Samtidig med at Danmarks regering har gjort sig til fortaler for, at EU skal understøtte væksten i Europa, bidrager regeringen reelt til at bringe nogle af EU’s væsentligste vækstinitiativer i fare – også nogle af dem, der er udset til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Det gælder først og fremmest to vigtige projekter til effektiv udnyttelse af vindenergi i henholdsvis Østersøen og Nordsøen. Se tekstboks. Og det gælder Femern-forbindelsen fra Lolland til Hamburg – et projekt, der har markant større opbakning i København end hos den tyske regering i Berlin.

Umiddelbart har regeringen et sagligt grundlag for sit krav om en væsentlig rabat på det danske nettobidrag til EU’s budget for perioden 2014-2020. Men en lang række EU-lande fremfører lignende ønsker. Og det samlede krav om nedskæringer i EU-budgettet er så massivt, at det bliver endog meget svært for hovedforhandlerne, Tysklands kansler, Angela Merkel, og EU-præsident Hermann Van Rompuy, at nå de ønskede reduktioner. 

Derfor kan Merkel og Van Rompuy blive tvunget til at skære i de vækstinitiativer, som i politisk forstand hænger i de tyndeste snore forud for de afgørende forhandlinger om EU’s ”finanslov” i Bruxelles 22. og 23. november.

EU-budgettets to markant største poster er landbrugspolitikken og regionalstøtten, som også i det kommende budget ventes at tegne sig for hver en god tredjedel af de over 1.000 milliarder kr. om året. 

Landbrugsstøtten bliver det meget svært at skære markant i, eftersom Frankrig, der alene modtager 18 pct., har truet med veto. Og det vil være meget risikabelt for Merkel og Van Rompuy at skubbe hårdt til Frankrig lige nu, fordi landets økonomi er så dårlig, at man reelt risikerer en yderligere nedgradering hos de internationale ratingbureauer og dermed en genopblussen af eurokrisen. 

Heller ikke regionalstøtten bliver det let at skære i. Den er populært sagt EU’s solidariske ben, og dét er der hårdt brug for i en tid, hvor Øst- og Centraleuropa fortsat er milevidt efter Nordvesteuropa i levestandard, samtidig med at de sydeuropæiske eurolande gerne skal hjælpes på fode igen – også af hensyn til de øvrige eurolande.

Ud over disse hensyn skal Merkel forholde sig til den meget besværlige situation i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron er under massivt pres fra en uhellig alliance mellem højrefløjen i hans eget konservative parti og centrumvenstre-oppositionen i Labour, som kræver massive besparelser på EU-budgettet.

Derfor kan Angela Merkel og Herman Van Rompuy blive tvunget til at skære i de vækstorienterede initiativer til etablering af nye trafikale, energimæssige og informationsteknologiske netværk på tværs af Europa, selv om netop disse initiativer anses for at være af helt central betydning, hvis Europa frem mod 2020 skal skabe den vækst og grønne omstilling, som også Danmarks regering er så kraftig fortaler for.

Den afgørende fase

De europæiske budgetforhandlinger er i denne uge gået ind i den afgørende fase med bilaterale forhandlinger mellem Van Rompuy og de enkelte EU-lande. 

Mens Van Rompuy arbejder diskret i kulissen, har Tysklands kansler, Angela Merkel, endnu en gang påtaget sig rollen som den synlige leder. I morgen taler hun om budgettet i Europa-Parlamentet, som hun vil forsøge at overbevise om nødvendigheden af at spare. Og senere på dagen er hun i London, hvor hun vil forsøge at overtale Cameron til at spare mindre, end den britiske regering hidtil har lagt op til.

I store træk er positionerne før forhandlingernes sidste fase, at EU-Kommissionen har foreslået et budget på 7.700 milliarder kr. over den syv-årige periode, svarende til 1,05 pct. af EU-landenes BNI. De hårdeste budgethøge i Storbritannien, Sverige og Holland kræver, at der skal skæres næsten 1.500 milliarder kr. af dette beløb, mens det cypriotiske formandskab prøvende har lagt op til besparelser på 372 milliarder kr. Danmark ligger i en mellemgruppe, der som minimum kræver, at EU-budgettet fastfryses på det nuværende niveau, hvilket svarer til en besparelse på mindst 750 milliarder kr.

Ifølge EU-Kommissionens egne tal vil der frem mod 2020 være behov for investeringer i infrastruktur på næsten 1.000 milliarder euro, heraf 500 milliarder til transportinfrastruktur, 200 milliarder til energiinfrastruktur og 220 milliarder euro til informations- og kommunikationsteknologi. Den store forskel på disse tal og tallene i EU-budgettet understreger, hvor beskeden en rolle det fælleseuropæiske budget spiller i Europas samlede økonomi.

Ud over Dansk Industri har også Landbrug & Fødevarer, Region Sjælland og en række grønne organisationer advaret mod de besparelser, som Danmarks regering og andre medlemslande lægger op til. De grønne organisationer frygter, at klimaindsatsen svækkes. Landbruget forudser mindre støtte til særligt mælkeproducenterne. Og Region Sjælland forudser, at en række vigtige regionale vækstinitiativer kommer til at mangle finansiering, fordi støtten til regioner i de mest velhavende EU-lande vil blive beskåret i det kommende budget.

I regeringen fastholder både finansminister Bjarne Corydon og europaminister Nicolai Wammen, at der ikke er nogen modsætning mellem at kræve en rabat på en milliard kr. om året på det danske nettobidrag og støtte en fremadrettet vækstdagsorden i Europa.

”Væsentlige reduktioner i udgifterne til landbrugspolitikken, regionalstøtten og administrationsudgifterne skal sikre en overordnet budgetdisciplin og frigøre ressourcer til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker,” sagde Corydon i sidste uge, da regeringen fik bred opbakning fra Europaudvalget til sin forhandlingsposition.