Historien i tal

Rådet for Socialt Udsatte faktatjekker påstande i kontanthjælpsdebatten

Den politiske debat om kontanthjælpsmodtagerne er blevet så skinger, at Rådet for Socialt Udsatte selv har grebet til lommerne og bedt et analysefirma faktatjekke de ti typiske påstande i debatten.
Thomas Hedin

”Holder påstandene?”. Det er titlen på en ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte, hvor nogle af de mest fremherskende påstande og myter om kontanthjælpsreformernes konsekvenser for socialt udsatte udsættes for et faktatjek.

Rapporten, der er udarbejdet af det medarbejder-drevede non-profit analysebureau Analyse & Tal, gennemgår de videnskabelige belæg for ti typiske påstande. Det gælder for eksempel, hvorvidt ”der er jobs nok til alle – også jobs, som matcher kontanthjælpsmodtageres kvalifikationer”. Her konkluderes det blandt andet, at der trods den relativt lave arbejdsløshed, fortsat er mangel på job i Danmark. Det skyldes at der i et givent kvartal er langt flere arbejdsløse dagpenge- og jobparate kontanthjælpsmodtagere end der er forgæves rekrutteringer eller østarbejdere i Danmark.

Rapportens ti faktatjek sker på baggrund af kendte data, hvor analytikerne har foretaget en række nye beregninger på eksisterende talmateriale fra forskellige tilgængelige databaser – herunder statistikbanken i Danmarks Statistik, Jobindsats.dk, Ankestyrelsens database og DREAM.

Hent PDF


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu