå kommuner og andre offentlige myndigheder angriber og løser sociale problemer, og samtidig skabe en ny og varig model for det sociale arbejde. I Finland har sociale investeringsprojekter fungeret som katalysator for en nødvendig nyorientering af den offentlige indsats, så den nu bliver bedømt på det helt afgørende, nemlig om den skaber den ønskede effekt for de borgere, der har brug for hjælp. Herhjemme er det alt for ofte ikke tilfældet i dag.

Det er derfor ikke en provokation at inddrage private penge til løsningen på sociale problemer, men derimod en tiltrængt mulighed for at fokusere den offentlige sektor på det, der er meningen med den, nemlig at skabe de bedste livsmuligheder for dens borgere.

Forrige artikel Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat Danmark skal lære Silicon Valley at elske skat Næste artikel Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?