Professor vs. LO-formand: Danmark har også et prekariat. Nej, vi har ej. Jo, I har.

Foregår der noget råddent på arbejdsmarkedet i Danmark? Eller er den aftalebaserede danske arbejdsmarkedsmodel tværtimod det bedste værn mod skabelsen af et 'prekariat'? Den berømte britiske professor Guy Standing og LO-boss Lizette Risgaard er dybt uenige.

Placeholder image
Foto: Ditte Valente / Wikimedia Commons

Manden bag begrebet prekariatet og bogen med samme titel, den britiske forfatter, økonom og professor Guy Standing, har efterhånden været i Danmark mere end ti gange, siden hans bog om en ny klasse af mennesker med usikre og skiftende løsansættelser i periferien af arbejdsmarkedet udkom i 2011. Han har både besøgt danske universiteter, den danske fagbevægelse, regeringens Disruptionråd og tilmed været en tur forbi Folkemødet på Bornholm.

Guy Standing er så ofte i Danmark, at man nærmest skulle tro, at problemerne med de usikre og prekære job, han beskriver, er særligt udbredte i Danmark. Det er de ikke. Og det er Standing den første til at slå fast. Men danskerne skal ikke tro, at de er fritaget for de globale tendenser, der skaber den ’farlige klasse’, som prekariatet er ved at blive, advarer han. Og ved et af hans seneste besøg i Danmark – et foredrag på Arbejdermuseet i København – langede han voldsomt ud efter de danske chefer i fagbevægelsen, fordi han mener, at de ikke tager risikoen for, at der også kan opstå et dansk prekariat, alvorligt nok.

"Der er en fortælling om, at alt er godt i Danmark, at der ikke er problemer med et prekariat. Det kunne man også læse i Financial Times for nylig, hvor den danske fagforbundsboss (LO-formand Lizette Risgaard, red.) skriver, at den danske model sagtens kan klare udfordringerne med disruption og prekariatet. Men enhver, der påstår det, er enten naiv eller dum. Og jeg tror, at der er noget råddent i Danmark,” sagde Guy Standing fra talerstolen under de røde faner med en slet skjult reference til Shakespeares berømte ord fra Hamlet.

Standing: Ikke alt er i orden i Danmark

I et interview med Mandag Morgen uddyber Guy Standing, hvad hans mistanke om råddenskaben på det danske arbejdsmarked handler om.

Er der så også et prekariat i Danmark?

"Et prekariat kan tage forskellige former, og jeg kan ikke se, hvorfor Danmark skulle være forskelligt fra resten af verden. Men også den forrige fagforbundsboss benægtede det. Et af mine første besøg i København, hvor jeg fortalte om min bog ’Prekariatet’, var i 2012 på en konference arrangeret af LO. Og i slutningen af min præsentation rejste formanden (Harald Børsting, red.) sig op og sagde, at det var et meget fint foredrag, men at der ikke var problemer med et prekariat i Danmark. Det diskuterede vi lidt, men bagefter var der mange fra publikum, der kom op til mig og sagde, at han tog fejl. ’Prekariatet vokser også her,’ fortalte de. De ville bare ikke sige det højt,” siger Guy Standing.

"Det samme oplevede jeg på Bornholm. Og jeg får i det hele taget mange e-mails fra især unge danskere, der siger: ’Vi er en del af prekariatet.’ Man kan måske ikke se det i ansættelseskontrakterne, fordi Danmark har en relativt stærk arbejdsløshedssikkerhed og høj understøttelse. Men der kommer flere freelancere, folk på deltid og midlertidigt ansatte, og en stigende del af de deltidsansatte er det ufrivilligt. Det er slet ikke så tydeligt som i mange andre lande. Men I har måske andre versioner af prekariatet – f.eks. mange unge akademikere, der ser sig selv som en del af prekariatet. Så du ser de samme trends ramme Danmark. Og jeg tror, at der er en stor fare ved at gå rundt og tro, at alt er i fineste orden i Danmark," siger han.

Uligheden vokser i Skandinavien

Hvad er det, der indikerer, at ikke alt er i fineste orden i Danmark?

"Danmark har mistet meget af sikkerheden i sin flexicurity-model de seneste år. Og så skal man ikke glemme, at Danmark har et af de højeste niveauer af privat gæld i hele OECD. Og det er en bombe, for gæld er en af hovedindikatorerne på prekariatets udbredelse. Hvis du har høj gæld og pludseligt mister dit job, så kan du miste alt," siger Guy Standing.

Tror du ikke, at de skandinaviske velfærdsstater netop kan være løsningen på problemet med et voksende prekariat, fordi der er et relativt fintmasket socialt sikkerhedsnet?

"Nej. Jeg tror, at de skandinaviske velfærdsstater var en løsning på problemerne i den industrielle tidsalder. Det var progressivt engang. Det havde sin storhedstid fra lige efter Anden Verdenskrig og op til 1980'erne, men nu ser vi, at uligheden vokser enormt i alle de skandinaviske lande, og i Sverige meget mere end i alle andre lande i hele OECD de sidste 20 år. Velfærdsmodellerne smuldrer lidt efter lidt, og også den danske samfundsmodel er under enormt pres fra alle sider. Og jeg tror ikke på, at det er en model, der er ideel i det 21. århundrede," siger Guy Standing.

LO: Vi har ikke fået en ny underklasse

Formanden for LO, Lizette Risgaard, har fået forelagt Guy Standings kritik, men hun er ikke overbevist om den britiske professors pointe om, at også Danmark har et prekariat eller er i risiko for at udvikle et.

”Guy Standings analyse passer ikke helt på Danmark. Han har mange internationale eksempler, men ikke fra de nordiske lande, hvor vi jo har en helt særlig model på arbejdsmarkedet – i Danmark kalder vi det den danske model. De fleste danskere arbejder ikke på kanten af arbejdsmarkedet. De fleste har faktisk ordentlige forhold med fair løn og gode arbejdsvilkår, men det er naturligvis en udvikling, vi i LO følger tæt – blandt andet med større rapporter i 2011 og igen i 2017 om såkaldt atypisk ansatte i midlertidige stillinger, på deltid eller som vikarer. Tallene viser, at andelen har ligget nogenlunde konstant siden 2010. Desuden er deres forhold rent faktisk blevet ’mere ordentlige’,” siger Lizette Risgaard.

Hun mener, at Danmark af alle lande i verden er et af de bedst forberedte, når ny teknologi, robotter, kunstig intelligens eller platformsvirksomheder ændrer de vante rammer på arbejdsmarkedet.

”Der sker i disse år en udvikling i teknologi og virksomhedsformer, der skaber en risiko for, at der kommer stadig flere på kanten af arbejdsmarkedet. Men her står Danmarks nye hovedorganisation stærkt i forhold til at sikre, at arbejdsmarkedet ikke bliver mere ’prekært’. Vi kommer til at favne bredt, på tværs af brancher, af offentlig og privat og på tværs af uddannelsesniveauer. Dermed kan vi også bedre skabe rammer for disse nye ansættelsesformer, der går på tværs af traditionelle kategorier og brancher,” siger Lizette Risgaard.

Har Danmark fundet løsningen på de prekariat-risici, som Guy Standing taler om?

”Vi har klaret det bedre end de fleste andre lande. Vi har ikke fået en ny underklasse, og de fleste folk kan få en ordentlig ansættelse. Det at være vikar eller midlertidigt ansat i Danmark er ikke forbundet med de samme ulemper som for eksempel i Storbritannien, og det er faktisk blevet mindre problematisk de senere år, idet deres vilkår er blevet relativt forbedret,” siger Lizette Risgaard. 

Sikkerhedsnet som en trampolin

”Vi står på et godt fundament – men vi er ikke i mål i forhold til at sikre fuld beskæftigelse. Alle skal have et godt job til en ordentlig løn og på gode vilkår. Det skal vi hele tiden kæmpe for, og det gør vi i fagbevægelsen. Vores styrke afhænger selvfølgelig af, at mange organiserer sig, også i fremtiden.”

”Vi har valgt en vej, hvor vi har et godt sikkerhedsnet. Det skal virke som en trampolin tilbage på arbejdsmarkedet i form af uddannelse, opkvalificering m.v. Vi har sikret, at stort set alle, der mister arbejdet eller på anden måde får brug for hjælp, kan blive understøttet. Det er et ret effektivt system, der tilskynder én til at arbejde, men også giver mulighed for at blive grebet, hvis man falder. Det tror jeg faktisk er bedre end Standings forslag om borgerløn, og det er der også belæg for. I internationale undersøgelser er Danmark blandt de bedste til at få folk hurtigt tilbage i job,” siger LO-bossen og erklærer sig så enig med Standing i pointen om, at der de seneste år er blevet mindre sikkerhed i den danske flexicurity-model, hvilket er et problem.

”Et vigtigt aspekt af hele prekariats-diskussionen, er det, jeg adresserer, når jeg ofte siger, at ’trygge mennesker tør’. Det er simpelthen forkert, når en regering vælger at skære ned i sikkerhedsnettet og øger utrygheden. For eksempel er kompensationsgraden i dagpengesystemet blevet forringet igennem de sidste mange år. Det duer ikke, hvis vi ønsker et samfund, hvor lønmodtagerne kan gå trygge ind i en fremtid med nye opgaver, nye kompetencer og måske nye ansættelsesformer,” siger Lizette Risgaard.

MM Special: Den digitale danske model
  • Arbejdsmarkedet bliver løsere og mere fragmenteret, fordi vi står ved overgangen mellem den industrielle økonomi og platformsøkonomien. 
  • Forskellen på vindere og tabere på et mere løst arbejdsmarked er, om man som arbejdstager tilbyder en ’standardvare’ eller noget særligt.
  • Allerede nu fravælger freelancere kontorlivets pseudoarbejde for at få mere frihed, højere løn og mere mening i arbejdslivet.
  • En ny platformsoverenskomst mellem 3F og Hilfr er første trin på vejen mod en digital dansk model. DI og 3F står klar til at udbrede ordningen.

Farvel til den industrielle økonomi

Frihed, fleksibilitet og mindre pseudoarbejde

Digital strateg: Platformsøkonomien kræver at du kan gøre en forskel

Platformsoverenskomsten: På vej mod en digital dansk model

HK-formand: ”Vi er blevet forblændet af hypen om platforme”

Frygten for prekariatet er en stressfaktor i sig selv


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser