Lønninger uden overtidsbetaling og feriepenge, arbejdsuger på 60 timer og modregning af udgifter til tøj, bolig, mad og forsikring. Det bliver virkeligheden for tusindvis af kinesiske gæstearbejdere i Grønland, hvis Landstinget som ventet i dag vedtager en lov, der gør det muligt for udenlandske selskaber at etablere store mineprojekter på grønlandsk jord med udenlandske overenskomster.

Den stærkt omdiskuterede storskalalov forudsætter, at det danske folketing vedtager en særlov, der legaliserer ansættelsen af udenlandske arbejdere på deres hjemlands arbejdsvilkår. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har ifølge Grønlands landsstyreformand Kuupik Kleist ”udvist imødekommenhed og velvilje til at servicere det grønlandske behov for udenlandsk arbejdskraft”. To andre socialdemokratiske ministre – justitsminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen – har haft lovforslaget til høring og ikke haft bemærkninger til det.

Storskalaloven vedtages i al hast og trods massive protester fra begge sider af det grønlandske arbejdsmarked. Både den grønlandske fagbevægelse, SIK, og Grønlands Arbejdsgiverforening, GA, er stærkt kritiske over for, at storskalaloven baner vej for social dumping ved at gøre det lovligt at hente udenlandsk arbejdskraft til Grønland på de udenlandske og typisk dårligere overenskomster, der er indgået i arbejdernes hjemlande.

Loven garanterer de udenlandske arbejdere en mindsteløn, som svarer til ufaglærte grønlænderes mindsteløn, der i øjeblikket er 80,41 kr. Men samtidig tillader loven, at arbejdsgiverne kan fratrække udgifter til arbejderen, f.eks. tøj, ophold, mad, forsikring og rejser. Og øvrige forhold reguleres af deres hjemlige overenskomst.

Af betænkningen til storskalaloven fremgår det, at man har overvejet at sætte et loft over, hvor meget arbejdsgiverne maksimalt kan trække i de ansattes løn på 1.050 kr. om ugen. Erhvervsudvalget har dog frafaldet dette loft i det endelige lovforslag, fordi beløbet forventes at skulle justeres over årene. I stedet foreslås det, at selvstyreregeringen fastsætter loftet i en særskilt bekendtgørelse.

Danmark bestemmer

Mens loven samler et flertal i Landstinget, kan den kun blive virkelighed, hvis den danske regering bakker op. Trods sin selvstyrestatus hører Grønland stadig ind under Danmark i juridiske og beskæftigelsesmæssige anliggender, og der er derfor brug for dansk særlovgivning, der åbner for import af udenlandsk arbejdskraft og gør det lovligt at ansætte på udenlandske overenskomster.

Spørgsmålet om særlovgivning har ifølge Mandag Morgens kilder hverken været forelagt Folketinget eller arbejdsmarkedets parter. Alligevel har regeringen erklæret sig positiv over for at imødekomme de krav, der skal gøre storskalaloven til virkelighed.

Det fremgår af et svar givet til Landstingets erhvervsudvalg forud for et samråd den 22. november. Her bekræfter landsstyreformand Kuupik Kleist, at ”den danske regering ved Statsministeren og Udenrigsministeren har udvist imødekommenhed og velvilje til at servicere det grønlandske behov for udefrakommende arbejdskraft i forbindelse med storskalaprojektet”. Kleist afviser samtidig, at der fra statsministeren eller udenrigsministerens side er udtrykt bekymringer eller reservationer i forhold til en mulig realisering af storskalaprojekter.

Mandag Morgen har bedt statsminister Helle Thorning-Schmidt om at bekræfte oplysningerne fra Kuupik Kleist, men statsministeren ønsker ikke at kommentere sagen.

LO: Regeringen skal tænke sig om

Ifølge det grønlandske erhvervsudvalg er den danske regering langt i forberedelsen af særloven. Justitsministeriet har allerede udarbejdet et udkast til et lovforslag, der giver udlændinge adgang til opholdstilladelse i anlægsfasen af storskala-erhvervsprojekter i Grønland. Dette fremgår af udvalgets betænkning, der er offentliggjort forud for storskalalovens anden- og tredjebehandling i denne uge.

Oplysningen om, at der allerede ligger et udkast til en særlov, udløser skarp kritik fra den danske fagbevægelse, som ikke har været hørt i sagen – sådan som det ellers er normalt, når der forberedes love, der gælder for arbejdsmarkedet. Næstformand for LO, Lizette Risgaard, er stærkt utilfreds med, at regeringen bakker op om en beslutning, som hun vurderer bryder med både FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO’s konventioner og med den danske arbejdsmarkedsmodel.

”Jeg er meget bekymret over, at den danske regering tilsyneladende vil støtte Grønland i at føre en politik, som man samtidig forsøger at bekæmpe herhjemme. Jeg havde håbet, at regeringen havde lyst til at tale med arbejdsmarkedets parter også i Danmark, inden man traf en beslutning, der kan medføre social dumping,” siger hun.

”Jeg har fuld forståelse for, at der er tale om et grønlandsk anliggende, og at Danmark skal respektere Grønlands selvstændighed. Men hvis regeringen mener noget med den danske model, bør man tage den kritik, som også den grønlandske arbejderbevægelse og arbejdsgiverne rejser, seriøst og forstå, at det, der sker, er meget problematisk”, siger Lizette Risgaard.

Hun er især kritisk over for, at loven tillader arbejdsgiverne at fratrække udgifter fra de ansattes mindsteløn. Hun opfordrer samtidig den danske regering til at afstå fra at indføre nogen form for særlovgivning, der kan forvride det grønlandske arbejdsmarked:

”Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke er kapital derude, der gerne vil gå ind i Grønland på de nuværende betingelser og være med til at udvinde de store rigdomme på ordentlige vilkår. Det bør være sådan, at vil man lave virksomhed i Grønland, skal det ske på helt almindelige vilkår og under ordentlige forhold, der svarer til dem, vi har i Danmark.” 

Allerede for nogle måneder siden advarede Lizette Risgaard den danske regering om konsekvenserne af storskalaloven. Det skete i samråd med de grønlandske organisationer og BAT-kartellet, der er talerør for de syv danske LO-forbund inden for bygge- og anlægssektoren.

”Min mission var at opfordre den danske regering til at tænke sig godt om, men det er åbenbart ikke sket,” konstaterer hun.

Protester fra arbejdsmarkedets parter

Vedtagelsen af storskalaloven sker efter en ophedet debat i Grønland, hvor parterne på det grønlandske arbejdsmarked har kørt fælles front mod lovforslaget. Arbejdsgiverforeningen GA, der ligesom fagbevægelsen har haft forslaget til høring, er utilfredse med, at loven giver udenlandske selskaber adgang til rigdommene i den grønlandske undergrund uden at sikre, at det kommer de grønlandske virksomheder eller arbejdstagere til gode. GA kritiserer samtidig loven for at være utilstrækkelig på punkterne om lønniveau for udenlandsk arbejdskraft og regler for opholds- og arbejdstilladelser.

Fra SIK, der er Grønlands pendant til LO, har der lydt kritik af den danske regerings støtte til forslaget. I september lød det fra SIK-formand Jess Berthelsen, at Grønlands regering ”nærmest i ly af natten og sammen med den danske regering er i fuld sving med at strikke en særlov sammen, der skal bane vejen for billig arbejdskraft til grønlandske storskala-mineprojekter”. Både GA og SIK har i forbindelse med lovforslagets behandling krævet, at social dumping bandlyses i Grønland – et krav, der senest har fået tilslutning fra Nordens Faglige Samarbejdsorganisation, NFS, der repræsenterer 9 mio. lønmodtagere i Norden.

Selskaber vil bruge kinesere

Flere af de udenlandske selskaber, der har stærkt fremskredne planer for Grønland, har allerede meddelt, at de forventer at importere arbejdere til deres projekter. Det grønlandske arbejdsmarked er for lille til at dække behovet for arbejdskraft til de store anlæg og miner.

Et planlagt aluminiumsværk ved Maniitsoq i Vestgrønland skal etableres og drives af den amerikanske aluminiumsproducent Alcoa, der allerede har meldt ud, at projektet, der kræver omkring 2.600 personer i anlægsfasen og 650 i driftsfasen, i høj grad vil benytte sig af kinesisk arbejdskraft.

Det britiske mineselskab London Mining er et andet eksempel. Det har siden foråret været klar med en ansøgning om at etablere en jernmalmmine med et samlet anlægsbudget på 14 mia. kroner ved Nuuk. Selskabet afventer nu blot, at storskalaloven træder i kraft, og har presset på for, at loven kommer på plads inden jul.

Ifølge London Minings beregninger kræver minen ved Nuuk ekstra arbejdskraft på omkring 2.100 personer i den treårige anlægsfase og mindst 700 personer i driftsfasen. Mens storskalaloven pointerer, at projekterne ”i videst muligt omfang” skal gøre brug af lokal arbejdskraft, stiller den ingen ultimative krav, og London Mining, der har en række af Kinas største banker i ryggen, har meddelt, at man vil importere en stor del af arbejdskraften fra Kina.

Selskabets direktør, Xioagang Hu, har tidligere udtalt til Berlingske, at man vil tilbyde de kinesiske arbejdere en gennemsnitsløn på 100 kroner i timen. Herfra kan arbejdsgiveren altså ifølge storskalaloven fratrække sine udgifter til den ansattes ophold – bl.a. tøj, kost, logi, frirejser og forsikring. Det er typisk udgifter, som det er ganske svært for lønmodtageren at kontrollere, fordi arbejdsgiveren også ejer boligen og står for opholdet. Med de høje lokale leveomkostninger i Grønland er der udsigt til, at de kinesiske lønmodtagere reelt får lønninger, som ligger under de 80 kr., som storskalaloven opererer med. Derfor har et loft for, hvor store beløb arbejdsgiveren kan trække fra, været et vigtigt emne i den grønlandske debat.

Kritik fra V, DF og Enhedslisten

I Enhedslisten er der dyb forundring over, at statsministeren tilsyneladende har udtrykt velvilje over for storskalaloven. Så sent som i oktober blev regeringen og Enhedslisten enige om at øremærke 100 millioner kroner til at styrke bekæmpelsen af social dumping.

”Det er meget selvmodsigende, at regeringen på den ene side vil bekæmpe social dumping og på den anden er ved at lave en særlov, der netop kan føre til dumping,” siger Finn Sørensen, der er partiets ordfører for Grønland og indsatsen mod social dumping. Han afviser, at Enhedslisten vil bakke op om en særlov, der lemper den danske udlændingelov og giver udlændinge dårligere arbejdsvilkår end danskere.

”Den danske udlændingelov er ganske enkel. Den giver arbejdere fra tredjelande med en opholds- og arbejdstilladelse ret til at arbejde i Danmark, men på danske vilkår, der fastsættes af arbejdsmarkedets parter. Vi har ikke brug for særlove, der ændrer på disse forhold,” siger Finn Sørensen.  

Han undrer sig over, at hverken statsministeren eller udenrigsministeren – ifølge landsstyreformand Kuupik Kleist – har udtrykt bekymring eller reservationer omkring en mulig realisering af storskalaprojekter på Grønland.

”Det hænger slet ikke sammen med den heftige debat, der har været gennem flere måneder både i Grønland og herhjemme omkring de forhold, som storskalaloven baner vej for,” siger han.  

Netop de grønlandske storskalaprojekter var på programmet under Folketingets åbningsdebat i starten af oktober. Her udtrykte Venstres politiske ordfører, Ellen Thrane Nørby, bekymring over, at en dansk særlov kan muliggøre, at “der bliver lavet særlige zoner på Grønland, hvor der kan ske løndumping og foregå arbejde på kinesiske vilkår”.

Også Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti pegede på det problematiske i, at loven risikerer at åbne for at “importere i tusindvis af arbejdere fra Kina”.

Statsministeren udtrykte i den forbindelse stor forståelse for den positive betydning, som de store erhvervsprojekter kan få for Grønlands økonomi, og understregede, at man fra dansk side bør udvise respekt for de beslutninger, som selvstyret tager. Dermed afviste hun også at gå nærmere ind i debatten.

Også fra justitsminister Morten Bødskov har der været stilhed. I september bad Finn Sørensen Morten Bødskov om at garantere, at regeringen ikke ville fremsætte en særlov, der ændrer den danske udlændingelovgivning eller udlændingeadministration og gør det muligt at importere arbejdskraft til Grønland på de betingelser, som det foreløbige udkast til storskalaloven foreskriver. Men Bødskov afviste at give sådan en garanti.

Finn Sørensen vil nu bede statsministeren og justitsministeren om at redegøre for regeringens holdning til den grønlandske storskalalov.