Regeringen må bringe pensionsformuerne i spil

Efter sommerferien må regeringen begynde på en frisk og formulere en ny økonomisk politik. Den bør bl.a. inddrage de svulmende pensionsformuer, som kan sikre det afgørende kapitalgrundlag for en ny og bæredygtig vækst.

Da den nuværende økonomiske politik blev fastlagt, var det en almindelig opfattelse, at den økonomiske krise nok var alvorlig, men dog forbigående.

Regeringen besluttede derfor en finanspolitisk kick-start af økonomien, som i 2010 og 2011 blev stimuleret med godt 1 pct. af BNP, men herefter skulle der ske en konsolidering. Trepartsforhandlinger, skattereform og reformen af overførselsindkomsterne var alle led i konsolideringen.

I dag forekommer det helt urealistisk at basere den økonomiske politik på forventninger om ny økonomisk fremgang. Det forekommer f.eks. helt surrealistisk, når regeringspartiernes ordførere taler om, at skattereformen vil skabe 7000 nye jobs. Hvis skattereformen får flere til at arbejde mere, vil skattereformen snarere skabe 7000 flere arbejdsløse.

Udsigterne for verdensøkonomien er blevet mere dystre. USA kan ikke trække sig selv ud af den høje arbejdsløshed, og udsigterne til at blive en global motor for bæredygtig økonomisk udvikling synes endnu mere urealistiske.

Den overdrevne tro på de frie finansielle markeders evne til at skabe en sund økonomi udløste den økonomiske krise. En af de primære aktører fra Wall Street er i dag direktør for den amerikanske nationalbank, en anden er finansminister. Og der er ikke udsigt til, at der genindføres en forsvarlig regulering af de finansielle markeder.

[quote align="left" author=""]I de sydeuropæiske lande har man i generationer stemt på politikere, der gav løfter, som kun kunne holdes, hvis landene gældsatte sig.[/quote]

USA synes også at negligere klima- og ressourcekrisen, og har ingen planer om at omstille den amerikanske økonomi i en mere bæredygtig retning. Samtidig har landet et betydeligt underskud på både statsfinanser og betalingsbalance over for udlandet og har i mange år været afhængig af at låne penge af udlandet. Det er hidtil gået, fordi mange overskudslande gerne vil have dollar, men det er begyndt at vende.

Præsidenten og politikerne i Washington har længe haft svært ved at blive enige om de nødvendige reformer, men der har været en grundlæggende tro på dna’et i amerikansk økonomi. En tro på at amerikanerne hele tiden kan skabe globalt førende virksomheder, der holder økonomien i gang og trækker landet ud af økonomiske kriser. Den tro har fået et knæk, og flere og flere både i USA i resten af verden tvivler på, at USA er på rette kurs.

Europa uden økonomiske kræfter

Samtidig står Europa over for nogle meget svære beslutninger, som gør det helt usandsynligt, at Europa skulle blive motoren i en bæredygtig økonomisk fremgang. I de sydeuropæiske lande har man i generationer stemt på politikere, der gav løfter, som kun kunne holdes, hvis landene gældsatte sig. Og når underskuddene blev for store, faldt valutaen i værdi, eksporten blev billigere og en traditionel industri kunne klare sig lidt endnu. Importpriserne steg og reallønnen tilpassede sig landets formåen.

Den svikmølle har holdt de sydeuropæiske økonomier flydende, men også forhindret dem i at få samme levestandard, som i de nordeuropæiske lande. Det gælder dog ikke den rige overklasse i Sydeuropa, der i generationer haft betydelige formuer placeret i stabile økonomier og faktisk tjent på nedskrivningen af deres egne landes valutaer.

[quote align="right" author=""]Med svækket økonomi i både USA og Europa, er det ikke længere realistisk at tro på, at dansk økonomi får en håndsrækning udefra.[/quote]

Selv om de sydeuropæiske lande kom med i euroen og skulle indføre budgetdisciplin, skete det ikke. Og da landene ikke længere kunne nedskrive valutaen, endte de i den nuværende gældskrise. Om nogle af landene forlader euroen, eller om de bliver og får den nødvendige hjælp, kan man ikke forudsige. Men lige meget hvilken vej det går, forekommer det helt urealistisk, at Europa inden for interessant tid skulle blive motoren i en bæredygtig økonomisk fremgang.

Med svækket økonomi i både USA og Europa, er det ikke længere realistisk at tro på, at dansk økonomi får en håndsrækning udefra. Det forekommer derfor helt verdensfjernt at tilrettelægge den økonomiske politik efter, at det største økonomiske problem i de kommende år skulle være manglen på arbejdskraft.

Pensionsformue som norsk oliefond

Grundlaget for den økonomiske politik må være at skabe nye jobs. Det vil også være vejen til at skabe sunde offentlige finanser.

Danmark kan lige så lidt som andre lande komme ud af den økonomiske krise ved at øge de offentlige udgifter eller sænke skatterne. Det er fornuftigvis forsøgt med de sidste års kick-start af økonomien, men man kan i dag konstatere, at krisen er dybere og længere end antaget. Derfor må nye midler tages i brug.

Her kunne man med fordel kigge på de danske pensionsopsparinger, for Danmark er et af de lande, hvor indbyggerne sparer mest op til pension. Den danske pensionsformue er i dag af samme størrelse som den norske oliefond, og pensionsopsparingen vil stige mærkbart i de kommende mange år.

[quote align="left" author=""]Regeringen har hidtil været tilbageholdende med at give pensionskasserne bedre muligheder for at foretage samfundsmæssige investeringer til en rimelig forrentning.[/quote]

Formuen er allerede så stor, at en stor del må placeres i udlandet for at opnå et rimeligt afkast. Hvis pensionsfondene køber endnu flere danske aktier, stiger værdien udover den reelle værdi. Samtidig er de danske obligationer allerede så billige, at det er en dårlig forretning at drive renten endnu længere ned.

Pensionsformuen må derfor i stigende grad placeres i udlandet, men spørgsmålet er, hvor der er et nogenlunde sikkert afkast? Er det i amerikanske obligationer eller aktier? Er det i europæiske eller kinesiske?

Midlerne skal spredes og bliver det også, men pensionskasserne vil meget gerne placere flere penge i en bæredygtig omstilling af dansk økonomi. Det kan kun ske, hvis regeringen vil være med. Men vil den det?

Brug for ny 2020-plan

Regeringen har hidtil været tilbageholdende med at give pensionskasserne bedre muligheder for at foretage samfundsmæssige investeringer til en rimelig forrentning. Argumentet har været, at regeringen kunne låne til en lavere rente på de internationale kapitalmarkeder. De er i princippet rigtigt, men hvis regeringen ønsker at overholde EU’s budgetregler, kan det i praksis ikke lade sig gøre.

Derfor bør regeringen bruge sommeren til at genoverveje grundlaget for den økonomiske politik. Den kunne passende begynde efterårssæsonen med at få udarbejdet en ny 2020-plan, der baserer sig på, at den store danske pensionsopsparing medvirker til at omstille det danske samfund til fremtidens globale udfordringer.

Der er brug for massive investeringer, hvis Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler inden 2050, og hvis vi skal blive tilstrækkeligt dygtige til at genbruge knappe ressourcer. Der skal også gennemføres massive investeringer i ny velfærdsteknologi, hvis vi skal bevare et godt velfærdssamfund.

Der er nok at tage fat på. Først og fremmest skal der udvikles nye finansieringsmodeller, hvor risikoen er begrænset og afkastet rimeligt sikkert. Men det forekommer ikke som en uoverkommelig opgave, selvom det er nyt og uprøvet land.

Pensionskasserne vil gerne, så det gælder om at få regeringen med. Det burde være en regerings pligt, at udnytte det store økonomiske råderum til at fremtidssikre dansk økonomi og skabe et bæredygtigt økonomisk grundlag for kommende generationer.

Læs flere af Jørgen Rosteds indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu